11-årige Jonathan skumler, da han erfarer, at lillesøster Sophie skal med på sommerferie til morfar i Nordsverige. Børnene tager af sted med tog og ankommer til morfars hus i skovkanten, hvor reglerne er klare: Børnene må kun lege i haven, for den store skov er uendelig farlig! Et skænderi med Jonathan får dog Sophie til at gå gennem en port og ud i den forbudte skov, hvor hun møder en gigantisk bjørn, der er så stor og gammel, at der gror træer på dens ryg. Jonathan leder efter sin søster og slår følgeskab med en jæger, der er besat af tanken om at slå den kæmpestore bjørn ihjel. Jægeren vil bruge Jonathan til at lokke bjørnen frem fra sit skjul. Jonathan finder sin lillesøster og bjørnen, og han forstår, at bjørnen er et vidunderligt dyr, som han må beskytte mod jægeren. Denne sætter ild til skoven for at ryge bjørnen ud fra sit gemmested, og den grumme plan lykkes. Bjørnen bliver ramt af en kugle, men overlever. Jægeren dør i et stenskred, og bjørnen finder endelig en fredelig plads i skoven. Jonathan og Sophie smutter gennem porten ind i haven, hvor morfar venter dem.

Foto: Copenhagen Bombay

I faget dansk: Søskendejalousi

Filmen er basalt et klassisk eventyr, der har temaet søskendejalousi som motor: Storebror har normalt haft morfar for sig selv i ferien, men denne sommer skal lillesøster med. Derved træder hun ind på hans territorium og bliver en plage. Dette fører til en konflikt, som adskiller de to søskende og bringer dem i farlige situationer, som de sammen må klare.

Filmens skildring af de to søskendes forhold eller snarere Jonathans forhold til Sophie – for det er ham, som gennemgår en udvikling – er et oplagt tema at tage op i undervisningen. Filmen kan i danskfaget "læses" som en tekst, der giver indsigt i en drengs følelser og handlingsmønster, og ved at iagttage hans reaktioner kan elever blive bedre til selv at tackle konflikter. Arbejdet med filmen kan føre til frugtbare diskussioner, som kan styrke sproglige, analytiske, personlige og sociale kompetencer.

Foto: Copenhagen Bombay

I fagene dansk, natur/teknologi og billedkunst: Menneske og natur 

Storebror Jonathan læser Herman Melvilles roman 'Moby Dick' (1851) og opfatter naturen som farlig og som noget, der skal jages og bekæmpes. Dette vises tydeligt i anslaget, hvor Jonathan leger jæger, hvilket varsler filmens jagthistorie. Der krydsklippes i anslaget mellem Jonathan med en vandpistol og en behåret arm med et rigtigt gevær. Arm og våben viser sig senere at tilhøre den enlige jæger i den forbudte skov. Jonathan har potentiale for at "blive en jæger" og få jægerens aggressive syn på naturen som noget, der skal nedkæmpes.

Men inspireret af sin søster og mødet med skovens dyr ændrer Jonathan radikalt sin holdning til naturen; han forstår, at det er muligt at være i pagt med naturen, og at det er vigtigt at gøre noget for at bevare den. Sophie præsenterer dette ideale natursyn, mens Jonathan må lære det. Disse to opfattelser er oplagte at diskutere i danskundervisningen, hvor filmen kan sammenlignes med andre tekster og film, der handler om menneskets forhold til naturen. I natur/teknologi kan filmen lægge op til spørgsmål om natursyn og naturbevarelse. I billedkunst kan eleverne få inspiration til selv at skabe billeder ved at se på og diskutere filmens visuelle udtryk og design.

Foto: Copenhagen Bombay

Eventyr

'Den kæmpestore bjørn' signalerer allerede med sin titel eventyr. Denne bjørn er ikke en almindelig bjørn, men en kæmpestor én af slagsen. Den er da heller ikke naturalistisk skildret, men bærer mytologisk træer på sin ryg og kan sove så længe, at der bygges huse på den. Handlingsmønstret i 'Den kæmpestore bjørn' følger en gammel eventyrtradition: Ungersvenden, der drager ud i verden for at lære den at kende eller gå til grunde.

Dramaturgisk set har hovedkarakteren Jonathan en klar mission: Han skal gå gennem porten til et fremmed og farligt univers med det mål for øje at redde sin søster. På missionen møder han frøer, mini-elge og fugle, som han intet forhold har til og i begyndelsen snarere er i konflikt med. Missionen bliver således også en rejse fra uforstand til omsorg for naturen.

I arbejdet med filmen kan det være givtigt at udforme en handlingslinje, hvor I markerer vendepunkter i historien og de steder, hvor børnene møder henholdsvis særlig modstand og hjælp. Ved at placere alle væsentlige hændelser på handlingslinjen anskueliggøres det, hvordan Jonathan gradvis skifter side og holdning. Det er interessant især at se på Jonathans forhold til jægeren, der går fra ubetinget tillid over mistro til fjendskab, samtidig med at forholdet til den kæmpestore bjørn udvikler sig positivt.

Frøen er en af de tre hjælpere, der optræder i eventyret 'Den kæmpestore bjørn'. Frøen tilhører vandelementet, mens de to andre hjælpere, fugle og mini-elge, tilhører henholdsvis luft- og jordelementet. Hjælperne står også for de fleste af historiens morsomme indslag. Deres funktion er et såkaldt "comic relief", altså lidt sjov når det hele er ved at blive for alvorligt. Det er et fortællekneb, som også dramatikeren William Shakespeare benytter, og som kan udtrykkes i sætningen: Send klovnene ind!

Anslag og rekvisit

I filmens begyndelse læser Jonathan i toget Herman Melvilles 'Moby Dick'. Den handler om hvalfangeren kaptajn Ahabs forbitrede kamp mod den kæmpestore, hvide hval, Moby Dick, som har taget hans ene ben, og som han vil til livs uanset omkostninger. I filmdramaturgi taler man om at plante en information, som senere i filmen får betydning. Og ganske rigtigt er filmens jæger en kloning af kaptajn Ahab: De to mænd skyr ikke nogen midler for at tilintetgøre uhyret eller – i overført betydning – naturens urkraft. Men det er en kamp, som både i 'Moby Dick' og 'Den kæmpestore bjørn' er dømt til at mislykkes.

Filmens indledende krydsklipning mellem Jonathan i haven hjemme i byen og jægeren i skoven har flere funktioner. Scenen viser, at Jonathan identificerer sig med en jæger. Det er hans mandeideal, som understøttes af læsningen om hvalfangere. Men jagtscenen i haven fortæller også, at denne jagt, som endnu er leg, kan blive blodig virkelighed. I filmens anslag og præsentation af søskendeparret (tidskode 0:42-1:36) understreges forbindelsen mellem Jonathan og jægeren ved hjælp af krydsklipning, vinkler og billedbeskæring. Der veksles imellem Jonathans spinkle arm og en kraftig, behåret mandearm – jægerens arm. Åbningsbilledet og anslaget er storskovens træer, og en let dis angiver en mystisk stemning, som underbygges af dyrebrøl på lydsiden. Her er også momenter af uhyggestemning, da underskoven er mørk, og vi hører foruroligende lyde. Det er altså naturen, som det her handler om. I næste klip er vi med Jonathan i haven og får oplevelsen af, at det måske kun er en leg. Det kunne et nærbillede af drengen tyde på. Eller er det nu også det? For vi ser jo billeder af både drengen i haven og jægeren i skoven!

Den indledende scene slutter med, at Jonathan tror, at han har fundet Sophie og gør vandpistolen klar til nedskydning. Men han er blevet narret og overmandes af Sophie. Scenens slutning fortæller, at Sophie egentlig er storebroren overlegen, hvilket faktisk holder filmen igennem. Hun har sin bamse Fritjof i hånden. Bamsen er en filmisk rekvisit, som billedmæssigt er med til at drive handlingen frem. Den varsler det kommende møde med den endnu større bjørn, som også får navnet Fritjof. Det kan være givtigt at følge bamserekvisitten gennem filmen og lægge mærke til, hvordan den bruges til at holde handlingen i gang og føre den videre.

Foto: Copenhagen Bombay

Menneske og natur

For at komme fra civilisationen (haven) til bjørnens rige (naturen) må børnene gå gennem en port, der adskiller "vores" realistiske verden fra eventyrets. Børnene går fra det anlagte velkendte til det vilde ukendte. Filmen viser, at Jonathan i haven bygger videre på en hytte i et træ. Han arbejder med det velkendte og civiliserede, som dog er vakkelvornt. Det vises i en lille sekvens, hvor en sommerfugl sætter sig på et søm, hvis holdbarhed ikke er evig. Naturen lurer hele tiden og kan ikke bare lukkes ude bag en dør.

En frø kommer ind i haven, og allerede her illustreres børnenes forskellige forhold til naturen. Sophie interesserer sig for frøen. Jonathan kaster den bort. Men Jonathan lærer snart, at frøer kan give regn, og at blade kan helbrede. Regn bruges aktivt i handlingsgangen flere steder og forpurrer jægerens forsøg på at afbrænde skoven og definitivt nedlægge bjørnen. Naturen hjælper og heler, hvis man behandler den ordentligt. Regnvejrsscenerne er billedligt udtryk for en naturkraft, og denne kraft fremhæves yderligere af en ekspressiv lydside. Naturen er menneskets ven, hvis den behandles med respekt og forståelse.

Søskendeforholdet

I begyndelsen af filmen ser vi en skildring af Sophie og Jonathans forhold, da de er i toget på vej til morfaren (tidskode 2:26-4:18). Jonathan negligerer og chikanerer helt og aldeles sin søster og ønsker hende hen, hvor peberet gror. Jonathan fordyber sig bag sin bog og forlader hende med det påskud at skulle på toilettet. Jonathans irritation er vist i et nærbillede af ansigtets grimasse. Da han vender tilbage til kupéen, bliver alt mørkt, da toget kører gennem en tunnel, samtidig med at han fortæller om det uhyggelige sted, som de skal besøge. Vinklerne, frø- og fugleperspektiv, understreger Jonathans følelser for lillesøster, som han her faktisk er rigtig led ved og forsøger at gøre virkelig bange som reaktion på, at han synes, at hun fylder alt for meget.

Togscenen er interessant at sammenligne med scenen, hvor bjørnen er blevet skudt, og Jonathan for alvor træder i karakter (tidskode 42:26-52:42). Mange tråde samles i dette vendepunkt: Jonathan fjerner heroisk jægerens kugle ved at kravle ind i kæmpegabet, og naturens blade helbreder bjørnens skudsår. Sammen befrier de Sophie, efter at bjørnen har fået et bad, så jægerens hjælpere, hundene, ikke kan få færten af den. Her udviser Jonathan et mod, som understreges af mørke scener, savl og blod samt lyde og nærbilleder af bjørnens øjne – og selve det, at Jonathan skal kravle ind i dyrets gab. Nu bliver hans mod brugt til at hjælpe et såret dyr i stedet for at leve op til et ideal om at nedlægge et bytte. Hans mission om at redde søsteren besværliggøres af det forhold, at hun overhovedet ikke vil reddes. Hun har det godt hos bjørnen, og selv når hun er spærret inde, afviser hun Jonathan og vil ikke have hjælp af ham, som ifølge hende må være skyld i bjørnevennens død. Ved at sammenligne de to scener bliver det tydeligt, at Jonathan har gennemgået en stor udvikling.

Foto: Copenhagen Bombay

'Moby Dick'

Herman Melvilles 'Moby Dick' findes både som illustreret klassiker og som forkortet og bearbejdet børnevenlig roman. Man kan også vælge at fortælle bogens handling i klassen.

Natursyn og eventyr i Hayao Miyazakis film

Hos den japanske animator og instruktør Hayao Miyazaki findes et natursyn, der tilsvarer 'Den kæmpestore bjørn'. Miyazakis fortællinger foregår også i eventyrlige universer. Se fx Filminstituttets undervisningsmaterialer til hhv. 'Min nabo Totoro' (1988) og 'Det levende slot' (2004):

• Materiale til 'Min nabo Toroto'
• Materiale til 'Det levende slot'

Filmen trækker tråde til tidligere animationsfilm

'Den kæmpestore bjørn' er desuden både visuelt og tematisk beslægtet med den svenske animationsfilm 'Dunderklumpen' (1974). Som appendiks kan man se Walt Disneys tegnefilm 'Tyren Ferdinand' fra 1938. Den godmodige tyr må have inspireret instruktøren: Fritjof har samme forhold til sommerfugle, som Ferdinand har til at sidde på en eng og snuse til blomster.