Dybdeskarphed
Et billede kan være skarpt eller uskarpt. Når både forgrund, mellemgrund og baggrund står skarpt, er der stor dybdeskarphed. Når kun en lille del af billedet står skarpt, er der lille dybdeskarphed.
Når fotografen arbejder med stor dybdeskarphed, står både forgrund, mellemgrund og baggrund helt klart tegnede. Så kan vi se, hvad der sker i alle niveauer af billedet. Når fotografen arbejder med lille dybdeskarphed, er kun en begrænset del af billedet i fokus, dvs. skarpt. Fotografen kan styre tilskuerens blik og opmærksomhed ved at sætte det i fokus, som vi skal lægge mærke til.
I første scene i kortfilmen 'Umoden' (eksempel 1) ser vi en indstilling med stor dybdeskarphed. Vi kan se alt i billedet klart – lige fra hegnet tæt ved os til husene i det fjerne. Fordi her bruges stor dybdeskarphed, får vi et klart indtryk af, hvad det er for et miljø, hovedpersonen Tisha (pigen i forgrunden) bor i. Indstillingen er en del af filmens anslag, hvor publikum har brug for at vide, hvem historien handler om, og hvor den foregår.
|
Eksempel 1 Stor dybdeskarphed |
I en senere scene i 'Umoden' (eksempel 2) ser vi en indstilling med lille dybdeskarphed. Her er kun hovedpersonen Tisha i fokus. I denne scene er det Tisha og hendes tanker og følelser, det handler om.
|
Eksempel 2 Lille dybdeskarphed |
Fokusskift
I kortfilmen 'Børneleg' ser vi et eksempel på lille dybdeskarphed og fokusskift fra forgrund til mellemgrund og baggrund. I begyndelsen af indstillingen er vores opmærksomhed rettet mod hovedpersonen og hans følelsesmæssige tilstand. Fokus afspejler, at han er optaget af, hvordan han selv har det. Så kommer han i tanker om sin søn, og billedets fokus skifter til det sted i den tomme gang, hvor han efterlod drengen. Vores og hovedpersonens fokus er nu rettet mod den tomme gang, dvs. den forsvundne dreng. Fokusskiftet bliver medfortællende og underbygger handlingen i scenen.
Eksempel 3: Fokusskift (fra 'Børneleg')