Biperson
Bipersoner er alle andre karakterer end hovedpersonen i en film. De fleste bipersoner har relation til hovedpersonen, fx som hjælper eller modstander. Bipersoner kan have stor betydning for handlingen.
Bipersoner spiller biroller, som kan være store eller små. Nogle bipersoner er kun på lærredet i et kort øjeblik, mens andre bipersoner er med i en stor del af filmen. Bipersoner kan også være mere eller mindre vigtige for filmens hovedhandling. Bipersonerne kan have deres egne små sidehistorier, som har forbindelse til filmens hovedhistorie. Fx er der i romantiske film tit to bipersoner, der forelsker sig. Og i actionfilm er der tit bipersoner, som har deres egne missioner.
Bipersoner kan have mange forskellige funktioner i forhold til hovedpersonen. Her er nogle eksempler på de mest almindelige funktioner:
Modstanderen: En vigtig birolle er hovedpersonens modstander. Denne birolle er antagonisten i filmen. Det er den person, der vil forhindre hovedpersonen i at nå sit mål. Modstanderen er med til at skabe konflikter, drama og handling.
I 'Under overfladen' (eksempel 1) har hovedpersonen Kaden flere modstandere. Den vigtigste modstander i historien er hans far. Faren er voldelig og straffer Kaden med tæsk. Filmen handler om, at Kaden selv har en voldelig side, fordi han er vokset op med vold. Faren er både fysisk og psykisk modstander. Han gør Kaden ondt ved at slå ham – og han får en negativ side af Kadens personlighed frem.
Eksempel 1: Modstanderen (fra 'Under overfladen')
Rivalen: Det kan skabe ekstra spænding, hvis der er en birolle, der har samme mål som hovedpersonen, og som konkurrerer med hovedpersonen. Rivalen er tit antagonisten i filmen.
I 'London ligger på Nordpolen' (eksempel 2) er hovedpersonen Peter forelsket i pigen Laura. Men det er rivalen (antagonisten) Kevin også. De konkurrerer om hendes opmærksomhed. Det ender i slagsmål mellem Peter og Kevin, mens Laura ser på. Slagsmålet er filmens dramatiske klimaks.
Eksempel 2: Rivalen (fra 'London ligger på Nordpolen')
Hjælperen: I mange film er der en eller flere biroller, som hjælper hovedpersonen med at nå sit mål. Hjælperen kommer ofte på banen, når alt ser håbløst ud for hovedpersonen.
I 'Umoden' (eksempel 3) tror hovedpersonen Tischa, at hendes nyfødte barn er forsvundet. Men en gadebums har fundet og reddet barnet. Gadebumsen er hjælperen, der dukker op, lige som vi tror, alt håb er ude.
Eksempel 3: Hjælperen (fra 'Umoden')
Den eftertragtede: I nogle film, særligt kærlighedsfilm, er hovedpersonens mål at få fx kærlighed, accept eller respekt fra en biperson.
I 'Understregninger' (eksempel 4) er hovedpersonen en ung mand, som kører med metroen i Paris. En smuk kvinde sætter sig ved siden af ham. Hun er den eftertragtede, der sætter filmens handling i gang. Den unge mand begynder at "tale" med hende ved at strege ord under i sin bog.
Eksempel 4: Den eftertragtede (fra 'Understregninger')
Den sjove: En sjov birolle kan gøre en film mere underholdende. I en komedie kan en sjov birolle øge morskaben. I en alvorlig film kan der være en komisk biperson, der gør sjove ting og får tilskueren til at le. Det letter på stemningen og kaldes en ”comic relief”.
'Der er en yndig mand' (eksempel 5) er en satire over det danske socialvæsen og danskeres holdning til udlændinge. I denne scene har en biperson rollen som repræsentant for den absurde administration, der mangler almindelig logik.
Eksempel 5: Den sjove (fra 'Der er en yndig mand')
Den fortrolige: Det kan være nemmere for publikum at forstå hovedpersonens tanker, følelser og handlinger, hvis hovedpersonen fortæller om dem eller viser dem til en biperson.
I 'En tier' (eksempel 6) er hovedpersonens bedstefar den fortrolige. I denne scene indgår hovedpersonen og bedstefaren et væddemål. Dialogen giver os vigtige oplysninger i forhold til handlingen i filmen. Vi får indblik i hovedpersonens tanker, fordi han fortæller dem til bedstefaren. Scenen forklarer, hvorfor det lykkes ham at snyde myndighederne senere i filmen.
Eksempel 6: Den fortrolige (fra 'En tier')