Under sandet Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Lav en filmplakat
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Det historiske drama ”Under sandet” tog både publikum og de fleste anmeldere med storm. Filmen har vundet en række priser, bl.a. seks Robert’er og tre Bodil’er i 2016. Filmen er dog af historikere blevet kritiseret for at være unødigt overdreven og for historisk ukorrekt i forhold til tabstal, tyskernes alder og arbejdsforhold.

Instruktør Martin Zandvliet har i den forbindelse udtalt, at ”Under sandet” ikke kun handler om Besættelsen men generelt om de etiske valg, vi træffer i mødet med frygten - for fx flygtninge. Zandvliet har tidligere instrueret bl.a. spillefilmene ”Dirch” (2011) og ”Applaus” (2009).

I undervisningsmæssig sammenhæng er ”Under sandet” interessant i forhold til kompetenceområdet ”Historiebrug” i faget historie. Det vil være naturligt at foretage en grundig filmisk analyse af filmens næsten karikerede skildring af de ”gode” tyskere og de ”onde” danskere. Hvilke filmiske virkemidler gør, at vi lader os manipulere til at acceptere filmens diskutable præmis? Det er også oplagt at arbejde med disse ting i danskfaget.

Bemærk, at ”Under sandet” er en forholdsvis brutal film, der kan virke meget voldsom på nogle. Den har af samme grund fået en Medierådsvurdering på 15 år. Vi anbefaler at læse vurderingen, inden det besluttes, hvorvidt klassen skal se filmen. Se link nedenfor.

Foto: Nordisk Film

Filmens credits

Titel: ”Under sandet”
Produktionsland og -år: Danmark, 2015
Instruktion: Martin Zandvliet Bygger på oplysninger fra bogen ”Under tvang – Minerydning ved den jyske vestkyst 1945” skrevet af Helge Hagemann i 1998
Længde: 100 minutter
Distribution: Nordisk film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladet for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende
Sergent Carl Rasmussen: Roland Møller
Sebastian Schumann: Louis Hofmann
Helmut Morbach: Joel Basman
Løjtnant Ebbe Jensen: Mikkel Boe Følsgaard

Før I ser filmen

Før eleverne ser filmen og arbejder med den, skal de have kendskab til grundlæggende filmiske virkemidler som beskæring, synsvinkel, lyd, klipning og suspense. Det anbefales desuden, at de har et kendskab til Besættelsen samt danske film om perioden eller området ”historiske film” generelt.

Man kan evt. have arbejdet med historiebrug og historiske fortællinger, men ellers bliver det kort gennemgået på elevarkene (se under menuen til venstre). 

Bemærk, at ”Under sandet” er en forholdsvis brutal film, der kan virke meget voldsomt på nogle. Den har af samme grund fået en Medierådsvurdering på 15 år. Vi anbefaler at læse vurderingen, inden det besluttes, hvorvidt klassen skal se filmen.

Foto: Nordisk Film

Handlingsreferat

Umiddelbart efter Danmarks befrielse sendes en gruppe unge tyskere til Vestkysten, hvor de skal rydde miner under ledelse af den danske sergent Carl Rasmussen. Han nærer et dybt had til tyskere og udsætter drengene for hård disciplin og ydmygelser. Uden mad og under hårdt psykisk pres bliver de sat til at udføre det livsfarlige arbejde.

Drengen Wilhelm bliver dræbt af en mine, og derefter tager Carl mad med til drengene. Deres forhold bliver langsomt bedre. Specielt lederen, Sebastian, begynder at knytte et tættere bånd til sergenten, selvom endnu en dreng omkommer.

Carl giver gruppen en fridag, hvor de spiller bold og hygger sig på det minderyddede område på stranden. Stemningen mellem Carl og de tyske drenge er god, men da de går derfra, løber Carls hund i forvejen og rammer en mine og dør. Drengene har overset en mine under rydningen, og Carl afreagerer ved at ydmyge drengene igen. Han sætter dem til at tjekke de ryddede områder ved at gå gennem dem i kæde. Da en lille dansk pige går ind i minefeltet, hjælper drengene hende ud. Forholdet til Carl bliver atter bedre.

Drengene bliver færdige med minerydningen. Men da de læsser de sidste miner, sker der et frygteligt uheld, hvor de fleste af drengene bliver dræbt. De fire sidste drenge regner med, at de nu bliver sendt hjem, men i stedet beslutter Carls overordnede, at de skal fortsætte minerydningen et andet sted. Carl protesterer, men må til sidst selv sørge for, at drengene bliver kørt til grænsen og derefter kan tage hjem.

Foto: Nordisk Film

Fælles mål

Arbejdet med ”Under sandet” kan bruges til at opfylde følgende punkter fra Fælles Mål 2014:

Historie:

  • Have viden om historiske fortællingers brug i et samtidsrettet perspektiv (Vidensmål)
  • Kunne analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtidsrettet sigte (Færdighedsmål)

Dansk:

  • Kunne gennemføre en målrettet analyse af en tekst (Færdighedsmål)

Elevarket i historie og dansk fokuserer først på filmens historiske korrekthed samt dens historiebrug. Dette arbejde leder over i analyse af filmiske virkemidler i fire scener. De afsluttende opgaver evaluerer, om de faglige mål er nået. Se elevark til venstre under menuen.

Tysk 

Elevarkets opgaver tilgodeser følgende i Fælles Mål for tysk 9. og 10. kl:

  • Eleven kan forstå og udveksle budskaber og holdninger
  • Eleven kan forstå forskellige typer af tekster, her filmen som æstetisk tekst
  • Eleven har viden om historiske forhold
Foto: Nordisk Film

Fag og temaer

I nedenstående afsnit gennemgås de faglige områder, som elevmaterialet retter sig mod. De filmfaglige vinkler i næste afsnit ligger i naturlig forlængelse af disse.

Historisk fortælling og virkelighed

I enhver historisk film vil man kunne opleve historisk ukorrekte elementer, og det kan have forskellige årsager:

  • Handlingsforløbet bliver ændret for, at filmen skal fungere dramaturgisk og spændingsmæssigt.
  • De historiske personers fysik eller fremtræden ændres for at understøtte historien (som fx i kærlighedsdramaet ”En kongelig affære”  fra 2012, hvor skuespillerne er noget smukkere end de historiske personer i virkeligheden var).
  • Komplicerede begivenheder bliver forenklet for at fremme nogle klare pointer.
  • Mangelfulde kilder om begivenheder kan betyde, at fantasien må tages i brug.
  • Økonomi kan skabe begrænsninger (det er fx dyrt at genskabe store, historiske scener med mange mennesker i kostumer).
  • Instruktør eller forfatter ønsker at bruge de historiske begivenheder til at fremme et bestemt budskab eller kommentere aktuelle forhold – som fx Ole Bornedal gjorde med tv-serien ”1864”.
Foto: Nordisk Film

Det vil altid være en diskussion, om hensynet til filmen som værk eller de faktiske historiske begivenheder skal sættes højst. I historiedidaktikken bliver der desuden stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at genskabe en ”faktisk” og objektiv historie. Alt, hvad der er fortid, og som genfortælles, vil være præget af subjektive tolkninger og opfattelser fra de implicerede. Det er derfor i sig selv ikke interessant at se på, hvor filmen afviger fra de ”faktiske” hændelser.

Når opgaven alligevel stilles i elevarket, er det for at åbne elevernes øjne for, at ”Under sandet” - og andre historiske film - bruger overdrivelser og forenklinger (jævnfør ovenstående punkter). Eleverne kan desuden efterfølgende bedre forstå opgaverne om Zandvliets historiebrug og foretage en vurdering af filmen.

Foto: Nordisk Film

Ud fra informationsfilmen ”Livsfare - Miner” fra 1946 (se 'Links og litteratur') kan man foretage en direkte sammenligning af fakta om minerydningen med billeder fra ”Under sandet”:

  • I virkeligheden foregik eftersøgningen af miner mindre dramatisk – personerne går, de har længere stænger, og tempoet er hurtigere.
  • Minerne graves mere skødesløst op.
  • Antal døde og sårede angives til henholdsvis 150 og 350 – mod over 1000 i filmen.
  • Tyskerne er ældre.
  • Den efterfølgende 'dødsmarch' som kontrol er autentisk.

Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at den danske informationsfilm også har en tendens, og det vil være nærliggende at analysere den kildekritisk. Se mere i afsnittet Links og litteratur, hvor der også findes artikler om filmens univers kontra fakta. Lad evt. eleverne læse artiklerne.

Foto: Nordisk Film

Historiebrug og historiske fortællinger

”Historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art”. (Danmarkshistorien.dk’s definition af begrebet 'historiebrug') 

Instruktør Martin Zandvliet har i den sammenhæng en række dagsordner, som han bruger de historiske begivenheder bag ”Under sandet” til at fremme:

  • At stille spørgsmål ved det billede af ”Danmark som et uskyldigt land og frihedskæmperne som gode mennesker og helte”, som mange film om perioden skildrer.
  • At fremhæve, at krige aldrig er entydige, men altid er fulde af ”menneskelige og moralske dilemmaer”. Derfor skal man fx være mere kritisk, når USA beder om Danmarks deltagelse i militære aktioner. 
  • At øje-for-øje mentaliteten, der herskede efter anden verdenskrig, ikke fører noget godt med sig, og at fx vestlige bombninger i Mellemøsten i moderne tid kun fører til konfliktoptrapning.
  • At landminer stadig er et aktuelt problem i mange tidligere krigshærgede lande.
  • At vi i spørgsmålet om hjælp til flygtninge skal lytte til ”vores samvittighed frem for vores umiddelbare følelser, som er frygt og had”.

Disse udsagn er taget fra interviews (se 'Links og litteratur') og filmens pressemateriale, som ligger under menuen til venstre. Se desuden afsnittet om 'De gode og de onde' under afsnittet 'Filmfaglige vinkler'. Her gennemgås nogle af de filmiske virkemidler, som Zandvliet bruger for at få sine budskaber igennem.

Foto: Nordisk Film

Filmfaglige vinkler

Bemærk at nedenstående tidskoder måske ikke stemmer helt overens med din version af filmen.

De gode og de onde – filmisk fremstillet

”Under sandet” er en film, der forfører sit publikum. Rent filmisk er den på effektiv vis i stand til at manipulere med vores følelser i fremstillingen af de gode og de onde – de uskyldige tyske drenge og de hjerteløse danske soldater. Det er yderst relevant at fordybe sig i fremstillingen af godt og ondt i forlængelse af forrige afsnit om filmens historiske korrekthed, historiebrug og politiske agenda.

Som tidligere nævnt ønsker instruktør Martin Zandvliet at gøre op med de gængse skildringer af danskerne under Besættelsen, hvor danskerne fremstår som helte og tyskerne som skurke. I ”Under sandet” er rollerne byttet om, men det er stadig forholdsvis sort/hvide karakterskildringer: Der er generelt ingen tvivl om, hvem der er sympatiske og usympatiske, ofre og bødler. Fremstillingen af de gode mod de onde minder både om superheltefilm, fantasy eller ældre westerns, hvor vi ser helte og skurke med henholdsvis hvide og sorte hatte. Den eneste tvetydige person er Carl, der rummer både sympatiske og usympatiske sider.

Foto: Nordisk Film

Her følger en gennemgang af filmens skildring af gode og onde personer:

  • I filmens første scene overfalder hovedpersonen Carl brutalt og umotiveret en tysk soldat med Dannebrog (0:00:00 – 0:03:22).
  • Carl giver ikke drengene mad og er ligeglad med, om de er syge, mens han samtidigt taler kærligt til sin hund (0:29:02 – 0:39:39). Han gør dem klart, at han er ligeglad med dem (0:26:52 – 0:27:40).
  • Officeren Ebbe fortæller drengene, at de ikke er velkomne i Danmark. Senere er han med til at overpisse dem (0:48:47 – 0:52:30), og i slutningen er han ligeglad med Carls løfter til dem (1:26:45 – 1:29:05).
  • Bondekonen vil ikke lade sin datter være sammen med tyskerne og fryder sig, da drengene kaster op af at have spist mad med rottelort (0:36:10 – 0:37:18). Senere overværer hun deres dødsmarch gennem minefeltet (1:13:11 – 1:14:46).
  • Drengenes godhed og unge alder fremhæves ved, at de naivt taler sammen om deres forventninger til fremtiden (fx 0:21:42 – 0:23:15 og 0.45:20 – 0:46:56), ligesom vi ser Ernst lege med bondens næsten jævnaldrende datter – dog for at stjæle brød (0:23:15 – 0:25:05). Senere redder Ernst hende med dødsforagt i minefeltet, hvorefter han begår selvmord (1:16:57 – 1:21:36).

I mange af filmens scener ser vi Carl eller andre danske soldater råbe eller tale meget hårdt til de tyske drenge – bl.a. i klip 2 og klip 6 (se nedenfor), som skal analyseres i elevarket. Her er en række indstillinger filmet over-the-shoulder, så vi oplever ydmygelserne fra drengenes synsvinkel og dermed bedre kan identificere os med dem. Der er ligeledes flere indstillinger i halvnær eller nær billedbeskæring, hvor vi ser deres beskidte ansigter og tydeligt kan aflæse deres følelser. Det underbygger også identifikationen med dem. (Hvis I ser filmen online eller på dvd, findes scenerne i hele deres længde 0:13:33 – 0:17:15 og 1:06:54 – 1:10:24. Disse scener er velegnede til fordybelse.)

Klip 2

Klip 6

I scenen umiddelbart efter hundens død beordrer Carl drengene til at lege hund og skriger dem ind i ansigtet. Efterfølgende fortsætter ydmygelserne, før drengene sendes gennem minefeltet (1:10:35 - 1:13:11). Men i løbet af filmen ændrer Carl sig. Han udvikler sig fra at nære ubetinget had til at fatte sympati for de tyske drenge og nærmest indtage en faderrolle for dem. På den måde bliver han eksponent for et af budskaberne i filmen: At man i mødet med det fremmede skal lytte til sin samvittighed i stedet for ens umiddelbare frygt og had.

Suspense: Døden under sandet

Døden lurer på de unge tyskere ’under sandet’ i form af landminer. Så ud over danskernes ondskab er det således også selve landskabet, der er drengenes modstander. Det bliver understreget i hver minerydningsscene, der indledes med en indstilling af stranden eller klitterne - oftest i supertotal med ildevarslende underlægningsmusik og reallyd med blæst. Herefter klippes der flere gange til drengenes bekymrede ansigter vist i halvnær eller nær. Se eksempel i klip 3 herunder:

Klip 3

Når drengene er i gang med selve arbejdet, bliver suspense opbygget ved hjælp af flere filmiske virkemidler:

Reallyden er forstærket, så vi kan høre søgepindene glide igennem sande, og et ”dok”, når de rammer en mine. På samme måde hører vi tydeligt åndedræt, sand, der skrabes væk, og lyden af minens mekaniske dele, når den skilles ad. Underlægningsmusikken består af skingre, uhyggelige toner.

Der er flere indstillinger i billedbeskæringerne nær og ultranær, så ansigtsudtryk, rystende hænder og minens små dele tydeligt vises. Ligesom scenerne med ydmygelserne oplever vi minerydsningsscenerne fra drengenes synsvinkler filmet over-the-shoulder, så vi identificerer os med drengene og nærmest suges ind i begivenhederne. Se eksempel i klip 4 herunder:

Klip 4

I scenen, hvor Ernst begår selvmord, bliver der også krydsklippet mellem supertotal af landskabet med minens røg og nærbilleder af ansigterne på de øvrige drenge (1:16:57 – 1:21:36).

Hvis I ser filmen online/på dvd, findes scenerne i fuld længde 0:17:33 – 0:19:26 og 0:19:26 – 0:21:42. Scenerne, hvor Wihelm og Werners omkommer, er også oplagte at analysere, hvis man har mulighed for at se filmen flere gange (0:30:39 – 0:34:10 og 0:52:30 – 0:54:52).

Foto: Nordisk Film

Lav en filmplakat

Lav to filmplakater til ”Under sandet”. Den ene skal have fokus på modsætningen mellem de gode og onde, mens den anden skal have fokus på stranden som et symbol på døden. På hver plakat skal du vælge et slogan og billede, der passer til plakatens fokus.

Brug de 14 billeder, der ligger i billedpakken:

Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat.

Lav din egen plakat på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor:

SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner. 

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Klip 6

Klip 7

Links og litteratur

Om historisk korrekthed og historiebrug

Omtale af ”Under sandet”, hvor filmens historiebrug og historiske korrekthed diskuteres:

Omtale af ”Under sandet”, hvor filmens historiebrug og historiske korrekthed diskuteres. Læs også kommentarerne:

Omtale af ”Under sandet”, hvor filmens historiebrug og historiske korrekthed diskuteres:

DRs anmeldelse af ”Under sandet”, hvor filmen ”Livsfare – landminer” findes i bunden af artiklen. 6:47 – 11:05 handler om minerydning på land:

Aarhus Universitets side om, hvad historiebrug er:

Interviews

Interview med Martin Zandvliet i Berlingske Tidende – herunder om hans valg i forhold til de gode og de onde:

Interview med Martin Zandvliet i Magasinet Ekko – herunder om historiebrug og historisk korrekthed:

Bag om filmen med Martin Zandvliet og Roland Møller:

Interview med Martin Zandvliet og Roland Møller. Fra 4:55 trækker de paralleller til i dag:

Interview med Roland Møller

Folkekirkens nødhjælps video om landminer (med Laura Bro, der spiller med i ”Under sandet”)

Anmeldelser

Søndagsavisen:

Magasinet Ekko:

Kildekritik

Museerne i Fredericias materiale om grundlæggende kildekritik:

Museerne i Fredericias analysespørgsmål til grundlæggende kildekritik:

Andre historiske film

Filmcentralens undervisningsmateriale til ”En kongelig affære”, hvor bl.a. historisk korrekthed diskuteres:

Filmcentralens undervisningsmateriale til ”Flammen og citronen”:

Filmcentralens undervisningsmateriale til ”Hvidstengruppen”:

Filmcentralens undervisningsmateriale til ”9. april”:

Om ”9. april” og historisk korrekthed

Filmens trailer på tysk

Filmiske virkemidler

Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Det Danske Filminstituts Filmleksikon:

Foto: Nordisk Film