På toppen af verden Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Links og litteratur

Om filmen

Filmens instruktør Rémi Chayé har ladet sig inspirere af den britiske polarforsker Ernest Shackleton. Hans skib blev knust af isen under en ekspedition i Antarktis i 1912-14. Shackleton og mandskabet overlevede i 22 måneder under ekstreme forhold.

Chayé anvender en meget speciel tegnestil til ”På toppen af verden”: Alle figurerne er tegnet udelukkende med udfyldningsfarver og uden streger. Tidskrævende, detaljerede elementer som maskiner, tog og skibe er dog udviklet som 3D-modeller på computer, da Chayé ønskede, at tegnerne på filmen skulle bruge deres energi på at udtrykke karakterernes følelser. Derfor har han holdt den grafiske stil simpel og undlader fx distraherende detaljer i karakterernes tøj.

Materialet lægger op til, at eleverne i faget dansk arbejder med personkarakteristik, kontraktmodel og rekvisitter. Tværfagligt kan man kombinere med billedkunst og arbejde med billedbeskæring.

Foto: SF Studios

Filmens credits

Titel: På toppen af verden
Originaltitel: Tout en haut du monde
Produktionsland og -år: Frankrig/Danmark, 2015
Instruktion: Rémi Chayé
Længde: 81 min.
Distribution: SF Studios
Medierådets vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Danske stemmer:
Sacha: Tillie Bech
Olukine: Stig Hoffmeyer
Lund: Lars Mikkelsen
Larson: Mikkel Boe Følsgaard
Katch: Elias Strube

Før I ser filmen

Før eleverne ser filmen, er det en fordel, at de har arbejdet med billedbeskæring i dansk eller billedkunst, så de har styr på de grundlæggende begreber. De bør også have kendskab til personbeskrivelse og -karakteristik samt kontraktmodel – evt. blot i form af hjem – ud – hjem.

Man bør også fortælle eleverne om samfund, kønsroller og hierarki i 1800-tallet: At en ung pige fra en aristokratisk familie ikke selv kunne bestemme, hvad hun ville bruge sit liv til, eller hvem hun skulle giftes med. Her kan man også komme ind på de store forskelle mellem rig og fattig samt mand og kvinde.

Bed eleverne om at blive siddende under de afsluttende rulletekster. Her afrunder en række stillbilleder nemlig filmens handling.

Foto: SF Studios

Handlingsreferat

Filmen foregår i Skt. Petersborg i 1882 og handler om 15-årige Sacha, der kommer fra en adelig familie. Hendes morfar, Olukine, er opdagelsesrejsende og er forsvundet ved Nordpolen med sit skib Davai. Sacha er optaget af at finde morfaren og Davai. Hendes far, der er greve, er dog mere interesseret i at få hende gift ind i aristokratiet, så han kan blive ambassadør. Ved et tilfælde opdager Sacha, at man har ledt efter Davai på en forkert rute. Hun forsøger ved et bal at overtale den magtfulde fyrst Tomskij til at søge efter skibet igen, men det afviser han. Han synes, at Sachas insisterende facon er fornærmende og vælger til Sachas fars forbitrelse at forlade ballet.

Sacha flygter hjemmefra og forsøger at komme med skibet Norge mod nord. Skibets styrmand Larson narrer hende til at give sine øreringe som betaling for at komme med ombord, men tager så alligevel af sted uden hende. Sacha er derfor nødt til at arbejde på en kro hos bestyreren Olga, indtil skibet kommer tilbage. Da det sker, får Sacha overtalt Larsons bror, kaptajn Lund, til at søge efter Davai og tage hende med.

På skibet bliver hun hurtigt venner med skibsdrengen Katch. Han hjælper hende med at tackle det hårde liv til søs og resten af besætningens mistro til den 15-årige pige. Efter at have fundet en af Davais redningsbåde bliver Norge knust af isen. Skibets styrmand Larson bliver hårdt såret, så hans bror Lund må overtage kommandoen. Besætningens eneste chance for at overleve er at gå over isen for at finde morfarens skib Davai. Men da maden er knap, begynder mændene at skændes indbyrdes og give Sacha skylden for deres skæbne. Fortvivlet løber Sacha ud i en storm, hvor hun finder det frosne lig af sin morfar Olukine og hans logbog, der er skrevet til hende.

Takket være logbogen finder de Davai, som de sejler hjem til Skt. Petersborg. Her bliver Sacha forsonet med sine forældre.

Foto: SF Studios

Faglige mål

Dansk efter 4. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan undersøge virkemidler (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om personkarakteristik (vidensmål)
  • Eleven har viden om billedlige udtryksformer (vidensmål)
  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)

Billedkunst efter 5. klasse

Kompetenceområde: Billedanalyse
Kompetencemål: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.

  • Eleven kan analysere multimodale produktioners fremstilling (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om multimodale teksters (..) grafiske elementer (vidensmål)
Foto: SF Studios

Fag og temaer

I forhold til filmens handling kan man vælge først at arbejde med en personkarakteristik af Sacha og derefter kontraktmodellen (hjem – ud – hjem).

Personkarakteristik og kontraktmodel

I filmens begyndelse er Sacha 15 år og bor sammen med sine forældre, der har klare forventninger til, at hun skal leve op til familiens navn. Sacha befinder sig i kontraktmodellens trygge, men også kvælende hjemmerum. I forhold til sin tid er Sacha en atypisk pige, fordi hun er mere optaget af eventyr og morfarens ekspeditioner end af veninden Nadyas nye kjole eller fyrst Tomskijs gode udseende.

Sacha føler sig kvalt af presset fra forældrene. Hun længes efter at rejse ud i verden og sørger over tabet af morfaren. I filmens indledning og før ballet ser vi hende opslugt af morfarens kort og modeller – og af et foto af ham. Vi ser hende sukkende slå blikket ned for i næste øjeblik at se længselsfuldt ud af vinduet på skibene i havnen – vist i POV. Vinduessprosserne minder om celletremmer og symboliserer, at hun oplever sit hjem som et fængsel.

Sacha trives ikke i det aristokratiske miljø. (Foto: SF Studios)

Sacha er i filmens start umoden og stædig. Hun overtræder de uskrevne sociale love under ballet ved insisterende at bede om fyrst Tomskijs hjælp til at finde morfarens skib og fornærme ham, da han afviser hende. Efter episoden bemærker Sachas mor tørt, at Sacha ligner morfaren, der altid lavede skandaler, men aldrig helt forstod hvorfor. Sachas far kan ikke se det sjove i situationen og lader sine frustrationer gå ud over Sacha. Konfrontationen mellem Sacha og hendes forældre er filmens kontraktbrud, der fører til, at Sacha tager ud for at finde morfaren. Bevægelsen fra hjemmerummet til uderummet sker både i overført betydning ved, at hun trodser forældrene, men også rent fysisk ved, at hun rejser ud i den ukendte verden. Filmens underlægningsmusik understreger denne overgang.

I uderummet gennemgår Sacha en række prøvelser, der forvandler hende fra en lidt forkælet og umoden pige til en ung og selvstændig kvinde:

Først stoler hun naivt på styrmanden Larson, der narrer hendes værdifulde øreringe fra hende og tager af sted uden hende. Det betyder, at hun er nødt til at arbejde på kroen Den Hvide Bjørn. I begyndelsen forventer hun at blive vartet op. Hun har svært ved at klare det hårde arbejde og er ikke vant til at tage arbejdstøj på eller at lave mad. Hun synes også, at det er hårdt at stå tidligt op om morgenen. Men da måneden er overstået, er det Sacha, der står op før sin chef Olga, og hun er ligeglad med sin fine kjole. Ved hjælp af sin stædighed og viden om navigation, får hun overbevist Lund om, at han skal forsøge at finde Davai, og at hun skal med.

Samme udvikling gennemgår hun på skibet. I starten står hun i vejen på dækket, men efterhånden lærer hun sig selv de færdigheder, der skal til for at begå sig. Hun hjælper bl.a. med at sikre en redningsbåd under stormen og kravler modigt op i masten sammen med Katch, selvom hun er bange for højder.

Sascha og Katch er kravlet op i masten. (Foto: SF Studios)

Da besætningen finder redningsbåden, trodser Sacha Lunds ordre om ikke at tage med, og da skibet Norge synker, redder hun de vigtige kort, inden hun redder Lund. Da besætningen kaster sig ud i at lede efter Davai, stoler Larson og Lund på Sachas beregninger, selvom det menige mandskab skyder skylden for situationen på hende. Da maden er ved at slippe op, vender også Katch sig mod Sacha. Det får hende til at flygte ud i stormen, hvor hun finder bedstefarens lig og afskedsnoter til hende.

Efter stormen redder Katch hende med mund-til-mund-metoden, der har klare undertoner af et kys og en udvikling mod voksenlivet. Det bliver understreget af, at hun trykker sig kærligt ind mod ham. En isbjørn afbryder dog situationen. Larson nedlægger bjørnen. Det giver mad til besætningen, som nu har tilgivet hende.

Som afslutning på prøvelserne leder Sacha folkene frem til Davai ved hjælp af morfarens noter. Da skibet er fundet, begynder skiftet fra uderum til hjem. Den udvikling bliver igen understreget af underlægningsmusikken, der ligesom ved udrejsen omslutter scenen. Undervejs ser vi flere indstillinger af Sacha i nær, hvor hun ser rundt på skibets besætning og smiler. Hun er ikke længere en umoden, forkælet pige, men derimod en ung, udlært opdagelsesrejsende, der hører hjemme på et skib.

Nærbillede af Sacha. (Foto: SF Studios)

Under rulleteksterne viser en række stillbilleder en genopretning af kontraktforholdet. Sacha vender tilbage til havnen, hvor hendes forældre modtager hende. Hun og faren står over for hinanden i halvnær, og hun besvarer trodsigt hans bistre blik. I samme beskæring, men i næste billede omfavner faren ikke desto mindre sin datter, der reagerer dybt forundret. I de næste billeder i nær tager de imod hinandens tilgivelse. På det sidste stillbillede ser vi fra deres synsvinkel i et totalbillede besætningen stå på Davai - et symbol på, hvad hun nu er blevet: opdagelsesrejsende og sømand.

Andre forslag

Efter at have arbejdet med det følgende afsnit om rekvisitter, er det ud over de faglige vinkler, der er nævnt, oplagt at arbejde med navigation, kompas og kortlægning i natur/teknologi.

Her kan eleverne fremstille deres eget kompas eller som Olukine skabe deres egne kort – fx over skolens område. Se under Links og litteratur. I billedkunst kan man desuden arbejde med at fremstille personer uden at bruge streger – som i filmen. Eller hvor stregerne bagefter er visket ud.

Foto: SF Studios

Filmfaglige vinkler

Rekvisitter

Igennem hele filmen er rekvisitter med til at drive handlingen frem og understrege Sacha som karakter: I indledningen af filmen ser vi Sachas ansigt i nær og ultranær, mens der bliver krydsklippet, så vi også ser morfarens ting som fx en sekstant, noter, bøger, modeller og kort – og fotografier af morfaren. Vi kan tydeligt se både Sachas ansigtstræk og små detaljer som breddegrader på kort og noter. Hun længes både efter eventyr og morfaren.

På et foto af Sacha sammen med sin morfar, får hun øje på de øreringe, som han har foræret hende. Hun begynder at lede efter dem, og da et vindue blæser op, finder hun en note, der viser den vej, morfarens skib Davai er sejlet. Handlingen føres videre til diskussionen med fyrst Tomskij, Sachas forsøg på at overtale Lund til at komme med på hans skib Norge og Sachas senere flugt mod nord for at finde spor af morfaren Olukine. Hans dagbog og noter, dedikeret til Sacha, er med til at holde handlingen i gang og fører frem til, at Sacha finder morfarens skib.

Sacha ses her med øreringene. (Foto: SF Studios)

At Sacha senere mister øreringene, er et symbol på, at hun er nødt til at opgive sit privilegerede liv for at udvikle sig som menneske. For yderligere at understrege den udvikling afgiver hun først modstræbende sin kjole til krobestyreren Olga, men senere skammer hun sig ikke over sit simple arbejdstøj.

I skiftet mellem hjemme og uderummet fungerer både Olukines noter om Svalbard og ikke mindst hans kompas som igangsætter af Sachas beslutning om at bryde op og rejse videre nordpå: Efter at have læst sin morfars noter samler Sacha kompasset op og opdager, at nålen tydeligt peger mod nord. Det er vist i ultranær, ligesom hendes ansigt, så tilskueren tydeligt kan aflæse hendes følelser. I POV ser vi, at altandøren ligesom i scenen med øreringene virker som tremmer i en fængselscelle mellem pigen og verden udenfor. På altanen er der flere indstillinger af Sacha i sneen. Her beskærer filmen Sachas ansigt, fødder og kompasset i ultranær for at understrege hendes længsel efter opbrud og havet, som vi ser i POV og supertotal. Da kompasset dugger til, og Sacha tørrer det af, ser vi kompasnålen i ultranær, mens der i samme beskæring bliver krydsklippet til Sachas øjne og fødder.

Altandørens skygger virker som tremmer i et fængsel. (Foto: SF Studios)

Billedbeskæring

Filmen anvender i høj grad nær, ultranær og supertotal til at understrege pointer i handlingen: Først og fremmest bruger instruktøren billedbeskæringen til at fremhæve de vigtige rekvisitter. Men beskæringerne understreger også Sachas reaktioner på rekvisitterne ved brug af ultranær – se forrige afsnit.

Skibet i supertotal. (Foto: SF Studios)

Landskabet spiller en vigtig rolle, da det i begyndelsen af filmen repræsenterer Sachas udlængsel. Senere udgør landskabet det fysisk fremmede uderum med prøvelser, som pigen skal overvinde. I flere af de farlige scener krydsklipper filmen mellem isen i supertotal og personernes ansigter i nær og ultranær, så tilskueren kan aflæse deres følelser i de forskellige situationer.

Det sker fx i klip 4, som egner sig til en grundig analyse med fokus på beskæring:

KLIP 4
 

Her ser vi flere indstillinger af det kæntrede skib i supertotal med mandskabet i nærheden. Indstillingen skaber overblik, men er også med til at fremhæve menneskets sårbarhed over for naturens kræfter. Da isen er sprængt, ser vi Lund i fugleperspektiv og supertotal bevæge sig ned mod skibet. Så et klip til isen, der revner set i ultranær i hurtigt tiltning, hvorefter isblokke vælter ned over skibet i supertotal. Resultatet er, at Lund bliver slynget gennem luften. Katastrofen bliver formidlet i en række korte indstillinger i supertotal og total. Herefter bliver der krydsklippet mellem Larsons fortvivlede ansigt og skibet, som isen trækker ned. De næste indstillinger viser på skift Lund og Larsons ansigter og deres hænder i nær og ultranær. Vi kan aflæse både frygt og resignation i deres øjne, og i deres hænder, der langsomt slipper grebet. Herefter kommer Sacha løbende - vist først i supertotal og Larsons POV og dernæst i nær, så Sachas beslutsomme udtryk står tydeligt. De næste indstillinger i ultranær og nær viser først øksen, der kapper rebet, og bagefter brødrenes hænder og ansigtsudtryk. Scenen slutter med, at de ligger på isen vist i fugleperspektiv og supertotal.

Det strandede mandskab. (Foto: SF Studios)

Filmklip

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Links og litteratur

Om filmen

Trailer

  • https://www.youtube.com/watch?v=ECgxEGb86Qk

Norsk undervisningsmateriale om filmen

  • http://www.filmweb.no/skolekino/incoming/article1303405.ece

Anmeldelse

  • http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/pa-toppen-af-verden/

Anmeldelse

  • http://www.kulturkupeen.dk/paa-toppen-verden/

Filmfagligt

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

Se undervisningsmateriale om ”Den gode historie – på film” på Filmcentralen. Materialet indeholder en bred introduktion til grundlæggende filmfaglige værktøjer og modeller med fokus på den gode historie.

Om polarekspeditioner

Andre film om polarekspeditioner

Kort indføring i emnet

  • http://www.geomat.dk/opdagelser_og_navigation/opdagelser/arktiske_ekspeditioner/polarekspeditioner.htm

Artikel om kapløbet mod Nordpolen

  • http://politiken.dk/kultur/boger/art5466523/Kampen-om-Nordpolen

Om Shackletons ekspedition

  • http://natgeo.dk/folk-og-kultur/ekspedition/ernest-shackleton-paa-sydpolen

Om Peary på Nordpolen

  • http://natgeo.dk/folk-og-kultur/ekspedition/var-han-paa-nordpolen

Om kapløbet mod Sydpolen

  • http://www.b.dk/viden/iskoldt-begaer

Kompas og kortlæsning

Lav dit eget kompas

  • http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kompas

En række forslag til aktiviteter med kort og kompas

  • http://www.idespejd.dk/orientering-kort-og-kompas
Foto: SF Studios