Om filmen
Filmen tager udgangspunkt i den autentiske historie om en mand, der i 1402 påstod, at han var Margretes afdøde søn Oluf. Mandens påstand blev afvist, og han blev brændt på bålet.
Da instruktør Charlotte Sieling læste om ”den falske Oluf”, blev hun betaget af historien og kunne se paralleller til nutiden i forhold til EU/Brexit, MeToo og kvinders balance mellem rollerne som ledere og mødre. Filmens historiske ramme er dermed skabt som et spejl på nutidens samfund.
I undervisningsmæssig sammenhæng er filmens vinkling og temaer interessante i forhold til historiebrug og problemstillinger i faget historie – evt. i et tværfagligt samarbejde med kristendom og samfundsfag. I dansk kan man arbejde med generel værk- og filmanalyse, herunder dramaturgi og filmiske virkemidler.
Filmens credits
Titel: Margrete den Første
Produktionsland og -år: Danmark, 2021
Instruktion: Charlotte Sieling
Længde: 120 min.
Distribution: SF Studios
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her
Medvirkende:
Dronning Margrete: Trine Dyrholm
Erik af Pommern: Morten Hee Andersen
Oluf: Jakob Oftebro
Biskop Peder: Søren Malling
Jens Due: Thomas W. Gabrielsson
Johan Sparre: Magnus Krepper
Asle Jonsson: Bjørn Floberg
Før I ser filmen
Før eleverne ser filmen, er det en fordel, at de i historie har fået kendskab til begreberne historiebrug og historiske problemstillinger. De skal desuden have læst pressematerialet, der gennemgår filmskabernes tanker og den historiske baggrund for handlingen. Her er det vigtigt, at de lægger mærke til, at filmen i høj grad også handler om nutiden, samt at den historiske Margrete som tiårig blev giftet bort som led i en politisk alliance.
I forhold til den historiske baggrund skal de vide, at:
- Hængning var den laveste form for henrettelse. Det var, fordi man ikke fik en begravelse, men i stedet blev hængende i galgen og ædt af dyr. Når en person blev brændt, mente man, at vedkommendes synder blev renset væk.
- Konger underskrev med deres segl – et personligt stempel, som de passede godt på, og som fulgte dem i graven.
- De nordiske lande havde i 1400-tallet hver deres rigsråd, der bestod af personer fra adelen og kirken. De regerede sammen med kongen, der ikke kunne bestemme selv. Rigsrådet var altså en forsamling af personer, og samtidig var "rigsråd" også en titel for et medlem af denne forsamling, fx den svenske rigsråd Sparre.
Danskfagligt skal eleverne kende til tre-akter-modellen, berettermodellen og grundlæggende filmiske virkemidler, før de ser filmen.
På elevarkene til dansk og historie er der punkter, som eleverne skal være opmærksomme på, mens de ser filmen.
Handlingsreferat
I 1402 har dronning Margrete sammen med sin adoptivsøn Erik af Pommern samlet Norden i Kalmarunionen. For at styrke unionen mod Den Tyske Orden vil hun lade Erik gifte sig med den mindreårige engelske prinsesse Phillipa. Hun ønsker også en fælles unionshær, hvilket rigsråderne Sparre (Sverige), Jonsson (Norge) og Due (Danmark) modvilligt går med til.
Der bliver uden resultat indledt ægteskabsforhandlinger med det engelske kongehus’ repræsentant Bourcier. Under festlighederne i forbindelse med besøget er den tyske gesandt Raberlin til stede, og undervejs dukker den norske rigsråd Jonsson op. Han har fundet en mand, der påstår, at han er Margretes søn Oluf, der døde 15 år tidligere. Margrete og biskop Peder, dronningens nære ven og højre hånd, anser det for et komplot fra Raberlin og Den Tyske Ordens side. Margrete indleder en offentlig retssag for at fastslå mandens identitet.
Retssagen giver splittelse i rigsrådene og rejser tvivl om, hvorvidt Erik er Kalmarunionens rette konge. Den engelske repræsentant Bourcier vil derfor forlade Danmark uden en aftale om ægteskab, men Margrete bestikker ham til at blive. Hun sender sørøveren Roar og adelsmanden Jakob sydpå for at undersøge, hvor den tyske gesandt Raberlin er rejst hen.
Ansporet af den svenske rigsråd Sparre indleder Erik selv forhandlinger med Bourcier, men bliver standset af Margrete. Under et retsmøde nynner Oluf en vuggevise for Margrete, som erkender, at han er hendes søn. Hun konfronterer biskop Peder, der indrømmer, at han forsøgte at lade Oluf dræbe, da kun det norske rigsråd ville godkende ham som konge.
Ved et nyt retsmøde sværger Margrete, at Oluf er hendes søn, men bliver afvist af den danske rigsråd Due og biskop Peder. Erik tvinger Margrete til at træde tilbage og dømmer Oluf til døden. Da hun vil hjælpe Oluf med at flygte, møder hun sørøveren Roar og adelsmanden Jakob, der har opdaget, at den svenske rigsråd Sparre har forrådt unionen ved at give Den Tyske Ordens hær planer over unionens forsvar. Biskop Peder får Margrete til at forstå, at Erik ikke vil have tillid til hende, så længe Oluf lever. Hun forråder derfor Oluf, der bliver brændt på bålet sammen med sagsakterne.
Fælles mål
I arbejdet med materialet kan eleverne arbejde frem mod nedenstående mål i dansk og historie:
Dansk
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver
- Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)
- Eleven kan udføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
Historie
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte (færdighedsmål)
- Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv (vidensmål)
Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.
- Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger
Elevarkerne til henholdsvis dansk og historie er indledt med identiske referatopgaver for at sikre, at eleverne har forstået filmens handling. Derefter følger fokusområderne fra lærervejledningen og til slut evalueringsopgaver, hvor eleverne skal bruge deres nye viden.
Bemærk, at en del af opgaverne om historiebrug også kan bruges som fortolkningsopgaver i dansk.
Fag og temaer
Ud over nedenstående temaer er filmen også velegnet til et tværfagligt samarbejde mellem historie, kristendomskundskab og samfundsfag med fokus på at formulere problemstillinger, som de tre fag har til fælles (se afsnittet om dette nederst). Her kunne man arbejde med fagbegrebet (kristendomskundskab) eller overgreb (samfundsfag).
Historiebrug og kønsroller
Historie, evt. dansk
Filmens historiske ramme bruges i høj grad til at fortælle noget om verden i dag i forhold til kønsroller, kvinder i lederstillinger, #MeToo og EU/Brexit. I pressematerialet til filmen uddyber instruktør Charlotte Sieling og manusforfatter Jesper Fink, hvordan de har set historien om Margrete og Kalmarunionen som en parallel til i dag.
Historiebrugen er tydelig i en række scener, hvor der er meget direkte henvisninger til ovenstående emner. I nogle af scenerne bruger Margrete også etik eller argumenter, der afspejler nutidens humanistiske holdninger og demokratiske samfundsopbygning. Historisk set er de ikke alle troværdige i 1400-tallets Europa, hvor samfundet i høj grad byggede på magt, krigserobringer og hierarki.
Mænd, kvinder og magt
Mændene i filmen er fremstillet som grådige, liderlige og magtbegærlige mandfolk, der ikke skyer nogen midler for at opnå magt og rigdom. En klar kommentar til den nutidige debat om ledende mænds magtmisbrug og overgreb – både generelt og i forhold til kvinder:
I filmens begyndelse ser vi Margretes far, Valdemar Atterdag, vaske sine blodige hænder efter Slaget ved Visby i 1361. Hun tager hans ring – symbolet på kongemagten – op af vaskefadet. Kongen bærer hende derefter gennem slagmarken, hvor hans soldater kynisk dræber de sårede bønder, man har kæmpet imod. Scenen viser, at den magt, som Margrete arver efter Valdemar, er bygget på drab og krig.
Biskoppen Peder har beordret Oluf slået ihjel, så man kunne danne unionen og få Margrete til magten. I filmen tager Peder hendes hånd flere gange, og på den måde bliver det antydet, at han er forelsket i hende. Han minder hende desuden om, at hun er blevet regent ved hjælp af hans indflydelse og penge. Kvinder kan med andre ord kun komme til magten ved hjælp af mænd. En parallel til i dag, hvor manglen på kvinder i bestyrelser og ledende stillinger ofte er til debat.
Den svenske rigsråd Sparre vil forråde unionen for egen vindings skyld, og den danske rigsråd Due følger Erik, fordi han derved opnår mest magt.
Rollen som mor
Margrete er nødt til at vælge mellem Kalmarunionen og sønnen Oluf. Hendes dilemma i valget mellem rollen som mor og dronning er filmens helt centrale omdrejningspunkt. En parallel til kvinder i dag, der kan være nødt til at vælge imellem en karriere og at være mor for deres børn – eller i det hele taget at få børn.
Den danske rigsråd Due håner Margrete som ”en mor, der ikke engang kan genkende sit eget barn”, hvortil hun svarer: ”Jeg havde én søn,” og henviser til, at Due ikke selv kan genkende ”alle de horeunger,” han har ”spredt i norden”.
Da Oluf skal brændes på bålet, siger han: ”Du var ikke stærk nok” til Margrete. Hun svarer: ”Jeg var alt for stærk”. I sin stræben efter unionens magt og fællesskab har hun opført sig som en mand og på den måde været ”for stærk”. Hun har ofret sin søn og i stedet valgt karriere og magt.
MeToo, samtykke og arrangerede ægteskaber
Da Margrete redder Astrid fra sørøveren Roar, minder hun ham om, at der er ”kvindefred” i unionen: Voldtægt er forbudt, og straffen er hængning. Dette er historisk korrekt – med 'Dronning Margretes fred' i 1396 blev der indført kvindefred i Kalmarunionen – dog var straffen fredløshed og ikke hængning.
Margrete forlader derefter Roar med ordene: ”Prøv at se, om du kan finde en kvinde, der vil af egen fri vilje. Det skulle være virkelig ophidsende”. På den måde bliver den historiske ramme brugt som en kommentar i nutidens samtykkedebat.
Scenen står i kontrast til, at Margrete uden skrupler vil arrangere ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa, som stadig er et barn. Paradokset understreger det valg, hun senere kommer til at stå i, da hun skal vælge mellem sin egen søn og unionens beståen. For den større sag må hun bringe personlige ofre – som alle andre kvinder af kongelig slægt.
Da Erik under retssagen afsætter Margrete, kysser han hende hårdt på munden og demonstrerer på den måde, at han har magten over hende og unionen.
Slutshaming
Under festen taler Margrete med det engelske kongehus’ repræsentant Bourcier. Han foreslår, at de skal tilbringe natten sammen, men hun afviser med henvisning til, at alle dagen efter vil betragte hende som en hore eller en ”heks, der kopulerer med Djævelen selv”. Dette er en direkte parallel til nutidens ”slutshaming”, hvor kvinder bliver hængt ud pga. deres påklædning eller seksuelle aktiviteter.
EU's indre splittelse, Brexit og diplomati
I den første scene, hvor landenes rigsråd er samlet med Margrete, understreger hun vigtigheden af fællesskab og et hærsamarbejde for fredens skyld. Hun bruger argumentet: ”Der er ingen, der vinder på en krig,” og tager afstand fra dens ”brutalitet og ødelæggelser”. Den norske rigsråd Jonsson er skeptisk, men tiltræder sammen med de øvrige aftalen for ”freden” og ”unionen”.
Historiske problemstillinger
Historie, evt. samfundsfag og kristendomskundskab
Filmen rummer en række problemstillinger, som enten er centrale i handlingen eller er en del af det samlede samtidsbillede:
Hvordan løser vi konflikter?
Margrete forsøger at skabe fred ved at danne en (fredsbevarende) unionshær, skabe alliancer (med England og Kalmarunionen) og sørge for, at alle får mest muligt ud af aftaler.
Hvordan får man magt og indflydelse?
Margrete har valgt diplomatiets vej til magten, mens biskop Peder og den svenske rigsråd Sparre forsøger at gøre det ved hjælp af vold og krig.
Hvad er vigtigst – den personlige frihed/lykke eller fællesskabets bedste?
Margrete er nødt til at ofre sin egen lykke for at redde Kalmarunionen. Både hun og prinsesse Phillipa bliver giftet bort i arrangerede ægteskaber i politiske spil.
Hvordan kan man finde balance mellem karriere og familie?
I nutidigt lys repræsenterer Margrete denne konflikt – hvordan kan man have en ledende stilling og samtidig passe på sin familie?
Hvordan sikrer man juridisk retfærdighed?
Retssagen mod Oluf er præget af, at den danske rigsråd Due, Erik og biskop Peder har andre interesser end retfærdighed. Der er ikke tale om en uafhængig domstol som i dag.
Hvordan skal man straffe forbrydelser?
Oluf bliver dømt til døden for at udgive sig for at være en anden.
Helliger midlet målet?
Biskop Peder forsøger at dræbe Oluf, fordi de øvrige lande i Kalmarunionen ikke vil godkende nordmanden som konge.
Opgaverne på elevarket til historie lægger op til, at eleverne kan gå fra det konkrete problem til det generelle problem. Dette er en indledende øvelse i at arbejde med problemstillinger, som det bliver beskrevet i faghæftet for historie, hvor en problemstilling fx ville være: ”Hvorfor valgte de nordiske lande at gå sammen i Kalmarunionen?”.
Filmfaglige vinkler
I dansk kan man, ud over de foreslåede filmiske analyser, også rent fagfagligt se på dilemmaer som slægt/individ eller fornuft/følelse i folkeeventyr og folkeviser, der stammer fra filmens historiske periode.
Filmiske virkemidler
Dansk
'Margrete den Første' er usædvanligt flot filmisk håndværk, og det er derfor oplagt at lade eleverne lave en analyse af de filmiske virkemidler i filmens klip herunder (se også 'Filmklip' til venstre i menuen). Herunder en kort oversigt med opmærksomhedspunkter.
Klip 3 – Den norske rigsråd Jonsson fortæller Margrete om Oluf
Dialogen bliver flydende via krydsklipning og indstillinger over-the-shoulder. Man føler sig på den måde til stede i samtalen. Den dæmpede lyssætning med levende lys skaber sammen med ildevarslende underlægningsmusik en dramatisk stemning. Det meste af scenen er skudt i halvnær, så personernes reaktioner er tydelige.
Klip 4 – Ballet
Vi ser flere indstillinger i halvtotal, der sammen med reallyd og underlægningsmusik viser tid og sted. Krydsklipning mellem Margrete i halvnær og flere personer i halvtotal set fra hendes subjektive synsvinkel viser, at hun opdager, at hoffet sladrer om Oluf. Da Bourcier direkte spørger, skifter filmens tempo til slowmotion, og reallyden skifter til en stresset effektlyd med brudstykker af samtalen, som Margrete opfatter i subjektiv lyd.
Klip 6 – Første retsmøde
Gennem hele scenen spiller ildevarslende og skurrende underlægningsmusik. De vigtigste personers følelser er tydeligt vist i halvnær og nær, mens tilhørerne er vist i halvtotal, så man får et situationsoverblik. Der bliver krydsklippet mellem flere personer, så man også opfatter, at den tyske gesandt Raberlin forsvinder, og at Margrete uden ord sætter adelsmanden Jakob til at skygge ham.
Klip 7 – Efter første retsmøde
Dialogen bliver flydende via krydsklipning og indstillinger over-the-shoulder. Der er flere indstillinger i halvnær, så personernes reaktioner er tydelige. Da biskop Peder taler om at sikre landet og unionen, er der flere indstillinger i supertotal, der viser det langstrakte landskab, så vi får en konkret fornemmelse af, hvad han taler om.
Dramaturgi
Dansk
Filmens opbygning følger tre-akter-modellen på følgende måde:
I første akt får vi etableret tid og miljø samt introduceret de grundlæggende konflikter om ydre fjender, Kalmarunionens indre splittelse og Margretes forsøg på at løse dette uden vold.
Første vendepunkt er den norske rigsråd Jonssons oplysning om, at Oluf er i live, og derpå Olufs ankomst. Margrete står pludselig i en ny situation, hvor unionens sammenhold er truet. Dette indleder anden akt.
Filmens midtpunkt falder under retssagen, hvor Oluf nynner en vuggevise, og Margrete indser, at han er hendes søn. Hun kan ikke vende tilbage til sit tidligere liv og er nødt til at handle – jævnfør berettermodellens point of no return.
Andet vendepunkt er sørøver Roar og adelsmanden Jakobs oplysninger om, at den svenske rigsråd Sparre har forrådt unionen og givet Den Tyske Orden planer om deres forsvar. Margrete er nu nødt til at opgive sin plan om Olufs flugt, så hun kan redde unionen.
I tredje akt får vi resolutionen, da Oluf bliver brændt på bålet. Denne akt er relativt kort sammenlignet med andre film.
Berettermodellen er ikke anvendelig til analyse af filmens handling, da det egentlige ”anslag” med Olufs ankomst kommer relativt sent (knap 20 minutter inde) og efter en del præsentation.
Elevarket i dansk lægger op til, at eleverne undersøger, hvilken af de to modeller der passer bedst til en analyse.
Bemærk, at scenerne med Astrid virker som en ufærdig del af en historie, hvor dele er klippet ud af den endelige udgave. Vi får et set-up om, at hun har været sammen med Den Tyske Orden, men ikke nogen forklaring eller noget pay off. Efter hendes nat med Erik forsvinder hun ud af handlingen.
Filmklip
Klip 1 – rigsrådsmøde om en fremtidig unionshær
Klip 2 – Margrete redder en ung kvinde fra sørøvere
Klip 3 – Den norske rigsråd Jonsson fortæller Margrete om Oluf
Klip 4 – Ballet
Klip 5 – Margrete afviser Bourciers tilnærmelser
Klip 6 – Første retsmøde
Klip 7 – Efter første retsmøde
Klip 8 – Erik fortæller, hvordan han fik sit navn
Links og litteratur
Filmens historiske baggrund
Aarhus Universitets side om Oluf og den falske Oluf:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oluf-konge-af-danmark-1376-1387-konge-af-norge-1380-1387/
Aarhus Universitets side om Margrete:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/margrethe-1-1353-1412/
Aarhus Universitets side om Erik af Pommern:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-af-pommern-ca-1382-1459/
Aarhus Universitets side om Kalmarunionen:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kalmarunionen-1397-1523/
Aarhus Universitets hæfte om senmiddelalderen og Kalmarunionen:
- https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/3-Senmiddelalderen.pdf
Wiki-side om rigshofmester Jens Due:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Due
Wiki-side om Roskilde-biskoppen Peder:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Jensen_Lodehat
Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Herunder analysemodeller
Tre-akter-modellen:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/tre-akter-modellen
Berettermodellen:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/berettermodellen
Historiebrug
EMU-artikel om historiebrug i undervisningen:
- https://emu.dk/grundskole/historie/historiebrug/historiebrug-i-historieundervisningen?b=t5-t12-t57
HistorieLabs side om historiebrug:
- https://historielab.dk/historiebrug/
Aarhus Universitets side om historiebrug:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/
Kvinder og karriere
Kristelig Dagblad-artikel om valget mellem karriere og familie:
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/kvinder-klandrer-hinanden-m%C3%A5den-prioritere-mellem-arbejde-og-familie-p%C3%A5
Om mangel på kvinder i lederstillinger:
- https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2019/september/danmark-har-bundplacering-na-r-det-gaelder-kvinder-i-lederjob
DR Nyheder om karrierekvinder, der skal forsvare deres valg:
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/karriere-kvinder-skal-forsvare-deres-familievalg-var-jeg-en-mand-havde-ingen-sat