Modtager
Modtageren er en af aktanterne i aktantmodellen. Modtageren er den, der til slut i filmen får objektet. Modtageren er som regel filmens hovedperson (subjektet).
Det er til slut i filmen, vi finder ud af, hvem modtageren er. Når subjektet (hovedpersonen) har overstået sin kamp for at nå målet (objektet), får modtageren objektet. Hvis subjektet stræber efter noget til sig selv, og hvis filmen ender godt, er subjektet modtager. Det er det mest almindelige.
|
Modtager i kortfilmen 'En tier'
I 'En tier' er Homer hovedpersonen (subjekt). Hans mål er at få hævn (objekt) over kioskejeren. Filmen slutter på en lidt kryptisk måde. Vi må selv forestille os, om han får hævn. Men filmen lægger op til, at det sker: Vi ser Homer forlade sit hus med tændstikker og benzin, og under rulleteksterne hører vi lyden af ild. Det peger på, at han sætter ild til noget, der tilhører kioskejeren. I så fald er Homer modtageren i aktantmodellen (eksempel 1).
|
|
Eksempel 1 Homer er modtageren |