Genrer og genrefilm
|
"Mine film er bygget på genrer, der er et universelt sprog. Alle taler det." |
Hvad er en genre?
De fleste af os kan hurtigt vurdere en genre på film. Vi er ikke i tvivl om, hvad en gyserfilm viser os. Eller en western. Vi kan også sagtens se forskel på en komedie og en actionfilm. Men det kan være sværere at forklare, hvad en genre er for noget, og hvordan man egentlig afgør grænserne mellem forskellige genrer.
En genre opstår, når en vis mængde film har en række ting til fælles – det, man kalder genrens fællestræk.
Det vil sige, at filmene på forskellige måder ligner hinanden. En filmgenre er altså en form for "familie" af film. Genrer og genrefilm er noget, vi alle sammen er enige om. Vi er enige om, at film med cowboys, der rider på heste og skyder med revolvere, er westerns. Og hvis filmens personer bryder ud i sang og dans, så forstår vi, at det er en musical.
Når vi undersøger genrefilm nærmere, så ser vi på, om filmen opfylder genrens fællestræk. Den enkelte genrefilm har ikke nødvendigvis alle de træk, der udgør genren – men en del af dem.
De fællestræk, der kendetegner en filmgenre, finder vi i følgende kategorier:
- Handling
- Persongalleri
- Location
- Rekvisitter
- Stil
- Tematik
Filmgenrens fødsel
Mange filmgenrer opstod i 1930'erne. Det var her, de store filmstudier for alvor etablerede sig i Hollywood og fandt ud af, hvilke typer film publikum godt kunne lide. Filmkunsten blev opfundet i 1895, men fra 1895 og frem til cirka 1930 blev der lavet alle mulige slags film.
I filmkunstens første årtier var der ikke rigtig enighed om, hvordan film skulle være. Der var film, der var fire timer lange, mens andre kun varede et par minutter. Publikum vidste altså aldrig rigtigt, hvad de kunne forvente, når der kom en ny film i biografen. Det ændrede sig i løbet af 1930'erne. Allerede i 1927 kom den første talefilm, 'The Jazz Singer'. Filmen var ikke længere stum, så derfor opstod muligheden for nye typer film, fx musicalen. Hollywood begyndte nu at lave film i bestemte genrer, og man besluttede sig for at fokusere på spillefilm med en længde på 90-100 minutter. Handlingen i filmene fik også den samme dramatiske struktur, modelleret efter "Hollywoodmodellen":
Illustration: Berettermodellen, eller Hollywoodmodellen, viser det klassiske forløb i en genrefilm (Filminstituttet)
|
Hvad du ønsker, skal du få
Film har altid været en forretning. Det er dyrt at producere en film, så det er vigtigt, at publikum vil købe billetter til den. Genrer og genrefilm er derfor afgørende for filmstudiernes mulighed for at tjene penge. Genrerne er i høj grad blevet til for at give publikum lyst til at gå i biografen. Genretrækkene er et tydeligt signal til publikum om filmens indhold. Men allerede på plakaten får man nys om, hvilken film man kan forvente:
Det giver en lyst til at købe billet, hvis man får præcis den film, man ønsker, på lærredet. Hvis mange køber billet til en bestemt film med en bestemt skuespiller, så laver filmstudierne hurtigt nogle film, der er magen til. På den måde opstår og udvikles forskellige genrer. Populære film bliver næsten altid efterlignet, og til sidst har man altså en større gruppe film med nogle træk til fælles.
Filmgenrer udvikler sig i høj grad efter publikums smag og behov. Genrer er derfor også noget, der ændrer sig med tiden. Nye genrer bliver populære, mens andre går i glemmebogen. Men det kan også være historiske omstændigheder, der påvirker genrerne. Vietnamkrigen mellem USA og Vietnam (1964-1975) skabte fx en bølge af krigsfilm, mens angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 udløste en række katastrofefilm.
I begge tilfælde var filmene en reaktion på tiden, samfundet og de voldsomme begivenheder.