Klassekabalen

Klassekabalen

- et temamateriale om fællesskab og trivsel i skolen

6. "Hård tone"

I sjette afsnit af ”Klassekabalen” er det elevernes sprog og omgangstone, der får en opsang af klasselæreren Gitte. Der bliver bandet lige lovligt meget i klassen, og kække bemærkninger rammer ofte hårdere end tiltænkt. Den seneste klassetrivselsundersøgelse viser da også, at mange synes, der bliver talt grimt i klassen. Burhan ville ønske, han kunne blive taget mere seriøst i stedet for at få den ene dumme kommentar efter den anden. Peter beskriver de rå bemærkninger som hårde bolde, der bliver kastet mod én. Den hårde tone er kilde til, at flere i klassen går rundt og er kede af det. Nogle af drengene har dog svært ved at tage det alvorligt. De fleste rå bemærkninger er jo bare ment for sjov.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Hård tone og AKT

Afsnittet tematiserer væsentlige aspekter ved klassefællesskabet og det sociale miljø, hvor omgangstonen og omgangsformen har stor indflydelse på elevernes trivsel.

I serien bliver mobning ikke nævnt. Trods den hårde tone og konflikter får vi en oplevelse af, at der bliver taget hånd om sociale udfordringer.

Grænsen mellem, hvad der er sjovt og hånende, kan være hårfin. Men ingen i klassen er bevidst ondskabsfulde, påpeger klasselæreren. At man har sagt noget for sjov, ændrer ikke ved, at modtageren kan have en anden, negativ oplevelse.

I nogle skoleklasser kan den hårde tone få lov til at udvikle sig. Den kan være ét af flere sociale tegn på mistrivsel i en klasse med grobund for mobning.

Eksempler på kommunikative tegn på mistrivsel i en klasse, hentet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø:

  • En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på.
  • Elever i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin. Dette kaldes også en vogterkultur.
  • Stærkt negativt domineret hierarki i klassen. Her styrer få dominerende elever tonen, og hvad der er ’rigtigt og forkert’ i klassen. De styrer også hvem, det er godt at være sammen med.

Det er vigtigt at have for øje, at tonen i klassen også gør sig gældende uden for skolen, fx på de sociale medier. De seneste år har der været øget fokus på børn og unges kommunikation og adfærd på nettet for bl.a. at forebygge digital mobning. Hvor mobning typisk foregår i skoletiden og i skolegården, så finder digital mobning sted på Facebook og andre sociale medier 24 timer i døgnet. Digital mobning er de seneste år blevet et stort problem. En amerikansk undersøgelse fra 2010 viser, at mobning på mobilen og nettet opleves som værre end fysisk mobning. Link til oplysninger om undersøgelsen.

Børn og unge, som bliver hængt ud på de sociale medier eller via sms, føler sig i høj grad hjælpeløse og isolerede. Ikke mindst fordi afsenderen kan være anonym og med et par klik dele og sprede udsagn og billeder på alle tider af døgnet.

Se også Børnerådets landsdækkende undersøgelse om digital mobning, som peger på, at der ofte hersker en meget barsk tone på de sociale medier. Heldigvis viser undersøgelsen også at over trefjerdedele af de unge, der har oplevet digital mobning, har gjort noget ved det.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

Sprog og kommunikation

1) Omgangstonen i 6.a (45 min.)
Lad eleverne se klippet i begyndelsen af afsnittet (klip 1 under afsnittet ”Filmklip”), hvor 6.a har hjemkundskab.
Lad eleverne beskrive omgangstonen mellem eleverne i scenen. Hvilke bemærkninger bliver afsendt, og hvordan bliver de modtaget?
Lad eleverne beskrive både den verbale og nonverbale kommunikation i scenen.
Se Elevark 10: En hård omgangstone til venstre under menuen.

2) Omgangstonen i klassen (45 min.)
Lad eleverne beskrive omgangstonen i deres klasse? Hvad er god omgangstone? Hvad er dårlig omgangstone? Er der grænser for, hvad man kan kalde hinanden?

3) Drengemøde og kommunikationsanalyse (45 min.)
Lad eleverne se klippet med drengemødet (klip 2 under afsnittet ”Filmklip”). Herefter analyserer de drengenes og lærerens kommunikation til mødet – både den verbale og nonverbale. Hvordan sidder eleverne og læreren i forhold til hinanden? Hvordan er stemningen? Hvordan bliver der svaret og reageret? Hvordan afspejler klassens hierarki sig på drengemødet? Hvorfor er det så svært for drengene at tale om det? Kunne samtalen være foregået på en anden måde? Lad eleverne komme med forslag.

4) Tal ordentligt – det koster ikke noget (45 min.)
Lad eleverne se reklamen for teleselskabet Call Me.

Hvad er budskabet i reklamen? Hvordan kommer det til udtryk? Eleverne skal afslutningsvis sammenligne reklamen med omgangstonen i deres klasse. Hvor er der ligheder og forskelle?

5) Sprogbrug i musik (90 min.)
Rap og hiphop får ofte skylden for at forurene børn og unges sprogbrug med bandeord og tilsvininger. Lad eleverne forholde sig til den påstand, og lad dem vise musikvideoer med nogle af de kunstnere, de kan lide, som benytter en hård tone i deres tekster. Virker sprogbrugen fascinerende eller frastødende på dem? Hvornår går teksterne evt. over stregen? Hvor går grænsen? Hvordan bliver elevernes sprog påvirket af medie- og popkulturen?

6) Omvendt MC’s Fight Night (90 min.)
Lad eleverne blive inspirerede af fænomenet ’MC’s Fight Night’. Her går det ud på at være den bedste rapper og svine sin konkurrent til. Se klip fra finalen i 2014

Lad eleverne lave deres egen version af ’MC’s Fight Night’ med modsat fortegn. Her handler det om at rose den anden på den mest originale måde.

7) Medier og sprog (45 min.)
Hvordan påvirker medierne elevernes sprogbrug? Lad eleverne se klip fra reality-programmet Divaer i junglen og fra en statsministerduel fra Folketingsvalget 2015.

Hvordan taler de til hinanden i klippene?
Hvordan påvirker sprogbrugen i film og på TV vores sprogbrug i virkeligheden?
Hvordan forholder det sig i elevernes klassevirkelighed?

Digital kommunikation og mobning

1) Sprogbrug og spilleregler på nettet (30 min.)

Lad eleverne se den lille kampagnefilm om netadfærd fra Red Barnet, ”Dine første venner på nettet”. Filmen henvender sig til elever i 1.-3. klasse:

Hvad er budskabet? Kan reglerne overføres til elevernes eget klassetrin? Hvorfor/hvorfor ikke?

2) Stop mobning (30 min.)
Gennemgå Elevark 11: Sådan kan det stoppes (til venstre under menuen) med eleverne og tal om de forskellige roller i forhold til mobning: at være mobbet, mobber og tilskuer.

3) Kampagnefilm – bedre sprog på nettet (6 lektioner)
I mindre grupper laver eleverne kampagnefilm for bedre sprogbrug på nettet. Målgruppen er deres eget klassetrin. De kan finde inspiration på Lommefilms hjemmeside. Her ligger en række elevproducerede kampagnefilm og et undervisningsmateriale til arbejdet med kampagnefilm. På Sikkerchat.dk kan eleverne finde inspiration til indholdet:

  • Grupperne går sammen 2 og 2 og pitcher (fremlægger) deres idé for hinanden.
  • Grupperne giver konstruktiv feedback ved at fremhæve det, de finder godt ved ideen. De kan også stille opklarende spørgsmål til noget, de ikke forstår, eller noget de ønsker uddybet.
  • Grupperne arbejder med storyboards, der illustrerer og strukturerer ideen. De skal også tænke i billedbeskæring, kameravinkler og -perspektiv.

Eleverne optager deres kampagnefilm på mobil eller tablet og redigerer den i et simpelt redigeringsprogram, fx Imovie, Movie Maker eller VideoPad. Se Lommefilms hjemmeside for inspiration til hele processen fra ide til færdig film.

Se Elevark 12: Kampagnefilm – bedre sprog på nettet til venstre under menuen.

4) Livemobning versus internetmobning (30 min.)
Lad eleverne diskutere i mindre grupper, hvad forskellen er på drilleri/mobning i skolen og drilleri/mobning på nettet. Hvilke typer af mobning i skolen eller på nettet har eleverne i klassen kendskab til eller erfaring med? Hvilken form for mobning mener eleverne er værst?

5) Sociale medier i klassen (30 min.)
Lav i klassen en liste over de forskellige sociale medier, eleverne benytter sig af. Hvad er aldersgrænsen for de forskellige sites, og hvorfor har eleverne en profil her?

6) Elevernes råd mod net-mobning (45 min.)
Del klassen op i mindre grupper, og lad grupperne finde tre gode råd til at komme mobning på nettet til livs. Rådene fremlægger grupperne for klassen. Herefter bliver rådene rettet til og delt på de sociale medier, eleverne bruger.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle