Whale Rider Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Pai og Koro – at bryde med traditioner
  • Betydningen af at have rødder
  • Pigernes oprør

Til læreren

Den new zealandske film "Whale Rider" (2002) handler overordnet om den oprindelige befolknings identitetsproblemer. Filmen hører således med til den bølge af film, som kommer fra de tidligere engelske kolonier, og som netop sætter fokus på urbefolkningens liv og levned, tradition og tankegods. Den australske film fra 2002 "Rabbit-Proof Fence" (som du finder et undervisningsmateriale til på Filmcentralen ved at klikke på filmens titel) er ude i lignende ærinde, men hvor sidstnævnte skildrer uhyrlige forhold i en ikke så fjern fortid, så er "Whale Rider" en 'nutidsfilm', der yderligere sætter en vigtig kønspolitisk dagsorden.

Hovedpersonen i "Whale Rider" er maori-pigen Pai, som vokser op i et patriarkalsk samfund, hvor hun kæmper en tilsyneladende umulig og modsætningsfyldt kamp. Hun kæmper nemlig både mod traditionens snærende bånd samtidig med, at hun ønsker, at traditionerne skal leve, så maoristammen kan bevare identitet og sammenhold.

Pais udvikling fra en usikker pige til et selvstændigt og handlende menneske hæver samtidig hendes historie fra det specifikt geografiske og historiske til en universal fortælling til alle tider. Det gør "Whale Rider" til en spændende film, der indeholder flere undervisningsrelevante emner.

Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om tre temaer:

  • "Pai og Koro - at bryde med traditioner", der handler om kærligheden og konflikten mellem pigen Pai og hendes traditionsbundne farfar.
  • "Betydningen af at have rødder", der fokuserer på vigtigheden af at høre til, men ikke alene handler om rødder, men også om at have vinger til at flyve højt og skue nye muligheder.
  • "Pigernes oprør", der diskuterer forholdet mellem piger og drenge, kvinder og mænd.

Materialet er tilrettelagt, så man kan koncentrere sig om ét eller flere temaer, og undervisningsforløbet kan således spænde fra én lektions efterbearbejdelse til flere lektioners mere grundig fordybelse.

Undervisningsmaterialet er skrevet af Clas Österholm fra Det Svenske Filminstituts tidsskrift Zoom. Det er oversat fra svensk og bearbejdet til dansk af Judith & Ulrich Breuning.

Filmens handling

I et lille samfund på New Zealands østkyst lyder sagnet, at maoristammens forfader er Paikea, som for længe, længe siden kom til New Zealand ridende på ryggen af en hval. Stammens høvding nu til dags hedder Koro, og hans ældste søn skal være far, så ved fødslen vil en ny høvding formodentlig komme til verden. Men noget går galt under fødslen. Der fødes tvillinger, men mor og søn dør i barselsseng - kun den lille pige overlever - og til den nybagte fars fortvivlelse vil Koro ikke vide af pigebarnet!

Koro forventede en sønnesøn, og nu er traditionen med generationer af høvdinge inden for familien brudt. Og når så yderligere faderen vil kalde sin datter for Paikea, bliver Koro for alvor bestyrtet. Det er simpelthen en hån at bruge det gamle høvdingenavn på en pige! Koro ønsker, at pigen aldrig var blevet født, men det barske udsagn ændrer sig lidt efter lidt med årene, for ti år senere bor Pai, som pigen kaldes, hos sin bedstefar. Hendes far har forladt landsbyen.

En aften, hvor der er koncert på skolen, og hvor børnene udfører en traditionel maoridans og synger en sang om Paikea-myten med Pai i centrum, dukker hendes far op igen. Han er blevet kunstner og har arbejdet i Tyskland. Dagen efter skal Pai lave en opgave til skolen om sin oprindelse, og hun spørger Koro til råds. Lidt modvillig beretter han om maorierne oprindelse og om deres levevis, inden de kom til New Zealand. Da Pai spørger, hvor længe siden det var, svarer Koro med en lignelse om et stykke reb, som han forsøger at starte en påhængsmotor med. Rebet er sammensat af alle forfædrene. Tilsammen udgør slægten et stærkt reb.

Om aftenen viser Pais far billeder af sine kunstværker for familien. Blandt billederne er der også et fotografi af fars nye forlovede, som er gravid, og det udløser en spændt situation. Koro konfronterer sin søn med det svigt, han gjorde sig skyld i, da han forsvandt, og som betød, at han ikke kunne leve op til sit ansvar over for familie, tradition og venner. Sønnens kunst har Koro kun foragt tilovers for!

Opgøret mellem far og søn går ud over Pai. Koro siger i vrede, at sønnen kan tage sin datter med sig, og at han i hvert fald ikke har brug for hende. Pai overhører skænderiet og flygter, men faderen følger efter hende og foreslår, at Pai kan tage med ham tilbage til Tyskland. Det vil Pai gerne, men de har ikke kørt mange kilometer, før hun beder faderen om at standse bilen. Hun vil hjem, selv om hun ikke helt kan forklare hvorfor. Det er som om, noget fra havet kalder på hende!

Da Pai vender hjem, opsøger hun Koro, som slet ikke synes begejstret for igen at se hende. Han er nemlig meget optaget af at starte en traditionel maoriskole. Her håber han at finde den dreng, som kan blive den nye høvding. Ved åbningsceremonien får Pai ikke lov til at sidde sammen med drengene, og da hun nægter at acceptere det, bliver hun strengt irettesat af Koro, som bortviser hende! Hun er en pige, og maoriskolen er kun for drenge.

Men da undervisningen begynder, sniger Pai sig alligevel til at opsnappe, hvad der foregår i skolen, og hun lærer sig de samme færdigheder som drengene: Gammeldags kampteknik med stok, en såkaldt Taiaha, og maoriernes historie. Da hun i smug træner med en Taiaha sammen med en dreng, opdager Koro hende og bliver vred. Man leger ikke med hellige ting!

Om aftenen sidder Pai, som hun så ofte gør, ved havet og synes at være i kontakt med noget derude. Farmor dukker op for at holde hende med selskab og fortæller, at Pais farbror en gang var rigtig dygtig til at slås med en Taiaha og vandt konkurrencer i Mau rakau, som kampkunsten hedder. Dagen efter opsøger Pai sin farbror, som begynder at træne hende.

En dag kommer en af de mere dygtige drenges far på besøg i skolen for stolt at overvære sin søns færdigheder. Faderen går imidlertid hurtigt igen for at møde sine noget anløbne venner, og drengen, der ikke har det let hjemme, gemmer sig grædende bag skolen. Da Pai dukker op for at trøste ham, begynder han at slå med sin Taiaha, og Pai forsvarer sig og afvæbner ham. Koro opdager dem og bliver igen meget vred, fordi Pai har forbrudt sig mod skolens regler og bespottet dens grundlag. Han tvinger hende til at bede alle om tilgivelse.

Efter den hændelse må drengen ikke følge med de andre elever på en udflugt på havet, hvor drengene skal til den afgørende test, som skal afgøre, hvem der er den udvalgte. Koro kaster sit hvaltandshalsbånd i havet, og drengenes opgave er at dykke og hente det, men ingen klarer udfordringen. Koro indser, at hans arbejde har været forgæves, og han bliver så deprimeret, at Pai må flytte hjem til farbroderen. Den bedrøvede Koro søger hjælp hos ånderne gennem en sørgmodig sang, men der er ingen, som lytter. Så gør Pai et forsøg og opdager, at hende lytter ånderne til, og da hun næste dag er på havet med farbroderen, springer hun i vandet og finder Koros halsbånd.

Pai inviterer Koro, som nu tilbringer dagene i sin seng uden at sige et ord, med til en skolekoncert. Skolekoncerten begynder, men Koro dukker ikke op. Han er godt nok stået op og har taget sit fine tøj på, men på vej til skolen får han øje på noget på stranden. Koncerten fortsætter, og læreren fortæller, at Pai har vundet en stor konkurrence for den bedste tale. Dette skulle være en glædelig overraskelse for Koro, men hans stol står tom. Alligevel dedicerer Pai sin tale til sin farfar. Hun græder og har svært ved at holde talen, som handler om hendes dybe rødder i en slægt af høvdinge, som stammer helt tilbage fra Paikea. Samtidig opdager Koro en stor hvalflok, som er strandet i sandet.

Efter koncerten finder familien Koro og hvalerne, og folk fra byen strømmer til og forsøger med alle midler at holde hvalerne i live og få dem tilbage i vandet. Pai bliver ked af det og forstår instinktivt, at noget er gruelig galt. Længere henne på stranden, opdager man en stor hval, og Pai er overbevist om, at det er Paikeas hval, som er sendt til landsbyen for at hjælpe.

Med reb og traktor forsøger man forgæves at trække den store hval tilbage i havet. Men så kravler Pai op på hvalen og sætter sig som Paikea på dens ryg. Hvalen begynder at bevæge sig mod havet, og snart rider Pai på dens ryg i bølgerne. Pai kigger ind mod land og møder Koros blik, før hun og hvalen dykker mod havets bund.

Pai ligger bevidstløs på hospitalet. Hun har hvaltandshalsbåndet på sig, og Koro sidder ved siden af sengen og beder guderne om tilgivelse. De hører ham, og da Pais fars høvdingebåd, der længe har ligget halvfærdig på land, søsættes, sidder en stolt Koro sammen med Pai i båden.

Pai og Koro – at bryde med traditioner

Pai fødes ind i en verden med stærke traditioner. Hun er elsket af sin farmor, sin farbror og sin far - selv om sidstnævnte forlader hende som spæd - men hun er ikke accepteret af Koro, som i bund og grund er skuffet over, at hun er en pige. For Koro er det vigtigste at føre traditionen med høvdinge i slægten videre, og det er umuligt med en pige. Pai siger undskyldende i filmens indledende voice over, at alle ventede på drengen, som skulle blive den nye høvding, men han døde. Og det gjorde hun ikke! Og da hun grædende holder sin tale i skolen, fortæller hun, at da hun blev født, blev reglen med høvdinge i familien brudt. Det var ingens fejl. Det blev bare sådan. Der hviler således en tung byrde af bristede forhåbninger på den lille piges skuldre.

"Whale Rider" handler om Pais kamp for at blive accepteret. Om hvordan hun må kæmpe i modvind for noget, som hun inderst inde ved er rigtigt, men som omgivelserne - repræsenteret af farfar Koro - ikke kan acceptere med henvisning til gamle traditioner. Hun har egentlig ingen ambitioner om at blive ny høvding, og det eneste krav, hun stiller, er at blive accepteret som den selvstændige person, hun er.

Konflikten mellem Pai og Koro forstærkes af, at Pai ikke bliver agtet af den person, som hun betragter som et ideal. Mod sin vilje bliver hun tvunget til en konfrontation med den mand, som hun ser op til og elsker. Og Koro kæmper med en indre konflikt: mellem kærligheden til sit barnebarn og sin pligt til at bevare traditioner og derved varetage sit folks interesser på bedste måde. Hvis han ikke finder en ny høvding, er han selv en mislykket leder af stammen.

  • Skriv på tavlen navnene 'Pai' og 'Koro'.

    Snak i klassen om de to personer og skriv i stikordsform deres egenskaber under navnene.
    Hvilke egenskaber har de fælles?
    Hvorfor kan Koro ikke acceptere, at Pai besidder de egenskaber, som en høvding skal have?
    Hvad er det vigtigste i verden for Koro?
  • Snak også om Pai som stammens nye leder.

    Hvilke egenskaber skal en maorihøvding have?
    Hvem aner, at Pai har lederegenskaber?
    Hvor mange gange i filmen viser Pai, at hun er den rette leder? Skriv evt. eksemplerne på tavlen.
  • Prøv selv at digte videre på filmens personer og handling. Skriv fx en kort tekst om Koros barndom eller om, hvordan det videre går Pai.

Årsagen til Koros skuffelse kan spores til Pais far, som heller ikke kan leve op til Koros høje krav. Faderen forsvinder efter Pais fødsel, for han kan ikke klare at skulle være den person, som Koro forventer, at han skal være. Han efterlader også en halvfærdig høvdingebåd ved stranden. Da det kommer frem, at faderen har en gravid forlovet i Tyskland, siger han til Koro: "Du ved ikke engang, hvem jeg er." Og Koro svarer: "Jeg ved, hvem du var bestemt til at blive. Hvem du var født til at blive." Men faderen kan ikke acceptere den forklaring. Han har sit eget liv som succesfuld kunstner og har ingen ambitioner om at blive ny høvding.

Også Pais farbror har mærket Koros autoritet, for som den yngste søn er han havnet i skyggen af sin storebror. Han var meget talentfuld i Mau rakau, men det anes, at Koro er årsagen til, at farbroderen ikke fortsatte sin lovende karriere. Men han er på sin vis gået stærk ud af det. Da Pai beder ham om at instruere hende i håndteringen af en Taiaha, er han først usikker, men da det går op for ham, at det sker bag Koros ryg, påtager han sig straks opgaven, og han begynder endog selv at træne igen. Pai er den katalysator, der giver ham styrke til at rette op på sig selv og genoptage den disciplin, som Koro har frarøvet ham.

  • Snak i klassen om Koros forhold til sine to sønner.

    Giv en karakteristik af de to sønner. Hvordan er Pais far? Hvordan er Pais farbror?
    Hvorfor rejser faderen? Og hvorfor opgiver farbroderen sin kampsport?
    Hvorfor organiserer Koro en traditionel maoriskole?
  • Del klassen i grupper med cirka fem elever i hver. Grupperne går på biblioteket eller nettet og finder oplysninger om maorierne og New Zealand.

    Hvordan er deres liv og ritualer? Hvordan ser de ud? Hvorfor er de tatoverede? Hvordan er maorierne blevet behandlet af New Zealands hvide indvandrere, og hvordan er deres status i dag?
    Grupperne fremlægger deres resultater i klassen og kan eventuelt illustrere med plancher eller tegninger.
    Klassen kan eventuelt indøve en maoridans og opføre den for hele skolen.

Betydningen af at have rødder

Pai spørger sin farmor: "Hvad er der galt med mig?", og farmoderen svarer: "Der er intet galt med dig. Du skal være stolt over at være den, du er. At du er en maori."

I Pais familie - og frem for alt for Koro - er det en grundlæggende tanke at bevare maorikulturen og at føre traditionerne videre. Pai er sig dette meget bevidst og engagerer sig i sin kultur med stor ansvarsfølelse. Det kan blandt andet opleves, da de andre børn under en koncert, der handler om Paikea, pjatter med det mytologiske arvegods. Pai derimod synes bestemt ikke, at der er noget at gøre nar ad, men hun er alligevel splittet. Hun elsker maori-kulturen og føler sig som en naturlig del af den, men det er de selv samme traditioner, som modarbejder og forhindrer hende i at udvikle sig til den person, som hun virkelig er. Men hun finder alligevel tryghed og styrke, fordi hun inderst inde ved, at hun har retten på sin side.

Det er således hende, som får kontakt med ånderne. For Pai er faderens halvfærdige båd, wakan, også et tryghedssymbol. Det er den båd, som han holdt op med at bygge, da Pai blev født, og i stedet begav sig væk fra hjemmet. Hun søger flere gange til båden, når hun føler sig uretfærdigt behandlet og behøver trøst. Derfra kommer hun også i kontakt med hvalerne i havet, som er et symbol for ånderne, og båden er også en kontakt til hendes fraværende far.

Da Pai spørger Koro, hvorfra de stammer, forklarer farfaderen det ved hjælp af et reb. Rebet er sammenflettet af mange små tråde, og Koro fortæller Pai, at alle maorier i samfundet er disse små tråde, som fører tilbage til Paikea. Trådene er forfædrene, og når alle er knyttet sammen, er folket stærkt. Da Koro derefter forsøger at starte påhængsmotoren, hopper rebet af, og han går skumlende af sted for at hente et nyt reb. Mens han er borte, knytter Pai rebstumperne sammen og får som ved et lille mirakel gang i motoren. Da Koro kommer tilbage, irettesætter han hende brysk, som om hun havde gjort noget galt. Scenen viser - måske også for Koro - at der er noget særligt ved Pai. Hun er den udvalgte person, som skal føre traditionen videre. Hun er den, som knytter folket sammen og giver det styrke. Dette illustreres også i filmens slutscene, hvor mændene er samlet i den nu færdigbyggede wakan, hvor også Pais far og farbror er med. Alle padler med fælles kraft fremad under Pais ledelse. Hun sidder naturligt ved siden af Koro. For første gang er der en kvinde, som dirigerer bådens fart, og som stolt siger: "Jeg hedder Paikea, og jeg stammer fra en lang tradition med høvdinge, der går helt tilbage til hvalrytteren. Jeg er ingen profet, men jeg ved, at vort folk kommer til at fortsætte fremad og sammen med hele vores fælles styrke."

  • Snak i klassen om scenen, hvor Pai spørger Koro om slægten, og hvor Koro sammenligner maoristammen med et reb.

    Hvad symboliserer rebet?
    Hvorfor bliver Koro vred, da Pai får gang i motoren efter Koros mislykkede forsøg?
    Hvad driver Pai? Hvorfor giver hun ikke op, når nu modstanden er så stor?
  • Snak også om slutscenen, hvor båden søsættes.

    Hvordan skal scenen tolkes?
    Er Pai blevet ny leder af maoristammen? Kan en kvinde nu blive høvding?

I sin tale ved skolekoncerten siger Pai, at viden kan spredes til alle, og at man kan have mange ledere. Ikke kun den udvalgte er stærk. Alle kan blive stærke.

  • Snak i klassen om Pais tale og diskuter, hvad hun mener.

    Hvad vil det sige at være stærk?
    Skriv selv en kort tale om vigtigheden af at høre til og kende sin historie.

Da hvalflokken strander i sandet, forstår Pai, at noget er galt. Pai mener, at den store, strandede hval er Paikeas hval, og at den ikke har mere at leve for.

  • Snak i klassen om hvalernes betydning for det lille maorisamfund.

    Hvad betyder det for eksempel, at hvalflokken er døende?
    Hvordan er samhørigheden mellem hvaler og maoristammen?
    Hvad symboliserer hvalerne?

Hvaler signalerer og kommunikerer gennem lyde i vandet. Der findes flere optagelser af hvalernes 'sang', som er udgivet på cd. De siges at have en beroligende og meditativ virkning.

  • Gå på biblioteket og lån eksempler på hvalsang. Lyt til lydene i klassen og snak om, hvilke tanker I får.

Pigernes oprør

Det lille maori-samfund, som Pai vokser op i, er meget patriarkalsk. Man gøder og bevarer en mandlig kultur, hvor høvdingen naturligvis er en mand, og hvor drenge gennem rituelle danse opretholder krigertraditioner, så de kan sætte sig i respekt hos fjender. I den skole, som Koro starter for at finde den nye leder, skal drengene lære alle de egenskaber og kvaliteter, som en høvding skal besidde: styrke, mod, intelligens og lederegenskaber.

Kvinderne skal derimod - i alt fald ifølge de gamle stammeregler - passe hjemmet og intet have med samfundets store beslutninger at gøre. Men på trods af dette giver filmen et billede af stærke og selvstændige kvinder, som har fundet en taktik og en række områder, hvor de har magt uden for mændenes kontrol. Pais farmor og hendes veninder er sådanne kvinder, og farmoderen er den eneste i familien ud over Pai, som sætter sig op mod Koros dominerende position. Da hun bliver irettesat af Koro i køkkenet, bider hun fra sig og siger: "Du har magten derude, men herinde er det mig, der bestemmer!" Farmoderen forklarer Pai, at Koro har mange regler, som han må følge. "Man må ind imellem lade ham tro, at han er chefen," siger hun. "Men det er han jo," udbryder Pai. "Nej, ikke for mig," svarer farmor. "Jeg lader ham blot tro det!"

Pais lærer står for en mere bevidst og selvstændig generation af kvinder, som i en voksen alder lever ugifte og kan klare sig selv, hvilket bekymrer Koro. Yderligere tilhører Pai en ny generation af piger, der skal forholde sig til de gamle traditioner, og det er hende, som virkelig udfordrer Koros grundregler ved at vise, at hun mestrer alle de egenskaber, som den nye høvding skal besidde. Men Koro ser det ikke (eller vil ikke se det), fordi Pai er en pige.

Pai møder fordomme og må kæmpe for at blive accepteret som en pige, der er ligeværdig med drengene. Og hun vinder kampen.

  • Snak i klassen om piger og drenge. Har de lige vilkår? Hvordan ser det ud i jeres klasse? Hvordan ser det ud i Danmark?