Monsters, Inc. Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Historien
  • Dramaturgi
  • Monstre og uhyrer
  • Venskab
  • Komediegenren

Til læreren

Vi kender alle skrækfantasien om monsteret under sengen, udenfor vinduet eller i klædeskabet. Men hvordan ser situationen egentlig ud gennem monsterets øjne?

Det er forestillingen om det omvendte univers, der leges med i Monsters, Inc. Her flyttes perspektivet, så vi oplever verden set fra den anden side af klædeskabsdøren - i et slags spejlunivers af menneskeverdenen. Der møder vi filmens to hovedpersoner, monstrene Sulley og Mike, som lever sammen med en masse andre besynderlige væsner i storbyen Monstropolis. En by som på mange måder minder om noget, vi kender - og så på nogle punkter alligevel slet ikke.

Monsters, Inc. er 100 % computeranimation og skabt af selskabet Pixar, der slog igennem med succesen Toy Story i 1995, som blev fulgt op af den lige så succesfulde Toy Story 2 i 1999. Begge film producerede de - ligesom Monsters, Inc. - i samarbejde med Disney. Og med deres mange sjove ideer, imponerende teknik og et væld af detaljer befinder Pixar-folkene sig, hvad angår computeranimation, i en klasse for sig selv. Filmene udstråler et kreativt overskud og en legesyg, barnlig glæde ved at fortælle historier med levende billeder - samt ualmindelig store mængder af fantasi.

Kendetegnende for både Toy Story-filmene og Monsters, Inc. er også, at de formår at underholde både voksne og børn på en gang. Den voksne biografgænger vil finde mange ironiske henvisninger - såvel til andre film og genreklicheer, som til problemstillinger, der findes i den voksnes erfaringsverden. Og børnene kan grine af situationskomikken, f.eks. når startscenens "farlige" monster kommer til at sætte sig på noget stikkende legetøj og farer op med et hyl som en lille, forskrækket gris.

Animationen er gennemført - f.eks. det meget virkelighedstro, bløde svæv i Sulleys lange pels og den store variation af udtryk i Mikes ene øje. Men filmen er også andet end flot teknik og komiske påfund. Den skaber et univers med sine helt egne love, og den fortæller en historie om to karakterer, der bliver lidt klogere på sig selv og deres venskab.

Da Sulley lærer menneskepigen Bøh at kende og begynder at holde af hende, stifter han ikke alene bekendtskab med et menneskebarn, men også med empati. Pludselig går det op for ham, at det skræmmeri, han tidligere bare betragtede som en sport eller en fornøjelig konkurrence med kollegerne, rent faktisk har konsekvenser for dem, der bor bag dørene. Når han skræmmer og - også i overført forstand - smækker døren bag sig, efterlader han børn, som er bange og kede af det længe efter, han er forsvundet. Med den nyfundne empati, opdager Sulley også, at der er noget, der hedder ansvar og moral. Han bliver "voksen".

Hvad Mike opdager er, at det ikke altid er ham selv, der er den vigtigste i verden. Han bliver forbløffet og fornærmet over, at Sulley finder Bøh vigtigere end Mike og deres venskab. Men til slut ser han i øjnene (eller rettere i øjet), at nogle gange må man gå på kompromis - nogle gange må man acceptere at stå i anden eller tredje række, fordi nogen kan være vigtigere end en selv.

I dette undervisningsmateriale kommer vi ind på filmens dramaturgiske opbygning, der i store træk svarer til opbygningen i et folkeeventyr. Herudover indeholder materialet et tema om "Monstre og uhyrer", om "Venskab" og sluttelig ser vi på komedien som genre.

Bemærk at dette materiale er tænkt således, at brødteksten i temaafsnittene primært er henvendt til læreren. Det gælder f.eks. introduktionen af Kontraktmodellen i afsnittet om dramaturgi: dette er ment som en hjælp til læreren, og det er ikke umiddelbart meningen at eleverne selv skal sidde med modellen. Det vigtige er at få sat gang i elevernes egen behandling af filmen.

Handlingsreferat er ligeledes meget detaljeret for at hjælpe især læreren med at holde styr på filmen.

Endelig er det vigtigt at understrege, at dette materiale primært er ment som en inspiration til arbejdet med filmen. Man kan således vælge frit i temaer og spørgsmål, ligesom man kan nøjes med at arbejde med en enkelt facet af filmen.

God arbejdslyst.

Liselotte Michelsen

Historien

I byen Monstropolis ligger kraftværket Monsters, Inc. Her udvinder man energi af børneskrig - energi som omdannes til elektricitet. På kraftværket arbejder monstre i to-mands teams: en stor, farlig udseende "skræmmer" og en mindre hjælper. Den godmodige Sulley (det store blå monster med lilla prikker) og den energiske Mike (den lille, enøjede grønne fyr) er firmaets bedste team - Sulley er simpelthen en topskræmmer, og derfor er han i kridthuset hos direktøren, Henry J. Waternoose (krabben). Men Sulley har også en konkurrent, den luskede og ondskabsfulde Randalf (det gekko-agtige monster), der vil gøre alt for at blive firmaets nummer 1.

Men energikrisen kradser i Monstropolis - menneskebørnene er ikke længere så lette at skræmme, som de var engang. En dag efter fyraften skal Mike i byen med firmaets søde receptionist, og Sulley lover at aflevere nogle rapporter for ham. Men oppe på skræmmeetagen ser Sulley, at der er en klædeskabsdør - vejen ind til menneskeverdenen - som ikke er blevet kørt væk på transportbåndet. Han giver efter for sin nysgerrighed og åbner døren. Og nu sker det, som ikke må ske: et menneskebarn - den lille, frygtløse pige Bøh - får adgang til monsterverdenen. For sent opdager Sulley, at hun er fulgt med ham - og nu har han et stort problem. For hvis Monstropolis' specialpoliti, de gule CDA-agenter, opdager, at han er ansvarlig for, at et menneskebarn fik adgang til monsterverdenen, bliver han bortvist for evigt. Han opsøger Mike på restauranten, hvor Bøh bliver opdaget, og der udbryder vild panik. Det lykkes Sulley og Mike at stikke af og gemme Bøh derhjemme. Og mens de passiviserer hende med slik og prøver at udtænke en plan, bliver der ligeså stille knyttet et bånd af venskab og omsorg mellem Bøh og Sulley - som Bøh insisterer på at kalde "misser".

Næste dag klæder de Bøh ud som monster og tager hende med hen på Monsters, Inc. for at finde hendes dør og sende hende tilbage. Men Randalf er også på jagt efter Bøh - og der skal ikke mange spor til, før han lægger to og to sammen og regner ud, at Mike og Sulley er involveret. Så går den vilde jagt, og inden længe fanger Randalf Mike i den tro, at det er Bøh. Det viser sig, at Randalf har fremstillet en maskine, som kan udvinde en større mængde energi af børneskrigene. Men der er et problem, nemlig at man er nødt til at kidnappe børnene for at kunne bruge maskinen. Det lykkes Mike, Sulley og Bøh at undslippe - blot for at havne i kløerne på Waternoose. Det viser sig, at direktøren er Randalfs medsammensvorne, og Mike og Sulley bliver forvist til menneskeverdenen - nærmere bestemt Himalayas bjerge, hvor de for en kort stund er gæster hos Den Afskyelige Snemand.

Men Monsters, Inc.s tidligere dreamteam er ikke sådan at slippe af med. Efter en kort krise i venskabet, finder Sulley og Mike snart en klædeskabsdør i en lille bjergby og vender tilbage til Monstropolis. De redder Bøh fra skrigeekstraktoren og begiver sig af sted for at finde hendes dør - gennem gigantiske, lagerhaller med millioner af døre. Randalf er i hælene på dem, men efter en dramatisk jagt lykkes det Sulley og Mike at give ham endeligt exit til menneskeverdenen. Men netop som det lykkes Sulley og Mike at finde Bøhs dør, dukker Waternoose op for at give dem nådesstødet- hvorefter det afsløres, at Waternoose er gået i en fælde, og at den skrappe sekretær Rosa (det skovsnegle-agtige monster) fra arkivet viser sig at være hemmelig agent. Sulley og Mike har uden at vide det været med til at optrevle den sag, hun har arbejdet på gennem halvandet år, og Waternoose bliver arresteret. Bøh bliver sendt over i menneskeverden, og hendes dør bliver - til Sulleys sorg - destrueret.

Nu er det nye tider i Monsters, Inc., for under oplevelserne med Bøh, har Sulley og Mike opdaget, at der er meget mere energi i børnelatter end i børneskrig. Så firmaet ændrer strategi - nu skal monstrene ikke længere skræmme, de skal vække latter. Den eneste, som ikke har det særlig sjovt, er Sulley. Han savner Bøh. Men til slut viser det sig, at Mike har samlet alle stumperne fra den destruerede dør og limet dem sammen, så døren atter virker, og Sulley kan komme på besøg hos sin lille menneskeven.

Dramaturgi

Monsters, Inc. minder om folkeeventyret hvad angår historiens dramatiske udvikling. Derfor kan det være givtigt at bruge kontraktmodellen, som ofte bliver brugt i undervisning i forbindelse med folkeeventyr. Den kan effektivt illustrere forløbet i en historie og give et overblik over handlingen og de centrale konflikter.

Begyndelsens kontraktforhold

Ved historiens begyndelse befinder hovedpersonerne sig i et "kontraktforhold", dvs. en tilstand af harmoni eller i hvert fald ro og fastlagte forhold. Det er ikke nødvendigvis en lykkelig tilstand; ofte er der en mangel eller en disharmoni, som i Monsters, Inc. hvor der, selvom alting ligner fryd og gammen på overfladen, er energikrise. Til slut i filmen forstår vi herudover, at der under begyndelsens tilsyneladende harmoni foregik lumske ting og blev lagt grusomme planer om kidnapning i det respektable firmas skumle kældre.

Kontraktbrud

Kort efter starten sker der et "kontraktbrud", hvor hovedpersonerne rives ud af harmonien og de fastlagte forhold. I Monsters, Inc. får vi et forvarsel om "kontraktbruddet", da der hænger en børnesok fast på ryggen af den orangestribede, behårede skræmmer, som bliver barberet af CDA-agenterne. Det egentlige "kontraktbrud" sker, da Bøh kommer ind i monsterverdenen og Sulleys og Mikes liv - det ultimative øjeblik for kontraktbruddet er sekundet, hvor Mike og Sulley løber væk fra restauranten med Bøh i en papæske og ser CDA-agenternes "desinficerings-boble" rejse sig over byen bag dem. Her forstår de - og vi -, at der ikke er nogen vej tilbage.

Uderummet

Efter "kontraktbruddet" befinder hovedpersonerne sig i et "uderum", der er langt mere usikkert end "kontraktforholdet". I "uderummet" sker dramatiske og nervepirrende hændelser; personerne må gennemgå prøvelser og overvinde farer, forhindringer og kriser. "Uderummet" er ikke nødvendigvis et andet, fremmed sted rent fysisk, det kan lige såvel forstås i mere overført betydning som f.eks. en ny mental tilstand eller en ændring i selvopfattelsen. I Monsters, Inc. er det både fysisk og mentalt. Hvor firmaet Monsters, Inc. i starten af filmen virkede hjemligt og rart, oplever vores hovedpersoner det nu som et farligt sted fyldt med CDA-agenter og konstant overvåget af den kamæleonagtige Randalf. Senere i historien kommer Sulley og Mike til andre "uderum": de bliver smidt ud af en dør, ud i snestormen i Himalayas øde bjerge og senere farer de ind og ud af tilfældige rum i Paris, Japan og andre steder i verden. Også det vældige lagerrum med de mange døre er et konkret og visuelt imponerende "uderum".

På det mentale plan er "uderummet" de nye følelser, Mike og Sulley oplever. Det trygge omdrejningspunkt i deres tilværelse - deres venskab, som vi forstår har eksisteret siden de var helt små - kommer i krise. Og hele deres verdensbillede bliver rystet, da de opdager, at menneskebørn hverken er giftige eller bærere af farlige sygdomme.

Slutningens nye kontraktforhold

Sluttelig genoprettes roen; personerne har overvundet modstanden, udviklet sig, er kommet til nye erkendelser og har vist sig værdige til at genindtræde i "kontraktforholdet". Ofte er den harmoni/ro, der etableres i slutningen mere værdifuld og lykkelig end den, der var i starten. I Monsters, Inc. har hovedpersonerne udviklet værdifulde karaktertræk som empati, ansvarsfølelse og moral, energikrisen er overvundet, og skræmmeriet (med de negative konsekvenser for børnene) er blevet afløst af humor og glæde.

Arbejdsopgaver

Få styr på filmens vigtigste personer. Skriv navnene på de vigtigste monstre op på tavlen, og beskriv hvordan de ser ud og hvordan deres personlighed er - om de er gode eller onde, sjove eller farlige osv. Lad eleverne genfortælle handlingen og få hold på historien. I kan f.eks. snakke om følgende scener og detaljer:

I første scene ser vi nybegynder-monsteret Flemming komme ind i et rum. Først virker han uhyggelig, men det bliver han ikke ved med.

  • Beskriv hvad der sker i første scene - hvad er det for en "prøve", Flemming er sat på? Hvad er det, han skal lære? Hvad er det, der går galt for ham? Hvorfor er han uhyggelig i starten og sjov senere?

Hovedpersonerne Sulley og Mike arbejder i firmaet Monsters, Inc., hvor man samler på børneskrig og fylder dem på gule flasker.

  • Hvad bliver børneskrigene brugt til? Til slut i filmen ændrer monstrenes arbejde sig: nu skal de få børnene til at grine i stedet for skrige - hvorfor?

Da den gul-og orangestribede skræmmer ved et uheld har en børnesok hængende på ryggen, bliver der vild ballade.

  • Hvorfor kommer de gule sikkerhedsagenter og sprænger børnesokken i luften? Hvorfor er det så farligt for monstrene, hvis de bliver rørt af børn, eller hvis der kommer børneting til monsterverdenen? Er det rigtigt farligt, eller er det bare noget monstrene tror?

Filmens skurk, skræmmeren Randalf, gemmer en mystisk maskine nede i kælderen i Monsters, Inc.

  • Hvad er det for en maskine - hvad kan den? Er den farlig? Hvad er Randalfs plan med den? Hvordan kan det være, at Waternoose er med på planen? Er Waternoose ond - eller "glemmer" han bare at tænke på børnene, fordi han er så bekymret for sit firma? Ved han godt, at han gør onde ting, eller tror han måske, at han gør det rigtige?

Det ender skidt for Randalf og Waternoose. Men hvad er det helt præcis der sker?

  • Randalf bliver smidt ud af en dør, der bagefter bliver ødelagt. Hvor er det, Randalf kommer hen? Og hvad sker der med ham der?
  • Waternoose bliver til sidst ført bort af vagter og kørt væk i en bil. Hvorfor bliver han arresteret? Hvem er det, der kører væk med ham?

Når eleverne har fået styr på personerne og historien, kan I evt. gennemgå kontraktmodellen.

  • Skriv i fællesskab en liste over de prøvelser, Mike og Sulley udsættes for.
  • En af prøvelserne for de to venner er at blive smidt ud i snestorm i Himalaya, hvor de møder Den Afskyelige Snemand. Her bliver de to venner uenige om, hvad de vil gøre, og Sulley tager afsted alene. Først vil Mike ikke med, men senere følger han alligevel efter. Hvad lærer de to venner af den oplevelse? Hvorfor er de ved at blive uvenner? Og hvorfor bliver de alligevel venner igen bagefter?
  • Diskuter sammen: Var filmen god? Hvorfor/hvorfor ikke? Har historien en morale? I så fald: hvad er moralen - hvad kan man lære af filmen?

Monstre og uhyrer

Monstre og uhyrer har altid fascineret os. Med en blanding af lyst og rædsel har mennesker i alle kulturer og til alle tider fantaseret og fortalt historier om monstre.

Ofte er monstrene onde. Men der er undtagelser, og så kan monstrene være nogle magtfulde venner og hjælpere. I Steven Spielbergs film E.T. har det lille rumvæsen overjordiske evner og får hovedpersonen - inklusiv venner og cykler - til at flyve, da de flygter fra politiet. Og i de japanske film Pokémon (som er en forkortelse for Pocket Monsters) findes mange gode monstre med utrolige evner såsom at kunne spy ild eller energistråler.

Arbejdsopgaver

I filmen nævnes kendte monstre som Loch Ness-uhyret og Bigfoot, og vi møder Den Afskyelige Snemand.

  • Kender i disse tre monstre?
  • Kender I andre historier og film om monstre og uhyrer?
  • Hvorfor er historier med monstre spændende? Hvad er det ved monstre, som gør dem interessante?
  • Hvilke monster-dukker og -figurer har I hjemme på jeres eget værelse? Er de gode eller onde, og hvorfor? Kan I godt lide at lege med monster-figurer? Hvorfor?

Et centralt og gennemgående træk ved figurerne i Monsters, Inc. er, at selvom de er monstre og uhyrer, er de ikke uhyggelige men sjove. Diskuter med eleverne:

  • Virker Den Afskyelige Snemand i filmen afskyelig? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er de andre monstre i filmen uhyggelige? Hvorfor/hvorfor ikke? Er Rosa (sneglen , der viser sig at være agent) et monster? Er hun uhyggelig eller er hun sjov? Hvorfor?
  • Randalf virker mere uhyggelig og farlig end det klodsede nybegynder-monster i filmens første scene. Hvad er forskellen på dem?
  • Hvad er det, der gør et væsen til et monster? F.eks.: hvor går grænsen mellem en normal hund og en monster-hund? Er en hund et monster, hvis den har meget store tænder? Er ulven i Rødhætte et monster? Find flere monstre, og forklar hvad det er, der gør dem til monstre.

Tal om jeres "egne" monstre:

  • Hvor boede dit monster, dengang du var lille?
  • Hvordan så det ud? Kunne det sige noget eller gøre noget?
  • Findes der nogle ting, som er mere uhyggelige end monstre og uhyrer - eller uhyggelige på en anden måde? I så fald hvad? Er der forskel på, hvad man er bange for, når man er 5 år og når man er 9? Hvis ja, hvorfor ændrer det sig - hvorfor er det andre ting, man frygter, når man bliver ældre?

Yderligere arbejdsforslag

  • Lad arbejdet med monstre og uhyrer fungere som et tværfagligt tema i dansk og billedkunst, hvor eleverne kan skabe deres egne monstre - som tegninger, papmachefigurer ell. lign. En tegneopgave kunne gå ud på, at eleverne skal tegne et monster, de synes er uhyggeligt - og bagefter tegne samme monster, så det virker komisk. Diskuter herefter, hvad forskellen er - hvor grænsen går mellem det uhyggelige og det sjove.
  • Lad eleverne (evt. i grupper på to eller tre) digte og fortælle deres egne monsterhistorier, udformet som f.eks. tegneserie eller på skrift. En simplere opgave for børnehaveklasse og 1. klasse kunne være at lave sjove eller uhyggelige bogstavrim, f.eks. finde M-ord - "mærkelige muskelmonstre..." osv.

Venskab

Mange film handler om gamle venskaber, som kommer i krise og nye venskaber, der opstår.

I Monsters, Inc. er Sulley og Mike et par uadskillelige venner, som også arbejder og træner sammen. Vi forstår (af telefonsamtalen i filmens start) at Mike har en familie, men vi ser den ikke, og vi hører ikke noget om Sulleys familie. Mike har en flirt kørende - med receptionisten med slangehåret - men ellers får man fornemmelsen af, at Mike og Sulley kun har hinanden... indtil Bøh dukker op. Sulley bliver meget optaget af hende, og det truer den balance, der har været i venskabet.

Mike må pludselig finde sig i, at Sulley har opmærksomheden rettet mod Bøh i stedet for mod ham. Mike bliver såret over, at han pludselig kommer i anden række. Men i løbet af filmen finder han sig til rette med, at Bøh også kræver opmærksomhed. Til slut forstår vi, at Mike er blevet kæreste med receptionisten. Nu har han altså også fået en "kvinde" (eller i hvert fald en "hun") i sit liv, så nu står de to venner igen "lige".

Arbejdsopgaver

Der er stor forskel på Sulley og Mike.

  • Beskriv de to venner - find ud af, hvordan de minder om hinanden, og hvordan de er forskellige. Snak om, hvordan deres udseende afspejler deres personligheder. Hvad tror I, de kan lide ved hinanden?
  • Sulley og Mike er meget populære blandt deres arbejdskammerater. Det er Randalf ikke. Har Randalf nogen venner? Er han en, man har lyst til at være venner med? Hvorfor/hvorfor ikke? Er Sulley og Mike nogen, man har lyst til at være venner med? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • "Arkivsneglen" Rosa - eller hemmelig agent Nr. 1 - virker i starten sur og gnaven, men viser sig til sidst at være en af de gode. Hvad synes I om hende? Er hun sej eller bare en sur, gammel snegl? Hvorfor? Er hun én, man gerne vil være venner med? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvad er "en god ven" og hvad er "en dårlig ven"? Hvorfor kan det være et problem for venskabet, at den ene bliver forelsket eller får en ven mere? Hvad skal man gøre, hvis man bliver jaloux på sin ven/veninde eller føler sig skubbet i baggrunden ligesom Mike i filmen?

Komediegenren

Når man skal beskrive en film, er det meget almindeligt at nævne hvilken genre, filmen tilhører, fx gyser, western, kærlighedsfilm osv. Genrebetegnelsen fortæller noget om en films indhold – fx vil der være kys og kærlighed i en romantisk komedie.

Man kan definere "genre" som nogle konventioner, der præger:

  1. filmskaberens måde at udforme en film på,
  2. tilskuerens forventninger til filmen.

Ud fra disse "regler", der knytter sig til en bestemt genre – fx at en gyser skal være spændende og uhyggelig – indgår filmskaberen og tilskueren en uudtalt aftale, en "genrekontrakt". Den går ud på at:

  1. filmskaberen leverer, hvad han "lover",
  2. tilskuerens forventninger ligger indenfor rammerne af det, der gives "løfte" om.

Arbejdsopgaver

  • Monsters, Inc. er en komedie. Hvad er det, der gør, at filmen er en komedie?
  • Nævn eksempler på andre komedier. Hvorfor er de film komedier? Er alle film, hvor man griner undervejs, komedier? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Mange komedier har et komisk par i hovedrollerne. I Monsters, Inc. er det Mike og Sulley. Forklar hvad det er ved dem, som er sjovt. Find eksempler på andre komiske par, I kender. Er der noget ved de sjove par, I har fundet frem til, der minder om Mike og Sulley?
  • Er der andre sjove figurer i Monsters, Inc.? Forklar, hvorfor de er sjove. Hvad er den skæggeste scene i filmen? Hvad er det, som gør den scene særlig god og skæg?
  • Giv et eksempel på humor, du synes er sjov – og på humor, som er plat og dum, og hvor man ikke griner. Hvad er forskellen? Er det nemt eller svært at være sjov? Hvor vigtigt er det at have humor? Får man flere venner, når man er sjov?
  • Kender I andre filmgenrer? Forklar hvad der er typisk for dem – fx at der næsten altid er børn med i en børnefilm.