TRAILER
OM UNDERVISNINGSMATERIALET
I dette forløb skal I arbejde med dokumentarfilmen ’Vores børnehjem’, der viser hverdagen for en gruppe børn på børnehjemmet Skovgården. Filmen fokuserer på børnene og deres oplevelser. og I kan se, hvordan børnene går i skole, hvad de laver i deres fritid, og hvordan de fejrer jul og fastelavn. Børnene fortæller også om, hvordan det er at bo på børnehjem uden deres familie.
I opgaverne skal I bl.a. sammenligne børnenes hverdag med jeres egen. I skal også tale om, hvad man kan gøre, hvis man bliver sur, ked af det eller savner nogen.
Materialet er skrevet til læreren. Opgaverne til eleverne ligger under Elev.
Varighed: Ca. fem lektioner
FAGLIGT FOKUS
Temaer
- Børnehjem og familier
- Følelser
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Følelser i billeder
- Dramaturgi: Opbygning af filmen
- Genre: Dokumentarfilm