Før I ser filmen, kan det være en god idé:

• at tale med eleverne om deres associationer til jul, fordi julens værdier er en forståelsesramme i filmens univers, og værdierne udfordrer og udfordres af Malou.
• at forberede eleverne på, hvad forskellen mellem en plejefamilie, et opholdssted og et børnehjem er. Samt hvad baggrunden er, for at et barn ender i en situation, hvor det ikke kan vokse op ved sine egne forældre.
• at tale med eleverne om reglerne for at frihedsberøve et barn, da Malou bliver spærret inde af landbetjenten.  
• at uddybe begreberne tillid, tryghed og oplevelse af fællesskab for at forstå Malous modstand eller modvilje mod plejeforældrene Bibi og Leif. 
• at forberede eleverne på, at nissen Nils både er en modstander og en hjælper til Malou. Generelt karakteriseres nisser som gode og hjælpsomme – men denne nisse er lidt anderledes, fordi han forsøger at slå hende ihjel ...

Foto: Angel Films

Filmen handler om teenageren Malou, der bliver anbragt ved en ny plejefamilie. De bor på Lunø og sagsbehandleren gør Malou opmærksom på, at dette er sidste chance, inden hun permanent bliver sendt til et opholdssted. 

Malou ankommer til en idyllisk bondegård, hvor ægteparret Bibi og Leif varmt tager imod hende. De elsker jul, og de er tillidsfulde, hjertevarme og næstekærlige. Men Malou vil hellere bo ved sin storesøster i Roskilde, og hun har på forhånd besluttet sig for ikke at give livet på Lunø en reel chance. Hun stjæler derfor chokolade i Brugsen, provokerer de andre elever i skolen og ødelægger julekoret ved at skråle højt og falskt. Hun fjerner julepynten på værelset og afprøver på forskellige måder Bibi og Leifs grænser.  

På sin første dag registrerer Malou en bevægelse i et staldvindue. Da hun undersøger det nærmere, møder hun gårdnissen Nils. Han bryder sig heller ikke om forandringer, og sammen laver de en nissepagt, der skal sikre, at Malou kan forlade Lunø. 

Bibi og Leif viser sig dog at være søde og sympatiske mennesker, og Malou kommer langsomt til at holde af dem. Men en nissepagt kan ikke bare ophæves. Så den sure gårdnisse forpurrer Malous omdømme, og så er det pludselig op til Malou at bevise over for Bibi og Leif, at de kan stole på hende. Det bliver muligt, da Leif kommer alvorligt til skade, og Malou må beslutte sig for, hvor meget hun egentlig tør give af sig selv. 

Efter mange genvordigheder, hvor Malou bl.a. bliver arresteret, slutter historien godt med den store julefest på gårdspladsen, som alle havde frygtet, der ville blive aflyst. Malou har endelig fundet hjem og bliver boende hos Bibi og Leif, mens nissen bliver god igen.

Foto: Angel Films

Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne opnår en bred forståelse af, hvordan begreber som "jul", "familie" og "venskab" kan opleves og erfares forskelligt. Filmen viser os Malous udvikling og den betydning, tillid får, når noget i ungdomslivet opleves svært. 

Filmens præmis afsløres i slutningen med kommentaren: ”Det er fedt, når noget lykkes”. 

Hovedvægten er lagt på faget dansk suppleret med inspiration til kristendomskundskab og billedkunst. Materialet er tænkt som inspiration til læringsaktiviteter, og den grundlæggende ide er at lade filmen være afsæt for en tværfaglig temauge. 

Eksempelvis kan de logisk-matematiske fag inddrages i det tematiske filmarbejde ved at beskæftige sig med de danske øer. Eksempelvis: Hvor mange øer består Danmark egentlig af? Hvor stor en procentdel af alle danskere bor på en ø? Hvor store er de forskellige øer i forhold til hinanden? Hvilke særlige kulturer har de på de enkelte øer i højtiderne? Har det betydning, at en ø er brofast eller afhængig af færge? Hvordan er det mon at være ung og fastboende på en lille ø? Hvor stor skal en ø være, for at der findes en lokal skole? Osv. 

Desuden kan faget musik indgå ved at vælge en julesang (forslag: 'Glade jul – dejlige jul'), som klassen kan performe for resten af skolen/forældrene. Særligt hvis der arbejdes med filmen i november/december, for så kan musikken medvirke til at etablere julestemning. 

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

• Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)

At føle sig udenfor

'Malous Jul' er oplagt at bruge i undervisningen på mellemtrinet, fordi den illustrerer en identitetsproblematik, som langt de fleste elever kan relatere sig til. 

I dansk kan man arbejde med filmen i relation til et større emne om identitet eller om at være socialt udsat. Man kan fx supplere med læsning af romanen 'Dyr med Pels' af Hanne Kvist, kortfilmen 'Tilbage til byen' af Michael W. Horsten eller dokumentaren 'Pigerne i 4.b' af Vibe Mogensen. 

Karaktererne i 'Malous jul' er flade personer uden den store dybde eller personlighed. De er persontyper, der er med til at nuancere Malous konflikt og identitetskrise. Derfor er der under 'Filmfaglige vinkler' lagt vægt på at afkode persongalleriet. Det giver eleverne en dybere forståelse for, hvordan filmens forskellige virkemidler har betydning for vores oplevelse af en karakter. Ved at arbejde med filmens karakterer som arketyper bliver det muligt at nuancere Malou og den udvikling, hun gennemgår. 

Filmens overordnede tema kan betragtes ud fra følgende undertemaer: 

1. At føle sig anderledes
Malou er et ungt menneske, der med sit udseende og væremåde illustrerer, at hun er anderledes. Ud over sin kamp for at være voksen og selvstændig har hun også andre genkendelige teenageproblemer at forholde sig til – fx forholdet til sin familie, sociale relationer til jævnaldrende, oplevelsen af at være både stor og lille – tryg og utryg. 

At føle sig uden for fællesskabet er en genkendelig problematik for de fleste børn i skolen. Mange børn gør alt, hvad de kan, for at passe ind. De er indstillet på at indgå kompromisser, hvilket Malou ikke umiddelbart er. De fleste fællesskaber har betydning for, hvem vi er, fordi fællesskaber både udgør andres og egen forståelse af vores sociale og personlige identitet. Derfor er Malous attitude i filmen interessant at belyse set i relation til hendes omgivelser.

Lad fx eleverne notere alle de problematikker, som de kan genkende fra deres eget hverdagsliv, og tal om dem fælles i klassen som afsæt for analysearbejdet. 

Malous konflikter med sine omgivelser bliver berørt flere steder i filmen – fx da hun første gang møder Bibi og Leif, da hun har sin første skoledag, og da hun stjæler i Brugsen. Da hendes adfærd ikke er venlig og imødekommende, men grænseoverskridende, kan det være svært for eleverne at have lyst til at identificere sig med Malou.

For at opnå identifikation og forståelse med Malou kan det være en god ide at tale med eleverne om, hvad de tænker eller gør, når de oplever situationer, som overrasker dem. 

Omsæt fx de tre nævnte situationer fra filmen til et rollespil i klassen, hvor eleverne kan improvisere deres egne replikker. Tal derefter med eleverne om, hvordan situationen burde have været, og hvordan den rent faktisk var i filmen.

Foto: Angel Films

2. At leve uden sine biologiske forældre
Et andet væsentligt tema i ’Malous Jul’ er det faktum, at hun er anbragt og lever uden sine biologiske forældre. VIVE vurderer, at det ca. er 1% af alle 0-17-årige, der er anbragt uden for hjemmet. De har lavet forskellige publikationer omkring temaet, som du kan finde her: https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/. Se også under 'Links og litteratur'.

I filmen spiller det en afgørende betydning fra start til slut. I starten af filmen opfører Malou sig som en ung, moderne nomade, der bor i sin sportstaske. Særligt fordi filmen foregår i december, bliver det familie- og forældreløse aspekt endnu mere tydeligt, da julen normalt samler familier. 

Tal eventuelt med eleverne om, hvilke traditioner de forbinder med jul. Hvad er vigtige værdier for dem, og hvilke oplevelser har de af at holde jul med deres familie? Hvis der er elever i klassen, der ikke holder jul, så tal med dem om en vigtig højtid. Og hvis der er elever i klassen, som er anbragt, så lad dem få taletid, så de kan beskrive for deres klassekammerater, hvordan de oplever en højtid som julen.

Den søde juletid

Højtiden har en væsentlig betydning i filmens univers, fordi julen både giver en stemningsskabende location og en dybere symbolsk forståelse af filmens temaer, når eleverne arbejder med julens traditioner og værdiforståelser. 

I filmen har Bibi og Leif en del traditioner i forbindelse med jul, hvilket de fleste familier har. Det er lige fra frikadeller, æbleskiver og julemarked til juletræer og juletræsfest. Filmens brug af julerekvisitter bliver dermed en afgørende modvægt til den traditionsløse Malou. Ægteparret er indbegrebet af julens egenskaber. De er fromme i hjerterne, tilgivende og næstekærlige, hvor det sidstnævnte er biblens vigtigste påbud for julen. Julemusikken, der enten synges af koret eller spilles i radioen, underbygger også julestemningen. Det betyder, at filmens audiovisuelle univers spiller på iagttagerens egne julefølelser, -erindringer og -stemninger. Særligt når bondegården præsenteres i supertotal som en lille hyggelig rede indbundet af lyskæder i mørket, sænker julestemningen sig blidt og trygt i tilskueren. 

Den søde juletid lægger op til et tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab. I den forbindelse kan det være relevant for læreren at læse følgende artikel om at lade det være jul hele året: https://www.religion.dk/debat/lad-det-vaere-jul-hele-aret. Se også under Links og litteratur.

Foto: Angel Films

Karakterer

Filmens karakterer er arketypisk baseret, hvilket vil sige, at de har et særligt karakteristisk handlemønster. Den eneste, som adskiller sig fra at have den forventede adfærd, er nissen Nils. Dermed er han drivkraften i visualiseringen af Malous indre konflikt og medvirker til at skabe drivkraft i filmens fortælling. 

Filmens karakterer: 

Malou: Ligner, opfører sig og taler som en utilpasset, ung pige, der er ligeglad med omverdenen. Hun går hele tiden i det samme tøj, har store høretelefoner på og blåt hår. Malou har en indre konflikt i forhold til sit ønske om at være en del af sin biologiske familie. Hun har også en ydre konflikt, der handler om at være anbragt og lære at acceptere det.  

Plejeforældrene: Ældre, rummeligt og tilgivende ægtepar, der spiser sovs og kartofler og lever et trygt, forudsigeligt liv. 

Sagsbehandleren: Omtaler Malou uden store følelser, skal have underskrifter på papiret i mappen og udfører ”bare” et job. Hun bruger mange talemåder fx: ”Man ligger, som man har redt” og ”Du har brændt dine broer”. Flosklerne underbygger hendes professionalisme som anbringer. 

Læreren: Anerkender og imødekommer Malou på hendes første skoledag ved at lægge en arm på hendes skulder. Men da Malou kommer op at slås, har hun svært ved at rumme hende i den lille lokale folkeskoleklasse. Læreren leder ø-koret. 

”Mobberne”: To af drengene i klassen (rødhåret, skeløjet og store tænder) passer måske heller ikke ind og udfordrer Malou. 

Brugsuddeleren og landbetjenten: Er den samme person. Han har en klar holdning til, hvordan reglerne skal overholdes på Lunø og ser sig selv som den udøvende magt.  

Nissen: Nissen Nils er skurken, der forklædt som ydre hjælper bliver en indre modstander. Nils bliver Malous motivation for at handle og dermed skaber nissen drivkraften for filmens ydre konflikt. 

Ved at arbejde med filmens karakterer kan det blive mere overskueligt for eleverne at se hvilke relationer, de hver især har til Malou, og den udvikling, hun gennemgår. Der ligger opgaver i elevarket til dansk om filmens karakterer, som de kan finde i bilag B. 

Det kan også være en god idé at bruge aktantmodellen til at skabe overblik. Hvem er giver, modtager eller hjælper?

Foto: Angel Films

Dramaturgi

’Malous jul’ har en klassisk opbygning med tre akter: indledning – midte – afslutning. Det vil være oplagt at arbejde med filmens dramaturgi i forhold til berettermodellen. 

I elevarket til dansk er der en opgave, hvor eleverne skal udvælge billeder fra filmen og indsætte i deres egen berettermodel. Billederne ligger i bilag A med framegrabs.

Gennem den strukturalistiske analyse kan eleverne argumentere for deres oplevelse af filmens dramaturgi og skabe sig et overblik over handlingens forløb. 

Set up og pay off er dramaturgiske elementer, der er med til at drive handlingen frem. Der bliver plantet en information – set up – der senere får betydning for handlingen – pay off.

Eksempler:

• Set up: Malou ser noget bevægelse bag et staldvindue. Pay off: Hun møder nissen på loftet.
• Set up: Malou tegner på sin væg med en Posca-tusch. Pay off: Nissen Nils skiver på væggen i staldbutikken.
• Set up: Malou stjæler chokolade i Brugsen. Pay off: Brugsuddeleren/landbetjenten antager, hun har stjålet pengene.  
• Set up: På vej op på loftet passerer Malou motorsaven. Pay off: Den redder hende senere, da hun bliver angrebet af nissen. 
• Set up: Nissen Nils hugger hovedet af havenissen (fungerer nærmest som et varsel). Pay off: Han forsøger senere at skade Malou. 

Rekvisitter og location

I filmen har valg af locations stor betydning for handlingen. Den ensomt beliggende gård, landsbyen og ø-livet underbygger Malous konflikter som en kontrast til storbypigen, eneren og nomaden. Valg af rekvisitter har også betydning for vores oplevelse af miljøet som værende hyggeligt, genkendeligt og trygt. Fx skålen med risengrød, juletræer og julepynt. I elevarket til dansk er der en opgave om rekvisitter, der knytter sig til filmens personer.

Foto: Angel Films