Om filmen
En børnedetektiv, der hedder Agathe Christine, er naturligvis en kærlig hilsen til den engelske krimiforfatter Agatha Christie (1890-1976). Hendes talrige romaner lever stadig i bedste velgående og gøder jorden for adskillige film og tv-serier. AC kunne godt være en børneudgave af forfatterens nysgerrige og nævenyttige Miss Marple, der nærmest for sjov og med udpræget retfærdighedssans opklarer mordmysterier.
Den lille Agathe Christine er imidlertid også i familie med de mere hårdkogte detektiver i branchen. Der er ikke kun engelsk krimi(u)hygge, men også amerikansk film noir-stil over AC’s bedrifter. I sort-hvide drømmesekvenser agerer AC som de skrappe og navnkundige privatdetektiver Sam Spade og Philip Marlowe.
Der er kort sagt genreleg med legelystne referencer til de voksnes sort-hvide filmhukommelse, men for det meste er 'Nabospionen' en stilsikker børneanimation om væsentlige problemer på børns dannelsesvej: Om at være sig selv og samtidig en del af et nødvendigt fællesskab. Om at stå fast på særpræg, men også lære at acceptere og forstå sin familie og sine omgivelser.
Denne børnefortælling i krimi-kulisser er animationsinstruktøren Karla von Bengtsons spillefilmsdebut. I 2010 instruerede hun den korte animation 'Tigre og tatoveringer'.
Filmens credits
Titel: 'Nabospionen'
Produktionsland og -år: Danmark, 2017
Instruktion og manuskript: Karla von Bengtson
Længde: 77 minutter
Distribution: Copenhagen Bombay Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Danske stemmer:
Agathe Christine, AC: Simone Edemann Møgelbjerg
Vincent: Oliver Bøtcher Herlevsen
Sanne: Kristine Sloth
AC’s mor: Anne-Grethe Bjarup Riis
Varanen: Søs Egelind
Kiosk-Arne: Tommy Kenter
Vincents far: Dar Salim
Bertil: Viggo Bengtson
Før I ser filmen
Selvfølgelig kan man vælge at vise en animationsfilm som 'Nabospionen' uden introduktion. Men for at stemme sindene til den rette blanding af oplevelse, forståelse og analyse til både undervisning og kultur vil det være oplagt at tale om filmgenrer i almindelighed og detektivfilm i særdeleshed.
Det vil også være en god idé at tale om tegne- eller animationsfilm. De fleste børn er opvokset med den flotte amerikanske filmtradition a la Walt Disney og DreamWorks. Men der findes også en animationsstil, som man lidt flot kunne kalde dansk ('Cirkeline', 'Bennys badekar', 'Jungledyret Hugo' og 'Cykelmyggen'). Eleverne vil med 'Nabospionen' opleve en særlig streg og en særegen fortællestemme, der ikke ligner, hvad de er vante til.
Det vil være en god lejlighed til at tale med eleverne om (børne)detektiver på skrift og i levende billeder samt detektivspil på nettet. Hvor mange kender de, hvem er de, og hvad er fascinationskraften?
Handlingsreferat
10-årige Agathe Christine eller AC flytter fra Jylland til København sammen med sin politimor, storesøster, Sanne, og lillebror, Bertil. Mor mener bestemt, at den lille familie skal have et nyt liv, og AC skal have nye venner.
Men AC vil bare være sig selv og forfølge sit mål om at blive privatdetektiv. Hun indretter et kontor i kælderrummet, hvor hun kreerer en overvågningsrobot og drone. Hun udklækker også en talende varan med stor sult, vokseværk og hang til bedreviden. Der bliver hurtigt brug for en kvik detektiv, da hundemad forsvinder fra hylderne i den lokale kiosk. Ejeren, Kiosk-Arne, giver AC 14 dage til at løse mysteriet.
AC fatter hurtigt mistanke til Vincent med det lange pandehår. Hun fornemmer, at der er noget galt med knægten. Vincent vil ikke deltage i en skateboardkonkurrence som sin storebror, men ikke desto mindre bliver det løbehjul og skateboard, der fører AC og Vincent sammen. Mor betaler nemlig Vincent for at give AC lektioner, i håb om at datteren vil finde en ny interesse og få en ven. Vincent forsvinder imidlertid fra aftalerne og har tydeligt sin egen dagsorden.
Den indbefatter mystiske besøg på en nedlagt fabrik, hvor han viser sig at skjule familiens hund, som egentlig skulle bortskaffes. AC må vise snilde og kombinationsevne for at afsløre kiosktyven og Vincents hemmelighed – samtidig med at skulle passe Bertil, høre på varanen, skændes med Sanne og selv være under mistanke for tyveri. Men en sand detektiv er sin hat værd, og til sidst knytter AC ledetrådene sammen til glæde for alle. Ikke mindst moren og mesterdetektiven selv.
Fælles mål
Dansk efter 2. klasse
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer
- Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
- Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
- Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
- Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)
Dansk efter 4. klassetrin
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
- Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
- Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
Fag og temaer
Børnedetektiver på sporet
De største spørgsmål og løsninger på universets gåder hører børneværelset til. Filosofiske formuleringer, talrige blade, bøger og spil for børn pirrer nysgerrigheden omkring universets mange mysterier. Hvorfor kan en brumbasse flyve? Vejer en sjæl virkelig 21 gram? Eller bare enkle gåder og finurlige ordlege, mærkværdigheder eller absurditeter i vittig indpakning: Hvis du har mig, vil du dele mig. Men hvis du deler mig, har du mig ikke længere. Hvad er jeg? (Svar: En hemmelighed). Eller: Jo flere du tager, jo flere efterlader du. Hvad er jeg? (Svar: Fodspor).
Gåder fylder også sin del i Anders And-blade, og ofte drager Onkel Anders med nevøerne Rip, Rap og Rup på eventyr bevæbnet med lup, alle detektivers uundværlige rekvisit. Luppen tilhører oprindeligt Sherlock Holmes, men er blevet synonym med detektivarbejde som i Disney-koncernens 'Mesterdetektiven Basil Mus' fra 1986. En lup ligger i øvrigt også på Agathe Christines bord. Hun bruger den godt nok ikke, for hun har som moderne detektiv erstattet den med robot og drone. Se for eksempel en moderne detektiv på arbejde i klippet nedenfor:
Nysgerrighed, spænding og fascination af gådefulde ting kan være en af grundene til, at detektivhistorier, hvor handlekraftige børn løser mysterier og opklarer forbrydelser, er en så populær og slidstærk genre for børn. Her er noget uforklarligt, lusket, forbudt eller uhyggeligt, der ikke tåler dagens lys og derfor er nødt til at blive opklaret.
Af litterære børnedetektiver er de ikoniske "fem" af Enid Blyton (1897-1968) blandt de mest fremtrædende. Astrid Lindgren (1907-2002) har den gæve Kalle Blomkvist, som sammen med vennerne Eva-Lotta og Anders får puslespillet til at gå op i tre bøger. Aktuel er Manu Sareen (f. 1967), som har givet børnekrimien en etnisk dimension med bøger og film om Iqbal Farooq. Børnekrimien er den mest sejlivede børnefilmgenre. Nærmest en filmisk urkraft sammen med film om børn og dyr.
Banen er kridtet op til genreleg og gåder i klassen. Hvad er en detektiv for en størrelse? Hvad er forskellen på en privatdetektiv og en politibetjent (AC’s mor er ansat ved politiet)? Hvad beskæftiger detektiver sig med? Og hvad er deres mål og deres bevæggrunde? Det vil også være oplagt at tale om, hvilke detektiver og kriminalgåder, film, bøger, tegneserier og spil eleverne kender til. Hvad kendetegner fortællinger med detektiver og gåder?
Nogle elever kan derefter konstruere gåder, som andre så skal opklare og fortælle hvordan. Løsning af gåder er kreativitet, konstruktion og fortællelyst. Set i det lys er vi alle detektiver.
Hvordan man overlever i en familie
I et miljø med raske børn med ben i næsen og næsen på sporet er Agathe Christine en velkommen veninde. Men hun er også helt sin egen. Godt nok er hendes mission hyldet i litterære og filmiske krimireferencer, men det handler ikke kun om opklaringen af et butikstyveri eller en drengs mystiske færden. Det egentlige problem, der skal afklares, er et eksistentielt forhold til sig selv og omverdenen.
Der bliver aldrig i filmen forklaret, hvorfor familien flytter fra Jylland til København. Vi får ikke engang at vide, at de er flyttet fra Jylland, men det udprægede jyske tungemål mere end indikerer dette. Tilskueren får heller ikke at vide, hvor de tre børns far befinder sig. Ligger der en skilsmisse eller et dødsfald bag beslutningen om at rykke teltpælene op?
Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad moderens store mission er. Hun vil skabe et nyt og andet rum for Agathe Christine. Hendes yngste datter skal have nye venner i nye omgivelser. Om man så skal betale sig fra det. Det rejser igen spørgsmål om familiens og især AC’s tidligere liv. Et kvalificeret gæt kunne være, at Agathe Christine er en enspænder, der har levet og stadig lever i en drømmeverden. Den vil hendes mor med al magt rive hende ud af og gøre datteren "normal". AC vil til gengæld gøre alt for at beholde sit frirum og være detektiv og sig selv. I dette misforhold ligger filmens konflikt.
Mor gør sit bedste for at socialisere AC, som til gengæld stritter imod og i virkeligheden skærper sit detektivblik og ser mysterier overalt. Især er drengen Vincent omgærdet af mystik. Hans skateboard-faderopgør spejler dog i virkeligheden AC’s konflikt med sin mor. Vincent er også en dreng, der kæmper for sine egne bløde værdier. Men heldigvis har Vincent en storebror, der bedre kan dele faderens interesse, og AC en storesøster, som i sin "normalitet" kan finde sammen med Vincents storebror. Den dobbelte familiekabale går dermed op til alles glæde. For intet menneske er en ø. Naturlige ting som spirende forelskelse, en følelse, som AC slet ikke kan identificere som det, den er, binder til sidst trådene sammen til den optimistiske pointe; at man kan godt være sig selv sammen med andre.
På Agathe Christines dannelsesrejse spiller en mystisk varan en stor rolle. Ægget og det muligvis farlige dyr er et interessant, urealistisk greb, der naturligvis kan retfærdiggøres i en animationsfilms fantastiske univers. Derudover fungerer varanen som samtalepartner, dårlig samvittighed og revser. Måske et overjeg, der nedgør pigens mission og selvtillid og derfor må fjernes, før AC kan fremstå som et helt og rundt menneske.
Det er oplagt med samtaler om familiemønstre og forholdet mellem mor og datter/far og søn. Ikke mindst om de drømme og ønsker, forventninger og præstationskrav, der indgår i disse relationer. Karakteren AC og hendes fortid, nutid og fremtid ligefrem skriger på opklaring og meddigtning, forklaring og fortolkning. Mulighederne er mange for at tale om ”hullerne”, de ufortalte ting i AC’s liv. Man kan tale om hendes vilje og drømme og derefter fortælle, tegne og skrive små historier om den særlige pige. Pigen, der ville være sig selv og fandt sammen med andre.
Filmfaglige vinkler
Karaktertegning
Agathe Christine ligner en reinkarnation i miniformat af Agathe Christies karakter Miss Marple. Den første roman om den nævenyttige gammeljomfru er fra 1930. AC’s påklædning virker derfor særpræget i dag. Den er gammeldags. Hat og jakke, nederdel og skuldertaske minder om en tid, hvor fine damer drak te i velplejede haver omgivet af stokroser. Men AC’s bløde hat kunne også sidde på Humphrey Bogarts hoved. AC’s sort-hvide forbryderjagtfantasier finder sted i mørke, skumle smøger, hvor slimede skurke henter næring til deres ugerninger, og hvor den ultimative detektivskuespiller, Humphrey Bogart, klarer paragrafferne på den hårde måde. Det er slående, at AC’s fantasier kredser om den seje Bogart-jakke, trenchcoaten.
Det er vigtigt at tænke på filmkarakterers ydre tegn, når man skal fortælle om en persons væremåde og indre liv, vilje og ønsker, drømme og mål. Det skal spejle, hvad det er for en person, eller i hvert fald, hvordan personen i første omgang skal opfattes. Det er altså slet ikke tilfældigt, at hovedkarakteren AC ser ud, som hun gør. Man kan se hendes dobbeltrolle på billedet nedenfor:
Det er heller ikke tilfældigt, at Vincent har en stor pandelok, som både gør ham let genkendelig og samtidig fortæller om hans selvforståelse og attitude til den omkringliggende verden. Vincent er sin egen. En indirekte karakteristik af Vincent, der ikke har meldt sig til skateboardkonkurrencen, får man elegant ved at høre hans replikker, mens AC sidder med den ikke udfyldte tilmeldelsesformular. Se klip 3 nedenfor:
Heller ikke hos resten af persongalleriet er noget overladt til tilfældigheder. Se nedenfor – (klik for større billede).
Man kan med udbytte tale om de forskellige karakterer og deres udseende og lade eleverne enkeltvis eller i grupper vælge en eller flere "yndlingspersoner". De skal særligt beskæftige sig med tegnet på kroppens sammenhæng med indre liv, drivkraft og motivation, ønsker og mål. Med de mest filmtrænede elever kan man tale om forskellen på personers umiddelbare mål og det, som de slet ikke kan undvære. På engelsk: ”What a person wants and what he/she needs”. Hvad ønsker AC og Vincent sig på den korte bane, og hvad er det, de dybest set vil opnå og har behov for?
Drømmesekvenser
Nogle teoretikere har ment, at filmoplevelsen kan sammenlignes med en drømmetilstand. Mørket sænker sig, og billeder åbenbarer sig. Filmhistorier kan som drømme være muntre og sørgelige, spændende og uhyggelige, bizarre og absurde. Det har ført samme teoretikere frem mod den konklusion, at drømme generelt gør sig dårligt på film. Det er så at sige svært at skildre en drøm i en drøm. Sådanne tankespind griner kunsten ad, men i hvert fald skal man finde et greb, eller en stil, der adskiller en films realistiske plan fra drømmesekvenser. Og når en drøm foregår i en børnefilm, skal det naturligvis markeres tydeligt.
På billedet nedenfor sidder AC med lukkede øjne på sit detektivkontor iført hat, jakke og nederdel. Der er farver og lys og egentlig meget fredfyldt og hyggeligt. Imens viser en sort-hvid drøm (se, at AC i løber væk i en Bogart-jakke. Tilsyneladende skræmt af en forstørret skygge. Kontrasteret af et fredstegn på væggen og ordet "peace".
De to stillbilleder illustrerer tydeligt filmens virkeligheds- og drømmeplan. Virkeligheden er i farver, mens drømmene kan blive til mørke ukontrollable skrækscenarier, som dette klip viser (billedet fra AC’s drøm er fra denne scene):
De sort-hvide drømmesekvenser er formet som film noir. En filmgenre, som mange af de hårdkogte detektivfilm hører under, og hvis koldsindige helt Humphrey Bogart fx legemliggjorde i klassikeren 'Sternwoodmysteriet' (1946). Film noir er en amerikansk genre, der opstod i 1940’erne med masser af hårdkogte kriminelle og fatale kvinder, der begår lyssky forbrydelser. Handlingen udspiller sig ofte i dystre storbyer om natten, hvor det regner meget. I den franske tegnefilm 'En kat i Paris' (2010) kan man også opleve film noir, men her i børnehøjde.
De to stills, filmklippet og filmens to planer generelt kan danne grundlag for samtaler om drømme, deres filmiske udformning og betydning for forståelsen af karakteren Agathe Christine. Men naturligvis også for en begyndende indsigt i en given films stil og valg af visuelle effekter.
Filmklip og filmstills
Klip 1
Klip 2
Klip 3
Klip 4
Klip 5
Stills
Links og litteratur
Animation i skolen
Lav jeres egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: Et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere og se instruktionsfilm her:
Den gode historie på film
Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.
Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon
Beslægtede film og undervisningsmaterialer
På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm for de yngre elever. Her anbefales for eksempel to franske film, der passer til en del af målgruppen. De er begge instrueret af Jean-Loup Felicioli og Alain Gagnol og produceret af Jacques-Remy Girerd:
'En kat i Paris' (1.-4. klasse), deler temaer med 'Nabospionen', men er i en hel anden tegnestil
'Fantomdrengen' (1.-4. klasse) har også krimielementer
Filmiske virkemidler
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon: