Vores verden Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den sydkoreanske film "Vores verden" er en smuk, barsk og genkendelig fortælling om pigerelationer. Den handler om den ensomhed og de komplicerede dynamikker, der ofte er på spil blandt piger i mellemtrinsalderen. Filmen skildrer op- og nedturene på en rørende og ærlig måde.

Sideløbende med historien om pigernes venskaber og stridigheder, fokuserer filmen på familierelationer. Den viser et billede af sydkoreanske familier, der ikke har det godt. Forældrene er underligt fraværende og har ikke øje for deres børns bekymringer og mistrivsel.

Filmen er særligt oplagt at arbejde med, hvis der er brug for at forebygge eller forbedre de sociale relationer i klassen. Særligt blandt pigerne. Filmen fungerer som visualisering af de mønstre, der kan opstå i en skoleklasse i forhold til den måde, eleverne opfører sig og handler på. Samtidig giver filmen et enestående indblik i en meget anderledes familiesammenhæng og en kultur, som både virker fremmed og beslægtet med vores egen.

"Vores verden" havde premiere på Berlin Film Festival i 2016 og har vundet flere priser på filmfestivaler verden over.

Foto: BUSTER Filmfestival

Filmens credits

Titel: Vores Verden
Originaltitel: U-ri-Deul (The World of Us)
Produktionsland og -år: Sydkorea, 2016
Instruktion: Ga-Eun Yoon
Længde: 95 minutter
Medierådet for Børn og Unges vurdering: ikke vurderet

Medvirkende:
Sun: Choi Soo-in
Jia: Seol Hye-in
Bora: Lee Seo-yeon

Før I ser filmen

En sydkoreansk børnefilm er ikke hverdagskost for danske skoleelever. Derfor er det nødvendigt at fortælle eleverne, hvordan den sydkoreanske kultur adskiller sig fra den danske – og i ligeså høj grad, hvordan en filmisk fortælling fra Sydkorea adskiller sig fra de film og serier, som eleverne er vant til at se. Det gælder ikke mindst fortælletempoet.

Filmens meget langsomme klippetempo kan blive en udfordring for eleverne. For at de ikke skal finde filmen kedelig, skal de opfordres til at kigge efter de ansigtsudtryk og følelser, som pigerne udtrykker i de mange halvnære og nære billeder.

Hvis klassen har problemer med drillerier og elever, der føler sig holdt udenfor, skal man være opmærksom på og varsom med, hvordan man introducerer filmen.

Foto: BUSTER Filmfestival

Handlingsreferat

Det er de sidste dage før sommerferien. 10-årige Sun føler sig udenfor og bliver ignoreret af de andre piger i klassen. Efter at hun er gået forgæves til en fødselsdagsfest hos den populære pige, Bora, møder hun på vejen hjem en ny pige i området, Jia.

Sun og Jia finder hinanden i dagene efter og bliver tætte veninder i løbet af sommerferien. De to piger har hver deres problemer at tackle på hjemmefronten. Suns far drikker for meget, og moren har travlt med arbejdet, så Sun må ofte tage sig af sin lillebror. Jia bliver passet af sin strenge bedstemor, da begge hendes forældre er meget væk. Pigerne søger først og fremmest hinanden, fordi de er ensomme. Deres forskelligheder træder tydeligt frem, når de er sammen. De er sjældent er enige om, hvad de skal lave, og hvordan de skal opføre sig. Fx stjæler Jia til Suns store forbløffelse fra en butik. Samtidig fornemmer man en voksende misundelse hos Jia, der ikke har samme tætte forhold til sin mor, som Sun har.

Da sommeren slutter, starter de to piger i skolen igen. Her forandrer venskabet sig hurtigt. Jia nærmer sig den herskende pigegruppe i klassen, der bliver ledet af den dominerende Bora. Sun føler sig nok engang alene og isoleret. Hun forsøger med stort engagement og gaver at genoplive venskabet, men det hjælper ikke. I stedet ydmyger og latterliggør pigegruppen hende.

Pigerne begynder at afsløre hemmeligheder om hinandens familier, og Bora vælger Jia fra. Sun øjner muligheden for igen at blive venner med Jia. Men i vrede over, at Sun kender hendes hemmeligheder, skriver Jia på klassens tavle, at Suns far er alkoholiker. Kløften i deres venskab virker uoverkommelig. Men i filmens slutning, hvor både Sun og Jia bliver isoleret fra en leg i skolegården, viser deres blikke muligheden for, at de igen kan finde sammen som veninder.

Foto: BUSTER Filmfestival

Faglige mål

I faget dansk kan man benytte "Vores Verden" til at arbejde med en dybdegående personkarakteristik. Filmen viser tydeligt, hvordan ensomhed, drillerier og mobning føles af de involverede. Samtidig har filmen en tydelig persontegning, og det er oplagt at arbejde med hovedpersonerne og deres indbyrdes forhold til hinanden. 

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske former

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)

I dansk kan filmen samtidig anvendes til at producere små filmiske fortællinger, der kredser om filmens temaer som venskab, ensomhed og mobning. Afsnittene Fag og temaer og elevarket lægger bl.a. op til, at man arbejder med "Vores verden" gennem medskabende aktiviteter.

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
  • Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard (vidensmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)
Foto: BUSTER Filmfestival

Fag og temaer

Personkarakteristik og pigerelationer

Sun, Jia og Bora er tre vidt forskellige piger med én ting til fælles: At blive ‘set’ er livsnødvendigt for dem alle tre. Men her hører ligheden også op. De kæmper hver især en kamp for enten at komme ind i varmen, finde sig til rette eller forblive i toppen af hierarkiet. Sun er nederst i hierarkiet og kæmper for at finde en veninde. Jia bliver hurtigt attraktiv i pigegruppen, men er fyldt med vrede over sine fraværende forældre. Bora er den dominerende leder af pigerne, men må hver dag kæmpe for at bevare positionen. Det indebærer også, at hun skal være den fagligt dygtigste. Ensomheden ligger på lur hos dem alle tre, selvom især Sun virker isoleret og alene.

I arbejdet med dette tema vil det være oplagt at forholde sig til, hvordan pigers relationer til hinanden kan være, og hvorfor det er så vigtigt at have en ‘bedste veninde’. Det vil også være oplagt at tale om, at uanset hvor man er i et klassehierarki, kan det være en fastlåst rolle, man i virkeligheden helst er fri for.

Ud fra Ian Maclarens citat: "Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always." kan undervisningen tage udgangspunkt i at vise forståelse for og opnå indsigt i de tre pigers liv. På den måde kan man i fortolkningen af karakterernes handlinger undgå fordomme og generaliseringer, men i stedet forsøge at forstå hovedpersonerne.

Det er oplagt at udvide diskussionen ved at tale sammen om, hvordan drenges relationer adskiller sig fra pigers.

Foto: BUSTER Filmfestival

"Vores verden" vs. vores verden

Selvom filmens temaer og pigernes handlinger er genkendelige i en dansk sammenhæng, foregår filmen på mange måder i en anden verden. Det indbyder til at arbejde med kulturforståelse og miljøskildring.

Især på skoleområdet er der en stor kontrast mellem barndomslivet i Danmark og Sydkorea. En OECD-undersøgelse fra 2014 konkluderede, at sydkoreanske børns tilfredshed med livet er helt i bund. Det er særligt den ekstreme konkurrence i skolen, der gør dem triste.

Børnene oplever et massivt akademisk pres fra både forældre og samfund. Presset fører for mange børn til overvejelser om selvmord. I "Vores verden" ser vi særligt hos Bora forventningen om at præstere. Det oplever hun som et stort pres. Bora arbejder konstant for at bevare positionen som den dygtigste i klassen. Man fornemmer, hvordan hendes verden falder fra hinanden, da Jia som ny elev i klassen pludselig præsterer bedre end Bora – og dermed truer hendes position.

Sydkorea ligger ofte øverst i Pisa-undersøgelserne, men placeringen har en tydelig bagside. Som filmen skildrer, er det helt normalt, at sydkoreanske skoleelever går i skole fra 8 til 15 og herefter på et privat akademi fra 15 til 20, hvor de repeterer det, de er blevet undervist i om dagen i skolen. Altså 12 timer i et meget autoritært og testorienteret undervisningsmiljø. Det fjerner først og fremmest børnenes selvstændighed og resulterer ofte i ulykkelige børn. (Se under Links og litteratur for yderligere inspiration og indsigt)

Foto: BUSTER Filmfestival

Filmen skildrer på flere måder, at det at være barn ikke er for børn. Sun møder ikke meget forståelse derhjemme. Faren, der ellers sjældent deltager i Suns liv, udbryder: "Hvad kan være svært ved at være børn? De skal bare gå i skole, lære og lege med deres venner!"

De lange skoledage til sent om aftenen giver mindre tid sammen med forældrene, der i det hele taget er meget fraværende. Som filmen skildrer det, kæmper de deres egne kampe med fx en presset økonomi og alkoholproblemer.

I samtalen i klassen om den umiddelbare oplevelse af filmen kan det være en idé at beskæftige sig med, hvordan "Vores verden" adskiller sig fra vores verden. Altså de forskelle, som eleverne oplever mellem den danske og den sydkoreanske kultur, skildret i filmen. Samtidig vil de kulturelle forskelle være et fint oplæg til at formulere ‘min egen verden’, hvor eleverne kan forholde sig til alt fra familierelationer og skolehverdag til fritidsaktiviteter og venskaber.

Foto: BUSTER Filmfestival

Filmfaglige vinkler

Filmens billedbeskæringer

"Vores verden" er en fortælling om tre pigers kamp for at finde sig til rette i et klassemiljø, hvor man må træde på andre for ikke selv at blive trådt på. I den forbindelse er Sun, Jia og Boras følelsesregister og reaktioner i centrum. For at illustrere pigernes tanker og følelser, benytter filmen billedbeskæring til at præcisere over for publikum, hvad tilskueren skal fokusere på. I en undervisningssammenhæng er filmen derfor meget velegnet til at tale om, hvordan filmen viser pigernes følelsesudtryk, og om det virker efter hensigten.

Filmens åbningssekvens, hvor Sun befinder sig i skolegården sammen med de øvrige piger fra klassen, er et oplagt eksempel på en billedbeskæring, hvor instruktør og fotograf bevidst har undladt at fokusere på miljøet i skolegården og de andre piger omkring Sun. Kameraet følger Sun i et nærbillede, hvor vi fornemmer, at hendes humør ændrer sig fra forventningsglæde til ængstelse og tristhed, mens pigerne fordeles på to hold. Sun bliver som frygtet placeret som den sidste. Herfra følger kameraet fortsat Sun i halvnære og totale billeder, der illustrerer Suns usikkerhed og isolering fra de andre. Hun er helt alene, selvom at hun er omgivet af sine klassekammerater. (Se Framegrabs 1-5 nedenunder)

Framegrab 1

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 2

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 3

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 4

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 5

Foto: BUSTER Filmfestival

I scenen, hvor Jia stjæler fra butikken (Se Framegrabs 6-10 nedenunder), bruger filmskaberne også billedbeskæring til at illustrere pigernes forskellige reaktioner på handlingen. Da pigerne løber væk fra butikken, er de filmet i et panorerende totalbillede, som fokuserer på deres flugt. Herefter følger et halvtotalt billede af pigerne, der hviler sig på en bænk. Vi ser Jia, der med afslappet kropssprog i et halvnært billede tager det stjålne blad frem, og Suns reaktion på tyveriet i et nærbillede, der tydeligt viser, hvor forkert hun finder handlingen.

Framegrab 6

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 7

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 8

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 9

Foto: BUSTER Filmfestival

Framegrab 10

Foto: BUSTER Filmfestival

Filmens komposition

I undervisningssammenhænge fokuserer man ofte på kompositionsmodeller som berettermodellen og aktantmodellen. "Vores verden" tilbyder, at man forholder sig til filmen med udgangspunkt i cirkelkompositionen: En kompositionsmodel, hvor indledning og afslutning griber fat i hinanden. Dette er et tydeligt træk i "Vores Verden", hvor skolegårdsscenen fra åbningssekvensen bliver gentaget til slut. Den åbner dermed for en fortolkning af, hvad der har og ikke har forandret sig i Suns liv.

Filmens indledning bliver fortalt in medias res. Vi bliver bogstavelig talt kastet ind i skolegårdens miljø og møder Sun og de udfordringer, hendes hverdag i skolen er fyldt af.

Da scenen bliver gentaget til slut i filmen, bliver den igen indledt med et nærbillede af Sun. Denne gang står hun ikke med forventningens glæde malet i ansigtet. Her ser vi en pige, der har opgivet, og som har mistet troen på at lykkes socialt. Da hun får øje på Jia, der også står alene uden for legen, bliver hun opmærksom på situationen og vælger at hjælpe Jia, da de andre piger forsøger at lempe hende ud af legen. Filmens afsluttende indstillinger viser de to piger, der, udstødte og isolerede fra de andre, forsøger at nå hinanden gennem deres blikke. Det fortæller os som publikum, at de har brug for hinanden for at igen at kunne finde glæde ved livet.

Den cirkulære komposition bliver ofte anvendt i eventyrgenren, hvor hjem-ude-hjem-beretningen (illustreret ved kontraktmodellen) bringer hovedpersonen tilbage til udgangspunktet – som regel rigere, klogere og med en partner for livet. Her hører ligheden dog op med "Vores verden". Selvom der øjnes et lille håb for Sun i Jias blik, er udgangspunktet stadig, at skolehverdagen fremover vil være en kamp for at finde sig til rette i hierarkiet.

Man kan ud fra filmens afrunding konkludere, at historien ikke har en slutning, men blot gentager sig selv i et nyt begivenhedsforløb. Dermed stadfæster filmen tematikken: At ensomheden hele tiden ligger på lur i den sydkoreanske skoleverden. Og at børnene i mangel af forældrenes opmærksomhed og forståelse blot kan håbe på bedre tider, hvor skolelivet trods gentagelser forandrer sig til det bedre.

Foto: BUSTER Filmfestival

Links og litteratur

Artikler om Sydkorea

Artikel fra Information - Sydkoreas børn er de ulykkeligste i rige lande:

  • https://www.information.dk/telegram/2014/11/sydkoreas-boern-ulykkeligste-rige-lande

Artikel fra Folkeskolen: Opgør med koreansk skolesystem

  • https://www.folkeskolen.dk/48706/opgoer-med-koreansk-skolesystem

Artikel fra Politiken: Sydkorea bruger danske skoleprincipper som forbillede

  • http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5453693/Sydkorea-bruger-danske-skoleprincipper-som-forbillede

Om mobning og trivsel

Undervisningstilbud, oplæg og undervisningsmaterialer om trivsel fra Børns Vilkårs Skoletjeneste:

  • https://bornsvilkar.dk/radgivning/undervisning/undervisning

Red Barnets side om mobning, herunder undervisningsmaterialer, film m.m.:

  • www.redbarnet.dk/mobning.aspx?ID=136&gclid=CjwKEAjwtMqrBRDwtoehx72vm34SJACl_Un1I3UJ1evHUmMoFtQBsrmceUAvbHBmw_Q3UuoERHvixRoCvRbw_wcB  

Se undervisningsmaterialet ’Klassekabalen – om fællesskab og trivsel i skolen’ på Filmcentralen:

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Foto: BUSTER Filmfestival