Pedro savner sin datter Mia. Han arbejder på en farlig arbejdsplads i et øde jungleområde, hvor der skal bygges luksushoteller. Da en tunnel styrter sammen, begraves Pedro levende. Den moderløse Mia aner, at faderen er i fare, og begiver sig ud på en lang rejse for at finde ham. Samtidig hører hotelprojektets entreprenør Jekhide dårlige nyheder om mystiske ulykker på byggepladsen, og sammen med pengetunge investorer drager han af sted for at få kontrol over situationen. Han bliver modvilligt nødt til at tage sin søn Aldrin med. Investorerne står imidlertid af projektet, og Jekhide er ruineret. Imens har Mia mødt en heks og derefter de mærkelige væsner migooerne, som hjælper hende. Migooerne beskytter naturen og livets træ og forhindrer derfor hotelbyggeriet. Jekhide jager dem og sender et missil gennem træet med katastrofale følger for hele kloden. Jekhide selv lander under jorden og møder den hjælpsomme Pedro. Børnene Mia og Aldrin har slået sig sammen og finder ud af, at et underjordisk frø kan få livets træ til at blomstre på ny. Ved hjælp af frøet og migooernes overnaturlige evner bliver verden atter frodig og grøn. Og alle finder sammen i solidaritet med klodens planter og dyr, væsner og mennesker.

Dansk

Det vil være oplagt at arbejde med relationen mellem forældre og børn og tale om den store forskel, der er på filmens skildring af de to fædre, Pedro og Jekhide, og deres forhold til henholdsvis datteren Mia og sønnen Aldrin. Et andet interessant emne er kommunikationsformer og sprogets nuancer – fx skændes migooerne muntert indbyrdes, mister det overordnede mål af syne og har svære problemer med forskellen på ’en far’ og ’en fare’. Filmen indeholder referencer til eventyrgenren – bl.a. brødrene Grimms ”Hans og Grethe”, da Mia kommer til et hus, der tilhører en heks. Ved første øjekast virker heksen uhyggelig, men hun viser sig at være venlig og hjælpsom. Filmen har også referencer til nordisk mytologi om verdenstræet Yggdrasil, der er selve symbolet på det liv, som er truet af rovdrift og profitjageri.

Filmens fortællestil med parallelhandlinger – der krydsklippes mellem Mias ekspedition og Aldrins rejse – kan være interessant at studere. Måden, fortællingen springer i tid og rum, er med til at fastholde publikums fokus på, hvad de to børns ønsker og mål er. De to handlingsforløb mødes til sidst og indbefatter også et møde mellem fædrene.

Natur & teknik

Filmens tema om naturudnyttelse og -ødelæggelse et interessant emne at behandle. Man kan tale med børnene om Jekhides handlinger og hvilke motiver, de er styret af (fx pengebegær), og hans brug af avancerede våben for at nå sit mål. Det kan sammenlignes med migooernes handlinger, som har til formål at beskytte naturen. Derved kommer de til at ødelægge byggeredskaber og bringer mennesker i fare; især Mias far Pedro er offer for deres tøjerier.

Billedkunst

Man kan med udbytte sammenligne filmens billedstil med malerier af Paul Cézanne og Vincent van Gogh. Filmens landskaber og interiører refererer undertiden til kendte malerier eller bruger blot samme farvevalg og penselstrøg som mestrene.

Når man ser en børnefilm, er det vigtigt at tale om den umiddelbare oplevelse og få sat ord på den. For at kvalificere samtalen om filmen kan man støtte indskolingseleverne ved at lære dem et fælles sprog, når de skal formulere deres oplevelser og indtryk – fx introducere grundlæggende begreber som ’scene’, ’rekvisit’, ’klip’, ’replik’ osv. Det fælles sprog danner basis for den mere avancerede filmanalyse og medieforståelse, der er fokus på i de højere klassetrin.

Arbejdet med ”Mia og Migoo” kan tage udgangspunkt i den umiddelbare oplevelse. Hvad handler filmen om? Hvad synes I om filmen? Hvor var den mest spændende? Hvem er hovedpersonen - eller hovedpersonerne? Ligner filmen andre tegnefilm, I kender? Var der musik i filmen?

Dernæst kan man tale om filmens start, der på eksemplarisk vis fortæller noget om personernes mål, vilje og ønsker.

Anslaget

Det er et klassisk dramaturgisk fortællegreb, at en start præsenterer filmens tema og hovedkarakterer, miljø og konflikt. ”Mia og Migoo” har et anslag, der viser et imponerende træ, samtidig med at forteksterne dukker frem med røde bogstaver. Træet har en mægtig stamme, men få grene. Disse er belyste og omgivet af stjernedrys. Træet ses ærbødigt nede fra i frøperspektiv. Musikkens korsang er nærmest sakral. De filmiske virkemidler fortæller os: Det her er et magisk og helligt træ. Anslaget giver associationer til nordisk mytologi og Yggdrasil - men selv uden kendskab til det vil tilskueren opleve, at anslaget signalerer ophøjet betydning. Anslagets styrke er tydeligt ved et gensyn af filmen, hvor man har hele historien præsent.

Miljø og tema

Efter anslagets imponerende træ klippes til en byggeplads, der overskueligt men dunkelt er set fra fugleperspektiv. Der er også foruroligende, mørke fugle i billedet. Det er en nattescene, og der klippes videre til ødelagte gravemaskiner. Det er en truet byggeplads. Nu tilter kameraet, så vi ser op på Pedro, som kigger på stjerner. Han lukker øjnene i et totalbillede og åbner dem i en ultranær indstilling. Der klippes til et nærbillede af en pige med mørkt hår og med en fjer i hånden. Billedbeskæring og klipning fortæller os, at Pedro er en central person i filmen, og at han tænker på sin datter Mia.

Der panoreres mod højre og i et totalbillede præsenteres et arbejdssjak, som spiller kort. Arbejdssjakket fungerer som et græsk kor, der kommenterer og forklarer begivenhederne. I mange nærbilleder taler personerne således om Pedros savn af sin datter og familiefølelse og tætte bånd. Hermed præsenteres et tema.
Familiefølelser og -relationer giver handlingsmotoren brændstof til fremdrift. Pedros og Mias savn sætter handlingen i gang.

Efter at kranen vælter, skiftes der scene til en sjakbajs, der i telefonen undskylder al balladen og ulykker. Arbejdet er standset og forsinket, og vrede arbejdere er samlede i protest. Pedro konstaterer med en replik, at noget er galt, og går ind i en tunnel. Musikken varsler fare og går over i larmende lyde af sammenstyrtning. Dette illustreres på billedsiden af bristende loftsbrædder og sten, der falder. Pedro er levende begravet.

Mission

Der skiftes brat location. Pigen Mia vågner med et sæt i sin seng. Der klippes altså direkte fra den sammenstyrtede tunnel til Mias opvågnen, og denne sammenstilling af billeder fortæller os, at Mia aner – og måske har drømt -, at der er noget rivende galt. Rent visuelt gentages det, der allerede er fortalt i den forrige scene, nemlig at Mia er langt væk fra faren. Varierede gentagelser er et dramaturgisk greb, som bruges til at tydeliggøre konflikten.

Inden Mia drager af sted for at finde sin far, besøger hun sin moders grav. Hun går gennem byen med tørklæde om hovedet. Disse scener indeholder flere oplysninger. De viser, at moderen er død, og at Mia er en pige, som er ladt alene tilbage. Og hun fortæller her sin alder – ’Jeg er ikke fem år længere!’. Helt alene er hun dog ikke. Tre gamle koner har passet på hende, men de indser hurtigt, at Mia er stor nok til at klare sig selv. For hun har tre hjælpende amuletter, hvoraf fjeren tidligere er vist i faderens drømmesyn. Amuletterne er filmiske rekvisitter. En rekvisit kan både have symbolsk betydning og være af betydning for handlingens fremdrift. Amuletterne giver indledningsvist en sikkerhed, men mister deres betydning undervejs - Mia mister dem helt fysisk i heksens hus. Det afspejler, at hendes rejse er en modningsproces, hvor hun bliver stærkere og bedre til at stå på egne ben. Amuletterne giver association til eventyrgenren og vækker forventning om, at Mia skal ud på en eventyrlig rejse, hvor hun vil møde og forhåbentlig overvinde en række forhindringer.

Mias hår har også en særlig betydning. Da hun beslutter at tage af sted på den risikofyldte rejse, slår hun sit hår ud. Udover at tydeliggøre, at der er tale om samme pige som i Pedros drømmesyn (hvor hun havde udslået hår), symboliserer det, at Mia er selvstændig og har vilje til at gå efter sit mål. Heksen klipper hendes hår og bruger det som ingrediens i en trylledrik. Her er tale om en handel: Mia må give noget, hun har kært, for at få hjælp til at komme videre på sin rejse. Samtidig understreger hendes ændrede udseende at hendes identitet og sind er under forandring.

”Mia og Migoo” er på mange måder bygget op som et klassisk eventyr, og det kan være formålstjenligt i arbejdet med de yngste elever at tale om eventyrtræk. For eksempel skal hovedkarakteren ofte ud på en rejse for at nå et mål, men først skal en række forhindringer overvindes. Tal i klassen med eleverne om Mias rejse:

• Hvorfor drager Mia af sted?
• Hvad vil hun opnå?
• Hvilke forhindringer er der?
• Hvilke hjælpere har hun?
• Hvordan overvinder hun forhindringerne?
• Hvordan når hun sit mål?

I eventyr optræder ofte overnaturlige fænomener:

• Hvilke overnaturlige ting møder Mia undervejs?
• Hvordan er de?
• Hvad kan de gøre?
• Hvad kan de ikke gøre?
• Er de gode? Eller onde?
• Hvilke er hjælpere. Og hvilke er modstandere?

Rekvisitter er også vigtige i eventyr - og for den sags skyld i alle historier, ikke mindst filmfortællinger. I H.C. Andersens ”Fyrtøjet” er der – ja, et fyrtøj, som i øvrigt er inspireret af Aladdins magiske lampe i eventyret fra ”1001 nats eventyr”. Og i ”Klods Hans” er der hele tre rekvisitter: Træsko, mudder og krage! Hos brødrene Grimm spiller et æble en rolle i ”Snehvide”, og Rapunzels hår er i bogstaveligste forstand til at tage og føle på i brødrenes eventyr af samme navn.

• Hvilke rekvisitter er der i ”Mia og Migoo”?
• Hvem har eller bruger rekvisitter? Hvordan bliver de brugt?
• Afslut eventuelt arbejdet med at lade eleverne tegne en scene fra filmen, hvor der skal være noget overnaturligt og nogle rekvisitter.

Parallelhistorier

Der skiftes igen location til en storby. Der klippes til en bil med en imposant mand. Hans position illustreres billedligt i kontrasten til en klejn sekretær, der underdanigt modtager ham. På et møde præsenterer Jekhide det projekt, som arbejderne på den ulykkesramte byggeplads er i gang med ’ved verdens ende’. Der ligger symbolsk betydning i navnet Jekhide, der er sammensat af to navne: Dr. Jekyll og Mr. Hyde, som er det splittede og plagede menneske i Robert Louis Stevensons berømte roman fra 1886, der er filmatiseret flere gange. Navnet signalerer, at Jekhide er et dobbeltmenneske med problemer, og det skildres i både billeder og tale. Over for investorerne optræder han fidelt og usikkert med sveddråber, uredt hår og åbenstående flip, der kontrasteres af pengemændenes tilknappede korrekthed og anonyme solbriller. Jekhide har brug for deres penge og en underskrift på finansiel støtte. Over for en medarbejder er han fysisk stor og truende - men over for sin mor optræder han som et lille, forurettet pattebarn. Man kan alene ved øjenbrynenes placering og mundens skiftende form aflæse stemningsskiftene.

Der præsenteres nu en parallelhistorie til Mias rejse. Jekhide bliver nødt til at tage sin søn Aldrin med til byggepladsen. Aldrin vil gerne være sammen med sin travle far, for moderen er forsker med arbejdsplads på Antarktis. Disse informationer gives verbalt, dvs. via dialogen. Aldrins mål er at få faderens opmærksomhed og kærlighed. Faderens mål at få sit byggeprojekt gennemført.

Filmen veksler mellem Mias og Aldrins rejse mod samme destination. Der krydsklippes mellem de to handlingsforløb. Vi er så at sige flere steder på samme tid.

Personernes mål og modstand

Konflikterne i handlingen tilspidses af modsatrettede interesser, der for alvor træder frem, da også migooerne dukker op. Mia bliver venner med disse naturens vogtere og forstår, at der er meget på spil. Det gælder ikke kun om at finde sin far. Det gælder selve verdens frelse. Træet må reddes. Og her får hun hjælp af Aldrin, da parallelhandlingerne mødes.
Mia vil finde far og må redde verden for at målet kan nås.
Aldrin vil have sin fars kærlighed, men må trodse ham, hvis verden skal reddes.
Jekhide vil tjene penge. Han vil ødelægge naturen, fjerne livets træ og tilintetgøre migooerne for at nå sit mål.
Pedro vil slippe fri og genforenes med Mia.
Migooerne vil beskytte træet og naturen og er derfor i vejen for, at Jekhide kan nå sit mål.

Det er dramatisk essentielt, at en filmfortællings personer har klare mål og en veldefineret modstand for at skabe nødvendig spænding. Og det mirakuløse er, at det hele til sidst forløses, idet målene nås eller opgives. I ”Mia og Migoo” består forløsningen i at børn og fædre forenes (fysisk og følelsesmæssigt), Jekhide opgiver sin drøm om rigdom og naturen reddes med migooernes hjælp.

Filmanalyse i undervisningen

Få inspiration til arbejdet med filmen i DFI’s undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler: "Den gode historie - på film". Materialet kan findes på Filmcentralen.

Animation i skolen

DFI’s har udarbejdet et materiale om hvordan animation kan inddrages i undervisningen. Materialet kommer bl.a. omkring animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder: ”Animation i skolen”. Materialet kan findes på Filmcentralen. 

Tematisk beslægtet film

På Filmcentralen findes bl.a. undervisningsmateriale til tematisk beslægtede animationsfilm:

• ”Frøernes spådom” (Frankrig, 2003)
• ”Min nabo Totoro” (Japan, 1988)
• ”Den kæmpestore bjørn” (Danmark, 2011)

Eventyrgenren

I ”Mia og Migoo” indgår mange referencer til det klassiske eventyr som heksens hus, at drage ud i verden og bevise sit mod og at bestå prøver samt symboler som tallet 3, pigens hår og æblet. Det vil derfor være relevant at inddrage eventyret i arbejdet med ”Mia og Migoo” og drage sammenligninger. På grimmstories.com findes over 200 eventyr lige til at printe ud:

• Grimms eventyr

Filmens billeder

På ”Mia og Migoos” officielle hjemmeside (under ”Press images”) findes flotte billeder fra filmen i stort format. Billederne kan bl.a. bruges som afsæt for en snak om filmens temaer og karakterer:

• Billeder fra ”Mia og Migoo”

Filmens billeder er inspireret af malerier af Vincent van Gogh og Paul Cézanne:

• Vincent van Gogh
• Paul Cézanne