Klassekabalen

Klassekabalen

- et temamateriale om fællesskab og trivsel i skolen

3. "Pigeproblemer"

I tredje afsnit af ”Klassekabalen” bliver pigefællesskabet i klassen sat under lup. Der er otte piger i klassen fordelt på fire venindepar. Men ikke alle oplever at have den ene tætte veninde, man kan dele glæder og sorger med. Pigerne holder derfor pigemøde med klasselæreren Gitte for at løse en række uenigheder og konflikter imellem dem. De beslutter at give hinanden længere snor og ikke blande sig i hinandens konflikter. Herudover forsøger Sarah og Amanda at lægge en gammel stridighed bag sig ved at lave aftaler sammen uden for skolen.

Afsnittet berører temaerne venskab, køn, roller og selvværd, som det vil være relevant at arbejde med i klassen ud fra nedenstående opgaver og aktiviteter.

Læreren skal i arbejdet med temaerne være opmærksom på, at der i klassen kan sidde elever, som kan have negative oplevelser med venskaber, eller som ikke oplever at have venner overhovedet.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Pigeproblemer og AKT

Venskaber betyder meget for en klasses sociale liv og for elevernes trivsel og udvikling. De kan samtidig være kilde til mange konflikter og problemer i klassen. Det er gennem positive og anerkendende relationer og venskaber, at eleverne kan føle sig værdsat, set og hørt. Afsnittet belyser væsentlige temaer, som det er relevant at arbejde med for at skabe større forståelse for venskabers og relationers betydning i en klasse. Det gælder bl.a. den enkelte elevs selvværd og tilhørsfølelse.

I 5.a er venskaberne mellem klassens piger fasttømrede. Der er en række venindepar, som udgør fællesskabets fundament på tværs af pigegruppen. Men det er et sårbart fundament, som flere af pigerne også giver udtryk for i afsnittet. For nok er det vigtigt at have en bedsteveninde at dele sorger og glæder med, men man kan risikere at blive droppet til fordel for en anden.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

PIGE- OG DRENGEKONFLIKTER

1) Pigernes konflikter i 5.a (20 min.)
Lad eleverne beskrive, hvilke konflikter der ’fylder’ blandt pigerne i 5.a. Er det konflikter eleverne kan genkende i forhold til deres egen klasse? Lad evt. drengene sætte ord på pigernes typiske konflikter og omvendt.

2) Pige- og drengekonflikter (20 min.)
Lad eleverne sætte ord på, hvad de forbinder med typiske pige- og drengekonflikter. Hvordan håndterer piger og drenge konflikter i klassen? Hvad kan man lære af hinanden?

Hvilke fordomme og stereotypier er på spil, når vi i klassen taler om drenge- og pigeroller?

Se flere opgaver om køn under afsnit 1: ”Klassefest”.

VENSKABER

1) Betydningen af venskaber (90 min.)
Lad eleverne to og to interviewe hinanden om venskaber.
Se Elevark 7: Betydningen af venskaber til venstre under menuen.

2) Typer af venskaber (20 min.)
Tal i klassen om forskellige behov for og typer af venskaber blandt elever. Hvilke fordele og ulemper er der ved at have få eller mange venskaber?

3) Fra kendskab til venskab (45 min.)
Hvornår er man venner, kammerater, bekendte? Lad eleverne diskutere begreberne venskab, kammeratskab og bekendtskab i forhold til det gode klassefællesskab og relationerne mellem eleverne i klassen.

4) Venskabs-kontaktannonce (90 min.)
Lad eleverne skrive en kontaktannonce, hvor de søger en ny, god ven. Hvad lægger de vægt på, når de søger venskaber, og hvad forventer de af et venskab?

Se Elevark 8: Venskabs-kontaktannonce til venstre under menuen.

5) Venskabscollager (45 min.)
Lad eleverne lave venskabscollager i PowerPoint. De kan finde billeder på nettet, der symboliserer og beskriver deres venskaber. Collagen krydres med ord, de forbinder med et godt venskab.

6) Roller i venskaber (90 min.)
I mindre grupper skal eleverne skrive små rollespil, som viser fordelingen af roller i venskaber. De kan fx tage udgangspunkt i:

  • Et ligeværdigt venskab
  • Et asynkront venskab, hvor den ene part ser op til den anden
  • Et konkurrerende venskab
  • Et mistroisk venskab, hvor der sås tvivl om hinandens hensigter
  • Et konspirerende venskab - dem mod os
  • Et inkluderende venskab, hvor der er plads til at lukke andre ind

Lad grupperne spille deres rollespil for klassen. Hvordan kommer de forskellige roller til udtryk? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige roller i venskaber og typer af venskaber?

7) Hemmelige venner (1-2 uger)
Lad eleverne trække navnet på en klassekammerat, de skal være hemmelig ven for den kommende uge. Inden fordelingen præsenteres øvelsen. Eleverne og læreren kan komme med ideer til, hvad man evt. kan gøre for sin hemmelige ven. Man må ikke røbe, hvem man er hemmelig ven for, og ingen må komme med kommentarer eller udbrud, når de trækker deres hemmelige ven. Lav en opsamling ugen efter, hvor eleverne gætter på, hvem der var deres hemmelige ven. Hver elev skal også fortælle om det bedste, deres hemmelige ven gjorde for dem.

8) Venner kan godt blive uvenner (45 min.)
Lad eleverne forholde sig til sikkerchat.dk’s 5 gode råd til venskaber, klik her.  

Hvordan løser klassen stridigheder mellem venner? Og hvornår skal klassen og læreren involveres i konflikter mellem venner?

SELVVÆRD

1) Selvværd, selvtillid og selvsikker (60 min.)
Lad eleverne skrive hurtigskrivning om begreberne ’selvværd’, ’selvtillid’ og ’selvsikker’. 5-10 min. til hvert begreb. De skal digte små historier eller komme med eksempler fra deres hverdag, som de forbinder med de tre begreber. Fælles opsamling og oplæsning af udvalgte tekster.

2) Personkarakteristik – selvværd, venskaber og konflikter (90 min.)
Lad eleverne lave en karakteristik af de tre piger Sarah, Mathilde og Amanda. Hvordan er forholdet mellem dem? Hvad består deres konflikt i? Hvordan handler de hver især i forhold til deres situation? Kan eleverne genkende sig selv i én af de tre piger? Hvordan? Se Elevark 9: Personkarakteristik – selvværd, venskaber og konflikter til venstre under menuen.

3) Selvværdsspejl (90 min.)
Lad eleverne udfylde deres eget selvværdsspejl. Se lærervejledning og kopiark under Dansk Center for Undervisningsmiljø (bilag 19.1) klik her.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle