Introduktion
Vi lever i mediernes verden på godt og ondt. Arbejdet med medier i danskfaget bliver mere og mere essentielt set i forhold til et samfund, hvor medierne udvikler sig med svimlende hast.
Elever i folkeskolen skal lære at være kritiske brugere og forbrugere. Det skal ske på mange forskellige måder, og her kommer det 21. århundredes kompetencer i spil med fokus på kreativitet, kollaboration, kommunikation og kritisk tænkning. I arbejdet med stumfilm får eleverne rig mulighed for at udfolde disse kompetencer
Materialet fokuserer på en tid, hvor et nyt medie spirede frem. De levende billeder opstod i slutningen af 1800-tallet, og Danmark, med Nordisk Film i spidsen, blev hurtigt en magtfaktor. Derfor bliver de første årtier i det 20. århundrede også kaldt dansk films ”guldalder”.
I dette forløb skal I arbejde med 5 forskellige temaer. Desuden indeholder materialet en lille epilog. Til hvert tema hører en kort historisk gennemgang, der handler om stumfilm med tilhørende filmøvelse og skriveøvelse.
- Stumfilmen - en ny kunstart
- Starten på dansk films guldalder
- Die Asta - dansk films superstjerne
- Vovehalsen Emilie Sannom
- Komedier - Kunsten at glide i en bananskræl
- Epilog - The Jazz Singer og Jeanne d’Arc
Mange af filmøvelserne tager udgangspunkt i at eleverne er fortrolige med filmværktøjet WeVideo, som er en del af Skoletubes redskaber. Hvis skolen ikke har abonnement på Skoletube, kan man også bruge andre redigeringsværktøjer.
Eleverne kommer også til at stifte bekendtskab med Stumfilm.dk, der indeholder mere end 400 stumfilm fra dansk films guldalder.
Flere gange i materialet vil eleverne blive bedt om at undersøge filmanalytiske begreber i Filmcentralens filmleksikon.
Opgaver og faglige mål
Elevopgaver
Elevopgaverne til hvert tema er todelte. Der er filmøvelser, hvor eleverne skal samarbejde i grupper og være kreative. Der er også skriveøvelser, hvor eleverne kommer rundt om forskellige genrer og lærer forskellige fremstillingsformer at kende. Skriveøvelserne kan laves enten individuelt eller i par.
Der er altså mulighed for at fokusere på enten filmøvelser eller skriveøvelser. Man kan også blande opgaverne og vælge, hvad der er mest relevant for ens undervisning.
Underviseren kan også bruge opgaverne i forhold til differentiering, eller lade eleverne vælge hvilke opgaver, de vil lave. Hvis man har elevmedbestemmelse som udgangspunkt, kan man med fordel bede dem at lave en portfolio, hvor de afleverer deres forskellige produkter.
Det er selvfølgelig også muligt kun at gå i dybden med et enkelt afsnit, hvis fx tid er en afgørende faktor.
Faglige mål
I materialet arbejder man frem mod følgende faglige mål for dansk efter 9. klasse:
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Forforståelse
Start med at bede eleverne om at fortælle, hvad de lavede i går til deres sidemakker. Men uden at bruge deres stemme! Når eleverne er færdige, samler I op i klassen og taler om, hvordan det gik? Hvad betyder stemmer og lyd for vores måde at fortælle på?
For at aktivere elevernes forforståelse, så tag en klassediskussion om, hvad stumfilm er:
- Hvad betyder det at være stum?
- Hvad tror I, stumfilm er? Hvordan adskiller de sig fra moderne film?
- Hvordan tror I, man forstod handlingen i en film, når der ikke var dialog?
- Hvilken rolle spillede musik i stumfilm, og hvorfor var det vigtigt?
- Hvad tror I, skuespillerne gjorde for at udtrykke følelser og fortælle en historie?
- Hvorfor kan stumfilm stadigvæk være spændende i dag?
Indhold og opbygning
Temaer
- Stumfilmen – en ny kunstart
- Filmøvelse: Billedbeskæring
- Skriveøvelse: Formdigt
- Dansk films guldalder
- Filmøvelse: Lægge lyd på
- Skriveøvelse: Novelle
- Die Asta - dansk films superstjerne
- Filmøvelse: Musikvideo
- Skriveøvelse: Interview
- Vovehalsen Emilie Sannom
- Filmøvelse: Leg med Green screen
- Skriveøvelse: Reportage
- Komedier – Kunsten at glide i en bananskræl
- Filmøvelse: Stumfilmskomedie
- Skriveøvelse: Anmeldelse
- Epilog – The Jazz Singer og Jeanne d’Arc
Stumfilmen - en ny kunstart
Her får eleverne en kort introduktion til dansk stumfilms spæde begyndelse. Underviseren kan med fordel vise Peter Elfelts stumfilm ’Kørsel med grønlandske hunde’. Den bliver betragtet som den første danske stumfilm og bliver fortalt om i elevdelen.
Kørsel med grønlandske Hunde (Peter Elfelt, 1997)
I filmøvelsen skal eleverne arbejde med beskæring. Eleverne skal lave en helt enkel film, hvor der er fokus på beskæring. På den måde bliver der fra starten skabt en refleksion over, at man kan godt kan fortælle en historie uden at bruge sprog og dialog.
Lad først eleverne læse afsnittet om beskæring i Filmleksikon.
Lad også eleverne lave et enkelt storyboard inden optagelserne, så de har styr på, hvad de gerne vil fortælle og med hvilken beskæring.
Hvis skolen abonnerer på Skoletube, så afslut med at lade eleverne lægge deres film på klassens kanal.
I skriveøvelsen skal eleverne lave et formdigt. Først skal de selv vælge at se en af de udvalgte kortfilm i elevdelen.
Mens eleverne ser film, skal de skrive mindst 10 ord ned, som de bagefter skal bruge, når de laver deres formdigt. Afslutningsvis kan man hænge digtene op i klassen og se nogle af kortfilmene sammen.
Dansk films guldalder
Her får eleverne en kort introduktion til stumfilmen som dansk films guldalder. Der er fokus på Ole Olsen, der grundlagde Nordisk Film. Man kan eventuelt bruge afsnittet i et temaforløb om guldaldre i kunst og kultur.
Hvis man som underviser ønsker mere viden for at uddybe nogle pointer, kan man læse mere på Stumfilm.dk: Da Danmark var Hollywood.
I filmøvelsen handler det om lyd. Eleverne skal først læse om lyd i Filmleksikon.
Tal eventuelt i klassen om følgende begreber: tale, musik, effektlyd og reallyd, inden eleverne går videre med øvelsen.
Eleverne skal herefter i grupper arbejde med et filmklip, de vil lægge lyd på. Der er fem forskellige filmklip at vælge i mellem i elevdelen. Lad eleverne selv vælge eller fordel filmklippene. Eleverne skal tilmelde sig kanalen på Skoletube og uploade klippet til WeVideo. Her skal de lægge både tale eller voiceover foruden effektlyd på deres remediering af stumfilmen.
I skriveøvelsen skal eleverne arbejde med novellen som genre og gøre brug af fremstillingsformerne berette/fortælle. Eleverne skal vælge et af de fem filmklip og bruge dem som inspiration til novelleskrivning.
Følgende krav skal opfyldes:
- Se filmklippet igennem flere gange og skriv stikord ned, som I bruger, når I skriver teksten
- Lav en indledning
- Der skal både være beskrivelser og direkte tale i jeres tekst
- Lav en afrunding – det må gerne være en åben slutning
- I må selv bestemme titlen på jeres novelle
Die Asta - dansk films superstjerne
Stumfilmstjernen Asta Nielsen har i de senere år fået en renæssance. Hun er blevet portrættereret i både bøger, artikler og på udstillinger og er blevet et feministisk ikon. I hendes samtid var hun en af verdens første filmstjerner, hvilket afsnittet handler om. Man kan som underviser finde mere inspiration på Stumfilm.dk: Asta Nielsen – #BossLady
I filmøvelsen skal eleverne lave en musikvideo til Asta Nielsens berømte og berygtede Gaucho-dans fra filmen ’Afgrunden’. Det var denne film og dans, der gav hende et internationalt gennembrud og fik alle til at tale om Asta.
Eleverne skal starte med at læse afsnittet om musik i Filmleksikon. Det er oplagt at snakke med eleverne om kontrapunktisk og parafraserende musik. Man kan vælge at lade nogle grupper lave en kontrapunktisk musikvideo, mens andre laver en parafraserende.
Eleverne skal derefter tilmelde sig kanalen på Skoletube og uploade klippet med 'Afgrunden - Gauchodansen' til WeVideo. Her skal de vælge musik i WeVideo eller uploade musik og lægge det på klippet.
OBS Vær opmærksom på, at hvis eleverne bruger musik, der er copyrightbeskyttet, må det ikke vises offentligt.
I skriveøvelsen skal eleverne lave en interviewartikel med Asta Nielsen. Fremstillingsformerne er beskrive, informere og forklare. De bestemmer selv om de er journalister, der interviewer Asta Nielsen i hendes storhedstid eller som en gammel dame, der kigger tilbage på sit liv.
Først skal eleverne lave research om Asta Nielsen. Derefter skal de formulere 5-10 spørgsmål, som de vil have hende til svare på. Man kan evt. bruge ChatGPT i svardelen, hvor man prompter ChatGPT til at være Asta Nielsen og give svar på spørgsmålene. Når eleverne er færdige med interviewet, skal de skrive en artikel, hvor svarene indgår, og hvor der også er en faktaboks.
Vovehalsen Emilie Sannom
Stuntkvinden Emilie Sannom er en af de mere vilde, men glemte personer fra stumfilmen. Hun lavede de mest halsbrækkende stunts på film og var måske verdens første stuntkvinde. Da filmkarrieren sluttede, tjente hun penge på at lave opvisninger. Hun kravlede rundt på flyvemaskiner i fine sko og sommerkjoler og kastede sig ud fra stor højde, imens hun tog fladskærmen på – i faldet. Det kostede hende til sidst livet i 1931, da hendes faldskærm ikke foldede sig ud.
Eleverne skal starte med at se nedenstående klip fra 'Filmens Vovehals'. Det er en sammenklipning af Emilie Sannoms stunts, som hun brugte som showreel til sine foredragsturneer.
Klip fra 'Filmens Vovehals' (Ubekendt, 1923)
I filmøvelsen skal eleverne arbejde med Green Screen. Det kan gøres i mange forskellige programmer, men brug WeVideo, hvis skolen har abonnement på Skoletube. Eleverne skal med inspiration i Emilie Sannom lave en film med titlen ”Til lands, til vands og i luften”.
Det vigtige ved opgaven er ikke så meget handlingen, men mere at eleverne får leget med Green Screen funktionen og finder ud af, hvordan man med få virkemidler kan skabe filmiske illusioner. I elevdelen anbefales det, at eleverne starter med at se introduktionsvideoen fra Skoletube, hvis de ikke har arbejdet med Green Screen før.
I skriveøvelsen fortsætter eleverne med den journalistiske genre. Denne gang skal de lave en reportage, hvor fremstillingsformerne er beskrive og informere.
Eleverne skal skrive en reportage fra dagen, hvor Emilie Sannom laver sit sidste og dødbringende stunt. Deres reportage skal indeholde følgende:
- Beskrivelser af begivenheden, miljøet og personer.
- Mindst to interviews med øjenvidner.
- En faktaboks om Emillie Sannom
Inden da kan man som underviser tale om forskellige kildetyper (partskilder, erfaringskilder og ekspertkilder), så dem eleverne bruger er relevante.
Komedier - kunsten at glide i en bananskræl
Komedier eller farcer har alle dage været populære, og sådan var det også i stumfilmstiden. Nogle af brødrene Lumières allerførste film var små farcer, hvor folk fx fik vand i hovedet. I dette afsnit er der først og fremmest fokus på komikerparret Fy & Bi, der havde stor succes både herhjemme og i udlandet. Deres film kan ses på stumfilm.dk.
I elevdelen opfordrer vi til, at eleverne både ser temafilmen om Fy & Bi produceret af Liv Thomsen for Historieselskabet (varer 8 minutter) og læser afsnittet om komedier i Filmleksikon.
I filmøvelsen skal eleverne lave en helt kort stumfilmskomedie på max 2 minutter. De skal være opmærksomme på at bruge deres krop og mimik i skuespillet. Som et kreativt benspænd skal de bruge en Fy & Bi titel som titel på elevfilmen. Man kan også differentiere og lade nogle elever genindspille en scene, hvis de synes, det er svært at finde på en handling.
I Wevideo er der muligheder for at sætte tempo op, lave til sort/hvid og lægge underlægningsmusik på.
I skriveøvelsen skal eleverne lave en filmanmeldelse af en valgfri komedie. Fremstillingsformerne er beskrive, forklare og argumentere. Som inspiration til filmanmeldelser kan eleverne med fordel læse filmanmeldelser på filmtidsskriftet Ekko.
Elevernes filmanmeldelser skal indeholde:
- En rubrik (overskrift) med titlen på filmen.
- En underrubrik med en kort beskrivelse af filmen og din holdning (max 3 linjer).
- Et resume (du må ikke røbe slutningen eller komme med spoilers)
- Din holdning til filmen – hvorfor synes du, filmen er god og/eller dårlig? Kom med argumenter. Det kan fx være skuespillet, handlingen, miljøet osv.
- Konklusion: Opsamling, der lægger op til, hvad du grundlæggende synes om filmen. Du kan også give stjerner her
Epilog: The Jazz Singer og Jeanne d'Arc
Epilog betyder afsluttende tale og det var det, der i virkeligheden skete for stumfilmen og alle dens stjerner. Lyd og tale på film blev muligt, og pludselig ville publikum i biografen hellere se ”talefilm” end stumfilm. I filmhistorien er den amerikanske film 'The Jazz Singer' fra 1927 den første lange film, hvor vi hører sang og tale strømme ud fra biografens højttalere.
Selvom stumfilmstidens æra var ved at være forbi, blev der stadigvæk lavet fantastiske stumfilm nogle få år endnu. Danskeren Carl Th. Dreyer lavede fx mesterværket ”Jeanne d’Arcs lidelse og død” i 1928, der stadigvæk den dag i dag bliver set som en af filmhistoriens allerstørste og vigtigste film.
Videre arbejde
Som beskrevet i introduktionen lægger materialet op til, at man kan udvælge de afsnit, som man finder relevant i sin undervisning. Man kan også bruge materialet til en temauge, hvor eleverne kan arbejde værkstedsorienteret med materialet. Det kan eventuelt gøres tværfagligt med historiefaget.
Endeligt kan man også bruge kapitlerne om Asta Nielsen og Emilie Sannom i forbindelse med et emne om ”Kvindeportrætter” eller ”Boss-ladies”.