Drengen med cyklen Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

De belgiske instruktør-brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne har deres helt egen socialrealistiske stil, som er i familie med den britiske ”køkkenvask-realisme”. Med intenst registrerende kamera og uden dikkedarer eller forklaringer følger Dardenne-brødrene deres hovedpersoner, der ofte er marginaliserede og udstødte skikkelser i moderne bysamfund. Men til forskel fra flere af deres tidligere film er der lys for enden af tunnelen i 'Drengen med cyklen'. Vores unge hovedperson Cyril skal godt nok mange prøvelser igennem – men der er en mildhed over filmens slutning. Her er, trods alt, håb og løfte om et bedre liv.

I Dardenne-brødrenes gennembrudsværk 'La promesse' ('Løftet, 1996) var det de illegale bygningsarbejdere, i 'Rosetta' (1999) den desperate arbejdsløse pige, i 'Le fils' ('Sønnen', 2002) problemdrengen og hans lærer og i 'L'enfant' ('Barnet', 2005) det unge par, der sælger deres nyfødte barn. Både 'Rosetta' og 'Barnet' vandt Den Gyldne Palme i Cannes. Samtlige film, Dardenne-brødrene har lavet siden 1999, har deltaget i hovedkonkurrencen på Cannes-filmfestivalen. 'Drengen med cyklen' vandt Juryens Grand Prix i Cannes i 2011 og prisen for Bedste manuskript ved European Film Awards. Jérémie Rénier, der spiller faren i 'Drengen med cyklen', er en af Dardenne-brødrene yndlingsskuespillere og har centrale roller i både 'Løftet' og 'Barnet'.

Foto: Les Films du Fleuve

Handlingsreferat

Den 11-årige Cyril er desperat efter at finde sin far, der har anbragt ham på et børnehjem og derefter er forsvundet. Et spor er en cykel, som faren har købt til Cyril, og som Cyril mener, er blevet stjålet fra faren. Cyril møder tilfældigt Samantha, der driver en frisørsalon i det kvarter, faren senest har boet i. Hun finder Cyrils cykel, køber den tilbage til ham og giver ham lov til at bo hos sig i weekenden. Cyril bruger weekenderne på at lede efter sin far. En lokal drengegruppe driller ham, men Cyril er ikke bange for at slås for at holde på sin cykel. På benzintanken ser Cyril, at faren en måned tidligere har hængt en seddel op og sat sin motorcykel til salg – og en drengecykel! Samantha finder med politiets hjælp farens adresse. Cyril og Samantha opsøger faren, der arbejder på en restaurant, men han vil ikke have noget med Cyril at gøre.

Drengebandens leder lokker Cyril til at hjælpe sig med et overfald på en avissælger. Cyril lytter ikke til Samantha, der siger, at han skal holde sig fra banden. Cyril overfalder avissælgeren og hans søn med et baseballbat og stjæler deres penge. Cyril bliver efterfølgende truet af bandelederen til at holde mund om hans medvirken. Cyril prøver at give sin far de røvede penge, men faren afviser ham endnu en gang. Samantha tilgiver Cyril og tager ham med på politistationen. Avissælgeren tager imod Cyrils undskyldning, men avissælgerens søn bærer nag og overfalder Cyril, der falder ned fra et træ. Et øjeblik er avissælgeren og hans far bange for, at Cyril er død og planlægger, hvordan de skal slippe ud af situationen. Men Cyril vågner op og cykler selv derfra – hjem til Samantha, må vi formode.

Foto: Les Films du Fleuve

Faglige mål

Formålet med dette materiale er 1) at rette fokus på udsatte børn og unge og deres særlige udfordringer i tilværelsen, og 2) at analysere, hvordan der arbejdes med de filmiske virkemidler i 'Drengen med cyklen'.

Undervisningsmaterialet imødekommer bl.a. følgende krav i Fælles Mål:

  • For faget dansk: at inddrage analyse af film i undervisningen. Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. Samt forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler.
  • For faget fransk: at arbejde med ordforråd og sætningsopbygning, at deltage i samtale om nære emner og centrale pointer i lyd og (levende) billeder, at øve argumentation og at få indblik i fransk kulturhistorie. Opgaverne til fransk har fokus på den mundtlige kommunikation; der er forslag til paropgaver, gruppeopgaver og individuelle opgaver. Mange af spørgsmålene i det dansksprogede elevark kan med fordel også bruges i franskundervisningen, selv om de delvist besvares på dansk.
Foto: Les Films du Fleuve

Fag og temaer

Opklarende spørgsmål om filmen

Dardenne-brødrene er kendt for at arbejde med en særlig ordknap filmisk stil: De viser os en række begivenheder uden at komme med baggrundsforklaringer eller moraler. De arbejder ud fra devisen ”Show it, don’t tell it” og lader en hel del spørgsmål stå åbne. Vi får fx ikke svar på, hvorfor faren ikke kan magte eller har lyst til at være sammen med Cyril.

Efter I har set filmen, er det derfor en god idé at indlede arbejdet med en fælles snak om en række opklarende spørgsmål, fx:

Cyril møder Samantha tilfældigt og kort. Alligevel finder hun hans cykel, køber den tilbage og påtager sig det store ansvar som plejemor for Cyril i weekenden.

  • Hvilke grunde kan der være til, at Samantha gør så meget for en dreng, hun dårligt kender?

Cyrils far har anbragt Cyril på børnehjemmet og vil ikke have mere med ham at gøre.

  • Hvilke grunde kan der være til, at Cyrils far har taget den beslutning?

Personkarakteristik

Cyril er uden tvivl filmens hovedperson. Det er ham, man følger igennem hele filmen, og filmen formidler næsten udelukkende hans oplevelse af de ting, der sker. Han er gennem det meste af filmen stærkt drevet af sin længsel efter at finde og vinde sin far tilbage. Cyril indeholder meget stædighed, styrke og mod. Han er vant til at kæmpe for sin ret og det, han vil – fx tøver han ikke med at tage kampen op med den noget større dreng, der har taget hans cykel. Men Cyril er også fuld af uro, frustration og vrede, der hele tiden spænder ben for ham. Cyrils sammensatte psyke og personlighed fører ham bl.a. ud i destruktiv adfærd og konfrontationer med de voksne, der omgiver ham og giver ham urealistiske forventninger og drømme om mødet med faren. Cyrils uopfyldte behov for sin fars anerkendelse fører ham sammen med bandelederen og gør, at han først i ellevte time er i stand til at tage imod Samanthas ægte kærlighed og omsorg for ham.

Foto: Les Films du Fleuve

Udsatte børn

Cyril har ingen mor og er uden nogen forklaring blevet anbragt på et børnehjem af sin far. Det eneste mål, Cyril har, er at finde og vinde sin far tilbage.

Som mange andre børn, der er udsat for omsorgssvigt fra deres forældre, lyver Cyril over for sig selv og prøver hele tiden at forsvare faren og bortforklare hans handlinger, fx:

  • I begyndelsen af filmen forsøger børnehjemmets leder at få Cyril til at acceptere, at hans far er flyttet, men Cyril skynder sig at skifte emne og tale om noget andet – sin cykel.
  • Cyril nægter at tro på, at faren er flyttet. Han stikker af fra skolen og opsøger farens seneste lejlighed – og det er først, da han med egne øjne ser den tomme lejlighed, at han accepterer realiteterne.
  • Da Samantha køber hans cykel tilbage af en mand, der har købt den af Cyrils far, bortforklarer Cyril det med, at cyklen må være blevet stjålet fra faren.
  • Da bagerdamen synes, at det er mærkeligt, at en far ikke har sagt til sin søn, hvor han flytter hen, siger Cyril, at det har han også gjort, men at Cyril har glemt hvor.
  • Da faren ikke kommer til det aftalte mødested, nægter Cyril at erkende, at faren med overlæg bryder deres aftale.

Ifølge Danmarks Statistik har der i årene op til 2010 været et nogenlunde stabilt antal – ca. 15.000 – udsatte børn og unge anbragt årligt uden for hjemmet. I 2007 viste en særlig beregning, at hver tiende af de udsatte 15-17-årige havde en dom for kriminalitet. Og hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var et tidligere udsat barn.

Filmfaglige vinkler

In medias res

'Drengen med cyklen' begynder in medias res – det er latin og betyder ”midt i tingene”. Det vil sige, at vi bliver kastet midt ind i handlingen lige fra begyndelsen. In medias res er oprindeligt et begreb fra litterær teori og stammer fra den romerske digter Horats værk 'Ars Poetica' (14 f.Kr).

Allerede under introteksterne til 'Drengen med cyklen' kan man på lydsiden høre legende børn. Deres stemmer er også baggrundslyd til filmens første billede: Cyril med et telefonrør i hånden. Vi aner ikke, hvor vi er, men kastets ind i handlingen uden nogen form for introduktion. I løbet af filmens første minutter kan vi via billedsiden og handlingen slutte os til, at vi er et sted med børn – en slags institution. Cyril vil have fat på sin far. En voksen prøver at tale ham fra det. De slås om telefonrøret. Cyril stikker af, bliver fanget af flere voksne. Vi er næsten ti minutter inde i filmen, før vi er nogenlunde sikre på, hvad der egentlig foregår.

Måden, denne film begynder midt i handlingen uden nogen forklaring, skaber en følelse af uro – og formidler dermed Cyrils sindstilstand til os tilskuere. Samtidig afspejler indledningens forholdsvis høje tempo styrken i hans målrettethed mod det, der driver ham: at finde sin far. Indledningen er ligeså ordknap og intens som Cyril.

Foto: Les Films du Fleuve

Håndholdt kamera

Det socialrealistiske tema om en udsat dreng understreges af det håndholdte kamera, der giver filmen et dokumentarisk præg. Man kan opdele kamerabevægelser i to grundformer: det faste (statiske) kamera og det håndholdte kamera.

'Drengen med cyklen' er hovedsagligt filmet med håndholdt kamera, som vi kender primært fra nyhedsudsendelser og dokumentarfilm. Denne type kameraføring er traditionelt forbundet med situationer, hvor fotografen dokumenterer virkelige hændelser og uforudsete situationer, der er præget af action og filmes i bevægelse. Når Dardenne-brødrene bruger håndholdt kamera i en fiktionsfilm, "låner" de af dokumentarfilmens kvaliteter: Kameraføringen giver os en fornemmelse af autenticitet og af at være i et improviseret nu. I 'Drengen med cyklen' følger kameraet Cyril minut for minut og understreger, at det er hans vinkel, vi oplever hændelserne fra. Det understøtter vores muligheder for at identificere os med Cyril og føle med ham.

Fortællestruktur

Selv om hændelserne i 'Drengen med cyklen' kan virke tilfældige, og selvom vi har en fornemmelse af, at alt kan ske, er fortællestrukturen i filmen på plads – blandt andet de tre hovedvendepunkter, der hver især lader filmen tage en ny drejning.

Det kan illustreres ved at tegne en tidslinje over filmen på tavlen. Linjen skal spænde over de 80 minutter, filmen varer.

  • Knap 20 minutter inde i filmen ligger det første vendepunkt, da Cyril modstræbende må erkende, at faren faktisk har solgt hans cykel.
  • Midt på linjen, 40 minutter inde i filmen, ligger ”point of no return” – øjeblikket, hvor der ikke er nogen vej tilbage for hovedpersonen. I dette tilfælde er det øjeblikket, hvor Cyril lader sig lokke af bandens leder, der kalder ham Pitbull og lader til at have respekt for ham.
  • Knap 60 minutter inde i filmen ligger det andet vendepunkt, hvor Cyril stikker Samantha med en saks og løber fra hende for at gennemføre overfald og røveri.

Links og litteratur

Om 'Drengen med cyklen'

Filmanmeldelse af filmen i Politiken

Kortfilm om udsatte børn og unge på FilmCentralen.dk (kræver abonnement)

(på fransk og engelsk, med danske eller franske/engelske undertekster)

'Skadet' ('Cabossés') – fransk kortfilm, der bl.a. tematiserer vold mod børn

'I vores blod' ('Dans nos veines') – fransk kortfilm om en ung fyr og hans kæreste, der bliver gravid

'En tier' ('Tenner') – engelsk kortfilm om en ung mand, der har svært ved at styre sin vrede

'Umoden' ('Premature') – amerikansk kortfilm om en teenagepige, der bliver gravid

Dvd-pakke med fokus på udsatte børn (mulighed for franske undertekster)

'Når det syge hersker' er en dvd med tre danske film, der viser, at det er muligt at komme videre på trods af en barndom præget af alkohol, svigt og psykisk sygdom.

Link til Biblioteket.dk, hvor 'Når det syge hersker' kan lånes:

Undervisningsmateriale fra Filminsituttet til Dardenne-brødrenes film 'Barnet'

  • 'Barnet' – UV-materiale fra DFI

Om filmanalyse

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på DR’s hjemmeside og på sitet Danskfag:

I Filminstituttets undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film' kan I læse om filmiske virkemidler, dramaturgi m.m.

FILM X’s 'Håndbog i filmiske virkemidler' kan downloades gratis her: