Elevark
Om filmen
Animationsfilmen ”Pinocchio” af Enzo D’Aló lægger sig tæt op ad den oprindelige historie om Pinocchio, der er skrevet af italieneren Carlo Collodi i 1883. Collodis beretning ”Pinocchios eventyr” blev publiceret som føljeton i et tidsskrift. Filmen afspejler føljetonens episodiske form og er opbygget som en række kortere historier.
Filmens instruktøren Enzo D’Aló har tidligere lavet en række animationsfilm, bl.a. ”Superkatten Zorba” (1998). ”Pinocchio” har vundet priser ved Venedig Filmfestival og European Film Award.
Billedsiden i ”Pinocchio” er stilsikker og farvemættet, og filmen kan ses som en hyldest til billedkunstnere som Cezanne og David Hockney. Filmen er kendetegnet ved et visuelt udtryk, der adskiller sig fra gængse amerikanske og europæiske animationsfilm, og det er oplagt at fokusere på filmens visuelle stil i undervisningen. Endvidere kan man bruge filmen som udgangspunkt for at arbejde med emner som venskab og mobning i understøttende undervisning.
Filmens credits
Titel: ”Pinocchio”
Produktionsland og -år: Belgien, Frankrig og Italien 2012
Instruktion: Enzo D’Aló
Manuskript: Enzo D’Aló og Umberto Morino (frit efter ”Pinocchios eventyr” af Carlo Collodi)
Længde: 75 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende (danske stemmer): Mads Dueholm, Nis Bank-Mikkelsen, Rikke Bilde, Peter Røschke m.fl.
Før I ser filmen
- Forbered eleverne på, at filmen ikke er opbygget, som de fleste film, de ser (efter berettermodellen). Filmen er tro mod den oprindelige Pinocchio-historie, der var en føljeton, og derfor er den episodisk og kan virke flagrende. Præsenter evt. filmen ved at sige, at den er opbygget på samme måde som ”Disneysjov”, der også er forskellige historier i samme program.
- Bed eleverne lægge mærke til landskaberne undervejs, så de er sporet ind på arbejdet med billedkomposition senere.
- Det er en god ide på forhånd at have arbejdet med personkarakteristik, så eleverne har kendskab til emnet.
- Filmen kan inddrages som en del af et større arbejde omkring trivsel og mobning i indskolingen. I så fald vil det være en god ide at bede eleverne være opmærksom på, hvem der opfører sig som gode og dårlige venner undervejs i filmen.
Handlingsreferat
En aften hører Gepetto en stemme, som viser sig at komme fra en talende træstub. Gepetto laver dukken Pinocchio ud af stubben. Da Pinocchio er blevet levende, laver han ulykker, ligesom Gepetto selv gjorde som barn.
Da Pinocchio skal begynde i skole, lyver han og siger, at han er syg. Han opdager, at hans næse vokser, når han ikke taler sandt. Pinocchio har masser af energi og svært ved at koncentrere sig om skolegang og pligter. Han lokkes af et cirkus, hvor han møder to lumske personer, Ræven og Katten. De snyder den naive Pinocchio flere gange i filmen, bl.a. lokker de ham til at plante guldmønter i jorden, så de kan blive til et pengetræ.
Ræven og Katten overfalder Pinocchio, men han bliver reddet af en sød pige med blåt hår. Han forelsker sig i hende og lover at gå hjem til Gepetto. Men Gepetto er ikke hjemme, og skuffet går Pinocchio igen ud i verden. Han kommer ombord på et skib til Slaraffenland, hvor han ender som slavearbejder.
Gepetto leder efter Pinocchio og sejler ud på havet, hvor han kæntrer med sin båd og bliver slugt af en hval. Pinocchio bliver også slugt af hvalen. Det lykkes dem at komme ud af hvalen, og Pinocchio redder Gepetto, der sidder på Pinocchios skuldre, mens han svømmer mod land. Pinocchio ligger på stranden og er næsten død – men så dukker pigen med det blå hår op igen og forvandler Pinocchio til en rigtig dreng.
Faglige mål
Arbejdet med filmen og elevopgaverne understøtter følgende mål i fagene billedkunst og dansk:
Billedkunst - 2. klasse
- Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold (færdighedsmål)
- Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber (vidensmål)
- Eleven kan tegne ud fra ideer og oplevelser (færdighedsmål)
Dansk - 2. klasse
- Eleven kan deltage i enkel fortolkning (færdighedsmål)
- Eleven har viden og om metode til enkel fortolkning (vidensmål)
- Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder (færdighedsmål)
Elevarket er henvendt til læreren, der skal formidle opgaverne til eleverne enten mundtligt eller skriftligt. Elevarket er bygget sådan op, at der er opstillet elevmål til personkarakteristik, understøttende undervisning om venskaber, kontraktmodellen og billedkomposition. Til sidst i arket er der afsluttende opgaver, som evaluerer, om eleverne har opnået forløbets faglige mål.
Fag og temaer
I dansk kan man arbejde med personkarakteristik. Man kan fx starte med at lave en grundlæggende karakterisering af personerne i filmen og så gradvist bygge mere på, alt efter elevernes alder og evner.
I understøttende undervisning kan man arbejde med venskaber. Pinocchio møder i filmen både personer, der er hjælpsomme og søde, og personer, der forsøger at snyde ham. Med udgangspunkt i dette kan man arbejde med, hvad en god ven/dårlig ven er.
Personkarakteristik
Målet med en personkarakteristik er både at beskrive en persons ydre og indre. I eventyr er personerne ofte endimensionelle, og man kan derfor ikke sige ret meget om personernes indre. En endimensionel person er fx enten god eller ond – han/hun indeholder ikke begge sider.
Når elever i indskolingen skal lave en personkarakteristik, er det en god ide at gennemgå det mundtligt først, så man kan gå mere i dybden, end deres skriftlige evner tillader.
For at eleverne kan få fornemmelsen af, hvad en personkarakteristik er, kan man vælge de enkelte områder, som skal indgå i karakteristikken. I ”Pinocchio” kan det være:
- Direkte personkarakteristik: Navn, køn, alder, udseende, væremåde, job, sociale forhold, bolig og familie.
- Indirekte personkarakteristik: Personens følelser, adfærd, holdninger og egenskaber
Direkte personkarakteristik af Pinocchio
Pinocchio er en levende dukke lavet af lyst træ. Han bor i et fattigt gårdmiljø med Gepetto, som er hans eneste familie. Pinocchio har røde sko, og hans bluse er gul med røde prikker – lavet af stof fra Gepettos drage. Han er uden alder: på den ene side ligner han en dreng på ca. 6-7 år, og på den anden side drikker han vin.
Han har skiftende størrelse gennem filmen: flere gange er han på størrelse med en lille dreng, men da han flyver over havet på fuglens vinger, er han væsentligt mindre.
Pinocchio er selvisk, stikker af og lyver, når det er nødvendigt. Selvom han gerne vil gøre Gepetto glad ved at høre efter, glemmer han ofte at opføre sig pænt. Da faren laver nye fødder til ham, lover Pinocchio således at gå i skole. Men dagen efter lyver han, fordi han er træt, og senere bliver han afledt af cirkusset, så han ikke kommer i skole. I samme sekvens vises det også tydeligt, at Pinocchio er naiv, da han stoler på Ræven og Katten.
Indirekte personkarakteristik af Pinocchio
Pinocchio har en indre kamp mellem, hvad han har lyst til, og hvad han bør gøre. Han vil gerne gøre det, som gør Gepetto glad – fx gå i skole og tale sandt. Det lykkes bare ikke, fordi han bliver draget af spændende (og forkerte) eventyr hele tiden.
Hvis I vil arbejde mere med Pinocchios udvikling gennem filmen, kan I med fordel tage udgangspunkt i afsnittet om kontraktmodellen under 'Filmfaglige vinkler'.
Understøttende undervisning om mobning og venskaber
Mange elever vil kunne identificere sig med Pinocchios manglende lyst til at gå skole, lave opgaver og udføre pligter. Mange vil også kunne genkende hans ønske om at få venner og hans generelle konflikt mellem indre og ydre styring. På samme måde vil en skolehverdag på godt og ondt med nødløgne, drillerier/mobning og slåskampe være velkendt for en del elever.
Ud fra dette kan man arbejde med elevernes eget syn på venskaber og mobning. Lad eleverne fokusere på, hvordan man bedst kan hjælpe Pinocchio til at få det bedre med skolen. De kan også lave forslag til, hvordan de kan hjælpe elever som Pinocchio, samt hvordan de kan tage afstand til slåskampe og hente hjælp. Endelig kan der arbejdes mere generelt med emnet mobning/venskaber ved at kombinere en analyse af ”Pinocchio” med Maryfondens materiale ”Fri for mobberi”. (Se link under 'Links og litteratur')
Filmfaglige vinkler
Det filmfaglige arbejde i dette undervisningsmateriale fokuserer på filmens dramaturgi (kontraktmodellen) og billedsiden (billedkompositionen). Elevopgaverne i forbindelse med billedkomposition munder ud i elevproducerede værker og ideelt set en udstilling på skolen.
Der kan evt. også arbejdes med kunstnere som Cezanne og David Hockney, som kraftigt har inspireret filmens visuelle udtryk med landskaber, alleer og skove. Malernes værker er ikke direkte sammenlignelige med filmen, men der er i høj grad brugt de samme teknikker til at skabe dybde i billederne. (Se afsnittet 'Links og litteratur' for at finde billeder af Cezanne og David Hockney.)
Kontraktmodellen i Pinocchio
Det skaber overblik over filmens handling og udviklingen i historien at sætte den ind i kontraktmodellen:
- I begyndelsen af filmen er Pinocchio hjemme i et kontraktforhold med Gepetto. Pinocchio er glad for blot at være til og vil gerne være sød og gøre, som Gepetto siger. Da Pinocchio i stedet for at gå i skole følger efter de andre drenge hen til cirkus sker kontraktbruddet.
- Nu stikker Pinocchio af og møder i uderummet en række farer, herunder Ræven, Katten og Slaraffenland. Han møder også en hjælper – pigen med det blå hår, som han forelsker sig i, men ikke kan få, fordi han kun er en dukke. Hun fortæller ham, at hvis han gerne vil være en rigtig dreng, så skal han opføre sig pænt, hvilket han lover. Dette lykkes dog ikke i første omgang, fordi han igen bliver narret af Ræven og Katten.
- I filmens slutning vælger Pinocchio at være uselvisk og er parat til at ofre sit eget liv for at redde Gepetto. Da Pinocchio ligger livløs i strandkanten, sker der en genetablering af kontrakten, idet pigen med det blå hår forvandler ham til et rigtigt menneske af kød og blod. Pinocchio kan derved indgå i et nyt kontraktforhold som en rigtig (artig) dreng, der i filmens sidste scene vågner op hjemme igen.
I løbet af filmen har han forandret sig fra dukke til rigtig dreng, og derfor er kontraktforholdet i slutningen af filmen bedre end kontraktforholdet i begyndelsen.
Billedkomposition i Pinocchio
Eleverne skal i samarbejde med læreren analysere to screenshots fra filmen. I billede 1 er der fokus på begreberne forgrund, mellemgrund og baggrund. I billede 2 er der fokus på dybdekomposition, forsvindingspunkt og linjer i billedet. Man kan med fordel også tale om farverne i begge billeder.
Billede 1
Dette er et eksempel på, hvordan lagene i et billede kan arbejde sammen: forgrund og baggrund danner diskret ramme om mellemgrunden, hvor handlingen foregår.
- I forgrunden ses en bred flod og lidt klippe/flodbred til højre i billedet. Farverne er primært blå og lysebrune. Vandets horisontale linjer og mørke farve skaber en oplevelse af ro. Forgrunden fanger ikke vores opmærksomhed. Den danner blot en diskret bund i billedet - et fundament for den fortælling, der foregår i mellemgrunden.
- I mellemgrunden er der højt, bakket landskab, en bro med en vogn og et mørkt træ. Farverne er klare og kraftige. En blålig busk blæser i vinden og en prikket drage hænger i luften. Der er bevægelse og handling i mellemgrunden. Det mørke træ står som en markering, der understreger, at det er her i mellemgrunden, det vigtige sker. Broen er rød og præget af trekantede og runde former. Det fanger vores blik og leder vores opmærksomhed hen på billedets centrum: Vognen på broen. Det er den, vi følger, og den, der er omdrejningspunktet for handlingen i scenen. Mørke træer til højre læner sig tungt frem mod vognen, og det er med til at skabe en ildevarslende stemning.
- Landskabet i baggrunden er malet i lysere farver, så det ser ud som om, der er dis i luften. Formerne er blide og runde. Ligesom forgrunden skal baggrunden ikke fange vores opmærksomhed. Motivet i baggrunden er blot diskret til stede og danner sammen med forgrunden ramme om mellemgrunden.
Billede 2
Dette billede er et eksempel på, hvordan et forsvindingspunkt kan skabe dybde og fange vores opmærksomhed.
Billedet forestiller en vej og et landskab med marker. Forgrunden er forholdsvis bar og enkel med linjer, der peger i retning af forsvindingspunktet. I mellemgrunden ser vi træer på marken til højre, en grøn allé med mørke trækroner, en bakke til venstre - og i centrum af det hele Pinnocchio: filmens hovedperson. Baggrunden er en rolig horisontlinje, blå himmel og en fjern kirke i lyse farver. Ligesom i billede 1 danner forgrund og baggrund diskret ramme om mellemgrunden, hvor handlingen foregår, og hvor hovedpersonen er.
Forsvindingspunktet er tydeligt lige til venstre for Pinocchios hoved. Han er på vej i samme retning som vores blik: ind i de skumle, lange skygger under træerne. Ligesom vores blik bliver suget i retning af forsvindingspunktet, bliver Pinocchio suget mod det ukendte – og det måske farlige. Billedkompositionen understøtter, at vi identificerer os med ham, og giver os en fornemmelse af, hvad han føler.
Links og litteratur
Om trivsel og mobning
Maryfondens undervisningsmateriale om trivsel og mobning i bl.a. indskolingen:
Om filmanalyse og billedanalyse
Læs om personkarakteristik på Analysesiden.dk:
Læs om billedanalyse på Analysesiden.dk:
Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Det Danske Filminstituts Filmleksikon:
Cezanne og David Hockney
Cezannes billeder:
David Hockneys billeder:
Anmeldelser
Børn I Byens anmeldelse af filmen med fokus på billedsiden:
Magasinet EKKOs kritiske anmeldelse af filmen:
Paperback Castels anmeldelse af den oprindelige børnebog – herunder sammenligninger med Disney-udgaven af Pinocchio:
