Winkys hest Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Winkys hest
  • Fra Kina til Holland
  • Sankt Nikolaus

Til læreren

Den hollandske børnefilm ”Winkys hest” (2005) fortæller om en piges forhold til familie, skole og ikke mindst en hest.

Man kan ligefrem tale om en subgenre inden for børnefilm, hvor drivkraften er et ofte lidt ensomt barns tilknytning til et dyr. Der er således mange hunde i børnefilm. Den pragtfulde og kloge collie Lassie er det firbenede ikon. Hun har været kælen, blød og trofast i mange eventyr siden den første filmatisering af Eric Knights roman i 1942. Men også Rin Tin Tin har bevist, at hunden er menneskets bedste ven, og i nyere tid har vi bl.a. stiftet bekendtskab med Benji og den savlende kæmpedynge hår ved navn Beethoven! Sidstnævnte i hele fem film. I hesteverdenen har alle grædt mange tårer over Anna Sewells smukke og pligtopfyldende hest Black Beauty, der i bog og på film hele tiden skifter ejer og går så gruelig meget igennem i det victorianske Englands uretfærdige klassesamfund. Og alle raske drenge og piger har redet med, når den sorte hingst fra Walter Farleys romanserie har galopperet over det hvide lærred! Så sent som i 2003 instruerede danske Malene Vilstrup børnefilmen ”Zafir”, hvor en pige får bearbejdet sorgen over sin søsters død ved at bestige den flotte hest af samme navn! Så lille Winky er i godt og trygt selskab, når hun så brændende ønsker sig en hest!

Filmen beskæftiger sig også med at være fremmed i et fremmed land, at en kinesisk pige skal leve i Holland, der har helt andre skikke og traditioner end hjemlandet. Blandt andet traditionen med Sankt Nikolaus (eller Nicolaus, som han også staves, og nogle kilder bruger det engelske Saint Nicholas), der er en forgænger for vores julemand, og som har stor betydning for filmens plot. Sankt Nikolaus hedder herhjemme Sankt Nikolaj, men filmen bruger i den danske bearbejdning det hollandske ord ’Sankt Nikolaus’, fordi dette navn flere gange siges på hollandsk under den danske voice over.

Det er i øvrigt værd at bemærke versioneringen. Man beholder den hollandske sprogtone og det hollandske særpræg, men hjælper samtidig de danske børn til at forstå filmen ved at have en dansk fortæller, der i filmens univers er Winkys stemme. Det forekommer at være en langt bedre måde at gøre udenlandske børnefilm tilgængelige i Danmark end en egentlig dubbing, hvor alle personer taler dansk. Hermed fjerner man nemlig nationalt særpræg samtidig med, at den danske tale ikke altid er læbesynkron.

Nedenfor følger nogle små artikler, der kan give lidt baggrundsviden om Sankt Nikolaus og skabe inspiration til arbejdet med filmen. Men det vil være oplagt også at lade de lidt større elever selv gå på jagt på nettet. Prøv for eksempel at gå ind på:
www.historie-online.dk/special/jul/sanktnikolaj.htm eller
www.sa.dk

Sidstnævnte hjemmeside indeholder en række gode links om julemandens udvikling, og hvordan han er blevet opfattet i forskellige lande – samt en rigtig sjov historie om, at den Store Bastian faktisk er ’Der grosse Nicholas’, som dypper de uartige drenge i blæk, fordi de har gjort nar af en neger! Sankt Nikolaus har således også en hjælper, Sorte Peter, der udfører de mere kedelige opgaver som at kravle ned gennem skorstene, og det er også Sorte Peter, der ifølge overleveringen straffer de uartige børn.

Julemanden

sagnskikkelse, der bringer julegaver til børnene. Stammer fra en katolsk forestilling om, at børnenes helgen Skt. Nikolaus (Santa Claus) på sin helgendag 6. december bringer gaver til artige børn, mens de vanartede får smæk af hans ledsager (tysk: Knecht Ruprecht, fransk: Père Fouettard). Julemandens røde dragt er Nikolaus’ bispekåbe; hans rensdyrslæde, vinterlige baggrund og bolig på Nordpolen er moderne tilføjelser og skal stamme fra nordiske eventyr. I mange lande kommer Nikolaus stadig 6. december; men julemandens virke falder ellers juleaften eller –nat. Kendes i Danmark først fra midten af 19. årh. og blev her i nogen grad blandet sammen med julenissen. Nisse er egentlig en gammel nordisk husånd, der optræder hele året rundt; men ligesom andre overnaturlige væsener er han særlig aktiv i julen, og da er det skik at sætte mad ud til ham, helst sødgrød. Særlige julenisser dukkede op i Danmark i begyndelsen af 19. årh. og slog senere følge med den fra England og Tyskland importerede julemand.

(Lademann, Lademann Forlagsaktieselskab 1984)

Sankt Nikolaj

Julemanden "stammer fra" Sankt Nikolaj, den hellige Nicolaos af Myra, som var meget populær – også i Danmark og ikke kun til jul.
Den figur, som danner grunden for julemanden, er den hellige Nicolaos. I følge legenden var han biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet omkring år 300. Nicolaos var søn af velhavende forældre, men brugte sin formue til at gøre gode gerninger med. Fx var en nabofamilie en gang kommet i økonomisk nød og så ingen anden udvej end at sælge deres døtre som prostituerede. Nicolaos luskede tre nætter i træk hen til familiens hus, og kastede hver nat en pung med penge ind, sådan at døtrene undgik at havne i bordellerne. Nikolaos udvirkede også mirakler og gav en gang tre skoledrenge livet tilbage, til trods for, at de var blevet slagtet og saltet ned i en tønde af et kroholderægtepar. Nikolaos blev meget populær som helgen for søfolk og børn. I Danmark var der ved reformationen indviet mange "Nikolajkirker". Kun Jomfru Maria havde givet flere kirker navn.

(www.historie-online.dk/special/jul/sanktnikolaj.htm)

Om Saint Nicholas traditionen

Om Saint Nicholas fortæller man, at han kommer til Holland fra Spanien i slutningen af november, og den 5. december fejrer han sin fødselsdag. Børn stiller en af deres sko ved skorstenen med en gave til ham og hans grå hest og synger en Saint Nicholas sang. Hvis de har været søde hele året, får de en lille gave, som Saint Nicholas og hans hjælpere kravler ned gennem skorstenen for at lægge i deres sko. Den 5. december samles familie og venner for at fejre hans fødselsdag, og denne dag kommer Saint Nicholas selv på besøg for at uddele gaver fra sin store sæk. Dagen efter, den 6. december, rejser han med sit skib tilbage til Spanien, hvor han bor.
Når han er rejst, forbereder man sig til julen og julemandens komme. Julemanden dukker op senere på grund af en sammenblanding af traditioner. Han udspringer faktisk fra traditionen med Saint Nicholas, men historien fortæller, at Saint Nicholas i 1611 blev introduceret i New York af en gruppe hollandske kolonister, og at små dukker, som forestillede ham, efterhånden blev båret under juleparaden. Således blev hans figur kendt, og i 1930’erne begyndte Saint Nicholas at figurere i Coca-Cola reklamer, men nu som Santa Claus/julemanden.
Efter årtiers anvendelse i mere kommercielle sammenhænge, vandt julemanden større og større indpas og vandt således efterhånden også i Europa større udbredelse end Saint Nicholas.
Kun i Holland og Belgien fejrer man stadig Saint Nicholas´s fødselsdag, men hvert år rykker julemanden tidligere frem i forretninger, tv og reklamer, og spørgsmålet er, om traditionen med at fejre Saint Nicholas´s fødselsdag er stærk nok til at overleve.

(Fra filmens pressemateriale)

Om undervisningsmaterialet

Dette undervisningsmateriale præsenterer tre temaer, der kan bruges som inspiration til et arbejde med filmen. ”Winkys hest” henvender sig til børn i alderen seks til ni år, 0.–3. klassetrin, og altså både til børn, der endnu ikke har lært at læse og skrive, og til børn, som er lidt læse- og skrivevante. Derfor er der under alle tre temaer differentierede spørgsmål og arbejdsopgaver, så læreren selv kan plukke de ting ud, som passer til elevernes niveau. Man kan også vælge kun at arbejde med et enkelt tema, så nærværende undervisningsmateriale kan altså benyttes til ’kun’ en lektions efterbearbejdelse af filmoplevelsen eller til flere timers arbejde med filmens temaer.

Det første tema, ”Winkys hest”, beskæftiger sig med pigens stædige kamp for at få sit ønske om en hest opfyldt. Det handler så at sige om hendes mission og om de karakterer, som hjælper eller modarbejder projektet. Det handler også om børn og børns forhold til dyr – og om den righoldige litteratur og de talrige filmeksempler, der kredser om forholdet mellem børn og dyr.

Det andet tema, ”Fra Kina til Holland”, handler om at være fremmed i et fremmed land, hvor man ikke forstår hverken sprog eller skikke. Og om hvordan man kan lære at begå sig, for på mange måder er Winkys historie nærmest et mønstereksempel på vellykket integration.
Det tredje tema, ”Sankt Nikolaus”, tager fat på historierne om Sankt Nikolaus og julemanden og alle de skikke og gøremål, der knytter sig til juletraditionen.

God fornøjelse med film og arbejde.

Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Lille Winky Wong på seks år har altid troet, at Kina var hele verden. Men den vildfarelse får hun bestemt revideret, da hun flytter med sin mor til en lille by i Holland, hvor far driver en kinesisk restaurant med behersket succes. Far forærer Winky en cykel, så hun kan bruge sommerferien til at lære at cykle og udforske kvarteret, og her lærer hun naboens teenagedatter Sofie at kende samt Samir, der på knallert kører ærinder for far. Sofie og Samir benytter enhver lejlighed til kæresterier. Men sommerferien får en ende, og selv om Winky har lært lidt hollandsk af sin far, er det svært for hende at begå sig i skolen, selv om lærer Sigrid er sød og forstående. Winky bliver nemlig drillet lidt af de andre elever.

En dag, hvor Winky er særlig ked af det, ser hun pludselig en pony stå på vejen. Den tilhører den rare, ældre dame, som kalder sig tante Cor. Tante Cor fortæller, at ponyen hedder Saartje og er hele otteogtyve år, hvilket er en høj alder for sådan en lille hest. Winky er så glad for Saartje, at hun uden forældrenes vidende cykler ud på landet og besøger den, og her bliver hun venligt modtaget af tante Cor og hendes mand, onkel Siem. Da man i klassen snakker om kæledyr, fortæller Winky, at hun har en hest, men hverken læreren eller eleverne tror på hende.

Winky lærer mere og mere om sit nye land og dets sprog og er glad for, at hele den lille familie er samlet. Men mor må rejse tilbage til Kina og besøge bedstemor, som er meget syg, mens Winky må blive hos far i Holland og passe skolegangen, selv om hun stadig ikke har det helt let med kammeraterne. Hun bliver dog gode venner med Maaike, der besøger hende og hjælper til i restauranten. Efter at have opfyldt deres pligter cykler de to piger ud for at se til Saartje. Men ponyen står ikke på sin vante plads på marken og græsser. De finder den i stalden, hvor onkel Siem og tante Cor fortæller, at Saartje er syg og gammel og må aflives.

I skolen forbereder man sig på festen for helgenen Sankt Nikolaus. Sankt Nikolaus kommer ifølge traditionen og besøger børn på sin fødselsdag den 5. december, og hvis man har været artig, får man en gave! Winky ønsker sig brændende en hest og laver en tegning, som hun vil give til Sankt Nikolaus, når han ankommer til byen. Men hun får ikke afleveret tegningen, da læreren ikke vil have, at børnene løber væk fra gruppen. Til gengæld foreslår onkel Siem, som i virkeligheden er den person, der optræder som Sankt Nikolaus med hvidt skæg og rød hat, at Winky skal skrive til helgenen. Hun går så meget op i sit forehavende, at hun synger sange for Sankt Nikolaus og sætter sko med gulerødder (som heste jo kan lide) hen foran skorstenen, så helgenen da for pokker må kunne forstå budskabet! Og Winky hjælper meget til i huset, for det er jo de flinke børn, der belønnes!

Samir genkender en berømt madskribent, da denne gæster Winkys fars restaurant. Nu gælder det om at kreere det fineste måltid, men far mangler gulerødder, der jo står i skoene foran skorstenen. Winky får dog bugseret gulerødderne tilbage til far, og madskribenten får en kulinarisk oplevelse, som han skriver om i avisen, hvorefter kunderne endelig begynder at strømme til restauranten.

Winky lokker far med hen i et stormagasin, fordi Maaike har fortalt hende, at Sankt Nikolaus vil være til stede og høre på børns gaveønsker. Da hun har talt med Sankt Nikolaus, der denne gang ikke er onkel Siem, er hun så fuldt og fast overbevist om, at hun får en hest, at hun begynder at indrette en stald i familiens lagerrum!

Den 5. december kommer mor tilbage. Bedstemor er blevet rask, og selv samme dag besøger Sankt Nikolaus, der igen er onkel Siem i forklædning, Winkys skole. Winky bliver rasende og skælder ud på Sankt Nikolaus, da han giver hende en tøjhund. Hun ønsker jo en hest. Men da hun i vrede forlader skolen, står der pludselig en flot, hvid hest ved siden af hendes cykel. Winky tror naturligvis, at hesten er hendes gave fra Sankt Nikolaus og rider hjem og installerer den i sin ’stald’. Far og mor synes bestemt ikke om hverken stald eller hest, og mor er endda lidt bange for heste, så nu er gode råd dyre. Det viser sig, at hesten tilhører onkel Siem/Sankt Nikolaus, og da denne dukker op, laver han en praktisk og tilfredsstillende aftale med far, mor og Winky: Winky må passe hesten og ride på den, når han ikke selv er hjemme!

Winkys hest

Lille Winky Wong kommer til et nyt og for hende meget fremmed land. Det er svært at falde til, og gang på gang falder hun igennem. For eksempel da hun tror, at hun skal stille sig op på bordet, fordi et fødselsdagsbarn gør det. Hun siger, at hun har ondt i maven og løber bort – og møder en pony, som får betydning for hende og den svære situation, som hun er i. Winky ønsker sig nemlig fra nu af en pony eller en hest. Det er hendes store mål, og det kan opfyldes af helgenen Sankt Nikolaus, som hun aldrig før har hørt om. Sankt Nikolaus opfylder ifølge hollandsk tradition børns ønsker og skænker de artige børn gaver. Winky tror fuldt og fast på Sankt Nikolaus’ eksistens og opdaget slet ikke, at det er den rare Siem, der er forklædt med stav og vatskæg!

  • Skriv navnet Winky i centrum af tavlen. Placer omkring hende alle de mennesker, som har betydning for hende: far Wong, mor Wong, Samir, Sofie, tante Cor, onkel Siem, lærer Sigrid og Maaike.
  • Snak videre i klassen om de forskellige personer. Hvordan er de? Hvad laver de? Skriv de ord ved deres navne, som fortæller om, hvordan de handler. Hvordan hjælper de Winky? Eller hvordan modarbejder de Winky?
  • Snak i klassen om, hvad Winky gør for at få sit ønske om at få en hest opfyldt. Hvad foretager hun sig selv? Og hvilken hjælp får hun fra andre? Hvilke forhindringer er der? Hvilke hjælpere har hun? Og hvilke modstandere?
  • Diskuter i klassen, hvorfor Winkys far og mor ikke vil have, at hun får en hest. Hvorfor vil far ikke have en hest? Og hvorfor vil mor ikke? Hvad synes I om Winkys hesteprojekt? Er det realistisk? Hvad skal der til for at passe en hest?
  • Lav en tegning, der viser, hvad en hest har brug for. Hæng tegningerne op og snak om alle de ting, som en hest kræver.

Winky er glad for ponyen Saartje, og det er da også dejligt at have et dyr at passe og lege med.

  • Er der nogen i klassen, som har en pony eller en hest? Eller har I andre dyr derhjemme? Hvor mange forskellige dyr har I tilsammen i klassen?
  • Lav en tegning af dit kæledyr. Hæng tegningen op på opslagstavlen og fortæl om dit dyr. Hvis I ikke har et kæledyr, så tegn det dyr, som I kunne tænke jer at have.
  • Kender I andre film eller bøger, hvor en dreng eller pige knytter sig til et dyr eller måske ligefrem bliver bedste ven med et dyr? Fortæl hinanden om filmene og bøgerne. Måske findes disse film og bøger på jeres skolebibliotek. Eller I har måske nogle af dem derhjemme. Lån filmene og bøgerne til hinanden og skriv en lille tekst, hvor I fortæller, hvad I synes om filmen eller bogen.

Fra Kina til Holland

”Engang troede jeg, at alle mennesker var kinesere, og at Kina var hele verden. Men det var, mens jeg stadig boede dér.
Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg havde det, da jeg kom til Holland. Alting var anderledes end i Kina. Helt anderledes.
Jeg vidste ikke noget om Holland, kun at min far havde en restaurant. Men jeg kunne ikke helt huske, hvordan far så ud. Jeg havde ikke set ham i tre år. Min mor bad mig hjælpe med vores kufferter, så vi kunne komme hen til far. ”Hej, Winky – og velkommen til Holland”, sagde far. Men jeg kunne slet ikke forstå, hvad han sagde, for jeg talte ikke hollandsk endnu, kun kinesisk!”

Sådan fortæller Winky, mens et landkort og en primitiv animation af en flyver viser hendes lange rejse fra Kina til Holland og hendes ankomst i lufthavnen, hvor far venter. Holland er meget anderledes end Kina, og Winkys tanker er utvivlsomt blevet delt af mange andre børn, som må rejse til et andet og fjernt land. Det må være svært for en lille pige, der ikke kan tale sproget, og som ser anderledes ud end de nye skolekammerater, at vænne sig til og fungere i de nye omgivelser. Men Winky er en lille stærk pige, der går på med krum hals og er villig til at lære noget nyt.

  • Snak i klassen om det at komme til et fremmed land, hvor man hverken forstår sprog eller skikke. Og hvor man måske skal bo resten af sit liv. Hvordan ville I reagere? Hvad ville I foretage jer som det første? Og hvordan ville I indrette jer?
  • Snak videre om, hvordan Winky tackler situationen. Hvad gør hun rigtigt? Og hvad gør hun forkert?
  • Prøv i klassen at fortælle, hvem I er, hvor I bor, og hvad jeres interesser er – uden at bruge ord, for legen går ud på, at I ikke kan tale dansk! I kan variere legen ved at forestille jer, at I kommer fra et land i Afrika, Asien eller Sydamerika.
  • Snak derefter i klassen om, hvor svært det er at kommunikere, når man ikke kan sproget.

Da snakken i klassen handler om kæledyr, fortæller Winky, at hun har en hest. Læreren og de andre børn kan slet ikke forestille sig, at hun virkelig mener en hest, for sådan én har hun vel ikke. Derfor tror læreren, at Winky mener et andet dyr, hvis navn hun ikke kan udtale rigtigt: En hund, en særlig fisk eller noget helt tredje!

  • Snak videre om, hvor let man kommer til at misforstå hinanden, når man er lidt usikker på sproget. På dansk har vi for eksempel en række ord, som udtales ens, men betyder forskellige ting:
  1. ’Bor’ eller ’bord´ – det første ord er et redskab, og det sidste er et møbel.
  2. ’Tre’ eller ’træ’ – det første ord et talord, mens det sidste ord er en plante.
  3. ’Bakke’ kan enten betyde en forhøjning i landskabet eller en ting, man kan bære porcelæn på.
  4. ’Jul’ eller ’hjul’ – det første er en højtid og det andet noget på et køretøj.
  • Find selv på andre dobbelttydige ord og skriv dem op på tavlen. Kig jer eventuelt omkring i klasselokalet og se, om der ikke skulle være en række ting, hvis navne har to betydninger.

Læreren giver Winky det råd, at hun bare skal gøre som de andre. Rådet er velment og klogt nok, men da der er fødselsdag i klassen, ’dummer’ Winky sig netop på grund af lærerens anvisning. Det er kutyme, at fødselaren stiller sig op på bordet og bliver hyldet, og da Winky ser en dreng stå op på bordet, følger hun automatisk efter og bliver til grin i klassen.

  • Snak i klassen om traditioner. Hvordan holder I fødselsdag derhjemme? Og hvordan fejrer I en fødselar i skolen? Kender I nogle traditioner fra andre lande, som I synes er lidt mærkelige? Og er der også danske traditioner, I synes er mærkelige?
  • Snak i klassen om jul i Danmark. Nævn alle de ting, som vi foretager os i julemåneden. Skriv tingene op på tavlen og snak om, hvorfor vi gør tingene. Hvad er vigtige ting? Hvad er hyggelige ting? Hvilke har med religion at gøre?
  • Lav en tegning, hvor så mange juletraditioner som muligt er repræsenterede. Eller skriv en lille tekst med overskriften ”Julen står for døren”.

Sankt Nikolaus

Sankt Nikolaus er ingen ringere end den person, som sandsynligvis er blevet til den gode, gamle julemand mange steder i verden. I Holland fungerer han dog stadig som en selvstændig figur, der bebuder julens snarlige komme. På hans fødselsdag (i filmen er det den 5. december, men andre kilder siger den 6. december) deler han og hans hjælper Sorte Peter (hollandsk: Swarte Piet) gaver ud til de artige børn. Ganske som julemanden nogle uger senere.

  • Snak i klassen om Sankt Nikolaus, som han skildres i filmen. Hvordan ser han ud? Hvornår ankommer han? Og hvad er hans mission?
  • Snak også om Sorte Peter. Hvad er han for en figur? Hvad er hans opgave?
  • Snak videre om, hvordan børnene i filmen forbereder sig til mødet med Sankt Nikolaus. Hvad laver de? Hvordan opfører de sig? Hvad håber de på? Hvad håber Winky især på?
  • Snak derefter i klassen om vores julemand og juletraditioner. Hvordan forbereder vi os til julen? Hvad laver vi af særlige juleting? Hvad sker der i dagene op til jul?

I filmen laver børnene papirklip. De klipper og klistrer og skaber hoveder af Sankt Nikolaus og Sorte Peter. Hovederne hænges op i en snor over tavlen.

  • I kan også lave hoveder af Sankt Nikolaus og Sorte Peter – ganske som børnene gør i filmen. Hæng papirklippene op på en snor over tavlen og snak om, hvordan Sankt Nikolaus ligner vores julemand. Hvilke traditioner forbinder vi med vores julemand? Hvilke historier er der om julemanden? Hvilke hjælpere har vores julemand?
  • Lav derefter en tegning af julemanden sammen med rener og nisser. Hæng også disse tegninger op i klassen og snak om ligheder og forskelle mellem Sankt Nikolaus og julemanden.

Nedenfor er to billeder, der forestiller helgenen Sankt Nikolaus. En helgen er ”en person som efter sin død er kanoniseret af den katolske kirke, og som æres og påkaldes som talsmand i himlen” (Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000). Ordet ’Sankt’ foran helgenens navn kommer af det latinske ’sanctus’, der simpelthen betyder ’hellig’. Helgener blev og bliver stadig afbilledet på plader af træ, der kaldes ikoner. Ikoner forestiller hellige personer, som kan være fremstillet omgivet af situationer fra helgenens liv og gerninger.

[[{"fid":"9069","view_mode":"media_original","type":"media","field_deltas":{},"attributes":{"height":"264","width":"185","class":"media-element file-media-original","data-delta":"1"},"fields":{}}]]

[[{"fid":"9070","view_mode":"media_original","type":"media","field_deltas":{},"attributes":{"height":"350","width":"300","class":"media-element file-media-original","data-delta":"2"},"fields":{}}]]

Sankt Nikolaus passer på søfolk og giver gaver til de fattige. Han er børnenes ven og beskytter og gav engang pengegaver til tre piger, så de undgik at ende i prostitution. Og her er en rigtig god og grum historie om Sankt Nikolaus, som heldigvis ender godt:

En gang havde tre skoledrenge
søgt ly i et ensomt herberg.
Krofolkene troede, at de havde penge,
så derfor slog de drengene ihjel.
Bagefter gemte de ligene i et sulekar.
Senere kom Skt. Nikolaj også til herberget.
Han var forklædt som tigger,
og han bad om at få en portion mad
- af nyslagtet kød.
Kroværten påstod, at det havde han ikke,
men Nikolaj fik ham til at vise sulekarret frem.
Da han så de døde drenge,
bad han Gud om at sende en engel ned
for at vække dem fra de døde.
Og sådan gik det!

(www.sa.dk)

  • Inddel jer i grupper på fire til fem elever og digt en historie om, hvordan Sankt Nikolaus hjælper børn, som er i nød. Historien må gerne være barsk som den om de tre børn, der dræbes af pengebegærlige krofolk. Historien skal dog ende godt, fordi Sankt Nikolaus altid redder de nødstedte!
  • Lav derefter i gruppen en fælles tegning (en ikon på papir), der forestiller Sankt Nikolaus. Helgenen er i midten af papiret, og omkring ham er der tegninger af centrale situationer fra jeres historie. I kan fordele arbejdet, så én tegner helgenen og I andre tegner situationerne, som til sidst placeres rundt om Sankt Nikolaus.
  • Hæng ikonerne op i klassen og fortæl den historie, som er skildret på ikonen
  • Inddel jer i grupper på tre elever. Gå på nettet og find så mange oplysninger som muligt om, hvordan julemanden er blevet til den rare tyksak, som vi kender i dag. Skriv derefter en lille tekst med overskriften ”Den gode, gamle julemand”, hvor I bruger de oplysninger, som I synes er mest interessante. Læs teksterne op for hinanden i klassen.