Malous jul

Malous jul

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

At føle sig udenfor

'Malous Jul' er oplagt at bruge i undervisningen på mellemtrinet, fordi den illustrerer en identitetsproblematik, som langt de fleste elever kan relatere sig til. 

I dansk kan man arbejde med filmen i relation til et større emne om identitet eller om at være socialt udsat. Man kan fx supplere med læsning af romanen 'Dyr med Pels' af Hanne Kvist, kortfilmen 'Tilbage til byen' af Michael W. Horsten eller dokumentaren 'Pigerne i 4.b' af Vibe Mogensen. 

Karaktererne i 'Malous jul' er flade personer uden den store dybde eller personlighed. De er persontyper, der er med til at nuancere Malous konflikt og identitetskrise. Derfor er der under 'Filmfaglige vinkler' lagt vægt på at afkode persongalleriet. Det giver eleverne en dybere forståelse for, hvordan filmens forskellige virkemidler har betydning for vores oplevelse af en karakter. Ved at arbejde med filmens karakterer som arketyper bliver det muligt at nuancere Malou og den udvikling, hun gennemgår. 

Filmens overordnede tema kan betragtes ud fra følgende undertemaer: 

1. At føle sig anderledes
Malou er et ungt menneske, der med sit udseende og væremåde illustrerer, at hun er anderledes. Ud over sin kamp for at være voksen og selvstændig har hun også andre genkendelige teenageproblemer at forholde sig til – fx forholdet til sin familie, sociale relationer til jævnaldrende, oplevelsen af at være både stor og lille – tryg og utryg. 

At føle sig uden for fællesskabet er en genkendelig problematik for de fleste børn i skolen. Mange børn gør alt, hvad de kan, for at passe ind. De er indstillet på at indgå kompromisser, hvilket Malou ikke umiddelbart er. De fleste fællesskaber har betydning for, hvem vi er, fordi fællesskaber både udgør andres og egen forståelse af vores sociale og personlige identitet. Derfor er Malous attitude i filmen interessant at belyse set i relation til hendes omgivelser.

Lad fx eleverne notere alle de problematikker, som de kan genkende fra deres eget hverdagsliv, og tal om dem fælles i klassen som afsæt for analysearbejdet. 

Malous konflikter med sine omgivelser bliver berørt flere steder i filmen – fx da hun første gang møder Bibi og Leif, da hun har sin første skoledag, og da hun stjæler i Brugsen. Da hendes adfærd ikke er venlig og imødekommende, men grænseoverskridende, kan det være svært for eleverne at have lyst til at identificere sig med Malou.

For at opnå identifikation og forståelse med Malou kan det være en god ide at tale med eleverne om, hvad de tænker eller gør, når de oplever situationer, som overrasker dem. 

Omsæt fx de tre nævnte situationer fra filmen til et rollespil i klassen, hvor eleverne kan improvisere deres egne replikker. Tal derefter med eleverne om, hvordan situationen burde have været, og hvordan den rent faktisk var i filmen.

Malous jul
Foto: Angel Films

2. At leve uden sine biologiske forældre
Et andet væsentligt tema i ’Malous Jul’ er det faktum, at hun er anbragt og lever uden sine biologiske forældre. VIVE vurderer, at det ca. er 1% af alle 0-17-årige, der er anbragt uden for hjemmet. De har lavet forskellige publikationer omkring temaet, som du kan finde her: https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/. Se også under 'Links og litteratur'.

I filmen spiller det en afgørende betydning fra start til slut. I starten af filmen opfører Malou sig som en ung, moderne nomade, der bor i sin sportstaske. Særligt fordi filmen foregår i december, bliver det familie- og forældreløse aspekt endnu mere tydeligt, da julen normalt samler familier. 

Tal eventuelt med eleverne om, hvilke traditioner de forbinder med jul. Hvad er vigtige værdier for dem, og hvilke oplevelser har de af at holde jul med deres familie? Hvis der er elever i klassen, der ikke holder jul, så tal med dem om en vigtig højtid. Og hvis der er elever i klassen, som er anbragt, så lad dem få taletid, så de kan beskrive for deres klassekammerater, hvordan de oplever en højtid som julen.

Den søde juletid

Højtiden har en væsentlig betydning i filmens univers, fordi julen både giver en stemningsskabende location og en dybere symbolsk forståelse af filmens temaer, når eleverne arbejder med julens traditioner og værdiforståelser. 

I filmen har Bibi og Leif en del traditioner i forbindelse med jul, hvilket de fleste familier har. Det er lige fra frikadeller, æbleskiver og julemarked til juletræer og juletræsfest. Filmens brug af julerekvisitter bliver dermed en afgørende modvægt til den traditionsløse Malou. Ægteparret er indbegrebet af julens egenskaber. De er fromme i hjerterne, tilgivende og næstekærlige, hvor det sidstnævnte er biblens vigtigste påbud for julen. Julemusikken, der enten synges af koret eller spilles i radioen, underbygger også julestemningen. Det betyder, at filmens audiovisuelle univers spiller på iagttagerens egne julefølelser, -erindringer og -stemninger. Særligt når bondegården præsenteres i supertotal som en lille hyggelig rede indbundet af lyskæder i mørket, sænker julestemningen sig blidt og trygt i tilskueren. 

Den søde juletid lægger op til et tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab. I den forbindelse kan det være relevant for læreren at læse følgende artikel om at lade det være jul hele året: https://www.religion.dk/debat/lad-det-vaere-jul-hele-aret. Se også under Links og litteratur.

Malous jul
Foto: Angel Films

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle