Filmens handling
Da mediemagnaten Charles Foster Kane dør, ene og forladt på sit fabelagtige slot Xanadu, beslutter en journalist at finde sandheden om hans liv. Kanes sidste ord var "Rosebud", og journalisten mener, at dette ord rummer en betydning, der er nøglen til at forstå Kanes liv. Journalisten opsøger nu de mennesker, der kendte Kane, og gennem deres beretninger oprulles hans tilværelse.
Som dreng bliver Kane ved et tilfælde arving til en enorm formue, og hans mor beslutter at overlade forældremyndigheden til bankmanden Thatcher, der vil forestå hans opdragelse og varetage hans formue indtil Kanes 25. år. Som voksen opbygger Kane et medieimperium baseret på avisen "The Inquirer". Han starter en lovende politisk karriere, der imidlertid bliver ødelagt, da det afsløres, at han ved siden af sit ægteskab med præsidentens datter har en affære med en sangerinde.
På trods af at journalisten taler med alle, der var tæt på Kane, er der ingen, der kan fortælle ham, hvem eller hvad "Rosebud" er, og han opgiver til slut tanken om, at et enkelt ord kan rumme nøglen til et helt liv. Historien om Charles Foster Kane er tilsyneladende ikke længere, og hans mange efterladte ejendele skal enten sælges eller brændes. Blandt flammernes bytte er bl.a. en kælk, som Charles blev tvunget til at efterlade den dag, hans mor overlod ham i bankens og Thatchers varetægt. I filmens sidste indstilling ser vi, som kælken fortæres af flammerne, at dens navn er "Rosebud".
Om filmen
Orson Welles (1915-85) startede som teaterskuespiller og -instruktør, men det var som radiodramatiker, han slog sit navn fast i den amerikanske offentlighed. I oktober 1938 opførte han en pseudodokumentarisk version af H.G. Wells' science fiction-roman 'Klodernes kamp' og spredte panik blandt sine landsmænd, der virkelig troede, at USA var under angreb af rumvæsner. Stykkets enorme effekt etablerede med ét slag Welles som en innovativ dramatiker, og vejen var dermed banet til Hollywood. 'Den store mand' var Welles' debut som instruktør, og i en alder af bare 25 år skabte han den film, der mere end nogen anden kom til at forme moderne amerikansk film.
Ifølge Welles' selvskabte mytologi var hans eneste forberedelse til at instruere, at han havde set John Fords 'Dilligencen' (1939) fyrre gange. Han undgik behændigt at nævne to tidligere kortfilm, han instruerede og spillede med i som ung! Der er ingen tvivl om, at Welles var inspireret af Fords evne til at skrue en filmisk fortælling sammen, men han importerede desuden stilistiske træk, der primært var blevet udviklet i europæisk film. Lidt forenklet kan man sige, at europæiske film lagde meget vægt på filmens udtryk, hvilket ofte resulterede i meget smukke og poetiske film, mens amerikanske film i højere grad fokuserede på at fortælle en historie.
Den store betydning, som 'Den store mand' har haft på moderne film, skyldes især, at Welles hér formåede at forene det bedste af de to verdener. Den ekspressive lyssætning, dybdefokus, kompositionen af scenen og det bevægelige kamera var stilistiske udtryk, som Welles hentede i europæisk film, men som han videreudviklede og fik til at arbejde sammen med amerikansk films stramme fortælletekniske økonomi, således at historien fik tilføjet en kunstnerisk dimension.
Blandt de mange stilistiske virkemidler, som Welles opdyrkede i arbejdet med 'Den store mand', fik især hans brug af dybdefokus en kolossal indflydelse på amerikansk film. Hidtil havde det været normen, at det kun var forgrunden, der var i fokus, hvilket skabte et fladt billede. I samarbejde med fotografen Gregg Toland, der tidligere havde arbejdet med dybdefokus, forfinede Welles teknikken og opnåede at både forgrund, mellemgrund og baggrund stod skarpt i billedet. Dette åbnede muligheden for i højere grad at komponere billedet og lade historien vokse ud af den enkelte indstilling fremfor hele tiden at klippe til en ny. Det blev således muligt at komprimere meget betydning i en enkelt indstilling, hvilket fx ses i scenen, hvor Charles' mor overdrager forældremyndigheden til Thatcher. Hele scenen foregår i én indstilling, hvor vi i forgrunden ser moderen underskrive papiret, faderen står magtesløs i mellemgrunden, mens vi ud gennem vinduet i baggrunden kan se Charles lege med sin kælk – uvidende om, at hans skæbne netop er blevet beseglet. På denne måde rummer en enkelt indstilling hele filmens tematik.
Tematisk former 'Den store mand' sig som en søgen efter livets mening – intet mindre! Filmen leger med mange forskellige synsvinkler, således at hver enkelt subjektive fortælling tegner en cirkel rundt om filmens centrale skikkelse: Charles Foster Kane. Selvom vi i næsten alle filmens scener har Kane i centrum, er det således hele tiden en anden end ham selv, der er fortælleren. Det eneste ord, han selv ytrer, er det gådefulde "rosebud", hvis betydning bliver filmens omdrejningspunkt.
For så vidt at filmen er en søgen efter sandhed, bliver journalisten Thompson filmens hovedperson, og det er hans søgen efter "rosebud", vi som tilskuere bliver en del af. Thompson er imidlertid ikke meget af en hovedperson. Vi ser fx aldrig hans ansigt, og han bliver dermed nærmest synonym med sit projekt og begæret efter at se sammenhængen i Kanes liv. Det er det samme begær, der driver os som tilskuere, når vi ser filmen, og på sin vis er det således tilskueren, der er hovedpersonen i filmen. Det er da også kun tilskueren, der til sidst ser, hvad "rosebud" virkelig er. Journalisten har dog netop dementeret, at et enkelt ord kan rumme sandheden om et liv, og Kane tager således sine hemmeligheder med sig i graven. Filmen står dermed tilbage som selve forsøget på at skabe mening og sammenhæng, et forsøg der både starter og slutter med en indstilling af et hegn med skiltet "Adgang forbudt" – sandheden om livets sammenhæng er forbudt område.
Filmen i undervisningen
- 'Den store mand' leder efter nøglen til Charles Foster Kanes liv. Diskutér Kanes skæbne. Diskutér betydningen af "Rosebud", både som det, der konkret mangler i Kanes liv, og som det der driver historien fremad.
- Da Welles påbegyndte arbejdet med filmen, var det hans ide, at den skulle hedde "American". Diskutér, hvordan man kan se filmen som et billede på USA. Diskutér herunder, hvilken rolle penge spiller i Kanes tilværelse.
- Diskutér måden, filmen er fortalt på. Vi hører en masse om Kane og hans gerninger, men vi hører aldrig fra ham selv, hvad han tænker eller føler. Diskutér den relation, der er mellem Kane og de personer, der fortæller om ham.
- 'Den store mand' demonstrerer, hvordan fx perspektiv og lyssætning fortæller os noget om relationen mellem personerne, psykologiske forhold o.l. Der er flere scener, som lægger op til en egentlig billedanalyse. Kig fx på scenen, hvor Susan sidder ved kaminen og lægger puslespil, mens Kane sidder i sin stol i den anden ende af rummet. Her fortæller kompositionen af billedet alt om personernes forhold.
Litteratur og links
'Den store mand' er en af filmhistoriens helt store klassikere, og der findes oceaner af læsemateriale om filmen.
- Filmens manuskript er udgivet i bogform (Herman J. Mankiewicz: Citizen Kane, Gyldendal 1989). Hér finder du desuden forslag til brug af filmen i undervisningen. Denne bog kan rekvireres gennem biblioteket.
- Websitet http://www.imdb.com/title/tt0033467/ har flere informationer om filmen og links til anmeldelser og analyser.
- På www.pbs.org/wgbh/amex/kane2/index.html kan man desuden læse om fejden mellem Welles og bladmagnaten William Randolph Hearst, der med rette så Citizen Kane som et lidet flatterende portræt af sig selv.