Milla

Milla

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Personkarakteristik, symboler og temaer

Personerne i 'Milla' er komplekse og rummer sider, der kun antydes for tilskueren. En del af arbejdet med 'Milla' bør derfor bestå i en grundig samtale med klassen om filmens personer, deres relationer og deres baggrund.

Milla er filmens hovedkarakter. I forståelsen af filmen og Milla er det nødvendigt at tale om, hvordan overgangen fra barn til ung, kræften og opgøret med forældrene væver sig ind og ud af hinanden. I fremstillingen af Milla benytter filmen sig af en del symboler. Fx har Milla endnu ikke mistet alle sine mælketænder, hvilket let kan læses som et symbol på, at hun endnu ikke har forladt barndommen. Da hun mod filmens slutning mister sin mælketand, så har hun for første gang sex med Moses. Seksualiteten markerer på denne måde, at hun nu ikke længere er barn. Samtidig bliver sex kædet nært sammen med døden, da Milla næste morgen er død. 
  
I Millas ungdomsliv fylder skolens afslutningsfest meget – især hvis hun kan få Moses med. Afgangsfesten er endnu et symbol på afslutningen på barndommen. Noget Milla ønsker at lægge bag sig. Hendes kjole bliver et symbol på overgangen fra barn til voksen. Det er da også, da hun prøver kjolen for første gang, at hun opdager en ny kræftknude. For Milla er døden hele tiden i hælene på hende, og døden er tæt knyttet til hendes forvandling fra barn til kvinde. 
 
Milla forsøger efter bedste evne at tage et opgør med sine forældre. Da hun første gang møder Moses, klipper han hendes hår. For Milla er klipningen en måde at udfordre sine forældre på. Ved middagsbordet samme aften siger hendes mor: ”Du ligner ikke dig selv”. ”Godt,” svarer Milla. ”Hvad har du gjort ved min datter?” spørger moren drillende. ”Jeg har slået hende ihjel,” svarer Milla dybt alvorligt. Milla vil ikke dø, men hun ønsker at ødelægge forældrenes billede af hende, så hun kan blive sig selv.

Milla
Foto: Angel Films

Moses er en spændende karakter i filmen, og det vil være relevant at diskutere hans rolle i Millas liv med eleverne. Er Moses en hjælper eller en modstander? Svaret er nok begge dele. Moses hjælper helt klart Milla med at opnå nogle af de ting, hun ønsker sig. Han hjælper hende i overgangen fra barn til voksen, når han tilbyder hende et ungdomsliv, der ikke kun handler om at gå i skole og øve sig på violinen. Moses er også vigtig i Millas udfordring af forældrene. Når hun tager ham med hjem til middag, så udfordrer det forældrenes billede af deres lille pige, og det stikker ud fra deres pæne middelklassehjem. I filmens klimaks løses de fleste af konflikterne. Her beder Milla i første omgang Moses om at kvæle hende med en pude, men da det mislykkes, har hun mistet sin mælketand. Efterfølgende dyrker de sex, og Milla dør. Det er således gennem Moses, at Milla lægger sin barndom bag sig og gør sig fri.
   
Moses er dog aldrig helt ærlig over for Milla. Som tilskuere ved vi ikke meget om Moses, og på samme måde som Milla må vi gætte på hans motiver, baggrund og følelser. Milla siger på et tidspunkt: ”Do you like me?” ”Obviously” svarer Moses. ”But do you like, like, like me?” insisterer hun. “I don’t want to hurt you,” svarer han. “Then don’t”. Der ligger meget gemt i dette bittersøde replikskifte. Moses og Millas følelser er ikke symmetriske. Det bliver undervejs klart, at Moses har en anden kæreste, men vi bliver aldrig afklaret med, om han udnytter Milla for at få stoffer, eller i hvor høj grad hans følelser for hende er ægte. Der er det op til eleverne at diskutere og fortolke. 

Millas mor og far fylder en del i filmen. Faren deler ikke blot medicin ud til sine patienter og til Moses, men også til sin kone, der en stor del af tiden er høj på forskellige psykofarmaka. ”Du tror, du kan løse alting ved at dele stoffer ud!” raser Milla mod faren. Stoffer spiller en central rolle i 'Milla'. Alle er på stoffer. Moren er på sove- og lykkepiller. Milla får kemoterapi og anden medicin. Moses lader til at tage alle de stoffer, han kan komme i nærheden af. Faren fixer morfin på sit kontor. Personernes behov for stoffer er forskellige, men de dulmer alle en eller anden smerte ved livet. Forældrene sørger over deres datters sygdom og har tilsyneladende mistet retningen i tilværelsen. Moses har haft en dårlig barndom. Milla er syg. Deres forbrug af stoffer glider fra Moses’ kriminalitet, til farens og morens halvlovlige misbrug til Millas helt lovlige brug af livsnødvendig medicin. Forældrene kan opretholde en facade, selvom de dybest set begge er stofmisbrugere. De har et pænt hjem, klæder sig pænt, taler pænt, og de behøver ikke at stjæle for at få stoffer. Stofferne gør det muligt for dem at lade som om, de har det godt og er en lykkelig familie. Modsætningen er Moses, der ikke kan opretholde en facade. Han kan ikke få stoffer på lovlig vis og er let at sætte i bås som en misbruger, men måske er hans misbrug ikke så forskelligt fra Millas forældres.

Milla
Foto: Angel Films

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle