Viktor Hansen ser op til sin storebror Ole Kristian, som ikke alene kaldes OK, men som også er det. OK er lillebyens ishockey-helt, som suverænt holder målet rent. Hvis nogen spørger Viktor, hvad han vil være, når han bliver stor, svarer han altid, at han vil være OK, og selvom man selvfølgelig ikke kan blive som sin bror, er det faktisk, hvad han ønsker.

Viktors bedste venner er Arnor og Roger. De vil være blodbrødre, men heldigt for Viktor, der ikke kan tåle at se blod, afbrydes ceremonien i ishockeyboksen, da den lille OK-fan Jonas kalder dem ud på tilskuerpladserne for at se, at OK – Jesus på isen – igen begår mirakler. Lige før Viktor med et glasskår skulle skære sig i fingeren, for at de tre musketerer kunne blande blod.

Drengene er ellers mest optagede af at danne et rockband, for så kan man score damer. Og piger betyder virkeligt noget på klassens lejrskole. Arnor ser en ny pige og er solgt til stanglakrids. Han og Viktor vil om natten besøge pigernes sovesal. Her bliver Viktor grebet på fersk gerning, da han falder ned fra en stige, der fører op til sovesalen. Den hjertensgode, men irriterende præst, Arne, er skuffet. Viktor græmmes, hånes af den overlegne Bård, trøstes af den søde Sissel, og storebror hjælper ham ved at fortælle, at han næppe er den første dreng, der har dummet sig på en lejrskoletur.

I det hele taget er OK en stor hjælp for lillebror. Hansen-brødrene står sammen, og da Viktor griber storebror i at snige sig ud om natten, fortæller OK ham lidt om kærlighedens mysterier. Der findes to slags damer. Der er de ligefremme og det dybe vand. Viktor må dog erkende, at han stadig mest er til mor.

Men Viktor lærer alligevel et og andet om kærligheden, da det går op for ham, at OK kommer sammen med Rogers søster Car, og det er problematisk, for hun har været kæreste med byens bisse Remi, der sammen med roden Vidar cruiser rundt i en amerikansk øse og tyranniserer alt og alle. Remi vil hævne sig på OK. Og selv er Viktor blevet forelsket i klassens søde pige Sissel.

Men der er noget galt. Der er noget, der forties hos familien Hansen. Der er hemmeligheder. Far er kirketjener og fjern, og mor har travlt med at passe hus og hjem, men Viktor finder ud af, at OK er alvorligt syg. Da han efter en ishockeykamp kommer på skadestuen med en harmløs flænge i armen, tager hospitalet blodprøver, og de viser, at OK har leukæmi. Det kommer også for dagens lys, at Hansen-brødrene kun er halvbrødre. OK's far er Onkel Reidar, som træner ishockey-holdet.

Alle disse store og alvorlige ting trænger kun langsomt gennem Viktors beskyttelsemekanismer. Han tror fuldt og fast på, at OK bliver rask, og hjælper sammen med Roger OK og Car til at stikke af fra Remi og Vidar. Det udvikler sig til en hæsblæsende biltur i Remis bil, selvom Remi viser sig som lidt af et skvat. Han tisser i bukserne af angst, da han er lige ved at blive kørt ned. Senere betror OK Viktor, at OK skal være far. Car er gravid.

Til en klassefest prøver klassens frække pige Wendy at få Viktor til at tungekysse, men han undslipper, og efter et slagsmål, hvor Arnor vild af jalousi slås med Bård, bliver Viktor, Roger og Arnor smidt ud. De benytter lejligheden til endelig at blive blodbrødre, selvom de efterhånden er lidt for gamle til den slags drengestreger. Dagen efter bliver Viktor inviteret på en cykeltur af Sissel, der belønner hans standhaftighed over for rivalinden med at give ham det eftertragtede første kys. Da han kommer hjem, er huset tomt. OK er død.

Da OK begraves, er alle ulykkelige. Car græder hjerteskærende. Hvad skal hun gøre? Viktor bringer hende sammen med mor, far og Onkel Reidar, og han er overbevist om, at Onkel Reidar vil bliver alle tiders bedstefar. Han forsones med sin far, der lover at tale mere med sin søn.

Viktor giver Jonas OK's ishockeyjakke, for det er ham, der skal være holdets nye målmand. Viktor har lært, at han skal være sig selv. I ishockeyboksen erkender han, at nogen gange er livet trods alt godt. For eksempel når han er sammen med Sissel.

Den gode historie er en fortælling, der gør os klogere og stærkere. Den giver indsigt og mod. Den får os til at forstå vores liv. Den får os til at forstå, hvad det vil sige at være et menneske. På godt og ondt.

Vi fortæller alle sammen historier hele tiden. Vi har lyst til at fortælle historier: Hør, hvad jeg oplevede på vej til skole …! I går besøgte jeg min mormor, og nu skal I bare høre …! Jeg er så glad eller ked ad det, fordi …! Vi fortæller vores liv som en historie for at forstå det og få styr på det. Vi er alle en historie. Vi er ikke kun et personnummer i kommunens kartotek. Vores liv er en historie med en begyndelse, et midterafsnit og en slutning. Det er en stor historie, men der er mange, meget mindre historier. Vi fortæller nemlig også vittigheder. For at grine, gøre nar ad eller for at holde en trist oplevelse eller tilstand ud. For eksempel kunne man lige efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 på nettet se en annonce om et såkaldt håndværkertilbud: To centralt beliggende bygninger tæt på skole og indkøbscenter til salg billigt, men der må påregnes en del reparationer! Nogle vil selvfølgelig finde sådan en vittighed upassende eller direkte anstødelig, men det er også en måde at bære det ubærlige på. Vi gør begivenheder til historier for at få dem på plads i sindet.

Nogle mennesker fortæller bedre end andre. Ved lejrbålene i sagatiden kunne drevne fortællere få folk til at gyse og rykke tættere på ildens lys og varme. På bondegårdene kom rejsende og fortalte historier og skrøner i køkkenet for et godt måltid mad og et krus øl. Vi har nemlig altid elsket gode historier, og i dag læser vi bøger og tegneserier, hører radio, ser tv, video og dvd. Og går i biografen. Hvem ønsker at misse en premiere på en film som 'Ringenes herre' (2001), der fortæller en urhistorie om det godes kamp mod det onde?

De gode fortællere kan gøre en historie levende. Selv en i virkeligheden kedelig hændelse kan de give liv, lugte, farver og spænding. Fortælleren har nemlig nogle redskaber, som han eller hun benytter sig af.

Fortælleren ved, at det er en god idé, at historien tager sit udgangspunkt den dag eller det øjeblik, hvor der sker noget særligt. Noget, der ændrer et eller flere menneskers liv. Fortælleren ved også, at historien skal deles op i afsnit eller akter, og at der skal ske en udvikling, som gerne må føre frem til en overraskende slutning. Fortælleren ved, at han eller hun skal bruge nogle rekvisitter undervejs. Nogle genstande, der kan skabe billeder og føre handlingen videre. Og det er ikke mindst vigtigt i en billedfortælling som film.

Man kan beskrive en god historie som en veltilrettelagt flodsejlads. Skipperen fortæller tydeligt og oplysende i starten, hvad rejsen går ud på, og så lader passagererne sig føre med strømmen ned ad hovedfloden for at opleve de lovede ting. Men undervejs snor floden sig, og man kan godt sejle ad et par gemte eller skjulte bifloder, men selvfølgelig samles bifloderne igen i hovedfloden. Når floden bugter sig, sker der noget ofte uventet, der giver rejsen et nyt og overraskende perspektiv. Og der kan pludselig opstå forhindringer, som kan forstyrre rejsen og måske ligefrem true med at få skibet til at kæntre. Forhindringerne skal overvindes, ellers går det helt galt. Både den spændende rejse og den gode historie kan således defineres som en begivenhed med nøje planlagte overraskelser. Moderfloden til alle historier har tre hovedfaser, tre akter: Indledning, midterafsnit og slutning. Og ved hvert akt snor floden sig, og passagererne driver i en ny og ofte overraskende retning.

• Fortæl en historie om en flodrejse, hvor der sker de særeste og mærkeligste – og måske farlige og uhyggelige – ting.

Den gode historie begynder den dag eller på det tidspunkt, hvor en forandring sættes ind. 'Glasskår' begynder netop en dag, hvor alting forandres.

"Det var her, det begyndte …" fortæller lille Viktor, da broderen spiller den fatale ishockeykamp, der fører til, at det konstateres, at OK har leukæmi. Viktor er filmens fortæller. Det er fra hans vinkel, at verden beskues, og han er den person, der i historien skal gennemgå en udvikling og nå til en erkendelse. Det er interessant, at 'Glasskår' i indledningen lægger alle kort på bordet. Viktor fortæller nemlig om ishockeykampen og OK's triumf: "Hvad vi ikke så, hvad ingen så, var, at der kun var ni måneder igen". Filmen fortæller altså fra starten, at OK skal dø. Det er det, som skal ske, og som filmens personer skal forholde sig til. Det er den direkte handling. Men filmen lægger også andre spor ud. Den gode historie vil nemlig altid have flere lag.

• Prøv at inddele filmen i tre akter. Du skal finde indledningen, midterafsnittet og slutningen. I indledningen præsenteres personer, miljø og konflikt. I midterafsnittet udvikles konflikten og afsluttes. Det er her, filmen for alvor er spændende, og vi som tilskuere er på. I slutningen afrundes handlingen, og der peges frem mod en eller flere nye historier. Der er ingen facitliste. Man kan godt have forskellige opfattelser af inddelingen i akter. Vi mener for eksempel, at første akt slutter og andet akt begynder, da Viktor og klassen tager på lejrskole.
• Hvor synes du, at andet akt slutter og tredje begynder? Er I enige? Prøv at snakke om de forskellige inddelinger af filmen. Find en fælles aktinddeling, som I alle synes virker rigtig.
• Hvad sker der i første akt? Hvem er personerne? Hvor foregår historien? Hvad er hovedkonflikten? Hvilke andre konflikter er der? Hvor meget ved vi efter første akt?
• Hvad sker der i andet akt? Hvad får vi at vide om personerne? Hvordan løses konflikterne?
• Hvad sker der i tredje akt? Hvad fortæller slutningen?

Filmen præsenterer i starten en kæmpe storebror. OK i sit es på skøjtebanen. Og så er der faktisk endnu en begyndelse. En flaske knuses. Tre drenge skal blande blod og blive blodbrødre, og det viser sig, at brødrene Hansens blod ikke er så tykt som antaget. De er "kun" halvbrødre, og OK lider af blodkræft.

• Filmen hedder 'Glasskår'. Hvad kan "glasskår" betyde? Er det en god titel? Snak om, hvorfor den hedder det.
• Den lille OK-fan, Jonas, kalder OK for Jesus på isen. Det kan være en direkte nøgle til forståelsen af OK's funktion for mennesker og samfund. Se på billedet af Viktor og OK øverst på denne side, og beskriv det. Hvilken situation er drengene i? Hvordan er de placeret i forhold til hinanden og maleriet på væggen? Maleriet på væggen forestiller netop Jesus. Kan man sige, at OK er en Jesus-figur?

Kirken betyder meget i det lille samfund, hvor alle kender alle. Præsten har en central rolle, og Viktors far er kirketjener, så kirken fylder også meget i Viktors og OK's hjem.

• Der bliver brugt flere religiøse billeder i filmen. Viktors far er kirketjener, og der er en præst, som siger, at Viktor er den fremtidige kirketjener. Snak om, hvad religionen betyder for det lille samfund. Har religion samme betydning i Danmark?
• Kan du nævne nogle gode sider og nogle dårlige sider ved at bo i et lille samfund? Hvorfor fortæller far og mor for eksempel ikke, at Viktor og OK "kun" er halvbrødre? Skyldes fortielsen udelukkende det lille samfund?
• Farverne i en film har ofte symbolsk betydning. For eksempel kan rød betyde kærlighed, fare eller blod. Hvilke farver er der i denne film, og hvad tror du, de betyder? Hvilken betydning har drengenes tøj? Hvilke genstande (rekvisitter) er der i billedet af Viktor og OK? Hvad betyder bolden?
• Hvilke rekvisitter er de gennemgående i filmen? Hvad betyder de?

Viktor ser op til sin bror. Han vil være ok som OK. Men man kan ikke være et andet menneske. Man skal være sig selv. Man skal finde ud af, hvem man selv er, og hvad man selv vil. Dette er Viktors mission, selvom han ikke selv ved det i starten. Hans far er fjern og ikke til megen hjælp.

• Hvem tager i stedet faderens rolle og hjælper Viktor? Det gør OK. Hvilke råd giver OK sin lillebror? Er OK's "faderlige" råd til Viktor gode?
• Også andre hjælper Viktor. Fortæl, hvordan de forskellige personer hjælper ham. Hvornår finder han for alvor selv ud af, hvem han er?

I den gode filmhistorie er hovedpersonen vigtig. Det er vigtigt, at vi lærer ham eller hende at kende – ligesom det er vigtigt at kende den verden, som hovedpersonen lever i. Ellers mister vi interessen. Og er der for mange personer, kan det være svært at holde rede på dem. Det er derfor også vigtigt at begrænse antallet af personer og at give dem nogle særlige kendetegn og egenskaber.

• Skriv navnet Viktor i dit hæfte. Viktor er planeten i centrum – prøv at skrive alle satellitterne, de andre personers navne omkring ham. Skriv i stikord, hvordan de er. Hvordan hører de sammen med Viktor, og hvordan hører de sammen indbyrdes?
• Prøv at lave et rollespil, hvor du og dine kammerater vælger at være en person i Viktors liv. Fortæl om jer selv (personen) og jeres (personens) forhold til Viktor.
• Hver person har sin egen historie. Hvordan er hver person i starten? Hvordan er de i slutningen? Hvad er der sket med dem i løbet af filmen? Hvad har de opnået?

Se på dette billede af Arnor, Roger og Viktor, filmens tre musketerer:

Stillfoto: SF Norge A/S

• Hvordan er de hver for sig, og hvordan er deres familier? Hvordan er de sammen? Hvem er deres fælles venner, og hvem er deres fjender? Hvad drømmer de om? Er et venskab mellem drenge sådan, som filmen skildrer?
• Er piger venner på samme måde? Hvordan tror du, at det vil gå de tre venner i fremtiden? Hvilke personers fremtid kunne det være interessant at følge i en ny film? Fortæl for eksempel, hvordan Viktor og Remi er om to år. Eller hvordan er de andre personer?

OK fortæller Viktor, at der findes to slags damer – de ligefremme og de, der er som dybt vand. Filmen anslår et kvindesyn og et kærlighedstema.

• Hvor mange i filmen er forelskede og i hvem? Skriv parrene ned. Både dem, der har været forelsket, dem, der er det, og dem, der bliver det i løbet af filmen.
• Hvordan går det med forelskelserne?
• På hospitalet spørger OK Viktor, om han synes, at Car er den ligefremme type eller det dybe vand. Hvad tror du, at det betyder? Hvad er forskellen på de to slags piger?
• Lav en liste over piger og kvinder i filmen. Hvilke piger er "ligefremme" og hvilke "det dybe vand".

Ofte vil der i en historie være flere bejlere til samme person, og der opstår nemt et trekantsdrama. 'Glasskår' består udelukkende af trekantsdramaer, der alle på forskellige niveauer fortæller om den svære kærlighed, hvor det ikke er sjovt at være taberen. Prøv at kigge nærmere på de forskellige trekantsforhold, der optræder i filmen.

Arnor, Bård og den nye pige:

• Da klassen synger velkomstsang på lejrskolen, præsenteres en ny pige. Fortæl, hvordan Arnor og Viktor reagerer. Kender du situationen? Eller er det bare sådan, man reagerer på film?
• Senere om aftenen vækker Arnor Viktor for at besøge pigernes sovesal. Viktor falder ned fra stigen og besvimer og ved derfor ikke, hvad der sker, og derfor ved vi det heller ikke. Men noget sker der, for senere i filmen kommer Arnor i voldsomt slagsmål. Hvorfor tror du, at Arnor kommer op at slås med Bård?

Viktor, Sissel og Wendy:

• I bussen på vej til lejrskolen sidder to piger sammen. Det viser sig at være Sissel og Wendy. Hvornår opdager vi, at Viktor og Sissel muligvis skal danne par? Hvordan udvikles deres forhold? Hvorfor vil Wendy kysse med Viktor? Tror du, at Wendy ved, at Sissel også er interesseret i Viktor?

OK, Car og Remi:

• OK sniger sig ud om aftenen for at tage på damebesøg. Hvornår går det op for Viktor, hvem broderen er kæreste med? Fortæl om OK og Car. Hvornår starter de med at være kærester? Hvorfor er Remi efter OK?

Far, mor og onkel Reidar:

• Onkel Reidar er far til OK, og mor er siden blevet gift med Viktors far. Der er tale om et trekantsdrama. Synes du, at det er endt lykkeligt? Snak om de tre personer. Hvordan er de? Og hvordan handler de?
• Synes du, at filmens forskellige personer vælger de rette partnere? Hvem synes du, at det er synd for? Hvad skal de gøre? Hvordan skal de klare sig?

Instruktøren (og manuskriptforfatteren) har valgt Viktor som omdrejningspunkt. Og det er et valg, for man kunne naturligvis også have valgt andre personer, for alle mennesker har en historie, som er værd at fortælle.

• Filmen er set fra en drengs synsvinkel, og det er en mandlig instruktør, der har lavet filmen. Man kunne stille spørgsmålet, om der også findes to slags drenge. Kan man også inddele drenge i de ligefremme og de dybe? Eller er der andre muligheder?
• Skriv en liste over drengene/mændene og fortæl, om de er ligefremme, dybe eller noget helt tredje. Prøv at skifte synsvinkel.
• Prøv at fortæl hele historien, som for eksempel Car eller en af de andre piger ville fortælle den.