Kreativ med stumfilm

- om stunts og stjerner
Lærer Elev

Om undervisningsmaterialet

Med stumfilm blev filmen som massemedie født. Der går en lige linje fra Youtube videoer tilbage til de første stumfilm af brødrene Lumière. De filmede hvad de så, og folk var ellevide efter at se filmene. I dag filmer mange mennesker, hvad de ser og lægger det på sociale medier. Helt grundlæggende skaber vi stadig små og store fortællinger ved hjælp af teknologi. Fortællinger der viser, hvad vi frygter, håber og drømmer om.

Materialet handler om stumfilmens historie med fokus på kreative filmøvelser og skriveøvelser, der understøtter elevernes kritiske sans som brugere og forbrugere. Materialet indeholder både en del til lærer og elev. I får kendskab til stumfilmen som ny kunstart, dansk films guldalder og vores første internationale filmstjerne, Asta Nielsen. I møder også Emilie Sannom, Danmarks første og frygtløse stuntkvinde og komikerparret Fy og Bi, der fik hele verden til at grine. 

I materialet indgår hele stumfilm og klip fra Stumfilm.dk. Her kan I gå på opdagelse i mange flere danske stumfilm. I de kreative filmøvelser kan man med fordel bruge WeVideo, hvis skolen har abonnement på Skoletube. Alle filmiske termer er linket op til Filmcentralens filmleksikon.

Fagligt fokus

Stumfilmens historie

Filmøvelser:

Skriveøvelser:

  • Formdigt
  • Novelle
  • Interview
  • Reportage
  • Anmeldelse
     

Dette materiale er skrevet af Tobias Høybye, marts 2025.

Materialetype: