Klassekabalen

Klassekabalen

- et temamateriale om fællesskab og trivsel i skolen

Klassekabalen og dokumentarfilmen

Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de forsøger at skildre virkeligheden – fx virkelige hændelser, mennesker, miljøer og problemstillinger. Dokumentarfilmens opgave er så at sige at dokumentere virkeligheden, men inden for genren finder man en række undergenrer med forskellige fortælleformer:

  • Den klassiske fortælleform – at informere og oplyse
  • Den observerende fortælleform – at vise uden at forklare
  • Den poetiske fortælleform – hverdagens poesi
  • Den personlige fortælleform – instruktøren i fokus

Dokumentarserien ”Klassekabalen” benytter i høj grad den observerende fortælleform. Det meste af tiden observerer vi klassen som fluen på væggen – til klassefest, på lejrskole, til drengemøde osv. Her får vi som tilskuere ikke serveret bestemte holdninger eller budskaber. Vi skal derimod selv tage stilling ud fra det, vi iagttager gennem kameraets linse. Undervejs i afsnittene er der indklippet korte interviewbidder med udvalgte elever. De udtrykker her deres tanker og følelser om klassen og kammeraterne. Interviewene tilfører afsnittene et subjektivt lag. Samtidig bidrager interviewene til, at vi kommer mere ind under huden på vores ’hovedpersoner’ og har lettere ved at identificere os med dem.

Serien er også et godt eksempel på, at tillid og fortrolighed mellem filmens aktører og instruktøren er altafgørende for at skabe en god og nærværende dokumentarfilm. Det gælder især den åbenhed og ærlighed, eleverne udviser i interviewene.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Vinkling – instruktøren vælger fokus

Selvom dokumentarfilm overordnet bliver betragtet som filmet virkelighed, vil der altid være valg og fravalg, når virkeligheden skal skildres. Det er dokumentarfilmens instruktør, som foretager disse valg og fravalg. En dokumentarfilm vil derfor, uanset hvor observerende og objektiv den forsøger at være, i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den historie, instruktøren ønsker at fortælle.

I den færdige version af ”Klassekabalen” er der også foretaget en masse valg og fravalg for at kunne fortælle de gode historier så præcist som muligt. Med flere hundrede timers råmateriale, skærer klipperen og instruktøren rigtigt meget fra. De vinkler fortællingen og sætter fokus på bestemte elever, historier og temaer. Selvom alle elever i klassen er blevet interviewet, er det fx kun ca. 1/3, der er med i serien. Mange optagelser er arkiveret, fordi de ikke var stærke nok eller ikke illustrerede et bestemt tema. Det drejer sig fx om optagelser fra lektiecafé og forældremøder. Vinklingen er nødvendig for at skabe fokus og en rød tråd i dokumentarfilmen.

For ”Klassekabalens” instruktør, Ulla Søe, handler vinklingen om at følge den gode historie, når den opstår. Det skete fx da klassen skulle have nye pladser. Et tidligere kærestepar (Mie og Magnus), der har svært ved at snakke sammen, bliver tilfældigt placeret ved siden af hinanden.

1) Fra råmateriale til færdig film (30 min.)
Lad eleverne se klippet med råmateriale (klip 3 under afsnittet "Klip og råklip fra "Klassekabalen"") fra optagelserne til nye pladser, og lad dem sammenligne dette med det endelige klip fra afsnittet ”Kærester” (klip 4).

Hvilke valg og fravalg har instruktøren foretaget fra råmateriale til færdigt klip for at fortælle historien om Mie, Magnus og Nina? Hvorfor tror I, instruktøren har valgt, som hun gør? Se Elevark 13: Fra råmateriale til færdig film til venstre under menuen.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Dramaturgi og vendepunkter i ”Klassekabalen”

Den gode historie fortæller sjældent sig selv. Indholdet i de enkelte afsnit er sat ind i en dramaturgisk ramme, som kan ligne den fortællestruktur, vi møder i spillefilm. På den måde er det muligt at sætte handlingsgangen i de enkelte afsnit ind i en dramaturgisk model, fx tre-akter-modellen.

I afsnittet ”Pigeproblemer” følger vi Sarah og Amanda, som med lærerens hjælp forsøger at løse en gammel konflikt: Amanda har ’snuppet’ Sarahs bedste veninde, Mathilde. Første vendepunkt indtræffer, da klasselæreren foreslår, at Sarah og Amanda skal lave noget sammen i fritiden. Det er akavet og stemningen er lidt trykket, da de to piger er sammen. Stemningen vender dog en smule ved andet vendepunkt. Her siger Amanda, ”Vi er faktisk de eneste af pigerne, der har en hund”, imens de spiser is, og Sarah leger med hunden Chili. Der er noget, de er fælles om, noget at bygge videre på. Hovedkonflikten har fået en løsning, og de afsluttende scener til det opfølgende pigemøde og i skolegården viser en pigegruppe i større harmoni.

1) Tre-akter-modellen og vendepunkter (90 min.)
Præsentér eleverne for tre-akter-modellen, og forklar filmbegrebet vendepunkt. Del de seks afsnit ud mellem eleverne og lad dem først to og to og herefter i grupper lave en analyse af handlingen ud fra tre-akter-modellen. Brug Elevark 14: Vendepunkter og tre-akter-modellen til venstre under menuen.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Skjulte blikke – billedbeskæring og dybdekomposition

I ”Klassekabalen” kommer vi tæt på nogle af klassens elever. Følelsesmæssigt når de åbenhjertigt og ærligt udtaler sig til kameraet. Fysisk når kameraet stiller skarpt på enkelte elever eller viser dem i en sårbar situation – alene eller foran klassekammeraterne.

I serien bliver de filmiske virkemidler, herunder billedbeskæringer og dybdekompositionen i billederne udnyttet bevidst og effektivt til at betone temaer, stemninger og følelser i de enkelte scener.

I afsnittet ”Kærester” bliver Magnus’ jalousi tydeliggjort gennem valget af billedbeskæring og dybdekomposition. Instruktøren fanger de skjulte blikke fra Magnus, når han iagttager Mie i klassen, ved at holde billedet i halvtotal og fotografere i dybdefokus. Både forgrund, mellemgrund og baggrund er i fokus, hvilket gør, at vi som beskuere får overblik over hele scenariet og kan observere de skjulte blikke. 

1)  Fortæl en historie med billedbeskæring (90 min.)
Lad eleverne fortælle en kort historie ved at lave billedserier med deres mobiltelefoner. Her skal de bruge de forskellige billedbeskæringer fra supertotal til ultranær. Lad dem eksperimentere med at variere og springe mellem de forskellige billedbeskæringer. Eleverne præsenterer deres historie i PowerPoint eller Windows Photo Story.

2) Dokumentarfilmens virkemidler (90 min.)
Lad eleverne analysere forskellige klip fra serien med fokus på brug af billedbeskæring, dybdekomposition, interview, lyd/musik m.m. Del evt. klippene ud mellem eleverne. Se Elevark 15: Dokumentarfilmens virkemidler til venstre under menuen. Opgaverne forudsætter, at læreren forinden har gennemgået ovenstående filmiske virkemidler med eleverne.

Klip eleverne kan arbejde med. Se under afsnittet ”Filmklip”:

  • Klip 1. – Burhan og omgangstone
  • Klip 2. – Drengemøde
  • Klip 4. – Nye pladser
  • Klip 5. – Magnus og Mie

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle