VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI

Undervisningsmaterialet er målrettet 4.-6. klasse. Det lægger op til en række opgaver og aktiviteter, der knytter sig til indhold, temaer og filmfaglige vinkler i seriens seks afsnit.

Materialet henvender sig primært til fagene dansk, kristendomskundskab, sundheds- og seksualvejledning og familiekundskab. Enkelte opgaver lægger desuden op til et tværfagligt forløb med musik og engelsk.

Serien berører forskellige klasserelaterede temaer og dilemmaer, som både elever og lærere kan spejle sig i:

1.”Klassefest”

• Temaer: Køn, identitet, individ, fællesskab, selvstændighed

2. ”Fællesleg”

• Temaer: Individ, fællesskab, inklusion, fastlåste roller, hierarkier

3.”Pigeproblemer”

• Temaer: Venskaber, jalousi, selvværd, ensomhed, pigefællesskaber

4.”Lejrskole”

• Temaer: Individ, fællesskab, kønsroller, følelser

5.”Kærester”

• Temaer: Kærlighed, jalousi, venskab, ungdom, pubertet

6.”Hård tone”

• Temaer: Sprog, fastlåste roller, klassetrivsel, forebygge mobning, fællesskab, identitet

Alle klasser er forskellige. Materialet er derfor tilrettelagt, så læreren selv kan udvælge de afsnit, tematikker, opgaver og aktiviteter, der giver mening i den enkelte klasse.

Undervisningsmaterialet kan med fordel bruges i AKT-forløb om det gode klassemiljø og forebyggelse af mobning. Se afsnittet ”Klassekabalen og AKT”.

Endvidere lægger materialet op til at arbejde filmfagligt med temaer inden for dokumentarfilmgenren. Se afsnittet ”Klassekabalen og dokumentarfilmen” . Til at understøtte dette arbejde ligger der råmateriale fra serien og en række klip fra udvalgte scener under afsnittet ”Filmklip”. Det giver eleverne et unikt indblik i instruktørens valg fra idé til færdig film, i dramaturgiske greb og i brugen af filmiske virkemidler. Der ligger desuden forskellige interviewklip som inspiration til selv at lave interviews med klassekammeraterne. Se afsnittet ”Elevinterviews om klassefællesskab og trivsel”.

Til materialet følger en række elevark (se til venstre under menuen). Her er de fleste opgaver og aktiviteter proces- og løsningsorienterede og sætter fokus på den sociale dimension i klassen. De oplevelser og udfordringer, som klassen i serien står over for, skal eleverne relatere til eget skoleliv.

Foto: PlusPictures

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Inden for fagene dansk, kristendomskundskab, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab trænes eleverne i følgende færdigheds- og vidensmål og almene kompetencer:

Dansk 4.-6. klasse:

• Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
• Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter
• Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet
• Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet
• Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet
• Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer
• Eleven kan iagttage en kommunikationssituation
• Eleven kan give og modtage respons

Kristendomskundskab 4.-6. klasse:

• Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet
• Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger

Sociale og AKT-faglige mål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, 4.-6. klasse

• Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser
• Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber
• Eleven kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer

Enkelte opgaver lægger desuden op til et tværfagligt forløb med musik og engelsk.

Foto: PlusPictures

De sociale og personlige faktorer, der knytter sig til læring har de seneste år fået større bevågenhed på skolerne. Her er forholdet mellem individ og fællesskab og de enkelte elevers adfærd, kontakt og trivsel (AKT) blevet vigtige indsatsområder. Nyere forskning peger da også på, at elevernes trivsel, gode relationer og selvværd er vigtige forudsætninger for en positiv udvikling og læring (’Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen’, Karen Wistoft, 2012 se mere under afsnittet Links og Litteratur). ”Klassekabalen” er et bemærkelsesværdigt eksempel herpå: Klasselæreren Gitte insisterer på det gode klassefællesskab ved at inddrage eleverne i klasse- og trivselsmøder, drenge- og pigemøder, fælleslege, sociale arrangementer og ture, elevsamtaler, elevaftaler m.m.

I AKT-sammenhæng taler man om forebyggende, indgribende og genoprettende aktiviteter. Forebyggende aktiviteter fremmer trivslen og forebygger dermed, at problemer og mobning opstår. Ved indgribende aktiviteter har læreren konstateret begyndende problemer og gør en særlig indsats for at forhindre, at problemerne vokser. De genoprettende aktiviteter har til formål at få klassen tilbage på sporet efter en periode med mistrivsel, mobning eller lignende.

I AKT-forløb er især tre afsnit væsentlige at fremhæve: ”Fællesleg”, ”Pigeproblemer” og ”Hård tone”. Her kommer både forebyggende og indgribende aktiviteter i spil i forhold til at styrke trivslen i klassen.

I ”Klassekabalen” holder klassen en række klassemøder, pige- og drengemøder, som virker mere eller mindre organiserede. Der er mange måder at holde klassemøder på, men erfaringer har vist, at en fast mødekultur med bestemte retningslinjer for form og indhold kan have en positiv effekt på klassens trivsel. På Dansk Center for Undervisningsmiljø findes en udførlig beskrivelse af klassemøder, klik her.

Foto: PlusPictures

Et klassefællesskab er en dynamisk størrelse med et væld af udfordringer, konflikter og interesser. I det gode klassefællesskab er der plads til elevernes forskellige behov, forudsætninger og interesser. Det er et inkluderende fællesskab med en iboende accept af forskelligheder. Her kan alle bidrage med hver sit til fællesskabet. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke altid ud.

I de følgende øvelser skal eleverne få hinanden til at sætte ord på klassefællesskabet i deres klasse gennem interviews optaget på deres mobiltelefoner.

Det er ikke altid let at få sine kammerater i tale, og slet ikke for åbent kamera. Det er derfor nødvendigt, at eleverne forbereder sig grundigt før deres interview. Eleverne kan hente inspiration til spørgsmål, interviewteknik og optagelser i følgende elevark:

• Elevark 1: Interviewteknik – gode råd og tips
• Elevark 2: Elevinterview – spørgsmål om klassefællesskab og trivsel
• Elevark 3: Film et interview – gode råd og tips

1) Inspiration til interview (30 min.)

Lad eleverne gå på opdagelse i de forskellige interview-klip fra ”Klassekabalen” til venstre i menuen under afsnittet ”Filmklip”. Klippene viser elevernes forskellige svar på spørgsmål om at gå i en klasse. Klippene er både med og uden spørgsmål fra intervieweren og opfølgende spørgsmål. Lad eleverne vurdere, hvad de mener virker bedst.

2) Forberedelse og optagelse af interview (90 min.)

Eleverne skal nu forberede deres interview af en klassekammerat. Målet er at få klassekammeraten til at fortælle om klassen – herunder om trivsel, fællesskaber, udfordringer, roller m.m. Eleverne optager interviewet på deres mobiltelefon eller på skolens digitalkameraer.

Redigering af interview (90 min.) Eleverne ser de færdige interviews igennem og finder 3-5 gode svar som de vil arbejde videre med. Eleverne klipper nu de valgte svar sammen i et redigeringsprogram. IMovie, Windows Movie Maker, MovieCut og VideoPad er enkle redigeringsprogrammer. Eleverne skal vurdere om svarene kan stå med eller uden spørgsmål. De kan lægge musik på deres interviews, der understøtter stemningen. De færdige interviews vises for klassen.

3) Opsamling (45 min.)

I opsamlingen på elevernes interviews vil det være relevant at komme ind på begreber som:

• Socialt ansvar: Elevernes opmærksomhed på hinanden i forhold til trivsel og mistrivsel.
• Empati: At kunne sætte sig i en andens sted og elevernes indlevelsesevne.
• Inklusion og eksklusion: Er alle en del af fællesskabet?
• Læring: Hvornår oplever eleverne, at de lærer mest? 
• Tolerance: Evnen til at kunne forstå og acceptere dem, der er anderledes end én selv. 
• Udvikling: Har alle mulighed for at udvikle sig i fællesskabet?

Foto: PlusPictures

I første afsnit af ”Klassekabalen” møder vi 5.a i gang med de store forberedelser til den første klassefest uden forældre. Festudvalget arbejder på at skabe de bedste rammer for en god aften med mad, slush-ice, fælleslege, musik og dans. Alle er spændte og forventningsfulde. Men det er svært at indfri især pigernes store forventninger til festen, når drengene hellere vil lege gemmeleg og spille fodbold. Fællesskabet bliver sat på prøve, og forskellen mellem piger og drenge bliver tydelig. Først da lærerne er ved at lukke festen før tid, kommer der gang i dansen og sammenholdet i klassen.

I afsnittet er der fokus på temaerne køn, identitet, individ, fællesskab og selvstændighed. Opgaver og aktiviteter til afsnittet sigter på at skabe forståelse for ligheder og forskelle mellem kønnene. Klassen kan desuden arbejde med begrebet inklusion i forberedelsen af deres egen klassefest.

Foto: PlusPictures

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

KØN - DRENGE OG PIGER

1) Piger og drenge i 5.a (20 min.)
Lad eleverne komme med eksempler fra afsnittet, som viser forskelle mellem drengene og pigerne i 5.a. Hvad kendetegner drengene og pigerne i klassen? Hvordan forholder det sig i elevernes egen klasse?

2) Pige- og drengeinteresser (45 min.)
I par, gerne dreng/pige, oplister eleverne de interesser og aktiviteter i skole og fritid, der kendetegner drenge- og pigefællesskaberne i klassen. Lav en fælles opsamling på tavlen med drengenes interesser og aktiviteter på den ene side og pigernes på den anden. Er der sammenfaldende interesser? Hvilke? Lav en fællesmængde midt på tavlen med fælles interesser og aktiviteter mellem de to køn. Er fællesmængden stor, lille eller ikke-eksisterende? Hvilken betydning har det – for klassen og forholdet mellem kønnene?

3) Myter om køn (30 min.)
Lad eleverne forholde sig til myter, fordomme og stereotyper om køn ud fra følgende påstande:

• Drenge er mere urolige og vilde end piger
• Rød er en pigefarve
• Drenge er bedre til matematik end piger 
• Piger er bedre til at snakke om følelser end drenge
• Drenge kan ikke multitaske (lave flere ting på samme tid) 
• Piger kan lide at shoppe og pynte sig

Lad eleverne komme med flere myter og påstande om drenge og piger.

Kan man tale om at være en ’rigtig’ pige eller en ’rigtig’ dreng? Hvorfor/hvorfor ikke?

4) Lav film om atypiske forestillinger om køn (90 min.)
Lad eleverne optage små film fra deres hverdag, som udfordrer de stereotype forestillinger om at være dreng og pige. Det kan være piger, der er med til at spille fodbold med drengene i frikvarteret eller drenge, der sjipper sammen med pigerne. Piger der kan lide at spille skydespil, eller drenge der går til ridning. Drenge der bruger lang tid foran spejlet, eller piger der ikke går så meget op i moderigtigt tøj.

INKLUSION OG FÆLLESSKAB

1) Individ og fællesskab (20 min.)
I afsnit 1. har Christian svært ved at indgå i de fælles aktiviteter og lege til festen. Selvom han er den næstældste i klassen, føler han sig som den yngste. Hvis det stod til ham skulle de ikke danse limbo og snørebåndsdans, men i stedet lege noget med uhyrer og monstre.

Gense scenen (tidskode ca. 08:39-11:30) lad eleverne vurdere, hvordan der bliver taget hånd om Christians udfordringer til festen. Kunne lærere og elever have ageret anderledes – hvordan? Kan nogle af eleverne genkende sig selv i Christians problematik – hvordan?

2) Den inkluderende klassefest (90 min.)
Del klassen i 4-5 grupper, som hver får til opgave at komme med forslag til 3-4 fælles aktiviteter til en klassefest. Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i det inkluderende fællesskab. Dvs. at aktiviteterne skal udformes, så alle kan, vil og tør være med trods forskelligheder og udfordringer. Grupperne præsenterer deres forslag og får respons fra lærer og øvrige elever. Der vælges mindst én aktivitet fra hver gruppe til klassefesten.

MELLEM BARN OG UNG

1) Definition af barndom og ungdom (20 min.)
Lad eleverne definere de to begreber barndom og ungdom med stikord på tavlen.

2) Umodne eller selvstændige? (30 min.)
Lad eleverne komme med eksempler fra afsnittet som viser, at eleverne i 5.a på den ene side er børn og umodne og på den anden side unge og selvstændige.

3) Fremtids-PowerPoint (90 min.)
Lad eleverne skrive en historie, som tager udgangspunkt i deres liv om 5 år. Hvordan er de som person? Hvad laver de? Hvor er de på vej hen? Eleverne laver en fotocollage i PowerPoint med billeder, der viser eller symboliserer, hvor de ser sig selv om 5 år. De indtaler deres historier på mobiltelefonen og lægger historierne ind i deres fremtids-PowerPoint og afspiller dem for klassen. Se Elevark 4: Fremtids-PowerPoint – mellem barn og ung til venstre under menuen.

Foto: PlusPictures

Andet afsnit af ”Klassekabalen” handler om at skabe et bedre sammenhold i klassen gennem fælleslege i frikvartererne. Især blandt drengene er der flere, der føler sig udenfor, fordi fodbold nærmest er den eneste indgang til fællesskabet. Fælleslegene skal derfor bryde med fodboldmonopolet i frikvartererne. Men det er ikke en udelt succes. Konflikterne står nemlig i kø, når klassens to alfahanner kæmper om at tage styringen. Gennem samtaler med drengene og mere lærerstyring kommer fælleslegene igen på rette spor.

Foto: PlusPictures

Fællesleg og AKT

I afsnittet har klasselæreren Gitte iværksat en indsats for at skabe mere fællesskab i frikvartererne, da flere her føler sig udenfor. Der er både tale om en forebyggende og indgribende aktivitet, som har til formål, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet i frikvartererne. Aktiviteten får dog først den ønskede effekt, da de fælles lege bliver mere lærerstyrede.

Frikvartererne står ofte som en kontrast til de lærerstyrede aktiviteter i undervisningen. Her er det i højere grad elevernes frie valg, klassens gruppedynamik og magthierarkier, der er styrende. De fleste elever trives med frikvarterernes frie rammer. Men for enkelte elever er det rigtigt svært at agere i de sociale mønstre, som er på spil i et frikvarter. Det er ofte i frikvartererne, at mange konflikter mellem elever opstår. I afsnittet er det især Burhan, Christian og Peter, som oplever at stå uden for klassens fællesskab, når der er frikvarter.

Afsnittet ”Fællesleg” lægger op til at arbejde med temaerne interessefællesskaber, hierarkier og fastlåste roller i et klassefællesskab.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

ROLLER I KLASSEN OG GRUPPEDYNAMIK

1) Personkarakteristik og roller i klassen (90 min.)
Lad eleverne lave en karakteristik af de fire drenge Peter, Burhan, Christian og Oliver. Hvad er deres roller i klassen? Hvordan handler de hver især i forhold til deres situation? Kan eleverne genkende sig selv i én af de fire drenge? Hvordan? Se Elevark 5: Personkarakteristik, roller og hierarki til venstre under menuen.

2) Hierarki i klassen (30 min.)
Lad eleverne forklare og diskutere begrebet ’hierarki’. Hvad er et hierarki? Hvilke fordele, ulemper eller udfordringer er der ved at have et bestemt hierarki i klassen?

3) Byg tårn af aviser – gruppedynamisk øvelse (45 min.)
Del klassen i 2-3 store grupper (helst 8-10 elever i hver gruppe) Hver gruppe får udleveret en rulle malertape og 5-10 aviser afhængigt af avisernes tykkelse.

Opgaven lyder nu på, at gruppen har 20 min. til at bygge et så højt tårn af aviserne som muligt, minimum 1 meter. Tårnet skal dog samtidig være så stabilt, at der kan stå en skolemælk eller lignende ovenpå tårnet, uden at det braser sammen.

Den gruppe med det højeste eller mest stabile tårn har vundet. Lad grupperne få 5-10 minutters strategimøde, inden de går i gang med at bygge.

Efter øvelsen skal grupperne kortlægge, hvilken rolle de hver især havde i gruppen under øvelsen. Kom de med ideer? foldede aviser? styrede tapen? følte sig udenfor? uddelegerede opgaver? osv. Lad eleverne evaluere samarbejdet i gruppen. Hvad fungerede? Hvad kunne være bedre?

4) Roller i klassen – kan vi ændre på dem? (45 min.)
Del klassen op i mindre grupper à 3-5 elever, og lad dem kortlægge de forskellige roller i deres klasse ud fra en række overordnede kategorier. De skal undgå at sætte elevnavne på rollerne. Findes disse roller i klassen?

• Den fagligt dygtige
• Klovnen
• Den stille
• Den urolige
• Den bestemmende
• Den usynlige
• Den modne
• Roden
• Den omsorgsfulde
• Hyggesprederen 
• Den drillesyge
  osv.

Gruppen kan selv finde på flere kategorier.

Individuel opgave i gruppen
Inden for hvilken kategori vil eleverne placere sig selv? Hvor tror de, klassekammeraterne vil placere dem? Hvor vil de helst have, at klassekammeraterne placerer dem? Eleverne må gerne vælge flere kategorier til sig selv og hinanden, hvis de ikke mener, at én kategori er dækkende.

Gruppeopsamling
Gruppen gennemgår hinandens placeringer. Er der forskel på, hvilken rolle eleverne ser sig selv i, ser hinanden i, ønsker at blive set i? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der i klassen gode muligheder for at ændre sin rolle? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan vil eleverne helst have, det skal være i klassen i forhold til roller? Se Elevark 6 Roller i klassen – kan vi ændre på dem? til venstre under menuen.

FÆLLESLEGE OG INTERESSER

Klassen kan inddrage fælleslegen i bestemte frikvarterer som led i at skabe et bedre klassefællesskab.

1) Forbered fælleslege (90 min.)
Lad grupper på tværs af køn, grupperinger og interesser komme med ideer til fælleslege. Grupperne skal have følgende punkter med i deres overvejelser og bud på ideer:

1. Alle skal kunne være med
2. Legen skal styrke fællesskabet i klassen
3. Hvordan bliver legen sat i gang? Hvordan bliver legen organiseret/styret?
4. Opstil enkle regler for legen
5. Hvordan løses uenigheder uden lærerinddragelse?

Grupperne fremlægger deres bud på fælleslege og modtager konstruktiv feedback fra en anden gruppe og læreren. Opfylder legen de fem punkter? Grupperne justerer deres forslag, og legene afprøves i de kommende frikvarterer. De bedste lege kan indgå i klassens lege-idébank.

2) Interessecollager (90 min.)
Lad eleverne lave interessecollager, hvor de klipper billeder ud fra blade eller printer billeder ud fra nettet. Billederne illustrerer, hvad de interesserer sig for. Eleverne præsenterer deres collager for klassen. På tavlen noteres de mange interesser, der kommer i spil. Lav kategorier for sammenfaldende interesser. Lad klassen sammenholde listen med de aktiviteter, der er fremherskende i frikvartererne. Kan klassen arbejde mod at fremme flere interessefællesskaber i klassen?

Foto: PlusPictures

I tredje afsnit af ”Klassekabalen” bliver pigefællesskabet i klassen sat under lup. Der er otte piger i klassen fordelt på fire venindepar. Men ikke alle oplever at have den ene tætte veninde, man kan dele glæder og sorger med. Pigerne holder derfor pigemøde med klasselæreren Gitte for at løse en række uenigheder og konflikter imellem dem. De beslutter at give hinanden længere snor og ikke blande sig i hinandens konflikter. Herudover forsøger Sarah og Amanda at lægge en gammel stridighed bag sig ved at lave aftaler sammen uden for skolen.

Afsnittet berører temaerne venskab, køn, roller og selvværd, som det vil være relevant at arbejde med i klassen ud fra nedenstående opgaver og aktiviteter.

Læreren skal i arbejdet med temaerne være opmærksom på, at der i klassen kan sidde elever, som kan have negative oplevelser med venskaber, eller som ikke oplever at have venner overhovedet.

Foto: PlusPictures

Pigeproblemer og AKT

Venskaber betyder meget for en klasses sociale liv og for elevernes trivsel og udvikling. De kan samtidig være kilde til mange konflikter og problemer i klassen. Det er gennem positive og anerkendende relationer og venskaber, at eleverne kan føle sig værdsat, set og hørt. Afsnittet belyser væsentlige temaer, som det er relevant at arbejde med for at skabe større forståelse for venskabers og relationers betydning i en klasse. Det gælder bl.a. den enkelte elevs selvværd og tilhørsfølelse.

I 5.a er venskaberne mellem klassens piger fasttømrede. Der er en række venindepar, som udgør fællesskabets fundament på tværs af pigegruppen. Men det er et sårbart fundament, som flere af pigerne også giver udtryk for i afsnittet. For nok er det vigtigt at have en bedsteveninde at dele sorger og glæder med, men man kan risikere at blive droppet til fordel for en anden.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

PIGE- OG DRENGEKONFLIKTER

1) Pigernes konflikter i 5.a (20 min.)
Lad eleverne beskrive, hvilke konflikter der ’fylder’ blandt pigerne i 5.a. Er det konflikter eleverne kan genkende i forhold til deres egen klasse? Lad evt. drengene sætte ord på pigernes typiske konflikter og omvendt.

2) Pige- og drengekonflikter (20 min.)
Lad eleverne sætte ord på, hvad de forbinder med typiske pige- og drengekonflikter. Hvordan håndterer piger og drenge konflikter i klassen? Hvad kan man lære af hinanden?

Hvilke fordomme og stereotypier er på spil, når vi i klassen taler om drenge- og pigeroller?

Se flere opgaver om køn under afsnit 1: ”Klassefest”.

VENSKABER

1) Betydningen af venskaber (90 min.)
Lad eleverne to og to interviewe hinanden om venskaber.
Se Elevark 7: Betydningen af venskaber til venstre under menuen.

2) Typer af venskaber (20 min.)
Tal i klassen om forskellige behov for og typer af venskaber blandt elever. Hvilke fordele og ulemper er der ved at have få eller mange venskaber?

3) Fra kendskab til venskab (45 min.)
Hvornår er man venner, kammerater, bekendte? Lad eleverne diskutere begreberne venskab, kammeratskab og bekendtskab i forhold til det gode klassefællesskab og relationerne mellem eleverne i klassen.

4) Venskabs-kontaktannonce (90 min.)
Lad eleverne skrive en kontaktannonce, hvor de søger en ny, god ven. Hvad lægger de vægt på, når de søger venskaber, og hvad forventer de af et venskab?

Se Elevark 8: Venskabs-kontaktannonce til venstre under menuen.

5) Venskabscollager (45 min.)
Lad eleverne lave venskabscollager i PowerPoint. De kan finde billeder på nettet, der symboliserer og beskriver deres venskaber. Collagen krydres med ord, de forbinder med et godt venskab.

6) Roller i venskaber (90 min.)
I mindre grupper skal eleverne skrive små rollespil, som viser fordelingen af roller i venskaber. De kan fx tage udgangspunkt i:

• Et ligeværdigt venskab
• Et asynkront venskab, hvor den ene part ser op til den anden
• Et konkurrerende venskab
• Et mistroisk venskab, hvor der sås tvivl om hinandens hensigter
• Et konspirerende venskab - dem mod os
• Et inkluderende venskab, hvor der er plads til at lukke andre ind

Lad grupperne spille deres rollespil for klassen. Hvordan kommer de forskellige roller til udtryk? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige roller i venskaber og typer af venskaber?

7) Hemmelige venner (1-2 uger)
Lad eleverne trække navnet på en klassekammerat, de skal være hemmelig ven for den kommende uge. Inden fordelingen præsenteres øvelsen. Eleverne og læreren kan komme med ideer til, hvad man evt. kan gøre for sin hemmelige ven. Man må ikke røbe, hvem man er hemmelig ven for, og ingen må komme med kommentarer eller udbrud, når de trækker deres hemmelige ven. Lav en opsamling ugen efter, hvor eleverne gætter på, hvem der var deres hemmelige ven. Hver elev skal også fortælle om det bedste, deres hemmelige ven gjorde for dem.

8) Venner kan godt blive uvenner (45 min.)
Lad eleverne forholde sig til sikkerchat.dk’s 5 gode råd til venskaber, klik her.  

Hvordan løser klassen stridigheder mellem venner? Og hvornår skal klassen og læreren involveres i konflikter mellem venner?

SELVVÆRD

1) Selvværd, selvtillid og selvsikker (60 min.)
Lad eleverne skrive hurtigskrivning om begreberne ’selvværd’, ’selvtillid’ og ’selvsikker’. 5-10 min. til hvert begreb. De skal digte små historier eller komme med eksempler fra deres hverdag, som de forbinder med de tre begreber. Fælles opsamling og oplæsning af udvalgte tekster.

2) Personkarakteristik – selvværd, venskaber og konflikter (90 min.)
Lad eleverne lave en karakteristik af de tre piger Sarah, Mathilde og Amanda. Hvordan er forholdet mellem dem? Hvad består deres konflikt i? Hvordan handler de hver især i forhold til deres situation? Kan eleverne genkende sig selv i én af de tre piger? Hvordan? Se Elevark 9: Personkarakteristik – selvværd, venskaber og konflikter til venstre under menuen.

3) Selvværdsspejl (90 min.)
Lad eleverne udfylde deres eget selvværdsspejl. Se lærervejledning og kopiark under Dansk Center for Undervisningsmiljø (bilag 19.1) klik her.

Foto: PlusPictures

I fjerde afsnit af ”Klassekabalen” tager klassen på lejrskole til Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Her skal de leve som i middelalderen. Det er med en vis usikkerhed, at pigerne går en dag i møde uden makeup, mobil og hårtørrer. For langt de fleste er det dog en stor, fælles oplevelse at gå klædt og leve sig ind i rollen som middelaldermenneske. Drengene får lov til at kommandere med pigerne, når skønjomfruerne skal opvarte herrerne under måltidet. For andre vækker lejrskolen følelser af hjemve og savn. Ikke alle når at opleve følelsen af sammenhold ved at vågne op sammen i det store telt om morgenen.

Afsnit 4 lægger op til at arbejde med temaerne individ, fællesskab, identitet og kønsroller.

Foto: PlusPictures

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

Identitet

1) Tøj og identitet (45 min.)
Lad eleverne forholde sig til følgende spørgsmål om identitet, tøj og makeup med udgangspunkt i afsnit 4. ”Lejrskole”:

• Hvordan reagerer eleverne i 5.a på, at de skal undvære bestemte ejendele?
• Hvorfor oplever flere af pigerne i 5.a, at det er en befrielse at være ens klædt i middelaldertøj?
• Hvad betyder tøj for eleverne i jeres klasse?
• Hvordan hænger tøj og identitet sammen?
• Hvordan kan tøj være med til at markere et fællesskab?
• Hvorfor bruger piger makeup?
• Går piger mere op i udseende end drenge? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Er der plads til at være forskellige i klassen i forhold til udseende, tøjstil og væremåde? Hvordan og hvorfor/hvorfor ikke?

2) Hvad gør mig til den, jeg er? (45 min.)
Lad eleverne skrive hurtigskrivning i 5-10 min. ud fra overskriften Det gør mig til den, jeg er. De skal skrive, hvad der umiddelbart falder dem ind. Enkelte elever kan læse deres tekster op for klassen.

Varier øvelsen med andre overskrifter, fx:

• Sådan ser de andre mig
• Det gør dig til den, du er

Afslører teksterne nye sider af den enkelte elev?

3) Et personligt puslespil (90 min.)
Eleverne kan lave fotocollager i PowerPoint eller små film på mobilen, som beskriver hvem de er. De skal få så mange facetter med som muligt i deres personlige puslespil – alt det, der gør dem til dem, de er: interesser, venner, familie, kæledyr, glæder, sorger, karakter, væremåde, humor etc. Hvis eleverne laver film kan de arbejde to og to og skiftes til at optage hinanden.

Individ/fællesskab 

1) Mobilfrie dage
I afsnittet skal eleverne undvære deres mobiler og andet elektronisk udstyr under lejrskoleopholdet. Lad eleverne komme med bud på fordele og ulemper ved at have mobiltelefoner i skoletiden.

Lav et forsøg med mobilfrie dage i klassen, hvor alle lægger deres mobil i en kasse, når de møder i skole. Hvilken indvirkning har det på klassens fællesskab, når mobilerne ikke er til stede?

Kønsroller

1) Moderne og traditionelle kønsroller (45 min.)
I afsnittet skal pigerne opvarte drengene. Tal med klassen om traditionelle og moderne kønsroller i deres hverdag. Hvordan er rollerne fx fordelt hjemme hos dem selv? Er der bestemte kønsroller i klassen? Hvilke?

Se flere opgaver om pige-/drenge- og kønsroller under afsnit 1. ”Klassefest”.

Foto: PlusPictures

I femte afsnit af ”Klassekabalen” er forholdet mellem Magnus og Mie omdrejningspunktet. Som tidligere kærester er det svært ikke at få følelserne i klemme, når man stadig skal være klassekammerater. Magnus får hjælp af veninden Nina, som dog hurtigt føler sig som sendebud mellem de to parter. Klassen rykker fra 5. til 6. klasse. Sommerferien giver luft til, at de kan begynde på en frisk og tale mere sammen. Efter ferien kommer Mie og Magnus til at sidde ved siden af hinanden, hvilket gør det ekstra påkrævende at blive gode venner igen. Også Nina oplever kærligheden, da hun bliver kæreste med Oliver M.

Afsnittet handler om den første kærlighed og de glæder og sorger, der følger med, når man bliver forelsket. Opgaverne til afsnittet stiller skarpt på de følelser, der knytter sig til kærlighed og forelskelse og lægger op til, at eleverne skal arbejde kreativt med begreberne kærlighed og jalousi.

Foto: PlusPictures

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

Kærlighed og jalousi

1) Kærlighed, kærester og forelskelse – brainstorm (45 min.)
Lav en fælles brainstorm over begrebet ’kærlighed’. Kom bl.a. ind på følgende:

• Hvordan føles det at være forelsket?
• Hvilke stemninger, farver, dufte og lyde forbinder eleverne med kærlighed og forelskelse? Hvorfor?
• Hvor møder eleverne kærlighed i hverdagen?

2) Kærlighed og ordsprog - betydning(45 min.)
Lad eleverne finde ordsprog og udtryk om kærlighed på nettet og afkode deres betydning. Hvad menes der fx med udtryk som: ”Kærligheden overvinder alt”, ”Kærligheden har ingen grænser”, Kærligheden har ingen alder”, ”Gammel kærlighed ruster ikke” osv.?

3) Jalousi – betydning (45 min.)
Med udgangspunkt i afsnit 5. kan eleverne tale om, hvorfor Magnus bliver jaloux, efter at Mie og han ikke længere er kærester. Lad eleverne sætte ord på, hvad de forbinder med ordet ’jalousi’. I hvilke andre sammenhænge kan man opleve jalousi? Hvordan hænger begreberne ’jalousi’ og ’misundelse’ sammen? Er jalousi og misundelse entydigt negativt? Hvorfor/hvorfor ikke?

4) Kærlighedsbuddet og næstekærlighed – betydning (45 min.)
Tværfagligt samarbejde mellem dansk og kristendomskundskab

Med udgangspunkt i afsnit 5. og Magnus’ følelse af jalousi kan eleverne arbejde med kærlighedsbuddet, som det står skrevet i Første Korintherbrev, kap. 13, vers 4-7.
Eleverne kan også arbejde med begrebet næstekærlighed.

5) Analyse af Kærlighedssange og –rap (45 min.)
Eleverne kan arbejde med stemning, indhold og udtryk i forskellige kærlighedssange og -rap.
Nedenfor er en liste med dansksprogede sange om kærlighed. Eleverne kan med fordel selv vælge kærlighedssange og -rap. Det kan både være danske og engelsksprogede sange. Sidstnævnte lægger op til et samarbejde mellem dansk og engelsk.

Forslag til kærlighedssange:

Per Vers: ”Englefjæs” (rap)

Rasmus Seebach: ”Engel”

Søs Fenger: ”Du Er”

Jokeren: ”Hey Smukke” (rap)

Klumben og Raske Penge, ”Faxe Kondi” (kærlighed til en ting)

Tue West: "En Sang Om Kærlighed”

6) Skriv kærlighedssang eller –rap (90 min.)
Tværfagligt samarbejde mellem dansk og musik

Lad eleverne kaste sig ud i at skrive kærlighedssange eller –rap med udgangspunkt i kendte melodier eller beats. Inspirér eleverne til at beskrive følelser og oplevelser originalt, så de undgår klicheer. Arbejd med metaforer, ordbilleder og sammenligninger. Lad eleverne lære at spille melodien på instrumenter. Lad eleverne fremføre deres numre for hinanden.

7) Skriv et kærlighedsdigt (90 min.)
Lad eleverne skrive et kærlighedsdigt, som de indtaler på deres mobil og lægger stemningsskabende musik på.

Foto: PlusPictures

I sjette afsnit af ”Klassekabalen” er det elevernes sprog og omgangstone, der får en opsang af klasselæreren Gitte. Der bliver bandet lige lovligt meget i klassen, og kække bemærkninger rammer ofte hårdere end tiltænkt. Den seneste klassetrivselsundersøgelse viser da også, at mange synes, der bliver talt grimt i klassen. Burhan ville ønske, han kunne blive taget mere seriøst i stedet for at få den ene dumme kommentar efter den anden. Peter beskriver de rå bemærkninger som hårde bolde, der bliver kastet mod én. Den hårde tone er kilde til, at flere i klassen går rundt og er kede af det. Nogle af drengene har dog svært ved at tage det alvorligt. De fleste rå bemærkninger er jo bare ment for sjov.

Foto: PlusPictures

Hård tone og AKT

Afsnittet tematiserer væsentlige aspekter ved klassefællesskabet og det sociale miljø, hvor omgangstonen og omgangsformen har stor indflydelse på elevernes trivsel.

I serien bliver mobning ikke nævnt. Trods den hårde tone og konflikter får vi en oplevelse af, at der bliver taget hånd om sociale udfordringer.

Grænsen mellem, hvad der er sjovt og hånende, kan være hårfin. Men ingen i klassen er bevidst ondskabsfulde, påpeger klasselæreren. At man har sagt noget for sjov, ændrer ikke ved, at modtageren kan have en anden, negativ oplevelse.

I nogle skoleklasser kan den hårde tone få lov til at udvikle sig. Den kan være ét af flere sociale tegn på mistrivsel i en klasse med grobund for mobning.

Eksempler på kommunikative tegn på mistrivsel i en klasse, hentet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø:

• En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på.
• Elever i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin. Dette kaldes også en vogterkultur.
• Stærkt negativt domineret hierarki i klassen. Her styrer få dominerende elever tonen, og hvad der er ’rigtigt og forkert’ i klassen. De styrer også hvem, det er godt at være sammen med.

Det er vigtigt at have for øje, at tonen i klassen også gør sig gældende uden for skolen, fx på de sociale medier. De seneste år har der været øget fokus på børn og unges kommunikation og adfærd på nettet for bl.a. at forebygge digital mobning. Hvor mobning typisk foregår i skoletiden og i skolegården, så finder digital mobning sted på Facebook og andre sociale medier 24 timer i døgnet. Digital mobning er de seneste år blevet et stort problem. En amerikansk undersøgelse fra 2010 viser, at mobning på mobilen og nettet opleves som værre end fysisk mobning. Link til oplysninger om undersøgelsen.

Børn og unge, som bliver hængt ud på de sociale medier eller via sms, føler sig i høj grad hjælpeløse og isolerede. Ikke mindst fordi afsenderen kan være anonym og med et par klik dele og sprede udsagn og billeder på alle tider af døgnet.

Se også Børnerådets landsdækkende undersøgelse om digital mobning, som peger på, at der ofte hersker en meget barsk tone på de sociale medier. Heldigvis viser undersøgelsen også at over trefjerdedele af de unge, der har oplevet digital mobning, har gjort noget ved det.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

Sprog og kommunikation

1) Omgangstonen i 6.a (45 min.)
Lad eleverne se klippet i begyndelsen af afsnittet (klip 1 under afsnittet ”Filmklip”), hvor 6.a har hjemkundskab.
Lad eleverne beskrive omgangstonen mellem eleverne i scenen. Hvilke bemærkninger bliver afsendt, og hvordan bliver de modtaget?
Lad eleverne beskrive både den verbale og nonverbale kommunikation i scenen.
Se Elevark 10: En hård omgangstone til venstre under menuen.

2) Omgangstonen i klassen (45 min.)
Lad eleverne beskrive omgangstonen i deres klasse? Hvad er god omgangstone? Hvad er dårlig omgangstone? Er der grænser for, hvad man kan kalde hinanden?

3) Drengemøde og kommunikationsanalyse (45 min.)
Lad eleverne se klippet med drengemødet (klip 2 under afsnittet ”Filmklip”). Herefter analyserer de drengenes og lærerens kommunikation til mødet – både den verbale og nonverbale. Hvordan sidder eleverne og læreren i forhold til hinanden? Hvordan er stemningen? Hvordan bliver der svaret og reageret? Hvordan afspejler klassens hierarki sig på drengemødet? Hvorfor er det så svært for drengene at tale om det? Kunne samtalen være foregået på en anden måde? Lad eleverne komme med forslag.

4) Tal ordentligt – det koster ikke noget (45 min.)
Lad eleverne se reklamen for teleselskabet Call Me.

Hvad er budskabet i reklamen? Hvordan kommer det til udtryk? Eleverne skal afslutningsvis sammenligne reklamen med omgangstonen i deres klasse. Hvor er der ligheder og forskelle?

5) Sprogbrug i musik (90 min.)
Rap og hiphop får ofte skylden for at forurene børn og unges sprogbrug med bandeord og tilsvininger. Lad eleverne forholde sig til den påstand, og lad dem vise musikvideoer med nogle af de kunstnere, de kan lide, som benytter en hård tone i deres tekster. Virker sprogbrugen fascinerende eller frastødende på dem? Hvornår går teksterne evt. over stregen? Hvor går grænsen? Hvordan bliver elevernes sprog påvirket af medie- og popkulturen?

6) Omvendt MC’s Fight Night (90 min.)
Lad eleverne blive inspirerede af fænomenet ’MC’s Fight Night’. Her går det ud på at være den bedste rapper og svine sin konkurrent til. Se klip fra finalen i 2014. 

Lad eleverne lave deres egen version af ’MC’s Fight Night’ med modsat fortegn. Her handler det om at rose den anden på den mest originale måde.

7) Medier og sprog (45 min.)
Hvordan påvirker medierne elevernes sprogbrug? Lad eleverne se klip fra reality-programmet Divaer i junglen og fra en statsministerduel fra Folketingsvalget 2015.

• Divaer i jungen
• Statsministerduel 

Hvordan taler de til hinanden i klippene?
Hvordan påvirker sprogbrugen i film og på TV vores sprogbrug i virkeligheden?
Hvordan forholder det sig i elevernes klassevirkelighed?

Digital kommunikation og mobning

1) Sprogbrug og spilleregler på nettet (30 min.)

Lad eleverne se den lille kampagnefilm om netadfærd fra Red Barnet, ”Dine første venner på nettet”. Filmen henvender sig til elever i 1.-3. klasse:

Hvad er budskabet? Kan reglerne overføres til elevernes eget klassetrin? Hvorfor/hvorfor ikke?

2) Stop mobning (30 min.)
Gennemgå Elevark 11: Sådan kan det stoppes (til venstre under menuen) med eleverne og tal om de forskellige roller i forhold til mobning: at være mobbet, mobber og tilskuer.

3) Kampagnefilm – bedre sprog på nettet (6 lektioner)
I mindre grupper laver eleverne kampagnefilm for bedre sprogbrug på nettet. Målgruppen er deres eget klassetrin. De kan finde inspiration på Lommefilms hjemmeside. Her ligger en række elevproducerede kampagnefilm og et undervisningsmateriale til arbejdet med kampagnefilm. På Sikkerchat.dk kan eleverne finde inspiration til indholdet:

• Grupperne går sammen 2 og 2 og pitcher (fremlægger) deres idé for hinanden.
• Grupperne giver konstruktiv feedback ved at fremhæve det, de finder godt ved ideen. De kan også stille opklarende spørgsmål til noget, de ikke forstår, eller noget de ønsker uddybet.
• Grupperne arbejder med storyboards, der illustrerer og strukturerer ideen. De skal også tænke i billedbeskæring, kameravinkler og -perspektiv.

Eleverne optager deres kampagnefilm på mobil eller tablet og redigerer den i et simpelt redigeringsprogram, fx Imovie, Movie Maker eller VideoPad. Se Lommefilms hjemmeside for inspiration til hele processen fra ide til færdig film.

Se Elevark 12: Kampagnefilm – bedre sprog på nettet til venstre under menuen.

4) Livemobning versus internetmobning (30 min.)
Lad eleverne diskutere i mindre grupper, hvad forskellen er på drilleri/mobning i skolen og drilleri/mobning på nettet. Hvilke typer af mobning i skolen eller på nettet har eleverne i klassen kendskab til eller erfaring med? Hvilken form for mobning mener eleverne er værst?

5) Sociale medier i klassen (30 min.)
Lav i klassen en liste over de forskellige sociale medier, eleverne benytter sig af. Hvad er aldersgrænsen for de forskellige sites, og hvorfor har eleverne en profil her?

6) Elevernes råd mod net-mobning (45 min.)
Del klassen op i mindre grupper, og lad grupperne finde tre gode råd til at komme mobning på nettet til livs. Rådene fremlægger grupperne for klassen. Herefter bliver rådene rettet til og delt på de sociale medier, eleverne bruger.

Foto: PlusPictures

Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de forsøger at skildre virkeligheden – fx virkelige hændelser, mennesker, miljøer og problemstillinger. Dokumentarfilmens opgave er så at sige at dokumentere virkeligheden, men inden for genren finder man en række undergenrer med forskellige fortælleformer:

• Den klassiske fortælleform – at informere og oplyse
• Den observerende fortælleform – at vise uden at forklare
• Den poetiske fortælleform – hverdagens poesi
• Den personlige fortælleform – instruktøren i fokus

Dokumentarserien ”Klassekabalen” benytter i høj grad den observerende fortælleform. Det meste af tiden observerer vi klassen som fluen på væggen – til klassefest, på lejrskole, til drengemøde osv. Her får vi som tilskuere ikke serveret bestemte holdninger eller budskaber. Vi skal derimod selv tage stilling ud fra det, vi iagttager gennem kameraets linse. Undervejs i afsnittene er der indklippet korte interviewbidder med udvalgte elever. De udtrykker her deres tanker og følelser om klassen og kammeraterne. Interviewene tilfører afsnittene et subjektivt lag. Samtidig bidrager interviewene til, at vi kommer mere ind under huden på vores ’hovedpersoner’ og har lettere ved at identificere os med dem.

Serien er også et godt eksempel på, at tillid og fortrolighed mellem filmens aktører og instruktøren er altafgørende for at skabe en god og nærværende dokumentarfilm. Det gælder især den åbenhed og ærlighed, eleverne udviser i interviewene.

Foto: PlusPictures

Vinkling – instruktøren vælger fokus

Selvom dokumentarfilm overordnet bliver betragtet som filmet virkelighed, vil der altid være valg og fravalg, når virkeligheden skal skildres. Det er dokumentarfilmens instruktør, som foretager disse valg og fravalg. En dokumentarfilm vil derfor, uanset hvor observerende og objektiv den forsøger at være, i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den historie, instruktøren ønsker at fortælle.

I den færdige version af ”Klassekabalen” er der også foretaget en masse valg og fravalg for at kunne fortælle de gode historier så præcist som muligt. Med flere hundrede timers råmateriale, skærer klipperen og instruktøren rigtigt meget fra. De vinkler fortællingen og sætter fokus på bestemte elever, historier og temaer. Selvom alle elever i klassen er blevet interviewet, er det fx kun ca. 1/3, der er med i serien. Mange optagelser er arkiveret, fordi de ikke var stærke nok eller ikke illustrerede et bestemt tema. Det drejer sig fx om optagelser fra lektiecafé og forældremøder. Vinklingen er nødvendig for at skabe fokus og en rød tråd i dokumentarfilmen.

For ”Klassekabalens” instruktør, Ulla Søe, handler vinklingen om at følge den gode historie, når den opstår. Det skete fx da klassen skulle have nye pladser. Et tidligere kærestepar (Mie og Magnus), der har svært ved at snakke sammen, bliver tilfældigt placeret ved siden af hinanden.

1) Fra råmateriale til færdig film (30 min.)
Lad eleverne se klippet med råmateriale (klip 3 under afsnittet "Klip og råklip fra "Klassekabalen"") fra optagelserne til nye pladser, og lad dem sammenligne dette med det endelige klip fra afsnittet ”Kærester” (klip 4).

Hvilke valg og fravalg har instruktøren foretaget fra råmateriale til færdigt klip for at fortælle historien om Mie, Magnus og Nina? Hvorfor tror I, instruktøren har valgt, som hun gør? Se Elevark 13: Fra råmateriale til færdig film til venstre under menuen.

Foto: PlusPictures

Dramaturgi og vendepunkter i ”Klassekabalen”

Den gode historie fortæller sjældent sig selv. Indholdet i de enkelte afsnit er sat ind i en dramaturgisk ramme, som kan ligne den fortællestruktur, vi møder i spillefilm. På den måde er det muligt at sætte handlingsgangen i de enkelte afsnit ind i en dramaturgisk model, fx tre-akter-modellen.

I afsnittet ”Pigeproblemer” følger vi Sarah og Amanda, som med lærerens hjælp forsøger at løse en gammel konflikt: Amanda har ’snuppet’ Sarahs bedste veninde, Mathilde. Første vendepunkt indtræffer, da klasselæreren foreslår, at Sarah og Amanda skal lave noget sammen i fritiden. Det er akavet og stemningen er lidt trykket, da de to piger er sammen. Stemningen vender dog en smule ved andet vendepunkt. Her siger Amanda, ”Vi er faktisk de eneste af pigerne, der har en hund”, imens de spiser is, og Sarah leger med hunden Chili. Der er noget, de er fælles om, noget at bygge videre på. Hovedkonflikten har fået en løsning, og de afsluttende scener til det opfølgende pigemøde og i skolegården viser en pigegruppe i større harmoni.

1) Tre-akter-modellen og vendepunkter (90 min.)
Præsentér eleverne for tre-akter-modellen, og forklar filmbegrebet vendepunkt. Del de seks afsnit ud mellem eleverne og lad dem først to og to og herefter i grupper lave en analyse af handlingen ud fra tre-akter-modellen. Brug Elevark 14: Vendepunkter og tre-akter-modellen til venstre under menuen.

Foto: PlusPictures

Skjulte blikke – billedbeskæring og dybdekomposition

I ”Klassekabalen” kommer vi tæt på nogle af klassens elever. Følelsesmæssigt når de åbenhjertigt og ærligt udtaler sig til kameraet. Fysisk når kameraet stiller skarpt på enkelte elever eller viser dem i en sårbar situation – alene eller foran klassekammeraterne.

I serien bliver de filmiske virkemidler, herunder billedbeskæringer og dybdekompositionen i billederne udnyttet bevidst og effektivt til at betone temaer, stemninger og følelser i de enkelte scener.

I afsnittet ”Kærester” bliver Magnus’ jalousi tydeliggjort gennem valget af billedbeskæring og dybdekomposition. Instruktøren fanger de skjulte blikke fra Magnus, når han iagttager Mie i klassen, ved at holde billedet i halvtotal og fotografere i dybdefokus. Både forgrund, mellemgrund og baggrund er i fokus, hvilket gør, at vi som beskuere får overblik over hele scenariet og kan observere de skjulte blikke. 

1)  Fortæl en historie med billedbeskæring (90 min.)
Lad eleverne fortælle en kort historie ved at lave billedserier med deres mobiltelefoner. Her skal de bruge de forskellige billedbeskæringer fra supertotal til ultranær. Lad dem eksperimentere med at variere og springe mellem de forskellige billedbeskæringer. Eleverne præsenterer deres historie i PowerPoint eller Windows Photo Story.

2) Dokumentarfilmens virkemidler (90 min.)
Lad eleverne analysere forskellige klip fra serien med fokus på brug af billedbeskæring, dybdekomposition, interview, lyd/musik m.m. Del evt. klippene ud mellem eleverne. Se Elevark 15: Dokumentarfilmens virkemidler til venstre under menuen. Opgaverne forudsætter, at læreren forinden har gennemgået ovenstående filmiske virkemidler med eleverne.

Klip eleverne kan arbejde med. Se under afsnittet ”Filmklip”:

• Klip 1. – Burhan og omgangstone
• Klip 2. – Drengemøde
• Klip 4. – Nye pladser
• Klip 5. – Magnus og Mie

Foto: PlusPictures

Elevinterviews om fællesskab og trivsel

Til venstre i menuen ligger en række klip fra "Klassekabalen". Klippene viser blandt andet elevernes forskellige svar på spørgsmål om at gå i en klasse. De De 8 små interviews med eleverne tager udgangspunkt i spørgsmålene:

• Hvad er det vigtigste i en klasse?
• Hvad betyder klassen, når man har det dårligt?
• Hvad er det bedste ved din klasse?
• Hvad kunne bilve bedre i klassen?
• Hvad er svært i klassen?

Klippene er både med og uden spørgsmål fra intervieweren og opfølgende spørgsmål. Se de de 8 interviews under spørgsmålene i menuen til venstre.

Under menupunktet "Klip og råklip fra "Klassekabalen" ligger der råmateriale fra serien og en række klip fra udvalgte scener.  

Foto: PlusPictures

Klip 1 – Burhan og Peter om omgangstonen

Klip 2 – Drengemøde

Klip 3 – Nye pladser (råklip)

Klip 4 – Nye pladser (klippet)

Klip 5 – Magnus og Mie

OM MOBNING OG TRIVSEL

Forskning om trivsel og selvværd ’Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen’, Karen Wistoft, 2012

• http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/boern-og-unges-selvvaerd-og-trivsel-skal-paa-skoleskemaet/  

Amerikansk undersøgelse fra 2010 der viser, at mobning på mobilen og nettet opleves som værre end fysisk mobning.

• www.kidsandmedia.dk/article/229  

Undervisningstilbud, oplæg og undervisningsmaterialer om trivsel fra Børns Vilkårs Skoletjeneste:

• www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/SkoleTjenesten.aspx#.VWrnOc_tmko  

Dansk Center for Undervisningsmiljøs metodehåndbog om mobning:

• http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/er-du-med-mod-mobning-42-veje-til-bedre-trivsel 

Dansk Center for Undervisningsmiljø om klassemøder

• http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/klassemoede  

Dansk Center for Undervisningsmiljø om eksempler på kommunikative tegn på mistrivsel i en klasse:

• http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/tegn-paa-mobning-0  

Dansk Center for Undervisningsmiljø om selvværdsspejlet

• http://dcum.dk/institution/selvvaerdsspejlet  

Tværfagligt forum for antimobbekonsulenter. Kurser, foredrag, rådgivning m.m.:

• www.mobbeland.dk/  

Film og tekster om mobning henvendt til lærere og pædagoger:

• http://rummelighed.org/mobning-skolen/  

Red Barnets side om mobning, herunder undervisningsmaterialer, film m.m.:

• www.redbarnet.dk/mobning.aspx?ID=136&gclid=CjwKEAjwtMqrBRDwtoehx72vm34SJACl_Un1I3UJ1evHUmMoFtQBsrmceUAvbHBmw_Q3UuoERHvixRoCvRbw_wcB  

Red Barnets side om sikker chat og internet mobning:

• www.sikkerchat.dk/da-DK/4-6-klasse/Mobbefrit-net!  

Red Barnets side om venskab og følelser online.Herunder 5 gode råd om venskaber:

• www.sikkerchat.dk/da-DK/4-6-klasse/Venskab-og-følelser-online
• www.sikkerchat.dk/da-DK/4-6-klasse/Venskab-og-følelser-online/5-gode-råd-om-venskaber  

Red Barnets kampagnefilm om netadfærd ”Dine første venner på nettet”.

• www.youtube.com/watch?v=27RVkvHq8bU  

Børnerådets landsdækkende undersøgelse om digital mobning

• www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2015/unge-handler-paa-digital-mobning  

Artikel fra Berlingske Tidende fra 24. juli 2015 om digital dannelse og læring:

• www.b.dk/kultur/uden-digital-dannelse-bliver-vi-generelt-dummere  

’Lommefilms’ hjemmeside om mobiler mod mobning:

• www.lommefilm.dk/kanaler/arkiv/mobiler-mod-mobning  

Børnetelefonen

• http://bornetelefonen.dk/  

FILM OM VENSKAB, KLASSEFÆLLESSKAB OG MOBNING

”Shanne og veninderne”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 2012, 38 min., instruktør Ulla Søe og Sussie Weinold:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/shanne-og-veninderne  

”Min bedste lærer” – dansk dokumentarserie på Filmcentralen, 2006, 4 afsnit á 25 min., instruktør Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/soeg?field_section=288&sword=min+bedste+l%C3%A6rer+&search_api_views_fulltext=min+bedste+l%C3%A6rer+&type=All

”Fra Barbie til Babe”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 2003, 54 min., instruktør Louise Kjeldsen og Louise Detlefsen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/fra-barbie-til-babe  

”Pigerne i 4.b”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 1999, 51. min., instruktør Vibe Mogensen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/pigerne-i-4b  

”Drengene fra Ølsemagle”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 1999, 45 min., instruktør Anders Gustafsson

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/drengene-fra-oelsemagle  

OM INSTRUKTØREN

Interview med instruktør Ulla Søe om hendes tidligere film ”Shanne og veninderne”, som har venskab, jalousi og klassefællesskab som tema:

• http://filmcentralen.dk/alle/nyheder/en-hoere-sammen-med  

OM DOKUMENTARFILM

Lærervejledning og elevopgaver til materialet ’Fokus på dokumentar – mellemtrinnet’, om dokumentarfilmens grundformer:

• http://filmcentralen.dk/files/teaching_material/attachments/fokus_paa_dokumentar_laerervejledning_til_mellemtrinnet.pdf  
• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fokus-paa-dokumentar-elevopgaver-mellemtrinnet

’Fat om dokumentarfilm’ – Filmcentralen. Temamateriale om dokumentarfilmens fortælleformer og væsentlige danske dokumentarfilm gennem tiderne:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fat-om-dokumentarfilm

OM FILMISKE VIRKEMIDLER OG FILMPRODUKTION

Filmcentralens filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog  

Lommefilm:

• http://ipaper.ipapercms.dk/Lommefilm/undervisning/  

KÆRLIGHEDSSANGE

Per Vers, ”Englefjæs” (rap)

• www.youtube.com/watch?v=fuGPEU7XVRc#t=135  

Rasmus Seebach, ”Engel”

• www.youtube.com/watch?v=GvNel63ChA4  

Søs Fenger, ”Du Er”

• www.youtube.com/watch?v=x1Wkhc2zyeU&list=PLE109E5D1BDC12030&index=1  

Jokeren, ”Hey Smukke” (rap)

• www.youtube.com/watch?v=lWZp8PopLYQ  

Klumben og Raske Penge, ”Faxe Kondi” (kærlighed til en ting)

• www.youtube.com/watch?v=hojVgHzoZ1Y  

Tue West, „En Sang Om Kærlighed”

• www.youtube.com/watch?v=IgtPb6qUVJs  

DIVERSE

Første Korintherbrev, kap. 13, vers 4-7:

• https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%A6rlighedsbuddet  

Reklame for teleselskabet Call Me:

• www.youtube.com/watch?v=qzuuTdSHv5k  

Klip fra finalen i ’MC’s Fight Night’ 2014:

• www.youtube.com/watch?v=6Rh96sSvtmA  

Klip fra ”Divaer i jungen”:

• www.youtube.com/watch?v=9afqOlpdFtA  

Klip fra Statsministerduel:

• www.youtube.com/watch?v=GQiaXT5qrDw

Foto: PlusPictures