Western
Store hatte, revolvere, skuddueller og mænd på heste. Westerngenren er let at genkende og definere. De afgørende fællestræk for westerngenren er, at filmene udspiller sig i det vestlige USA i 1800-tallet og handler om nybyggernes kamp mod banditter, indianere eller hinanden. Men alle filmene er en fiktiv fremstilling af tiden.
Westerngenren tager udgangspunkt i en bestemt periode i USA's historie. Nemlig den tid, hvor en del af amerikanerne rykkede mod de vestlige dele af USA. Vestamerika var stort set ubeboede landområder, hvor man efterhånden skulle anlægge byer, udvikle landbrug og bygge jernbaner. Ingen af områderne var civiliserede endnu. Det vil sige, at man først måtte til at opbygge et retssystem med sheriffer og domstole, der kunne beskytte borgerne i "Det Vilde Vesten".
De manglende love og regler tiltrak derfor mange banditter, som udnyttede, at der hverken var politi eller fængsler – og at det var let at flygte ud i vildmarken.
Historiske konflikter
Mange westernfilm handler om, at en helt tager kampen op mod lovløsheden, forsvarer de svage og bekæmper de onde banditter. En del karakterer er historiske personer fra perioden, fx forbryderne Billy the Kid og Jesse James, eller den berømte sherif Wyatt Earp.
Ud over banditter havde nybyggerne også konflikter med den oprindelige nordamerikanske befolkning. De såkaldte indianere opfattede områderne i det vestlige USA som deres territorier og jagtmarker. Store indianerhøvdinge som Sitting Bull og Geronimo har derfor også fået en plads i westernfilm-historien. Men betegnelsen "indianer" er siden blevet mere omstridt og nedsættende kulturelt, end den blev opfattet i westerngenrens storhedstid.
Det beskidte vesten
I USA begyndte man tidligt at lave film i westerngenren, der allerede var populær i romaner og Wild West shows. Westernfilmen fik et gennembrud som "seriøs" filmgenre omkring 1940. Her stod instruktøren John Ford og skuespilleren John Wayne bag en lang række westernfilm med kunstnerisk kvalitet. Deres samarbejde førte til westernklassikere som 'Dilligencen' (1939), 'Forfølgeren' (1956) og 'Manden der skød Liberty Valance' (1962).
Westerns blev en meget populær genre i 1940'erne og 1950'erne. De klassiske westerns havde fokus på en stærk helt, der kunne klare skærene og besejre de onde alene. Det var en romantisk opfattelse af livet i 1800-tallets USA og en idealiseret forestilling om, at de gode altid vandt til sidst.
I 1960'erne mistede westerngenren noget af sit publikum, men alligevel udviklede genren sig. Blandt andet opstod de italienske "spaghettiwesterns", der gav publikum en beskidt og brutal udgave af livet i Det Vilde Vesten.
I forlængelse af spaghettiwesterns har genren i dag ændret synet på fortiden. Det kommer til udtryk i de
"nye westerns", hvor det ikke altid er de hvide nybyggere, der er de gode, eller de gode, der vinder til sidst.
Siden 1970'erne har westerngenren mistet en stor del af sin popularitet. Der bliver derfor ikke længere lavet så mange film i genren. I nyere tid er det især actionfilmen, der har overtaget westernfilmens succes – og som nu fortæller historien om den gode helts kamp mod de onde skurke. Der dukker dog stadig nye bud op i westerngenren, og dens karakterer og fællestræk er desuden taget med videre ind i andre filmgenrer.
