Dansk

Man kan benytte 'Monalisa Story' indenfor alle tre overordnede stofområder i dansk: det litterære, det sproglige og det mediemæssige stofområde.

I forhold til det litterære stofområde kan dokumentarfilmen bruges som et led i emnelæsning. Det kan være indenfor ofte anvendte emner som identitet eller kærlighed. Man kan også gå mere specifikt til værks og sammenligne misbrug og afhængighed med fx værklæsning af Jakob Ejersbos 'Nordkraft' eller Tom Kristensens 'Hærværk'. Det kan også være emnet ”kampen mod systemet”. Her kunne en Jan Sonnergaard-novelle som fx 'NETTO og fakta' inddrages. På grund af filmens realistiske og naturalistiske stil er det desuden oplagt at sammenligne med livssynet i en novelle af fx Henrik Pontoppidan.

Hvad angår det sproglige stofområde kan man angribe filmen fra en række forskellige vinkler. En mulighed kan være at analysere og sammenligne sproghandlingerne i forskellige scener. Det kan være scener, hvor Monalisa er påvirket og scener, hvor hun er clean. I forlængelse heraf kan man se nærmere på facework. Man kan arbejde med frontstage og backstage i scener med Monalisa og Fredrik og i scener med Monalisa og ’systemet’. I og med filmen er på svensk, er det desuden oplagt at arbejde med det svenske. Man kan fjerne underteksterne i en udvalgt scene og bede eleverne gengive samtalen. Det kan desuden være interessant at kigge nærmere på argumentation og retorik. Især i skænderierne mellem Fredrik og Monalisa, hvor abstinenserne eller påvirkningen fra stofferne spiller en markant rolle.

Med hensyn til det mediemæssige stofområde kan filmen udgøre det obligatoriske medieværk. Man kan desuden arbejde med at karakterisere dokumentarfilmens undergenre. Den manglende voiceover og fraværet af instruktøren i billedet gør det desuden interessant at undersøge filmens fortælleforhold.

Trods den rå stil er filmen ikke uden hverken dramaturgiske eller dramatiske virkemidler. Den asynkrone lyd, i form af underlægningsmusik, giver filmens centrale scener et dramatisk udtryk. I arbejdet med det mediemæssige stofområde er det af samme grund interessant at undersøge brugen af fakta- og fiktionskoder.

Foto: Magic Hour Films

Mediefag

'Monalisa Story' egner sig til analyse af dokumentarfilm på både C- og B-niveau. Med sin fluen-på-væggen-stil tilhører filmen undergenren ’observerende dokumentar’. Det er derfor oplagt at arbejde med karakteristika for denne genre i forhold til filmen. En anden vinkel er at undersøge den måde, hvorpå instruktøren skaber intime rum i filmen. Man kan sammenligne dette med tendenser i nyere danske dokumentarfilm fx 'Blodets Bånd' (Jepsen, 2013) eller 'Mig og min far - hvem fanden gider klappe?' (Kruse, 2014). Intimiteten bliver forstærket af den manglende voiceover. Det gør, at vi som seere føler os alene med karaktererne. Derfor er et arbejde med filmens fortælleforhold også interessant. Filmens rå og realistiske stil står dog lidt i kontrast til den mere patosfyldte underlægningsmusik. Musikken høres i flere af filmens centrale scener, hvilket gør en analyse af brugen af fakta- og fiktionskoder relevant.

Skildringen af det intime, afhængighed, drømme om familie og problemer med kommunen går igen i en række dokumentarfilm. Men det er også emner, vi ofte støder på i spillefilm. En oplagt parallelfilm at arbejde med er Per Flys 'Bænken' (2000). Her kan man på C-niveau (sidst i forløbet) eller på B-niveau (i et udvidet arbejde om realisme på film) se nærmere på fakta- og fiktionskoder. Her er det oplagt at inddrage professor i filmvidenskab Torben Grodals skeptiske artikel om, hvad han kalder falsk realisme bl.a. i Flys 'Bænken' (se link under 'Links og litteratur'). Ideen om at en alkoholiker, som Grodal påpeger: "hokus pokus — viser taberen sig at være en helt i forklædning" er interessant at arbejde med i forhold til Monalisas skæbne i 'Monalisa Story'. Som etisk supplement til dette kan Max Kestners artikel om dokumentarfilms forhold til virkeligheden og sandheden inddrages (se link under 'Links og litteratur').

Foto: Magic Hour Films

Dansk & mediefag

Dansk:

'Monalisa Story' er med emnerne afhængighed, identitet og ’på kanten af samfundet’ oplagt at arbejde med i tværfaglige samarbejder med samfundsfag eller psykologi. 

Mediefag:

For at udvide diskussionen om realisme på film kan 'Monalisa Story' bruges som materiale i et tværfagligt samarbejde mellem mediefag og biologi, hvor det overordnede fokus kan være afhængighed.

Foto: Magic Hour Films

Dansk

Det litterære stofområde:

Varighed: tre-fire timer (evt. mere)

Indhold: Med fokus på personkarakteristik, fortæller og synsvinkel kan man bede eleverne sammenligne karakteren Monalisa med diverse litterære karakterer, der også lever på kanten. Dette kunne fx være Steso fra Ejersbos 'Nordkraft' (man kan nøjes med et uddrag og kigge på både bog og film). I afsnittet 'Links og litteratur' er der flere ideer til tekster og værker med lignende tematik.

Det sproglige stofområde:

Varighed: én-to timer

Indhold: Klassen inddeles i grupper af tre-fire elever. Hver gruppe får ansvaret for en scene. Der skal være scener, hvor Monalisa er henholdsvis påvirket og upåvirket, alene og sammen med Fredrik, hjemme og ude (på gaden eller ved det offentlige). Hver gruppe arbejder med facework herunder frontstage/backstage og fremlægger deres analyse. Derefter diskuteres i plenum, hvordan facework ændrer sig, alt efter hvilken situation (fysisk og mental) Monalisa befinder sig i.

Det mediemæssige stofområde:

Varighed: én-to timer.

Indhold: Klassen inddeles i grupper af tre-fire elever. Hver gruppe får ansvaret for at undersøge forskellige filmiske virkemidler. Én gruppe arbejder med dramaturgi og forsøger at placere filmen i berettermodellen. En anden gruppe undersøger instruktørens (fortællerens) rolle og fotograferingen. En tredje gruppe arbejder med klipning og lyd. En fjerde gruppe arbejder med vinkling og argumentation. Alle grupper skal desuden forholde sig til fiktions- og faktakoder indenfor deres analysefelt. Grupperne arbejder i det samme dokument, så de ender med en samlet analyse. I den sidste time fremlægger grupperne for resten af klassen.

Som supplement til arbejdet med fakta- og fiktionskoder kan man se et uddrag af Per Flys 'Bænken' og se på ligheder og forskelle mellem en dokumentarfilm og en spillefilms skildring af lignende tematikker.

Foto: Magic Hour Films

Mediefag (både C og B-niveau)

Varighed: fire timer
Fokus: realisme

Indhold:

• Første og anden time: Inden klassen ser filmen, inddeles de i grupper af tre-fire elever. Grupperne får ansvaret for at nedskrive brugen af fakta- og fiktionskoder under filmvisningen. Hver gruppe får to fokuspunkter fx klipning og kamerabevægelser. Afslutningsvis fremlægger grupperne.
• Tredje og fjerde time: Som lektie har eleverne læst Torben Grodals artikel om falsk realisme i blandt andet Per Flys 'Bænken'. I timen ser klassen udvalgte scener fra 'Bænken', herunder drukscener, mødet med kommunen og udvalgte scener, hvor Kaj (Jesper Christensen) møder sin datter og sit barnebarn. Her er det oplagt at inddrage scenen med det første møde; scenen, hvor Kaj laver mad til dem og slutscenen på taget. I de samme grupper arbejder eleverne med at analysere og sammenligne 'Bænken's brug af fakta- og fiktionskoder. Inden den opfølgende diskussion i plenum læser eleverne et uddrag af Max Kestners artikel (se link under 'Links og litteratur') med fokus på dokumentarfilms forhold til virkeligheden.

Foto: Magic Hour Films