Drengen Carl er i biografen; han ser en film om eventyreren Charles F. Muntz, der har fundet et skelet af ’Uhyret fra Paradisvandfaldet’ i Venezuela. Men han anklages for fup, udvises af Globetrotterforeningen og sværger at fange dyret levende. Samme dag møder Carl den jævnaldrende pige Ellie, der er ligeså grebet af eventyrdrømme som han selv. Ellie har en Eventyrbog med kort over Sydamerika, som hun drømmer om at rejse til – for at bo ved Paradisvandfaldet.

Som voksne bliver Carl og Ellie gift. De arbejder i zoologisk have, hvor Carl sælger balloner. De sparer sammen til at rejse til Paradisvandfaldet, men får aldrig samlet penge nok. De bliver gamle, og Ellie dør.

En entreprenør vil købe Carls grund for at bygge der. Men Carl nægter at sælge. I hidsighed slår han en bygningsarbejder ned, og retten beslutter, at han skal på plejehjem. Han binder en masse balloner fast i sit hus og flyver mod Sydamerika. Men vildmarksspejderen Robert er med som blind passager. De kommer ind i et voldsomt uvejr, og da Carl prøver at lande, er de i et fremmed, øde land. Da tågen letter, får de øje på Paradisvandfaldet.

De trækker af sted med hus og balloner, og på deres vej møder de fuglen Kenneth og hunden Doggie, som Robert bliver venner med. Robert får Carl til at sværge på ikke at efterlade Kenneth.

Robert og Carl bliver taget til fange af bidske, talende hunde og ført hen til en mand, der viser sig at være Charles Muntz, som inviterer dem til middag. Men da Robert kommer til at fortælle om Kenneth, tager Muntz dem til fange. Muntz vil have fat i Kenneth og bevise for Globetrotterforeningen, at han ikke er en bedrager. Robert, Carl, Doggie og Kenneth flygter, men Kenneth bliver bidt i benet. Robert og Carl prøver at hjælpe den hjem til dens unger.

Muntz dukker op i sit luftskib og sætter ild til Carls hus. Carl lader Kenneth i stikken for at slukke ilden – og Muntz flyver væk med Kenneth. Carl slæber huset over til Paradisvandfaldet. Robert flyver op til Muntz’ luftskib for at redde Kenneth – og Carl følger efter for at redde Robert. Efter en længere kamp i og udenpå luftskibet ender det med, at Muntz falder ned.

Slutteligt kommer Kenneth hjem til sine unger og Carl, Robert og alle hundene flyver hjem i luftskibet. Robert bliver seniorvildmarksspejder, og de spiser is sammen ved kantstenen.

Et af filmens centrale temaer er venskab. Mellem dreng og pige, mellem barn og voksen, mellem menneske og dyr.

At få en ny ven

Der opstår mange nye venskaber i løbet af filmen. Det foregår på forskellig vis. Da Carl og Ellie som børn bliver venner, sætter hun en sodavandskapsel på hans trøje som en badge. ”Du og jeg, vi har en klub nu!” siger hun og hjælper ham med at finde den ballon, der lige er fløjet fra ham. Nu skal han bevise, om han er værdig til at være hendes ven – og medlem af en eventyrklub. For han skal balancere på en planke over et stort hul for at få fat i ballonen. Han tager mod til sig, træder ud på planken og falder gennem hullet. Han brækker armen, men det gør ikke noget – for han har fået en ny ven.

Som gammel er Carl ikke umiddelbart interesseret i at få nye venner – eller knytte andre slags bånd, fx blive nogens herre. Men efterhånden som han lærer Robert, Doggie og Kenneth at kende, holder han mere og mere af dem – og til slut sætter han meget stor pris på at være venner med dem. Og han gør Doggie lykkelig ved at indvillige i at være dens herre.

Robert gør sig hurtigt gode venner med fuglen – som han døber Kenneth – ved at tale venligt til den og give den chokolade. ”En vildmarksspejder er alle dyrs ven!” som Robert proklamerer. Og det er meget vigtigt for Robert at beskytte Kenneth.

Da Doggie første gang møder Kenneth, bliver hunden ved at tigge fuglen: ”Vil du ikke nok være min fange?!” Det har en komisk effekt – for egentlig virker det mere som om, Doggie gerne vil være venner med Kenneth.

Fælles for Robert, Kenneth og Doggie er, at de ikke forstår eller godtager en afvisning – og heller ikke afviser andre. De er derfor rigtig gode til at få nye venner.

Opgaveforslag

• Tal om, hvordan I selv bliver venner med nogen, I ikke har mødt før.
• Fortæl om, hvad der skete, første gang I mødte en, I er gode venner med nu. Hvordan blev I venner? Hvornår vidste I, at nu var I venner?
• Tal om, hvornår man bare leger eller går i skole sammen – og hvornår man kan kalde sig for ’venner’.

At være en god ven

Robert er på mange måder en god ven. Selvom Carl virker som noget af en gnavpot, hjælper Robert ham med at trække huset og sætte telt op, og han giver Carl gode ideer. Han hjælper også med at holde Carls humør oppe. Robert minder på flere måder om Ellie: De er begge snakkesalige, ivrige, begejstrede, fantasifulde (hun ser figurer i skyer, han ser figurer i sten), de siger begge ’sværger du på dit hjerte?’, og de fascineres af eventyr.

Men når Robert hjælper Carl, er det delvis af egoistiske årsager: Nemlig for at få det ’Hjælp de ældre’-mærke, der kan forfremme ham til seniorvildmarksspejder. Og – finder vi senere ud af – han håber, at hans far (som han ser meget sjældent) vil komme til ceremonien. Det bliver dog Carl, der står ved hans side ved ceremonien og tildeler ham en særlig pris ”for en præstation, der overgår enhver forpligtelse og forventning” – dvs. for at være en rigtig ven.

Flere eksempler på at filmens karakterer opfører sig som gode venner:

- Da Kenneth er blevet bidt i benet, hjælper Robert fuglen ved at forbinde såret.

- Da Kenneth bliver taget til fange af Muntz, kaster Robert sig modigt ud i en flyvetur med en håndfuld balloner og en bladblæser op til Muntz’ luftskib for at redde Kenneth.

- Da Robert mod slutningen af filmen hænger i vandslangen under det flyvende hus, prøver han at kravle op til huset men giver op. I det samme hører han Carl råbe, og da det går op for ham, at Carl og Kenneth har alvorlig brug for hans hjælp, får han fornyede kræfter. Med råbet ”Kan I så lade hr. Frederiksen være!”, kravler han energisk op til huset og flyver det hen til luftskibet for at redde sine venner.

- Doggie hjælper Carl og Robert med at finde vej, da de flygter fra Muntz, og den skubber sten ned for at forsinke de hunde, der jagter Carl og Robert.

- I samme scene hjælper Kenneth dem med at trække huset og bærer Carl og Robert på ryggen.

- Til slut bider Doggie Muntz i benet for at gøre Carl opmærksom på, at Muntz skal til at angribe ham bagfra med et sværd. Og ved et tilfælde er det Doggie, der redder Carl, da Doggie kommer til at skubbe til luftskibets styretøj med rumpen, så skibet krænger.

At være venneløs

Charles Muntz har levet mange år i vildmarken uden menneskeligt selskab – til gengæld er hundene hans venner, eller rettere: hans tjenende ånder. Han har givet dem halsbånd med en ’translatør’, som gør, at de kan tale menneskesprog. Og han har trænet dem til at gøre mange forskellige ting: At jagte fuglen, servere mad, støve dyreskeletter af – ja, til slut ser vi, at nogle af hundene oven i købet kan agere piloter i gammeldags dobbeltdækker kampfly. For at relatere til andre kendte fortællinger så minder Charles Muntz en hel del om Kaptajn Nemo, og hans luftskib minder om Nemos undervandsbåd i ”En verdensomsejling under havet” og ”Den hemmelighedsfulde ø” af Jules Verne. Ligesom Kaptajn Nemo har Charles Muntz valgt at isolere sig og være venneløs.

Opgaveforslag

• Tal om, hvad en god ven er og gør. Hvad er en dårlig ven? Fortæl om situationer, hvor I selv har opført jer som en god eller dårlig ven – eller hvor I har oplevet andre gøre det.
• Find eksempler fra filmen på at karaktererne opfører sig som gode eller dårlige venner.
• I begyndelsen vil Carl ikke være venner med Robert, Kenneth og Doggie. Hvorfor vil han ikke det – og hvorfor ændrer han mening?
• Hvorfor tror I, at Charles Muntz vælger at leve, som han gør og være venneløs?
• Hvilken karakter i filmen kan I bedst lide – og hvorfor?
• Diskuter om mennesker og dyr kan være venner.
• Tegn en tegning af et dyr – måske et fantasidyr – I godt kunne tænke jer, var jeres ven.
• Relater eventuelt til filmen og bogen ”Det Gyldne Kompas”, hvor personerne har en daimon, en slags dyreven, der følger dem overalt. (Se mere i undervisningsmaterialet til filmen, som kan findes på Filmcentralen). 

Eventyr og drømme fylder meget for personerne i ”OP”. Ellies Eventyrbog, som man også kunne kalde ’Drømmenes bog’, spiller en vigtigt rolle. Den er Ellies og Carls hemmelige samlingspunkt i hulen som børn, den hjælper på deres humør, når de har modgang i livet – og den inspirerer dem til at handle.

Her følger nogle eksempler på Eventyrbogens betydning i filmen:

- Da Ellie som ung er ulykkelig over, at hun ikke kan få børn, kommer Carl med Eventyrbogen til hende – og drømmen om at rejse til Paradisvandfaldet, drømmen om eventyrene giver hende ny livslyst.

- ”Hvad skal jeg gøre, Ellie?”, spørger den aldrende Carl sig selv, da han er blevet dømt til at flytte på plejehjem – og svaret kommer, da han åbner skabet og får øje på Eventyrbogen. Han kigger i den og kommer i tanker om det løfte, han engang har givet Ellie: At han ville flyve hende til Paradisvandfaldet i sit luftskib. Eventyrbogen inspirerer ham til at flyve af sted med balloner og hus.

- Langt hen ad vejen tror Carl – og vi – at Ellies Eventyrbog slutter ved siden med ordene ”Ting, jeg vil gøre”, fordi hun aldrig kom til Paradisvandfaldet. Men da Carl endelig har fået slæbt huset dertil og sætter sig og læser i Eventyrbogen, opdager han, at Ellie faktisk har sat en række billeder ind i bogen – af deres bryllup, fødselsdage og gode stunder, de har haft sammen. Hun har afsluttet med at skrive: ”Tak for eventyret – tag nu ud på et nyt”. Eventyrbogen fortæller Carl, at Ellie følte sig glad og lykkelig, selvom hun ikke kom til Paradisvandfaldet – og hendes afsluttende hilsen sætter Carl fri til at leve videre uden hende.

Opgaveforslag

• Tal om de scener i filmen, hvor vi ser Eventyrbogen. Hvad er der i bogen? Hvad bruger Ellie den til som barn – og som voksen? Hvad bruger Carl bogen til?
• Tal om Eventyrbogens betydning for filmens personer og filmens handling.
• Tal om hvad begreberne ’dagbog’ og ’scrapbog’ betyder. Minder de om en Eventyrbog?
• Lav jeres egne Eventyrbøger. Tal om hvad I drømmer om og find billeder og tekster om det. Tal også om dejlige ting I har oplevet, og find billeder og tekster om det.

Personerne i filmen drømmer sig både ud i fremtiden og tilbage til fortiden. Som barn drømmer Carl om en dag at blive eventyrer ligesom Charles Muntz – og som gammel drømmer Carl sig tilbage til dengang, Ellie stadig levede. Han taler med Ellie, selvom hun er død. Han fantaserer, at hun er der og kan høre, hvad han siger. Han taler også om ’vores’ hus, selvom der reelt ikke er noget ’vi’ længere – kun et ’jeg’. Han hæger om tingene, der har været Ellies, og som minder ham om hende. Tingene hjælper ham med at drømme sig tilbage til dengang, hun levede. Når han ser på hendes stol, kan han forestille sig, at hun kommer og sætter sig i den lige om lidt.

Til slut i filmen, da Ellie har ’sagt farvel’ til Carl med sin afskedshilsen i Eventyrbogen, smider Carl alle tingene ud af huset. Han gør det, for at huset igen kan lette, så han kan hjælpe Robert og redde Kenneth. Men man kan også se det som en symbolsk handling: At han skal skille sig af med alle de ting, der gør, at han hænger fast i fortiden, så han kan engagere sig i nutiden og de mennesker (og dyr), der holder af ham her. Han er kommet igennem sorgprocessen over Ellies død og er klar til at knytte nye bånd til andre mennesker (og dyr).

Opgaveforslag

• Tal sammen i klassen: Har I (eller jeres forældre) ting, der minder jer om nogle mennesker, I kender (eller har kendt)? Hvorfor minder disse ting jer om nogle særlige mennesker eller situationer? Hvad får tingene jer til at tænke på?

Robert præsenterer sig som ’vildmarksspejder’ med mottoet: ’Vildmarken skal udforskes!’– hvilket har en lidt komisk effekt, fordi de befinder sig midt i en storby. Han drømmer om at komme ud i vildmarken – og om at blive seniorvildmarksspejder og se sin far igen under senior-spejder-ceremonien. Derfor er det meget vigtigt for Robert at hjælpe Carl og få det sidste – og afgørende – ’Hjælp de ældre’-mærke.

Men virkeligheden viser sig at være anderledes end drømmene. ”Vildmarken er ikke, som jeg regnede med,” lyder det senere fra Robert, der synes, den er lidt for vild, når det kommer til stykket. Det går op for ham, at han savner hverdagen – og han savner at sidde på kantstenen, spise is med sin far og tælle blå og røde biler. ”Det lyder måske kedeligt – men det er som om, det er de kedelige ting, jeg husker allerbedst.”

Opgaveforslag

• Tal om Roberts drømme. Hvad længes han efter? Går hans drømme i opfyldelse?
• Tal om jeres egne drømme. Er der noget, I har drømt om, som er gået i opfyldelse? Var det i virkeligheden, som I havde forestillet jer? Tal også om noget I har frygtet. Blev det i virkeligheden, som I frygtede?
• Tal om små og store drømme, hverdagsdrømme og vilde fantastiske drømme. Tegn billeder eller skriv en stil om noget, I drømmer om.

I filmen ”OP” er der meget fokus på himlen og svævende genstande: balloner, skyer, huset og luftskibet. Himlen og flyvningen associeres med bl.a. fantasi, eventyr, drømme, frihed og ubegrænsede muligheder.

Her følger en række eksempler fra filmen på, at himlen og svævende genstande har en central placering eller spiller en rolle i historien:

• Filmens titel ”OP” står skrevet hen over himlen.
• Globetrotteren og eventyreren Charles Muntz – med mottoet ”Eventyret venter derude”! – flyver rundt i en Zeppeliner med navnet ”Spirit of Adventure”. Flyvning er vejen til eventyr.
• Som barn løber Carl rundt med en blå ballon med påskriften ”Spirit of Adventure”. Scenen foregriber handlingen senere i filmen: Carl har så meget eventyrånd, at han bruger balloner som opdriftsmiddel og flyver til Sydamerika.
• Da Carl som barn møder Ellie, leger hun, at det gamle hus er en zeppeliner – der står ”Spirit of Adventure” på døren, og vejrhanen er roret. Flyvning er forbundet med leg, glæde og fantasi.
• Da Ellie som barn viser Carl Eventyrbogen, siger hun lidt bekymret: ”Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme hen til Paradisvandfaldet.” Lille Carl reagerer ved at kigge op mod himlen, og Ellie får ideen om, at de skal flyve dertil sammen i et luftskib. Himlen er mulighedernes territorium.
• Da Carl og Ellie som unge ligger på bakken, snakker de om skyernes former, og hvad skyerne ligner. Her er himlen og skyerne forbundet med fantasi og drømme. Og da pludselig alle skyerne ligner babyer, forstår vi, hvad det unge par drømmer om.
• Carl og Ellie sender beskeder til hinanden med en blå ballon – både da de er børn og som gamle. En blå ballon bliver symbol på deres venskab og kærlighed.
• Der står en keramikfugl på kaminhylden ved siden af fotoet af Ellie som barn med flyverhjelm på. Carl passer godt på fuglen, fordi den minder ham om Ellie.
• Kenneth er også en fugl – men ironisk nok kan den ikke flyve! Til gengæld er den god til at løbe.
• Der er også trusler – onde og destruktive drømme – som kommer fra luften: Da Carl og Robert følger Kenneth hjem til dens unger, opsporer Muntz dem med sit luftskib. Han sætter ild til Carls hus og bortfører Kenneth.
• Filmens afsluttende kamp mellem det gode og det onde foregår til himmels. Muntz jagter Robert, Carl og Kenneth både inde i og uden på zeppelineren, og hunde i små kampflyvere angriber Robert, da han hænger i haveslangen under det svævende hus. Til sidst forsvinder Muntz ud af historien, da han falder gennem luften. De gode vinder kampen og himmelterritoriet.

Opgaveforslag

• Find eksempler i filmen på noget, der har med himmel, svævende genstande og luftfart at gøre.
• Tal om hvilke følelser, der i filmen er forbundet med de forskellige ting, I har nævnt.
• Hvorfor tror I, filmen hedder ”OP”?
• Find eksempler på udtryk og ordsprog som har noget med himmel, luft og lign. at gøre. Fx at ’hyle i vilden sky’, ’rejse ud i det blå’, ’synge himmelhøjt’ osv. Overvej hvorfor man har fundet på de udtryk.

Form og tempo ”OP” starter med en film i filmen. Som dreng sidder Carl i biografen og ser den sort/hvide film ”Eventyr i søgelyset”. Vi kan se, at den er gammel, fordi den er sort/hvid, og filmstrimlen er lidt slidt og uren. Lyden er en anelse knasende, og speakeren taler med et sensationsagtigt tonefald, vi kender fra gamle film. Herefter skifter filmen stil – det bliver farvefilm og bredformat med en ren, lækker lyd.

De første 11 minutter af ”OP” er en indledning, der i billeder, musik og en begrænset mængde replikker fortæller om Carls liv, fra han er dreng, til han er en gammel mand. Musikken spiller en stor rolle i indledningen. Her hører vi filmens lidt valsende temamelodi med forskellige typer klassiske instrumenter – blæsere, strygere, klaver, xylofon, fløjter m.v., der både kan lyde optimistiske, bekymringsløse, listige, eftertænksomme, melankolske og sørgmodige. Fordi handlingen går så hurtigt i indledningen, er det i høj grad takket være musikken, at tilskuerens følelser bliver berørt.

Herefter skifter filmens fortælletempo. Der bliver så at sige skruet på knappen, så tiden herfra går meget langsommere. Efter at have oplevet et helt liv på 11 minutter, tager en enkelt morgen nu to minutter.

En anden stor forandring er, at Carl begynder at tale. I indledningssekvensen er det kun Ellie, der siger noget – mens Carl tavst reagerer og handler. Men da Ellie ikke lever mere, må Carl til at ytre sig. Han taler bl.a. med Ellie, som om hun stadig lever.

Figurernes udseende

Figurerne er ikke naturalistiske i deres udseende men mere eller mindre karikerede. Deres ansigtstræk og udseende er menneskelige og genkendelige – men overdrevne. Lille tykke Robert har ualmindelig korte, tykke ben, og Carls ansigt er ekstremt firkantet med en meget bred mund. Instruktøren Pete Docter har nævnt, at de valgte at gøre Carl firskåren, så hans form minder om huset, og Robert rund, så hans form minder om en ballon.

Også de øvrige figurer er karikerede. Muntz har holdt sig ualmindelig godt i betragtning af, at han allerede var voksen, da Carl var barn, og det understreger figurens mytiske kvaliteter – den evige eventyrer. Og entreprenøren, der ikke viser nogen forståelse for Carls situation, er umenneskelig af udseende; han har næsten ingen ansigtstræk og minder om en robot. Han mangler den afgørende menneskelige kvalitet ’empati’.

Det svævende hus

Et særligt visuelt kendetegn ved filmen ”OP” er synet af huset, der svæver under en farverig sky af balloner. Ideen om et flyvende hus båret af heliumballoner er ny – dvs. vi har ikke set det i andre film – og det kommer som en afgørende og stor overraskelse i filmens handling, at Carl flyver væk på den måde. Her bevæger filmen sig for alvor væk fra noget, der minder om virkelighed. Det flyvende hus kan kaldes ’fantasi’ eller ’surrealisme’ og minder om noget fra en drøm om natten. Skal man relatere det i forhold til andre animationsfilm er det oplagt at nævne den japanske tegnefilminstruktør Hayao Miyazaki, der har levende, vandrende bygninger og mange flyvende genstande med i sine film. En anden parallel er Peter Pan” (både romanforlægget og filmversionerne), hvor det at flyve er en central del af filmens fantastiske univers.

Farver og tekstur

I en stor del af filmen er billederne præget af klare, mættede farvede, der formidler en følelse af glæde og optimisme. Ballonerne er ikke bare farvede – de er et decideret farveorgie. Filmskaberne lader flere gange lyset falde gennem ballonerne, så der kastes mangefarvet lys ind i forskellige rum, ligesom når sol skinner gennem vinduer med glasmosaik, og det giver en flot og poetisk effekt. Men der er også scener præget af mørke og tåge – typisk i situationer, hvor handlingen er mere nostalgisk, trist eller faretruende, fx da Ellie er død, og da Carl og Robert flyver ind i et tordenvejr. Dog ligger også de mørke farver næsten hele tiden i den varme ende af farvespektret, og det bløder op på den triste stemning.

Generelt er filmens billeder præget af stor detaljerigdom og en bemærkelsesværdig stoflighed: Vi fornemmer tydeligt teksturer i fx gardiner, stolenes betræk og Doggies pels. Ballonernes gummi er endnu mere gummiagtig end i virkeligheden, Carls øjenbryn strittende pelsede og Doggies savl overdrevet slimet – stofligt er filmen ’larger than life’.

Opgaveforslag

• Tal sammen om de filmiske virkemidler: personernes udseende, filmens brug af farver. Sæt ord på hvordan figurerne ser ud, og hvordan farver og teksturer opleves.
• Tal om hvad i filmen der minder om virkelighed, og hvad der ikke minder om virkelighed.
• Tegn noget der gjorde indtryk på jer, da I så filmen. Fortæl om hvorfor det gjorde indtryk.

Produktionsholdet bag ”OP” regnede ud, at hvis Carls hus i virkeligheden skulle bæres af balloner med helium, ville der være brug for 23 millioner balloner! Men det store antal ville få ballonerne til at ligne små prikker, og derfor valgte instruktør Pete Docter, at der skulle være et mindre antal balloner i filmen. I scenen, hvor Carl første gang letter fra sin grund, bliver huset båret af ca. 20.000 balloner.

Opgaveforslag

• Leg med tal og vægt. Hvis én ballon kan bære fx 10 gram – hvor mange balloner skal der så til at bære jeres penalhuse, jeres stole, en liter mælk, jer selv, hele klassen – osv.

Fakta: Hvad er et luftskib?

Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft. De kendteste luftskibe er de tyske zeppelinere, men faktisk skete den første udvikling af luftskibet i Frankrig i midten af 1800-tallet.

Under tyskernes belejring af Paris i 1870 så den tyske officer Ferdinand von Zeppelin en fransk politiker forlade byen i ballon, og det vakte hans opmærksomhed. Zeppelin satte skub og struktur i udviklingen af luftskibe, og i 1900 lettede det første Zeppelinerluftskib. De første zeppelinere havde skelet af træ og blev brugt til militære formål.

I Tønder findes blandt andet et zeppelinermuseum, som kan fortælle om de mange ulykker med luftskibene. Zeppelins ideal for et luftskib var, at det skulle være stort og bestå af ikke ét, men flere kamre, så et enkelt hul ikke ville kunne sætte det ud af spillet. I 1920'erne blev passagerluftskibene bygget. Den bedst kendte rute var turene over Atlanten.

Luftskibene blev, som Zeppelin drømte, større og større, og skelettet blev nu bygget af aluminium. Det største af dem alle var Hindenburg på hele 247 m. Men under en landing i New Jersey satte en gnist ild til de enorme masser af hydrogen (dvs. brint), som ballonen indeholdt. 36 mennesker mistede livet. Efter denne katastrofe faldt efterspørgslen drastisk. USA ville nemlig ikke give det mere sikre stof helium til Nazityskland. Selvom luftskibene skød en ganske fornuftig fart på omkring 100 km/t, blev de hurtigt udkonkurreret af flyvemaskinen, som i dag står for det meste af verdens luftfart

. I dag produceres luftskibe i mindre antal, og de anvender den inaktive (dvs. ikke så brandfarlige og eksplosive) gas helium.

Fakta: Hvad er en luftballon?

En luftballon består af et hylster (ballonen), en kurv og en gasbrænder. I dag er hylsteret lavet af rivefast nylon, der er næsten lufttæt. Kurven er flettet af vidjer, så at den kan give sig. En typisk fire personers ballon har et rumindhold på ca. 2.200 kubikmeter og en overflade på ca. 1.000 kvadratmeter. Balloner fås dog i mange forskellige størrelser og figurer.

Luften i ballonen varmes op med gasbrænder, hvor brændstoffet er flydende propangas. Flammetemperaturen nærmer sig 2000 grader C. Den varme luft vejer mindre end kold luft og giver derfor ballonen sin løfteevne. En fire personers ballon kan normalt løfte ca. 6-700 kg inkl. ballonens egen vægt og brændstof, der i alt er 3-400 kg. Løfteevnen afhænger af temperaturforskellen mellem den varme luft i ballonen og den "udvendige" temperatur.

Modsat gasballoner, der løftes ved hjælp af en lettere luftart (fx helium), bruger man ikke sandsække eller anden ballast ved flyvning med varmluftballon. Her reguleres flyvehøjden alene ved opvarmning og afkøling af luften i ballonen.

Til de første succesfulde forsøg på at få mennesker op at flyve blev der brugt balloner. Eksperimenter med et ballonlignende fartøj begyndte så tidligt som i 1709, hvor den brasilianske præst og opfinder Bartolomeu de Gusmão satte det hele i gang. I 1783 demonstrerede brødrene Joseph og Étienne Montgolfier, at en stofballon fyldt med varm luft ville lette fra jorden. Decideret fritidsflyvning begyndte i 1906 og er stadig populært.

(Kilder: Wikipedia og www.opensun.dk)

Opgaveforslag

• Søg oplysninger om luftskibe og luftballoner (fx på www.zeppelin-museum.dk). Lav fx en power point fremlæggelse for klassen eller tekster og tegninger til skolebladet.
• Skriv eller fortæl en historie, hvor der indgår en luftballon eller et luftskib.
• Læs historier hvor der indgår luftballoner eller luftskibe – fx ”Jorden rundt i 80 dage” af Jules Verne. I Steven Spielberg-filmen ”Indiana Jones og det sidste korstog” (1989) er der en spændende sekvens med et tysk luftskib.