Under sandet

Under sandet

- et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Bemærk at nedenstående tidskoder måske ikke stemmer helt overens med din version af filmen.

De gode og de onde – filmisk fremstillet

”Under sandet” er en film, der forfører sit publikum. Rent filmisk er den på effektiv vis i stand til at manipulere med vores følelser i fremstillingen af de gode og de onde – de uskyldige tyske drenge og de hjerteløse danske soldater. Det er yderst relevant at fordybe sig i fremstillingen af godt og ondt i forlængelse af forrige afsnit om filmens historiske korrekthed, historiebrug og politiske agenda.

Som tidligere nævnt ønsker instruktør Martin Zandvliet at gøre op med de gængse skildringer af danskerne under Besættelsen, hvor danskerne fremstår som helte og tyskerne som skurke. I ”Under sandet” er rollerne byttet om, men det er stadig forholdsvis sort/hvide karakterskildringer: Der er generelt ingen tvivl om, hvem der er sympatiske og usympatiske, ofre og bødler. Fremstillingen af de gode mod de onde minder både om superheltefilm, fantasy eller ældre westerns, hvor vi ser helte og skurke med henholdsvis hvide og sorte hatte. Den eneste tvetydige person er Carl, der rummer både sympatiske og usympatiske sider.

Under sandet
Foto: Nordisk Film

Her følger en gennemgang af filmens skildring af gode og onde personer:

  • I filmens første scene overfalder hovedpersonen Carl brutalt og umotiveret en tysk soldat med Dannebrog (0:00:00 – 0:03:22).
  • Carl giver ikke drengene mad og er ligeglad med, om de er syge, mens han samtidigt taler kærligt til sin hund (0:29:02 – 0:39:39). Han gør dem klart, at han er ligeglad med dem (0:26:52 – 0:27:40).
  • Officeren Ebbe fortæller drengene, at de ikke er velkomne i Danmark. Senere er han med til at overpisse dem (0:48:47 – 0:52:30), og i slutningen er han ligeglad med Carls løfter til dem (1:26:45 – 1:29:05).
  • Bondekonen vil ikke lade sin datter være sammen med tyskerne og fryder sig, da drengene kaster op af at have spist mad med rottelort (0:36:10 – 0:37:18). Senere overværer hun deres dødsmarch gennem minefeltet (1:13:11 – 1:14:46).
  • Drengenes godhed og unge alder fremhæves ved, at de naivt taler sammen om deres forventninger til fremtiden (fx 0:21:42 – 0:23:15 og 0.45:20 – 0:46:56), ligesom vi ser Ernst lege med bondens næsten jævnaldrende datter – dog for at stjæle brød (0:23:15 – 0:25:05). Senere redder Ernst hende med dødsforagt i minefeltet, hvorefter han begår selvmord (1:16:57 – 1:21:36).

I mange af filmens scener ser vi Carl eller andre danske soldater råbe eller tale meget hårdt til de tyske drenge – bl.a. i klip 2 og klip 6 (se nedenfor), som skal analyseres i elevarket. Her er en række indstillinger filmet over-the-shoulder, så vi oplever ydmygelserne fra drengenes synsvinkel og dermed bedre kan identificere os med dem. Der er ligeledes flere indstillinger i halvnær eller nær billedbeskæring, hvor vi ser deres beskidte ansigter og tydeligt kan aflæse deres følelser. Det underbygger også identifikationen med dem. (Hvis I ser filmen online eller på dvd, findes scenerne i hele deres længde 0:13:33 – 0:17:15 og 1:06:54 – 1:10:24. Disse scener er velegnede til fordybelse.)

Klip 2

Klip 6

I scenen umiddelbart efter hundens død beordrer Carl drengene til at lege hund og skriger dem ind i ansigtet. Efterfølgende fortsætter ydmygelserne, før drengene sendes gennem minefeltet (1:10:35 - 1:13:11). Men i løbet af filmen ændrer Carl sig. Han udvikler sig fra at nære ubetinget had til at fatte sympati for de tyske drenge og nærmest indtage en faderrolle for dem. På den måde bliver han eksponent for et af budskaberne i filmen: At man i mødet med det fremmede skal lytte til sin samvittighed i stedet for ens umiddelbare frygt og had.

Suspense: Døden under sandet

Døden lurer på de unge tyskere ’under sandet’ i form af landminer. Så ud over danskernes ondskab er det således også selve landskabet, der er drengenes modstander. Det bliver understreget i hver minerydningsscene, der indledes med en indstilling af stranden eller klitterne - oftest i supertotal med ildevarslende underlægningsmusik og reallyd med blæst. Herefter klippes der flere gange til drengenes bekymrede ansigter vist i halvnær eller nær. Se eksempel i klip 3 herunder:

Klip 3

Når drengene er i gang med selve arbejdet, bliver suspense opbygget ved hjælp af flere filmiske virkemidler:

Reallyden er forstærket, så vi kan høre søgepindene glide igennem sande, og et ”dok”, når de rammer en mine. På samme måde hører vi tydeligt åndedræt, sand, der skrabes væk, og lyden af minens mekaniske dele, når den skilles ad. Underlægningsmusikken består af skingre, uhyggelige toner.

Der er flere indstillinger i billedbeskæringerne nær og ultranær, så ansigtsudtryk, rystende hænder og minens små dele tydeligt vises. Ligesom scenerne med ydmygelserne oplever vi minerydsningsscenerne fra drengenes synsvinkler filmet over-the-shoulder, så vi identificerer os med drengene og nærmest suges ind i begivenhederne. Se eksempel i klip 4 herunder:

Klip 4

I scenen, hvor Ernst begår selvmord, bliver der også krydsklippet mellem supertotal af landskabet med minens røg og nærbilleder af ansigterne på de øvrige drenge (1:16:57 – 1:21:36).

Hvis I ser filmen online/på dvd, findes scenerne i fuld længde 0:17:33 – 0:19:26 og 0:19:26 – 0:21:42. Scenerne, hvor Wihelm og Werners omkommer, er også oplagte at analysere, hvis man har mulighed for at se filmen flere gange (0:30:39 – 0:34:10 og 0:52:30 – 0:54:52).

Under sandet
Foto: Nordisk Film

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle