Svaner kommer susende på den smukke blå himmel, men der er ikke meget sus over Rottos nyeste varietenummer, der foregår i et kasseret, trist og gråt gaskomfur. Den emsige rotte præsenterer nemlig et slapt show, der kun fører til fyråb fra publikum! Rotto drømmer dog stadig om det helt store nummer, der skal præsenteres i fætter Ejnars omrejsende tivoli.

Rotto får hurtigt andet at tænke på, da den giftelystne Doris og hendes to muskelbundter af et par fladpandede brødre dukker op. Rotto prøver at snakke sig ud ad den penible situation. Han ønsker bestemt ikke at binde sig og tager fluks benene på nakken og ender på taget af en togvogn. Foreløbig er Rotto i sikkerhed, men Doris er ikke til sinds at give op og fortsætter jagten langs togskinnerne sammen med brødrene.

Rotto suser af sted med kurs direkte mod Ejnars tivoli, men da skinnerne drejer væk fra tivoliet, havner han i stedet i en hønsegård med et æg i favnen. Straks anklages rotten af en dominerende gås for at ville stjæle ægget, men Rotto stikker den lodrette løgn, at det da er hans afkom! Pludselig udklækkes ægget, og "den grimme ælling" dukker frem og kalder Rotto for mor!

Rotto finder ikke situationen optimal og planlægger at flygte – vel at mærke uden den grimme unge, Grimme! Han graver i al hemmelighed en underjordisk gang, men da den er færdig, hører Rotto til sin store overraskelse, at Grimme, som han har sat til at optræde som afledningsmanøvre, fremkalder jubel! Rotto vælger derfor at tage Grimme med til fætter Ejnars tivoli. Grimme skal optræde som den grimmeste ælling i hele verden. Et freakshow, som simpelthen må være en guldgrube!

Årstiden skifter, og sneen daler ned. Rotto og Grimme må gemme sig, da en ræv dukker op med anden Freja mellem kæberne. De opfanger den endnu ikke døde ands bøn om hjælp, men Rotto vil kun hytte sit eget skind. Grimme træder imidlertid i karakter og vil frelse den ulykkelige and, hvilket faktisk lykkes.

Foto: A. Film

En morgen får Rotto nærmest et chok. Grimme har i løbet af natten forandret sig og er blevet til en i særlig fæl grad pubertetsramt lemmedasker! Freja dukker atter op og slutter sig til det lille selskab. Det går op for hende, at Rotto kun er ude på at udnytte Grimmes uheldige udseende.

Da sneen smelter, blomsterne spirer, og svanerne igen flyver på den blå himmel, står selskabet pludselig foran målet: fætter Ejnars tivoli! Idyllen brister brat, da Doris og kompagni igen dukker op, men det bliver endnu værre, da også en ilter kat blander sig i løjerne! Katten er lige ved at sluge Rotto, da det går op for den, at rotten er dens fætter! Katten er nemlig ingen anden end tivoliejer Ejnar, og da Rotto udviser berettiget skepsis over for slægtskabet, svarer Ejnar kvikt, at de da begge har pels og to øjne – og i øvrigt er et par flotte fyre! Ejnar bærer en strømpe på højre hånd, som han lystigt samtaler med, og den driftige kat beder straks Rotto præsentere sit nummer på scenen.

Rotto har i mellemtiden fået skrupler og ønsker ikke, at Grimme skal udstilles til spot og spe, men denne insisterer – og har kæmpesucces! Men Grimme gennemskuer også Rottos oprindelige plan: Rotto har ikke bragt ham til Ejnars tivoli af kærlighed, men for at gøre ham til grin, så Rotto kan tjene penge!

Doris kommer igen anstigende og bortfører Grimme. Hun bringer ham tilbage til hønsegården, hvor han bastes og bindes. Doris’ plan er, at hun vil gafle Rotto, når han dukker op for at befri sin "søn". Iklædt cowboyhat og pistol ankommer Rotto da også ridende på Ejnar, men han tages til fange og må gå den tunge vej til "skafottet" foran hele Doris familie og indgå i den hellige ægtestand. Men nu kommer Grimme til undsætning. Han sprænger alle lænker og bur og kommer som den smukkeste svane flyvende og reder trådene ud. Det er lidt af en overraskelse for den smukke og romantisk anlagte svane, da det viser sig, at Doris slet ikke elsker Rotto, men bare vil gifte sig for ceremoniens og gavernes skyld! Disse statussymboler dropper hun dog øjeblikkeligt, da den smukke svane kalder Rotto for far. En ægtemand med en søn på slæb er ikke noget for Doris.  

En flok svaner dukker op for at tage Grimme med sig til den verden, hvori han bør færdes blandt ligemænd. Han tager afsked og flyver med sine artsfæller – men vender hurtigt tilbage til Rotto, Ejnar og Freja. For det er jo hos dem, han hører til, de er hans sande familie – og da der er betalt for præst og bryllup, erklærer Rotto, at det nu er tid til rigtigt at feste, mens Grimme og Freja snupper et smækkys!

Foto: A. Film

For at få styr på filmens handling og struktur vil det være en god idé at starte arbejdet med 'Den grimme ælling og mig' ved at inddele filmen i tre afsnit: en begyndelse, en midte og en slutning.

Filmen har en prolog, der præsenterer hovedpersonen og konflikten. Rotten Rotto drømmer om berømmelse med et unikt shownummer i sin fætter Ejnars tivoli, men hans mission har primært to forhindringer: Hans nummer med en modvillig orm er ikke særlig godt, endsige originalt, og hans tidligere kæreste Doris og hendes cementpander af et par muskelsvulmende brødre er konstant i hælene på ham. Så følger selve handlingen, hvor Rottos drøm om succes fører ham til en hønsegård, på en vinterrejse og endelig til målet: den store scene i fætter Ejnars tivoli. I slutningen samles alle tråde i hønsegården, hvor Rotto endelig og én gang for alle bliver fri for Doris og træder i karakter som en ordentlig rotte.

• Tegn en handlingslinje på tavlen, og angiv begyndelse, midte og slutning, hvor midten markant er den længste og også kan inddeles i tre afsnit: hønsegården, vinterrejsen og tivoliet.
• Snak i klassen om, hvad der sker på handlingslinjen. Markér, hvor der sker noget nyt og noget afgørende for Rotto. Hvornår møder han fx ællingen/svaneungen med det uheldige navn Grimme?
• Rotto har en mission. Han vil opnå noget. Hvad er det egentlig, Rotto ønsker at opnå? Hvad gør han for at nå sit mål? Hvordan udvikler hans mission sig? Hvad er Rotto for en person? Hvad tænker I på, når I hører navnet "Rotto" eller ordet "rotte"?

Foto: A. Film

Rotte subst. -n, -r, -rne
1. et stort brunt el. sort muselignende dyr med en lang, nøgen hale, som bl.a. lever i bebyggelser og kloaksystemer; er et skadedyr, der formerer sig meget hurtigt; hvide rotter bruges som forsøgsdyr; latinsk navn Rattus
* rotter på loftet: udtryk for at man ikke er rigtig klog – den familie har rotter på loftet
* rotterne forlader den synkende skude: udtryk for at der forestår et sammenbrud af en el. anden art, hvor hver vil redde sit
* en gammel rotte: en snedig el. erfaren person – han er en gammel rotte inden for sit fag
* være til rotterne: være ruineret el. udkørt – firmaet er helt til rotterne
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S, 2000)

Ordet "rotte" indgår også i for eksempel "rottehaler" og "rotteræs".

• Skriv alle de ord på tavlen, der falder jer ind, når I hører ordet "rotte". Hvor mange positive ord står der? Hvor mange negative?
• Find billeder af rotter i bøger eller på nettet og se, hvordan de ser ud og lever.
• Tegn en rotte i sine naturlige omgivelser. Hæng tegningerne op på opslagstavlen, og snak om de steder, hvor rotten lever. Tal også om dens udseende, og hvad det betyder for dens liv.
• Snak videre om, hvordan en rotte lever. Kender I eventyr eller fortællinger, hvor rotter optræder?
• Snak om rotternes funktion i eventyr og fortællinger. Hvad betyder det, hvis en figur kaldes for en rotte? Kender I nogle udtryk, hvor ordet "rotte" indgår?
• Og hvad med filmens "mig", rotten Rotto? Hvilke gode og dårlige egenskaber har Rotto? Hvordan lever han i byen? Hvordan udvikler han sig igennem historien? Hvordan ændrer han sig? Skriv for eksempel navnet "Rotto" på tavlen under hvert afsnit på handlingslinjen, og tilføj de ord, som passer på Rotto i netop det afsnit.
• Hvorfor tror I, at man har man valgt en rotte som hovedperson i 'Den grimme ælling og mig'?

En filmfortælling består af en række møder, hvor hovedkarakteren møder nogle personer, der får betydning for den mission, som hovedkarakteren er ude på – eller for hovedkarakterens udvikling som menneske (eller rotte). Alle møder fortæller i hvert fald noget om hovedkarakterens moralske habitus på det givne tidspunkt. Under Rottos mission har han en række møder med forskellige dyr, og Rottos mest afgørende møde er mødet med Grimme.

• Nævn nogle personer, som Rotto møder i filmen, og snak om, hvordan han opfører sig og reagerer, når han møder andre. Og snak især om Rottos møde med Grimme. Hvordan mødes de? Hvordan opfører Rotto sig? Og hvordan reagerer Grimme?
• Lav nogle små historier, som I fortæller i klassen. Historierne skal handle om en person (fx dig selv), der møder en grim ælling, og historierne skal klart inddeles i tre afsnit: en begyndelse, en midte og en slutning.

Foto: A. Film

'Den grimme ælling' fra 1844 er et af H.C. Andersens mest elskede eventyr, der ofte læses som hans egen livshistorie, nemlig historien om talentet, som uvægerligt blomstrer, selv om man kommer fra trange kår. Men det selvbiografiske stof er unægtelig svært at få øje på i 'Den grimme ælling og mig', og det er H.C. Andersens oprindelige eventyr egentlig også. Der er altså ikke tale om en filmatisering af 'Den grimme ælling', men om en historie, der helt går sine egne veje og har sin egen morale. Men alligevel spøger H.C. Andersen ikke kun i filmens titel, hvorfor det kan være en god idé at læse 'Den grimme ælling' i klassen. Her kan man med fordel vælge at benytte Hanne Lützens moderniserede gendigtning (Politikens Forlag A/S 2005).

De mest iøjnefaldende forskelle på eventyret og filmen er, at i eventyret er ællingen hovedkarakter og i lange perioder mutters alene i verden og må klare sig selv, mens "den grimme ælling" i filmen er en biperson og ikke et øjeblik alene. Og slutningerne i eventyr og film er mildest talt også forskellige. I H.C. Andersens eventyr er "den grimme ælling" blevet udstødt alle steder og vælger derfor naturligt at følge svanerne, der dukker op som en redningsplanke og samtidig forklarer grunden til udstødelsen. Ællingen var jo en svane og derfor aldeles anderledes end andegårdens snadrende væsner og bestemt for højere mål. I filmen flyver Grimme godt nok i første omgang med svanerne, men ombestemmer sig og vender tilbage til sin "familie", som han holder så meget af. Her lægger fortolkningen sig op ad Henrik Pontoppidans "replik" til H.C. Andersens 'Den grimme ælling', da han i novellen 'Ørneflugt' fra 1893 hævder, at en ørn, der er opdraget i en andegård, aldrig tør flyve højt, for ørneflugt er umulig, hvis du har vænnet dig til andegårdens lavt hængende og småtskårne tryghed.

• Snak i klassen om H.C. Andersens eventyr. Hvilke dyr og mennesker møder "den grimme ælling"? Hvordan behandler de ællingen? Hvordan reagerer "ællingen"? Hvorfor ender eventyret, som det gør?
• Snak videre i klassen om Grimme. Hvilke dyr møder Grimme? Hvordan behandler de Grimme? Hvorfor ender filmen, som den gør? Hvorfor vælger Grimme ikke at flyve med svanerne?
• Snak også om, hvad denne Grimme egentlig er for et væsen. Rotto ønsker succes, men hvad ønsker Grimme egentlig? Hvad er Grimmes mål i livet? Og hvordan opnår han det? Snak især om scenen i Ejnars tivoli, hvor Grimme skal optræde med sit dansenummer.
• Hvorfor får "ællingen" navnet Grimme? Tal om at være grim og at være anderledes. Hvad vil det sige at være grim?

Foto: A. Film

grim adj. –t, -me, -mere, -mest
1. som er ubehageligt for sanserne = SLEM, MODBYDELIG modsat SMUK * han er grim – hun fik en grim flænge – det ser grimt ud – en grim lyd – det lyder grimt – en grim lugt – det smager grimt * grimhed * tudegrim
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S, 2000)

smuk adj. –t, -ke, -kere, -kest
1. som er tiltalende at se el. høre på = SKØN, YNDIG * et smukt landskab – den smukkeste mand – smukke toner – smukke resultater – smukt vejr – det smukke køn – som det så smukt hedder – smukke, men indholdsløse ord
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S, 2000)

• Hvorfor synes hønsene og Rotto, at Grimme er grim?
• Hvornår er noget grimt? Og hvornår er noget det modsatte, nemlig smukt?
• Snak om, at noget, som af nogle omfattes som grimt, kan være smukt for andre.
• Find nogle eksempler fra jeres hverdag. I kan for eksempel tale om tøj, billeder, bygninger og udseende.
• Hvad eller hvem bestemmer, hvad der er grimt eller smukt?
• Kan I blive enige om ti smukke ting? Og ti grimme ting?
• Tegn, hvordan Grimme udvikler sig fra æg til svane. Del papiret op i fire felter, og tegn ægget, lille Grimme, teenager Grimme og svanen, der slet ikke er så grim endda.
• Grimme vælger at blive hos sin "familie", men det er jo ikke hans "rigtige" familie. Hvad mener Grimme med ordet "familie"? Hvad betyder "familie" for ham? Hvad betyder det at være i familie med nogen? Hvad betyder "familie" for jer? Hvad laver man i en familie?

Grimmes "familie" ligner ikke hinanden. Der er tale om forskellige dyrearter, og rotten Rottos fætter er en kat! Doris’ brødre mener, at der nok er tale om adoption, men Ejnar har ingen problemer med slægtskabet. Både han og Rotto har pels og øjne – og ser i øvrigt godt ud. Altså er de fætre! Også selv om de er yderst forskellige! Med den definition er vi jo stort set alle i familie med hinanden, og derfor kan Ejnar da heller ikke nænne at spise Rotto.

• Tror I, at vi mennesker kan finde en lige så enkel definition og dermed undgå konflikter og krige?
• Snak i klassen om, hvad I har til fælles og om at være én stor familie, der ikke "spiser" hinanden.
• Snak også om at holde sammen og hjælpe hinanden, så mange konflikter kan undgås. Snak om jeres klasse som én stor familie, som har mange lighedspunkter, men som også består af forskellige personer. Ganske som Grimmes familie i 'Den grimme ælling og mig'.
• Hvis I skulle se jer selv som et dyr, hvilket dyr ville I så vælge? Lav et selvportræt, hvor I tegner jer selv som et dyr, og hvor I fremhæver de træk, som I synes er tydelige.

Foto: A. Film

Den computeranimerede film 'Den grimme ælling og mig' skaber sit helt eget univers med en række originale figurer. Universet er karakteriseret ved at være i "rottehøjde". Alt er betragtet fra den lille gnavers vinkel, og rotterne kan fx bruge affald og skrot som rekvisitter. Rottos første teaterscene er et komfur, han bruger en tændstikæske som tornyster, en af Doris’ brødre har en oprullet sardindåse på ryggen, og ormen Verner havner i en tequilaflaske. Sidstnævnte er en vittighed i sig selv, da der i tequilaflasker ofte kan være ilagt en orm.

• Gense filmens start (hvis I har den på dvd), og hold især øje med, hvordan affald og skrot bliver brugt af filmens figurer. Læg også mærke til størrelsesforholdene.
• Snak i klassen om, hvilke ting Rotto og de andre figurer bruger som hjælpemidler. Hvad er tingenes oprindelige funktion, og hvordan bruges de i filmen?
• Del klassen i grupper på fire-fem elever, og find så mange ting som muligt, der kunne genbruges i en rottes hverdag. Tegn tingene, eller skriv deres navne, og fortæl hinanden, hvad tingene skal bruges til i et rotteliv. Hvor store er tingene i forhold til rotten?

'Den grimme ælling og mig' er en fabel, hvor dyr agerer som mennesker og har menneskelige egenskaber.

fabel subst. –en (el. fablen), fabler, fablerne
1. en kort fortælling med belærende el. moraliserende formål; personerne er som regel dyr el. planter, som er tillagt en fast karakteregenskab, fx det dumme æsel el. den snedige ræv.
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S, 2000)

• Snak i klassen om dyrene i filmen. Nævn deres menneskelige træk. Hvad slags ”mennesker” er de? Hvordan udnyttes karaktertrækkene i filmen? Hvad er filmens morale? Kan moralen koges ned til en enkelt sætning? I bekræftende fald kan I skrive sætningen på tavlen.
• Snak videre om andre fabler. Hvilke fabler kender I fra bøger og film? Hvordan er dyrene skildret? Hvilke menneskelige træk har de? Hvad handler fablerne om? Hvad er deres morale?
• Find evt. en fabel (fx på skolebiblioteket), og læs den i klassen.

Foto: A. Film

Filmens instruktører bruger også træk fra en af Hollywoods klassiske genrer, nemlig westernfilmen, til at fortælle deres historie.

Westernfilmen er kendetegnet ved effektive og tydelige rekvisitter som fx store hatte, flammende revolvere og vrinskende heste. En af de ofte brugte klicheer i en western er den afsluttende duel mellem helt og skurke. Spændingen tilspidses, da helten er oppe mod en overlegen fjende, som han dog alligevel formår at uskadeliggøre med sine seksløbere.

• 'Den grimme ælling og mig' bruger mange af westerngenrens (eller på godt dansk: cowboyfilmens) klicheer, da Rotto til sidst skal befri Grimme fra Doris og hendes kumpaner. Gense scenen, og læg mærke til musikken og hvilket våben, Rotto betjener sig af. Og hvem er hans hest?
• Snak i klassen om, hvordan Rotto klarer sig som cowboyhelt. Hvordan ser han ud? Hvilke hjælpemidler har han? Hvorfor tror I, at instruktørerne skildrer scenen som en cowboyfilm?  
• Kender I nogle cowboyfilm, tegneseriehæfter eller bøger, hvor helten har et afsluttende opgør med skurkene?

I kan eventuelt også se andre film, der bygger på H.C. Andersens eventyr 'Den grimme ælling', og snakke om, hvordan de fortolker og visualiserer H.C. Andersens eventyr. Walt Disney har fx lavet hele to versioner, der forholder sig meget frit til forlægget. 'The Ugly Duckling' fra 1931 er en sort/hvid tegnefilm, hvor "den grimme ælling" redder sine søskende fra en tornado og bliver dagens helt i skysovs, mens 'The Ugly Duckling' fra 1939 er tættere på forlægget og fik en oscar for at være årets bedste tegnefilm. Begge film findes på dobbelt-DVD’en 'Walt Disney Treasures: Silly Symphonies'.

I anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag udgav Nordisk Film en række nyproducerede tegnefilm med forfatterens mest populære eventyr på en DVD-samling, hvor også 'Den grimme ælling' er med.

I 1981 morede tegnefilmsinstruktøren Jannik Hastrup sig med at gætte på, hvad der egentlig blev af "den grimme ælling", da den glad fløj med svanerne. Det blev til den morsomme og satiriske film 'Hvordan det videre gik den grimme ælling'.

Foto: A. Film