Min lille søster Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Billeder fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

”Min lille søster” er en film fortalt i en realistisk tradition og funktionel form. Den omhandler et aktuelt og vedkommende samfundsproblem, som spejles i to søsterportrætter, hvor hemmeligheder både er hård forhandlingsvaluta og dybt smertelige at sidde alene med.

Den debuterende manuskriptforfatter og spillefilminstruktør Sanna Lenken har valgt en stil og en fortælleform, som er hverdagsagtig. Filmen foregår blandt nutidsmennesker anno 2015, og alle scener og deres omgivelser er virkelighedstro. Alligevel har filmen ikke dokumentariske træk, dertil er dens konstruktion for tænkt og tilrettelagt. Man er heller ikke i tvivl om, at såvel voksne professionelle som børneskuespillere spiller skuespil. Det realistiske udtryk har snarere en dramatisk og endda melodramatisk opbygning: To stærke viljer i kamp mod hinanden med et filigran af stærke følelsesudladninger og nærmest determineret uberegnelighed.

”Min lille søster” tager favntag med virkeligheden i fiktionens episke og fortolkende, oplysende og medrivende favn. Filmen vandt to hovedpriser på Buster Filmfestival 2015 for bedste manuskript og bedste børnefilm.

Foto: Scanbox Entertainment

Filmens credits

Titel: ”Min lille søster”
Originaltitel: ”Min lilla syster”
Produktionsland og -år: Sverige 2015
Instruktion og manuskript: Sanna Lenken
Længde: 95 min.
Distribution: Scanbox Entertainment
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Medvirkende:
Stella: Rebecka Josephson
Katja: Amy Deasismont
Lasse (far): Henrik Norlén
Karin (mor): Annika Hallin
Jacob: Maxim Mehmet

Før I ser filmen

”Min lille søster” er en film om et påtrængende og alvorligt emne. Spiseforstyrrelser blandt unge er et eksisterende fænomen, man må forholde sig til. En psykisk lidelse som det er væsentligt at beskæftige sig med i en skolesammenhæng.

Filmen taler direkte til målgruppen i 5., 6. og 7. klasse, hvor det uhyggelige fænomen desværre allerede kan rumstere. Derfor er oplysning om og behandling af emnet spiseforstyrrelse yderst relevant. Til dette formål er ”Min lille søster” nærmest eksemplarisk. Mest fordi det er en god film og ikke blot en case story. For filmen fortæller en historie om mennesker og deres indbyrdes relationer, deres familieforhold og kærlighed, mål og drømme. Som tilskuere elsker vi at høre om mennesker og se, hvordan de tackler det svære og dog så vidunderlige liv. Som i alle humanistiske fortællinger er der altid et håb forude. Det betyder, at det unge publikum ikke bliver efterladt handlingslammede på et nulpunkt. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at filmen kan virke stærk på nogle elever og i særdeleshed, hvis de personligt har mødt spiseforstyrrelsernes uvæsen.

I nogle af opgaverne er der tilføjet tidskoder (cirka), som kan underbygge en analyse, hvis man har filmen på DVD.

Foto: Scanbox Entertainment

Handlingsreferat

Stella ser op til sin storesøster Katja og det i en sådan grad, at hun er i færd med at tilsidesætte egne behov. Også selvom hun er på vej ind i den sprudlende teenagefase, hvor alting syder og gærer. Katja har talent for kunstskøjteløb og træner hårdt på isen, mens Stella lidt buttet og kluntet nærmest stavrer af sted på et par skøjter.

Forældrene opmuntrer Katja med en ny og dyr skøjtedragt og opdager ikke Katjas humørudsving. Dertil er de alt for opslugte af deres eget travle arbejdsliv. Stella finder til gengæld ud af, at Katja lider af en spiseforstyrrelse. Men hun siger ikke noget, da Katja i så fald truer med at afsløre, at Stella skriver ’klamme’ digte og er lun på Katjas voksne skøjtetræner Jacob.

Den usunde magtbalance holder ikke i længden. Stella fortæller forældrene om Katjas anoreksi. De prøver nu selv at klare problemet ved at tage deres to piger med i sommerhus. Projektet går ud på at få Katja til at spise normalt. Det går helt galt! Efter et par dage løber Katja skrigende og fortvivlet bort og er ikke til at finde. Stella opsøger Jacob og giver ham et kys på munden. Jacob bliver overrumplet og forstår ikke Stellas fysiske kontaktsøgen. På korrekt vis afviser han da også hendes tilnærmelser.

Stella finder endelig Katja om aftenen på skøjtebanen. Her træner hun manisk i ensom majestæt, indtil hun falder om på isen. Katja kommer på hospitalet og forsones med sin lillesøster. Stella har fundet sig selv og er klar til et nyt liv uden for søsterens hidtil så dominerende skygge.

Foto: Scanbox Entertainment

Faglige mål

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i menneskelige relationer såsom familieliv og livsbetingelser samt at udvikle indlevelsesevne, empati og sociale kompetencer. Gennem arbejdet med filmen vil eleverne få mulighed for at træne og styrke følgende faglige discipliner og almene kompetencer - jævnfør Fælles Mål 2014:

Dansk

Eleverne vil få mulighed for at:

  • sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
  • træne genfortælling, analyse og meddigtning
  • behandle et filmisk tema og se det i sammenhæng med sociale og psykiske påvirkninger
  • fremlægge og referere en filmoplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Eleverne vil få mulighed for at:

  • forstå samspillet mellem sundhed, trivsel, livsstil og levevilkår
  • opnå indsigt i påvirkninger fra samfund, kultur og idealer for sundhed, køn, krop og seksualitet
  • forstå mekanismerne ved psykisk og fysisk velbefindende
  • få indsigt i spiseforstyrrelsernes væsen i forhold til symptomer, konsekvenser og mulige årsager

Elevarkene indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem. Læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Hvert elevark afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.

Foto: Scanbox Entertainment

Fag og temaer

Dansk

Søstre

Filmens titel ”Min lille søster” er interessant, for nok er hovedkarakteren Stella Katjas lillesøster, men det kan diskuteres, hvem af de to piger, der er ’lille’ søster. Filmen leger med begrebet ’lille’. Hvad vil det sige at være lille? Og hvad vil det sige at være lillesøster?

Styrkeforholdet med Stella og Katja er i filmes begyndelse veldefineret. Storesøster Katja dyrkes af far og mor, og også af lillesøster Stella, der ser Katja som et efterlevelsesværdigt idol. Men i løbet af filmen ændres søsterrelationen til en stillingskrig, hvor de begge har noget på hinanden. I sidste del af filmen træder Stella i karakter: Hun tager ansvar for sin storesøster og får samtidig selvtillid og egen identitet.

Gennem hele forløbet er det dog tydeligt, at Stella og Katja elsker hinanden. Også selvom der er mange sætninger af typen ’jeg hader dig!’

Forholdet mellem søstrene byder således på indbyrdes modsætninger. Men det essentielle er, at Stella er bekymret for sin ’lille’ storesøster. Hun kan bare ikke handle endsige hjælpe, fordi søsteren er syg og træffer helt forkerte valg. Katja vil ikke sit eget bedste, og Stella kan heller ikke gøre sit bedste.

Arbejdet med dette tema kan tage udgangspunkt i karakteristikker af de to søstre med særligt fokus på deres forskelligheder, drømme og ønsker, viljer og mål. Det vil være oplagt i undervisningen at starte med at lade eleverne arbejde med de to søstres forskellige personligheder. Derefter kan eleverne tale om søstrenes særlige forhold.

Foto: Scanbox Entertainment

Forældre

Forældrene er fortravlede – specielt moren virker stresset. Derfor ’ser’ og mærker de ikke deres børn – heller ikke da det bliver dødsens alvorligt! De taler hen over hovedet på deres piger til måltiderne, småskændes og moren hakker på og kritiserer faren. Men filmen er heldigvis ikke sort-hvid i sin personkarakteristik. Da Stella bliver presset til at fortælle, at Katja har anoreksi, forsøger forældrene efter bedste evne at gøre skaden god igen og hjælpe, så godt de formår. Men der skal meget mere til, nemlig professionel hjælp.

I behandlingen af dette tema kan man i klassen tale om familierelationer og forældrereaktioner på børns problemer. Hvorfor opdager forældre ofte ikke, at deres børn ikke trives og måske er ude i noget, som de ikke selv kan håndtere? Lad eleverne afdække og drøfte forskellige familiemønstre og reaktioner, hvoraf nogle er mere hensigtsmæssige end andre. Lad også eleverne komme med forslag til, hvordan man bedst kan løse konflikter i familien.

Foto: Scanbox Entertainment

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Spiseforstyrrelser

Hvis det ikke havde været for filmens stærke og meget spændende danskfaglige tema om søskendeforholdet, kunne ”Min lille søster” fremstå som en meget brugbar case story om spiseforstyrrelser og anoreksi. Under alle omstændigheder er dette problemkompleks meget fremtrædende i handlingen. Det er derfor et vigtigt emne at behandle i undervisningen, fordi nogle unge tager et uhyggeligt og livsfarligt favntag med spisevægringens spøgelse. I kan læse om spiseforstyrrelser i en artikel fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling – se også under ’Links og litteratur' for mere info.

Udgangspunktet for at arbejde med spiseforstyrrelser/anoreksi i klassen kan være at definere de fysiske skadevirkninger. Derefter kan eleverne starte en undersøgelse af årsagerne til unges tilflugt i en uholdbar tilstand. Lad dem inddrage omstændigheder som familieforhold og livsstil samt påvirkninger fra kulturelle strømninger, pubertetsudvikling og spirende seksualitet.

Foto: Scanbox Entertainment

Filmfaglige vinkler

Prolog, hovedkarakter og symboler

Filmen har en prolog (ca. 00:00:15-00:01:29) med et ultranærbillede af en bille på en hånd. Hånden tilhører Stella, og billen holder hun fanget i et syltetøjsglas. På lydsiden fremsiger Stella et digt på engelsk: ”In the sea of love, I will swim to you. You are so beautiful. You are in my heart for ever and ever”. (“I kærlighedens hav vil jeg svømme til dig. Du er så smuk. Du vil være i mit hjerte for evigt og altid”).

Via billederne af Stellas hånd med billen er Stella således i fokus fra starten og bliver præsenteret som filmens hovedkarakter. Det er hende, det handler om. Det er hendes point of view. Det er hendes historie, der skal fortælles, selvom storesøster Katja også fylder meget i filmens handling.

At digtet bliver fremsagt på engelsk peger frem mod, at Stella sværmer ungdommeligt for Katjas engelske skøjtetræner. Hun opsøger direkte træneren med en for voksen attitude og påklædning. Hun leger med ilden og vel at mærke en ild, der kan være farlig og ødelæggende for begge. Men sådan går det ikke, da træneren optræder korrekt. Ved filmens slutning er hun i sund øjenhøjde med sine jævnaldrende venner. Klip 3 viser Stella i en farlig og forkert udvikling:

KLIP 3
Stella opsøger Katjas skøjtetræner

I filmens epilog (ca. 01:27:45-01:28:30) frisætter Stella billen, der bliver et symbol på Stella og hendes udvikling. Lidt håndfast kan man sige, at en bille symboliserer liv og genfødsel. I egyptisk mytologi var skarabæ-billen næsten identisk med ’at blive til’ eller ’opstå’. Billen/Stella har været lukket inde, men nu forlader begge deres indelukke. Stella har gennemgået en udvikling fra hæmmet, indesluttet individ til en personlighed med egen identitet. Men denne udvikling har været hård og kritisk undervejs, hvilket vi ser i scenen, hvor Stella hælder billen ud i toilettet. Hun kan ikke længere overskue situationen. Denne handling har en klar symbolsk betydning og signalerer, at ’lokummet brænder’ så at sige.

Filmfortællingen om Stella, hendes søster og forældre har således en ramme. I denne rammefortælling er Stella i starten alene på sit værelse. Vi ser hende i nærbilleder. Hun fylder hele billedrammen, som nærmest afgrænser hende. I slutningen er hun ude i det fri med den frisatte bille, sammen med sine to venner. Epilogen starter med en cykelscene i total, der med god plads i billdrammen fortæller om de tre unges fællesskab og glæde.

Et andet meget centralt symbol i filmen er spejlet – både i forhold til Katja og Stella. I overtroen symboliserer spejlet visdom og sandhed, men også forfængelighed og forgængelighed. Når Katja spejler sig ’lyver’ spejlet for hende, fordi hun er så syg og derfor har et forvrænget billede af sin krop.

Samtidig illustrerer Katjas spejlen sig også hendes forfængelighed og forgængelighed. På et kritisk tidspunkt knuser Stella et spejl. I overtroen betød det 7 års ulykke for den, der ødelagde spejlet. Spejlbilledet var et billede på menneskesjælen. Så når spejlet gik i stykker, var det samtidig ens sjæl, der blev knust. Og lige præcis i filmen bliver Stellas handling et symbol på, hvor knust hun bliver, da skolepsykologen fortæller, at man kan dø af anoreksi.

Foto: Scanbox Entertainment

Opgaveforslag

Tal om prologen og hvad, man ser og hører. Hvilken stemning har prologen? Hvad fortæller prologens billeder og digt om Stella og hendes situation? Hvordan fortæller prologen, at Stella er hovedkarakteren?

Tal også om symboler. Hvordan bliver billen brugt som symbol på Stellas situation i filmen? Hvordan bliver spejlet brugt som symbol på de to pigers tilstand og udvikling? Lad eleverne nævne andre spejlscener, fx ”Snehvide og de syv små dværge”, hvor spejlet er altvidende og altid fortæller sandheden.

Sammenhold filmens prolog med epilogen og tal om brugen af billedbeskæringer, lydside og underlægningsmusik. Hvilken virkning har disse virkemidler på scenernes handling og stemning?

Konflikten

Den underliggende konflikt eksploderer pludselig uventet. Katja flipper helt ud over noget så ligegyldigt som et manglende æg i køleskabet. Stella har spist det. Før denne nøglescene har tilskueren fornemmet en favorisering af Katja – bl.a. gestaltet gennem den fine skøjtedragt, hun får af sine forældre. Men nu bliver en følgevirkning af Katjas spiseforstyrrelse introduceret for fuld udblæsning. Konflikten bliver for alvor eksponeret her. Derefter optrappes konflikten, der når sit klimaks, da Katja falder om på skøjtebanen. Forløsning og udtoning ser vi i slutningens hospitals- og skovscene.

Foto: Scanbox Entertainment

Opgaveforslag

For at få et overblik over handlingen, vil det være en god idé at sætte de 20 stillbilleder fra filmen i kronologisk rækkefølge. Brug berettermodellen som skabelon.

Find billederne her i Billedpakken. Vær opmærksom på alle billederne ligger i én zip-fil, der skal pakkes ud. Billedpakken ligger også under 'Billeder fra filmen' til venstre i menuen.

Tal om, hvor konflikten præsenteres, optrappes og når sit klimaks. Se derefter klip 1, hvor Stella har spist Katjas æg:

KLIP 1
Stella har spist Katjas æg

Tal om, hvordan den ’lille’ konflikt - at have spist et æg - er et varsel om og symptom på et langt større og farligere problem, nemlig følgevirkningen af spiseforstyrrelsen.

Notér, hvordan scenen er fortalt i nær- og totalbilleder og gør brug af henholdsvis frø-, fugle- og normalperspektiv. Tal også om klipperytmens betydning for scenens følelsesmæssige indhold. Hvor er der korte og hvor er der lange klip?

Diskuter til sidst, hvordan filmsproget fortæller om den begyndende konflikt.

Belysning og farver

I filmen er der gennemgående en kølig, hvid - ind imellem overbelyst eller sløret - blålig eller grå belysning, der harmonerer med filmens grundtone af hverdagsliv med et strejf af tristesse. De blå og hvide farver - som isen på skøjtebanen - virker også køligt distancerende, som Katja, der lyver for sig selv og sin familie og fornægter sin sygdom. Og som forældrene, der i deres travlhed ikke rigtigt har føling med deres piger.

I den sidste skøjtescene (ca. 01:18), hvor Katja falder om, og Stella finder hende, er skøjtehallen oplyst i en sygelig grøn belysning. Og kun den sitrende lyd fra neonrørene høres, da hun falder om. Denne belysning og den sitrende stilhed betoner, at Katjas tilstand nu er dødsens alvorlig.

Opgaveforslag

Se klip 2 og 5 og tal om, hvad der sker i scenerne. Undersøg, hvordan farver og belysning etablerer en stemning, som underbygger handlingen. Hvorfor er lyset så grelt og hverdagsagtigt og farverne holdt i en blålig tone i klip 5? Og hvorfor er billederne så mørke i klip 2?

KLIP 5
Stella fortæller, at Katja har anoreksi

KLIP 2
Stella griber Katja i at spise chips fra skraldespanden

Tal om, hvordan farver og lys har betydning for en films udtryk. Nævn nogle film for hinanden, som I især husker for belysning og farver.

Klip fra filmen

Klip 1

Stella har spist Katjas æg

Klip 2

Stella griber Katja i at spise chips fra skraldespanden

Klip 3

Stella opsøger Katjas skøjtetræner

Klip 4

Stella trøster Katja

Klip 5

Stella fortæller, at Katja har anoreksi

Billeder fra filmen

Når du åbner billedpakken nedenfor, finder du 20 stillbilleder fra "Min lille søster". Vær opmærksom på alle billederne ligger i én zip-fil, der skal pakkes ud.

Billedpakke til Min lille søster

Foto: Scanbox Entertainment

Links og litteratur

Om filmen

Norsk artikel om film og instruktør Sanna Lenken, "Søskenkjærlighet på prøve":

Film og materialer om spiseforstyrrelse

Artikel fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling:

På Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade findes artikler og film om spiseforstyrrelse, bl.a. filmspottet ”Når spejlet lyver”, som kan bruges som inspiration til kampagneindslag:

Elevfilm fra et anoreksiprojekt i skolen, som kan bruges som inspiration til kampagneindslag:

Korte artikler om biller og spejles symbolske betydning:

Om filmanalyse

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

Foto: Scanbox Entertainment