Kvinder foran og bagved kameraet Lærer

Hjem
  • Om materialet
  • Særfagligt og tværfagligt
  • Kvinder foran og bagved kameraet
  • Om filmene
  • Opgaver og øvelser
    • En flirt
    • Hot Dog
    • Fat Front
    • Team Hurricane
  • Links og litteratur

Om materialet

De klassiske undervisningsforløb i mediefagsundervisningen er typisk forløb, som primært tager udgangspunkt i film instrueret af mænd og oftest med mænd i hovedrollen. Det kunne være krigsfilm, kriminalfilm, westernfilm, actionfilm, eller auteurforløb om Tarantino, Lynch, Nolan eller Fincher. Igen og igen præsenteres unge mennesker af begge køn for en filmverden, hvor halvdelen af klassen ikke er repræsenteret. 

Dette undervisningsforløb forsøger at gøre op med denne ubalance og er baseret på historier om kvinder fortalt af kvinder. Forløbet sætter fokus på, hvordan kvinderne, både foran og bag ved kameraet, endelig er kommet på banen. Det er et tematisk forløb, hvor eleverne gennem fire forskellige film – 'En flirt', 'Hot Dog', 'Fat Front' og 'Team Hurricane' (kan ses på mitCFU), skal undersøge de kvindelige hovedpersoner og filmenes temaer. Undervisningsforløbet skal gøre undervisningen en smule mere alsidig og fremme den repræsentation, der har trange kår i gymnasiets pensum generelt, herunder i mediefag.

Didaktiske overvejelser

Undervisningsforløbet er centreret om fire film inden for tre forskellige genrer – fiktion, dokumentar og en blandingsgenre. Eleverne forventes at have gennemgået en introduktion til de filmiske virkemidler og de dokumentariske fortælleformer.

Filmene kan gives for som lektie ('En flirt', 'Hot Dog' og 'Fat Front' ligger her på Filmcentralen og 'Team Hurricane' ligger på mitCFU), eller eleverne kan se kortfilmene i undervisningen ('En Flirt' og 'Hot Dog') og nøjes med at se udvalgte citater fra de to film lange film ('Fat Front' og 'Team Hurricane'). Hele holdet kan arbejde med en udvalgt film eller med alle filmene. Eller holdet kan deles op i 4 grupper, som hver arbejder med en film og efterfølgende fremlægger for holdet ved fx at lave video-essays til hinanden eller andet.

Foto: Adomeit Film ApS

Særfagligt og tværfagligt

Særfagligt

Fagområder: Dette undervisningsforløb er velegnet til mediefag C- og B-niveau eller til et forløb i dansk, som har fokus på mediedelen.

Kernestofområder

  • Medieanalyse og fortolkning
  • Genrekendskab – fiktion og dokumentar

Faglige mål

  • Analysere og fortolke fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
  • Foretage en mediefaglig perspektivering af film og TV ud fra en valgt kontekst

Tværfagligt

Undervisningsforløbet kan bruges:

  • i samarbejde med dansk, hvor man i dansk går i dybden med filmenes indhold og temaer, mens mediefag beskæftiger sig med genretræk, filmisk stil og filmiske virkemidler.
  • i et tværfagligt forløb med engelsk med inddragelse af engelsksprogede film og TV-serier.
  • i et tværfagligt forløb med samfundsfag, hvor man i samfundsfag ser på socialisering, kønsroller, ligestilling og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. 

Kvinder foran og bagved kameraet

Gennem filmhistorien har kvinderne fyldt forbavsende lidt både foran og bag ved kameraet. Hovedrollerne var mændenes domæne, og kvinderne udfyldte biroller, som blot skulle støtte op om det mandlige projekt. Kigger man eksempelvis på mainstream film fra Hollywoods gyldne æra i 1940-1950'erne var drømmekvinden – fx Marilyn Monroe – feminin, sexet og uskyldig med et endegyldigt ønske om at ende i en tryg havn med en mand. Et såkaldt "object of desire" skabt af og til et mandligt blik.

I langt de fleste tilfælde var det mænd, der portrætterede og skabte kvindelige karakterer på film i kraft af deres rolle som både manuskriptforfattere og instruktører. Den patriarkalske orden og klassiske opdeling af køn stillede man ikke spørgsmålstegn ved.

En dansk fortolkning af en kvinde, der drømmer om en mand, men som dog først skal “oplæres”, kan ses i klippet om den håbløse husmor fra filmen ’Peter må vente’ fra 1949:

Foto: Filminstituttet

 

 

Der er heldigvis sket en del siden slutningen af 1940'erne i måden, man portrætterer kvinder på. Men manglende repræsentation af kvinder er fortsat et stort problem: Kun to kvinder har nogensinde vundet en Oscar for bedste instruktør, Kathryn Bigelow for filmen ’Hurt Locker’ (2010) og ’Nomadland’ af Chloé Zhao (2021). 

På ét område er der dog sket en udvikling. Opblomstringen af de amerikanske TV-serier op igennem 00'erne har givet kvinderne mulighed for at fortælle deres historier. Særligt streamingtjenesten HBO har været revolutionerende på dette område med serier som ’Sex and The City’ (1998) og ’Girls’ (2012). Som noget helt nyt fik man mulighed for at følge en kvindelig hovedkarakters udvikling over lang tid og få et indblik i en mangefacetteret kvindelig karakter, der også havde sprækker. Antiheltinden som en ny rollemodel var født.

Men hvad er det så, kvinder vælger at fortælle og fokusere på, når de skriver, instruerer og vælger kvinder/piger som deres bærende hovedroller?

Dette materiale omfatter fire film – 'En flirt', 'Hot Dog', 'Fat Front' og 'Team Hurricane' (kan ses på mitCFU) – der alle er produceret af kvindelige instruktører i perioden efter #MeToo. De griber fat i fire overordnede tematikker, der indkapsler nye måder at beskrive og iscenesætte kvindelige fortællinger på:

Ansvar og integritet: Kvinderne i historierne har alle det tilfælles, at de er selvstændige og tager ansvar for deres eget liv. De kan klare sig selv og skal ikke reddes af andre. De har gåpåmod og er handlekraftige individer, på trods af at de kæmper deres egne kampe og i perioder er meget sårbare. De tør være sig selv og fylde rummet med alle deres facetter. Og de viser også sider, som ikke alle er sympatiske og omsorgsfulde.  

Krop og seksualitet: Kvinder fulde af selvtillid tager magten over fortællingen om egen krop og seksualitet. Hvor kvinder tidligere blot var et objekt for mandens begær, udforsker kvinderne nu deres egen seksualitet, krop og lyst frigjort fra mandens. Et andet aspekt er kropspositivismen, hvor man tager afstand fra de kropsidealer, man kender fra mode(l)verdenen og indtager en komplet frigjort position i forhold til at vise kroppen, som den er. Med glæde og stolthed. 

Venindeskab er ikke noget, der tidligere har fyldt meget på film. Tidligere i filmhistorien var kvinder ofte konkurrenter og faldt hinanden i ryggen – ud fra devisen, at kvinde er kvinde værst. Konflikten handlede stort set altid om mandens gunst. For kvinder i dag spiller venindeskabet en helt central rolle både i virkeligheden og i fiktionen – også båret frem af den voksende singlekultur. Kvinderne støtter hinanden og giver hinanden selvtillid og modspil i dynamiske filmiske fortællinger, hvor venindeskaber for lov til at fylde. 

MeToo: I kølvandet på #MeToo i 2017 følger en lang række fortællinger om kvinder, der udsættes for seksuelle overgreb og magtmisbrug af forskellig slags. Historier, som er fyldt med dilemmaer og gråzoner. Karakteristisk for denne slags fortælling er, at kvinden skal finde mod til at konfrontere og udfordre krænkeren, magthaveren. Spørgsmålene er bl.a., hvordan man som den krænkede part genvinder sin styrke, får genetableret sin integritet og kommer helskindet ud på den anden side.

Foto: Filmakademie Baden-Württemberg GmbH

Om filmene

Foto: Made by Us

Titel: En flirt
Instruktør: Zinnini Elkington
Land og år: Danmark, 2019
Længde: 43 min.

Journalisten Eva trives med den vidtløftige stemning på avisen 'Borgeren' og stiller sig uforstående, da praktikanten Nikoline føler sig generet af tilnærmelser fra en overordnet. Da Eva indlader sig på en flirt med avisens nye direktør, får det konsekvenser for hende, og hun må kæmpe en hård kamp for at bevare både sit selvbillede og sin position på avisen. 

Foto: Marie Hald

Titel: Fat Front
Instruktør: Louise Unmack, Louise Detlefsen  
Land og år: Danmark, 2019
Længde: 87 min.

En række skandinaviske kvinder har fået nok af selvhad og skam og vælger at være stolte af at være – og kalde sig tykke. De kræver respekt og ligeværd i et sygt, slankefikseret samfund, mens de kæmper med et helt livs lavt selvværd. I alt for mange år har de sat deres liv på pause, men nu slipper de dellerne fri og bruger deres tykke kroppe aktivistisk. 

Foto: Filmakademie Baden-Württemberg GmbH

Titel: Hot Dog
Instruktør: Alma Buddecke, Marleen Valin     
Land og år: Tyskland, 2019
Længde: 8 min.

En ung kvinde fortæller om sit forhold til sin vagina og om at udforske og nyde sex. Hun beretter om sin første menstruation, om onani, orgasmer og seksuelle fantasier. Vi hører også om hendes seksuelle debut og efterfølgende erfaringer. Og så får vi indblik i hendes udfordringer med at fjerne kønshår og finde frem til den rette prævention, for man skulle jo nødigt blive gravid.

Foto: Adomeit Film ApS

Titel: Team Hurricane (kan ses på mitCFU)
Instruktion: Anikka Berg 
Land og år: Danmark, 2017
Længde: 96 min.

En gruppe unge kvinder finder hinanden i ungdomsklubben. Her oplever de at kunne være helt sig selv på deres egne præmisser uden at skamme sig og gemme sig for hinanden. Filmen bygger på en lang række ”øjeblikke”, frem for at fremstå som en kronologisk plotorienteret fortælling og er en hybrid mellem dokumentar- og spillefilm.

Opgaver og øvelser

Øvelserne til de fire film lægger op til en tematisk analyse og indeholder alle en mediefaglig næranalytisk opgave samt et diskussionsoplæg – som peger tilbage på det overordnede tema om køn og kvindelige fortællinger.

Foto: Made by Us

En flirt

Foto: Made by Us

Arbejdsspørgsmål til filmen

  1. Hvad er filmens tema?
  2. Hvordan opfører hovedpersonen sig i mødet med andre mennesker? Giv eksempler fra handlingen.
  3. Angiv filmens vendepunkter og forsøg at placere dem i berettermodellen
  4. Hvilken funktion har datteren?
  5. Lav en næranalyse af de filmiske virkemidler i de følgende to scener:
    1. Møde i garderoben: 15:40-21:25
       
    2. Spejl/makeup-scene: 27:03-29:04
       


      Hvilken udvikling gennemgår hovedpersonen?
       
  6. Diskuter, hvorvidt man kan se, at filmen er fra 2019 og instrueret af en kvinde. Giv eksempler.

Hot Dog

Foto: Filmakademie Baden-Württemberg GmbH

Arbejdsspørgsmål til filmen

  1. Hvad er filmens tema?
  2. Beskriv filmens hovedperson, inddrag dernæst filmens location – hvorfor er hun placeret her?
  3. Lav en analyse af filmens filmiske virkemidler på billede- og lydside – hvilken effekt har denne særlige måde at fortælle på?
  4. Diskuter, hvorvidt man kan se, at filmen er fra 2019 og instrueret af en kvinde. Giv eksempler.

Fat Front

Foto: Marie Hald

Arbejdsspørgsmål til filmen

  1. Hvad er filmens tema?
  2. Se citaterne nedenfor igennem og bestem, hvilken dokumentarisk fortælleform instruktøren bruger i 'Fat Front'? Hvilken betydning har filmens fortælleform, for at vi som publikum forstår Helene og hendes mission? 
  3. Beskriv Helenes udvikling gennem filmen på baggrund af de fire citater. Forsøg at placere scenerne i berettermodellen
  4. Lav en næranalyse af citat 1 eller 2, hvor du fokuserer både på billed- og lydside, hvilken effekt har de filmiske virkemidler på formidlingen af filmens budskab? 
  5. Diskuter, hvorvidt man kan se, at filmen er ny og har kvindelige instruktører. Giv eksempler.

Fire citater (Helene)

  1. Præsentation af Helene (00:03:16-00:08:00)
     
  2. Helene holder foredrag – event på gaden – til fotosession (00:40:00-00:42:37)
     
  3. Middag hos mor (1:07:16-1:10:12)
     
  4. Croquis (1:22:38-1:23:54)
     

Team Hurricane

Foto: Adomeit Film ApS

Arbejdsspørgsmål til filmen 

  1. Hvilke genrer bruges i 'Team Hurricane' (kan se på mitCFU)? Giv eksempler på dokumentariske og fiktive genretræk. Forklar dernæst, hvilke styrker og/eller svagheder disse genretræk tilfører filmens troværdighed. Herunder hvordan pigernes egne mobiloptagelser bidrager til genren? 
  2. Hvilke temaer er gennemgående for filmen?
  3. Hvad karakteriserer pigerne? Og på hvilke måder afviger de fra "den klassiske pigerolle"? Giv eksempler fra filmen. 
  4. Hvad karakteriserer deres fællesskab? Og hvilken rolle spiller drenge i deres univers?
  5. Lav næranalyse af et af citaterne på mitCFU. Hvordan understreger de filmiske virkemidler og filmens særlige billedstil historien om pigerne? Hvor tror I, instruktøren har fundet inspiration til denne stil? 
  6. Diskuter, hvorvidt man kan se, at filmen er ny og har en kvindelig instruktør. Giv eksempler.

Citater fra filmen 

mitCFU

  • Scene: Bamseafbrænding: 01:09:54-01:14:17  
  • Scene: Klam kunst: 1:16:23-1:18:22 
  • Scene: De henter Zara på cykler: 1:29:00-1:31:00

Links og litteratur

Kvindelige instruktører

Danske instruktører: Undersøgelse af kønsfordeling i dansk film

  • http://www.filmdir.dk/da/ny-unders%C3%B8gelse-af-k%C3%B8nsfordelingen-i-dansk-film

Soundvenue: Om manglende repræsentation hos Netflix

  • https://soundvenue.com/film/2021/03/kvindelige-instruktoerer-og-lgbtq-karakterer-er-de-helt-store-tabere-paa-netflix-441528

DR: Artikel om, at andelen af kvindelige instruktører er steget i 2019 

  • https://www.dfi.dk/nyheder/flere-kvinder-i-dansk-film-i-2019

Filmene

Soundvenue: Anmeldelse af 'Team Hurricane'

  • https://soundvenue.com/film/2017/09/team-hurricane-fandenivoldsk-dansk-teenagefilm-er-uden-sidestykke-271549

Information: Anmeldelse af 'Team Hurricane'

  • https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/09/annika-berg-skildrer-teenagelivet-visuel-eksplosion-vilde-roerende-debutfilm

Ekko: Anmeldelse af 'Fat front'

  • https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/fat-front/

DR: Artikel om ’En Flirt’

  • https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/der-er-ikke-altid-en-tydelig-skurk-og-offer-prisbeloennet-dansk-film-vil-vise

Internationalt

EWA: EUROPEAN WOMEN'S AUDIOVISUAL NETWORK: 
Rapport om kvindelige instruktører i europæisk film:

  • https://www.ewawomen.com/research/

Center for the study of women in television and film: En artikel om, hvordan antallet af kvindelige instruktører stadig er meget lavt trods stigende ligestilling i andre erhverv:  

  • https://womenintvfilm.sdsu.edu/contributions/women-film-directors-then-and-now/