Madison midt imellem Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Pædagogisk ramme for arbejdet med filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles Mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Madison på 12 år er en pige, men siger selv, at hun tæller som en af drengene i klassen. Madison spiller basket på “drengeholdet”. Men nu hvor hun er blevet ældre, synes hendes træner, det er vigtigt, at hun også begynder spille med pigerne. Det skaber en indre konflikt hos Madison, for vil hun overhovedet passe ind i pigernes fællesskab?

Filmen fortæller fra Madisons synsvinkel om, hvordan det føles at bryde med de dominerende normer for køn. Den viser også, hvilke problematikker der kan opstå, når man, som Madison, insisterer på at være sig selv i et kønnet samfund. Filmens virkemidler gør, at man kommer helt ind under huden på Madison. Muligheden for identifikation med Madison giver seeren forståelse for, hvordan det føles at være 12 år og normbryder. Filmens fokus på kønsidentitet og inklusion gør den velegnet til brug i både dansk og sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

Foto: Plus Pictures Aps

Filmens credits

Titel: 'Madison midt imellem'
Produktionsland og -år: Danmark, 2020
Instruktion: Ulla Søe
Længde: 35 min.
Distribution: Det Danske Filminstitut 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådets vurdering her

Pædagogisk ramme for arbejdet med filmen

Når du underviser om normer og køn, er det vigtigt at skabe en inkluderende atmosfære i klassen. Lav aftaler med eleverne om, hvordan I taler om hinanden og andre i undervisningen. For eksempel at I ikke bruger nedsættende ord om hverken hinanden eller personerne i den film, I skal arbejde med.

Gode råd

  • Undgå at definere noget som "normalt" eller "almindeligt".
  • Undgå at dele klassen op i "drengehold" og "pigehold", med mindre der er en god pædagogisk grund.
  • Tænk over, om dit sprog er med til at opretholde uhensigtsmæssige normer om køn, fx ved at gå ud fra, at alle elever er heteroseksuelle eller har heteroseksuelle forældre.

Konkrete eksempler

Tit siger man ... Sig i stedet ...
Hvad mener din mor og far om det? Hvad mener dine forældre om det?
Piger, I er jo så flittige Ida og Sofie, I er så gode til at koncentrere jer
Piger og drenge eller damer og herrer Venner, folkens, 6. b
Pigetøj, drengefarver, pigefodbold Tøj, farver, fodbold

Før I ser filmen

  • Introducer begrebet kønsidentitet for eleverne ved hjælpe af genderbreadfiguren. Illustrationen er lavet af Sam Killermann. Den viser, hvordan en persons kønsidentitet bl.a. er sammensat af det biologiske køn (det køn, du havde ved fødslen), kønsudtryk (hvordan du ser ud, klæder dig, opfører dig mv.) samt den seksuelle og følelsesmæssige orientering (hvem bliver du fysisk og følelsesmæssigt tiltrukket af). Pilene viser, at de fleste mennesker ikke er 100 % i den ene eller anden ende af skalaen, men et sted midtimellem. 
Illustration: https://www.itspronouncedmetrosexual.com/ 
  • Introducer eleverne for begreberne plot og præmis. Efter eleverne har set filmen, skal de undersøge, hvordan filmens plot og præmis hænger sammen. 
  • Bed eleverne lægge mærke til, hvem der taler i filmen, og hvordan lyden er skabt. Bed dem også lægge mærke til, hvem kameraet følger det meste af tiden.
Foto: Plus Pictures Aps

Handlingsreferat

Filmen følger Madison, der er 12 år og står over for nogle store omvæltninger i sit liv. Madison har altid været "en af drengene". Hun spiller på "drengeholdet" i basket, men træneren synes, at hun skal til at spille med pigerne. Madison er skeptisk over for trænerens forslag, men giver det alligevel et forsøg. Samtidig beslutter Madison sig for at søge ind på en eliteidrætsskole for at forfølge sit mål om at komme på basket-landsholdet. 

Madison udvikler sig i månederne, hvor hun begynder at træne med pigerne og langsomt vænner sig til at være en del af det nye hold. Hun bliver venner med Alma, der går lige så meget op i basket som hende selv. Og hun finder ud af, at hun kan finde venskab og fællesskab i begge kønsgrupper.

Sideløbende ser vi, hvordan Madison tackler de udfordringer der kan opstå, når man bryder med de dominerende normer for køn. Hun bader før de andre til svømmeundervisning og kommer med til drengenes fødselsdage.

Filmen slutter håbefuldt for Madison. Hun når sit mål om at blive 150 cm høj – en klar fordel, hvis man spiller basket på højt niveau og ender med at komme ind på drømmeskolen. 

Foto: Plus Pictures Aps

Fælles Mål

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

  • Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan undersøge fortællerpositioner (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål)
  • Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid (færdighedsmål)

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klasse

Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet
Kompetencemål: Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet.

  • Eleven kan analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke børn og unge (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om normer for køn og krop (vidensmål)

Fag og temaer

Identitetsdannelse og køn

Det primære tema i filmen handler om identitetsdannelse. Madison forklarer, hvordan hendes personlige stil og måde at udtrykke sig på (kønsudtryk) gør, at hun tæller som "en af drengene". Madison fortæller, at hun ikke har lyst til at være en dreng; hun vil bare gerne have lov at være sig selv. Dermed påpeger Madison selv, hvordan det nogle gange kan være svært at træde ud af de forventninger, der dominerer i forhold til køn.

Problematikken opstår, fordi det at være "dreng" og "pige" af de fleste opfattes som fastlåste kategorier, der ikke kan rykkes på. Madisons tvillingesøster, Laura, repræsenterer i filmen den typiske pige, der lever op til kønsnormerne. Laura indgår derfor selvfølgeligt i grupperingen af piger. Modsætningen mellem tvillingerne tydeliggør, hvordan Madison må kæmpe lidt mere end de fleste for at kunne være den, hun er. Hun føler ikke, at hun, som Laura, hører til i pigegruppen, men er jo heller ikke en dreng. 

Foto: Plus Pictures Aps

Kønsnormer og det kønnede samfund

Et mere indirekte tema, der er gennemgående i filmen, handler om kønsnormer og det kønnede samfund. Flere gange i filmen fortæller Madison om den risiko, der er forbundet med ikke at leve op til samfundets normer for, hvordan en pige skal være. Blandt andet når hun skal deltage i svømmeundervisning, og der ikke er mulighed for at klæde om og bade alene. Udfordringen bliver løst ved, at Madison får lov at bade før de andre børn – noget, Madison selv er glad for.

Men samtidig viser eksemplet, hvordan børn som Madison meget tydeligt kommer til at skille sig ud. Det sker, fordi mulighederne for omklædning følger en meget udbredt samfundsnorm om, at der kun findes to køn, og at det er naturligt for alle, der er født med kvindelige kønsorganer at bade sammen.

Madison bryder også med de dominerende kønsnormer for påklædning. Hun bryder sig ikke om kjoler og badedragter og køber derfor mest tøj fra "drengeafdelingen". Normer for køn er ikke naturgivne og har ændret sig meget gennem tiden. Men de fleste moderne forbrugere godtager det i dag som "naturligt", at drenge leger vilde lege med våben og biler, og at piger leger stillesiddende lege med dukker og perleplader, fordi vi lader os påvirke af butikkerne og reklamernes kønnede markedsføring. De fleste tøjbutikker er fx delt op i en lyserød "pigeafdeling" og en blå "drengeafdeling". Dermed er forbrugersamfundet medvirkende til at opdrage børn til, hvordan man er en "rigtig" dreng og en "rigtig" pige. 

Problemet med de snævre kønsnormer er, at mange (eller nærmere ingen) ikke passer fuldstændig ind i dem. Samtidig begrænser de, ikke bare børn som Madison, men alle børn, fordi de fra fødslen bliver påvirket af forventningerne om, hvordan man skal være som dreng og pige. For eksempel at drenge er modige og handlekraftige, og at piger er omsorgsfulde og rolige. Normerne kan desuden føre til fordomme og diskriminering af de personer, der ikke følger dem.

Foto: Plus Pictures Aps

Fællesskab og inklusion

Kønsidentitet bliver også en afgørende faktor for, hvordan Madison indgår i fællesskaber med andre børn. Forestillingen om, at der kun findes to modsatrettede køn, hvor man kan høre til i enten den ene eller anden kategori, gør, at Madison er blevet "en af drengene". Madison er en del af et stærkt fællesskab på drengenes baskethold, hvor hendes bedste ven Jamie også spiller. Men trygheden bliver sat på prøve, da Madisons baskettræner foreslår, at hun skal til at træne med pigerne. "Pigefællesskabet" tiltaler ikke Madison, og hun har ikke umiddelbart lyst til at skifte hold.

Heldigvis bliver Madison venner med Alma, der går lige så meget op i basket som hende selv. Så Madison finder ud af, at hun kan finde fællesskab og venskaber i begge grupper. Venskabet med Alma og Jamie, der udfoldes i slutningen af filmen, pointerer, at fælles interesser, personlighed og gensidig respekt i sidste ende betyder mere for at blive inkluderet og danne fællesskaber, end hvilken kønsidentitet man har.

Foto: Plus Pictures Aps

Filmfaglige vinkler

Plot og præmis

Filmens plot handler om en væsentlig fase af Madisons identitetsdannelse. 

  • Den centrale konflikt kredser om Madisons overvejelser om, hvilke fællesskaber hun hører til, og de problematikker, der opstår, når man ikke passer ind i de dominerende kønsnormer. 
  • Madison bliver mødt med anerkendelse og accept af sin omgangskreds. Men hun oplever alligevel at møde en væsentlig og gennemgående forhindring i forhold til at kunne udfolde sin identitet, nemlig samfundets dominerende normer for køn. Antagelsen om, at der kun findes to modsatrettede køn, og at Madison, fordi hun går klædt på en specifik måde, må være en dreng, bliver fx illustreret i scenen, hvor hun ser på caps med sin ven, Jamie, og ekspedienten tiltaler børnene med et "hey drenge …" 
  • De voksne omkring Madison hjælper hende med at navigere i den kønnede verden ved at bakke op om hendes ønsker og valg omkring sin kønsidentitet. Derudover hjælper det nye venskab med Alma Madison til at tro på, at hun kan være den, hun er, og stadig indgå i fællesskaber med både drenge og piger. 
  • Den primære konflikt omkring Madisons identitetsdannelse (og det at navigere i et kønnet samfund) bliver ikke fuldt ud forløst i filmen, da det er nogle komplicerede strukturer i samfundet, der skaber de problemfyldte kønsnormer, som Madison kæmper imod. Men i Madisons egen verden bliver hun mødt med forståelse og anerkendelse og får lov til at være den, hun er. 

Filmens præmis hænger tæt sammen med plottet og udtales af Madison selv i filmens slutning: "Jeg synes det er vigtigt, man kan være lige den, man gerne vil være. Så slapper man jo også meget af, i stedet for at man hele tiden skal tænke over, hvad andre synes om en." Madisons insisteren på at være sig selv, og budskabet om, hvor vigtigt det er at holde fast i sin egen identitet, understreger problematikken om kønsnormernes begrænsninger og bliver en hyldest til de mennesker, der som Madison tør at bryde med dem.

Foto: Plus Pictures Aps

Voiceover og klippetempo

Især to filmiske virkemidler understøtter filmens præmis eller budskab.

  • Især voiceoveren, hvor Madison fortæller om sine tanker og følelser, er væsentlig for filmen. Den giver et unikt indblik i Madisons følelsesliv og selvforståelse. Det, at Madison selv lægger stemme til filmen, skaber nærvær og identifikation med hende, som ikke ville være til stede, hvis man havde forestillet sig, at voiceoveren blev indtalt af en anden fortæller. Voiceoveren er med til at give historien om Madison en større dybde, fordi hun selv leverer sin egen personlige fortælling.
  • I voiceoveren fortæller Madison direkte om, hvordan hun har det. Filmen bruger desuden et lavt klippetempo til at fortælle mere indirekte om Madisons indre liv. Flere gange fokuserer kameraet på Madison i lange indstillinger. De lange indstillinger giver seeren mulighed for at observere Madisons mimik og kropsholdning og dermed leve sig ind i, hvad man ser. Det skaber en stor følelsesmæssig intensitet i filmen.
Foto: Plus Pictures Aps

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Links og litteratur

Undervisningsmaterialer

Filmcentralens online filmleksikon om filmsprog og filmiske virkemidler:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Video

"Eight-Year-Old Girl Calls Tesco Out Over 'Sexist' Kids Clothes":

  •  https://www.youtube.com/watch?v=9R1Pf7zFHFI 

Bøger

  • Campion, Ditte (2016): "Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori". 1. udgave. Dansklærerforeningens Forlag, Danmark 2016.
  • Roien, Line Anne m.fl. (2018): "Seksualitet, skole og samfund – kritiske perspektiver på seksualundervisning". 1. Udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, København 2018, København 2018.

Artikel

Artikel om kønsstereotyper:

  • https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-undrer-sig-hvorfor-faar-min-soen-og-datter-forskellige-gaver-i-deres-happy

Andet

"Genderbreadperson" fra: 

  • https://www.genderbread.org/