Begrebet ”guldalder” kender I måske fra kunsthistorien, hvor Danmark havde en kunstnerisk opblomstringstid under Romantikken (1800-1850). Men dansk films ”guldalder” kom 100 år efter i starten af 1900-tallet, hvor en række fremadstormende personer fik Danmark på verdenskortet. Den mest berømte person var skaberen af Nordisk Film Kompagni - Ole Olsen. 

Ole Olsen havde tidligere arbejdet som bl.a. direktør for omrejsende tivolier. Han var derfor vant til at underholde folk og så straks en fidus i filmmediet. Han fandt dog hurtigt ud af, at det var meget nemmere og billigere at lave egne film til egne biografer. Og når han havde lavet filmene, kunne han ovenikøbet sælge dem til andre biografer. En succes var født, for overalt i verden (især i Tyskland og USA) ville man gerne vise de danske film. Sproget var underordnet, for man kunne jo ikke høre, hvad de sagde.

En af de allerstørste succeser, både herhjemme og i udlandet, var den meget omdiskuterede ”Løvejagten” fra 1907. Ole Olsen havde købt to gamle løver i Hamborg Zoo og brugte dem i sin film, der blev optaget på en lille sjællandsk ø. Filmen skulle forestille sig at foregå i den afrikanske jungle og endte med, at løverne blev skudt. Det skabte stor opstandelse, da man så det som dyrplageri. 

Filmøvelse 2: Lægge lyd på

To og to

Stumfilm blev vist uden lyd. Men i denne opgave skal I prøve at lægge lyd på stumfilmsklip.

1. Start med at læse afsnittet om lyd i Filmleksikon. 
2. Tilmeld jer kanalen på Skoletube, hvor de fem nedestående stumfilmsklip ligger. Åbn WeVideo og upload det valgte klip. Prøv at lægge lyd på. I skal både lægge tale eller voiceover foruden effektlyd på jeres film.
3. Præsenter filmene for enten en anden gruppe eller for hele klassen.

I kan se de fem filmklip her og finde dem i kanalen på Skoletube:

Skriveøvelse 2: Novelle

Alene

Novellen er et eksempel på en fiktiv genre. Det er en genre, der benytter sig af fremstillingsformen berette/fortælle. Der skal både være en begyndelse, midte og slutning.

Du skal vælge et af de 5 stumfilmsklip ovenfor og lave det om til en novelle.

• Se filmklippet igennem flere gange. Skriv stikord ned, som du bruger, når du skriver teksten.
• Lav en indledning.
• Der skal både være beskrivelser og direkte tale i din tekst.
• Lav en afrunding – det må gerne være en åben slutning.
• Du må selv bestemme titlen til din novelle.

I dag kender alle filmstjerner som Tom Cruise og Zendaya. Men hvis vi går lidt mere end 100 år tilbage i tiden var det danskere som Valdemar Psilander og Asta Nielsen, som alle kendte. Asta Nielsen er i dag, mere end 50 år efter hendes død i 1972, næsten lige så kendt som dengang, og der bliver skrevet bøger og artikler om hendes betydning. Både for filmhistorien, men også om hendes stærke feministiske personlighed. Hun var en ”Boss-lady”.

Asta Nielsen blev født i en fattig arbejderfamilie i 1881, men allerede som helt ung blev hun forelsket i teatret og ville være skuespillerinde. Hun fik dog aldrig stor succes på de skrå brædder, men fandt sin vej i filmens verden, hvor hun debuterede i filmen 'Afgrunden' i 1910. Filmen blev omgående en succes både herhjemme og i udlandet. Asta Nielsen tryllebandt publikum med sit karismatiske skuespil, hvor især den erotiske dansescene fra filmen blev ikonisk. En superstjerne var født. 

Asta Nielsen så sig ikke tilbage og drog kort tid efter til Tyskland, hvor efterspørgslen og pengene var endnu større. Hendes navn ”Die Asta” kunne udover at sælge biografbilletter i hele verden også sælge tøjmærker og skønhedsprodukter. Hun var forud for sin tid og eksperimenterede med valg af roller, hvilket gør, at mange af de film, hun indspillede stadigvæk har høj kvalitet i dag.

Filmøvelse 3: Musikvideo

Grupper på 2-3

Vi ser hele tiden musikvideoer på YouTube og TikTok. I denne opgave skal I bruge Asta Nielsens berømte ”Gauchodans” fra 'Afgrunden' til at lave en musikvideo.

1. Læs afsnittet om musik i Filmleksikon: 
2. Se klippet nedenfor med gauchodansen flere gange. 
3. Tal med hinanden om, hvilken type musik, der vil passe til dansen. Skal den fx være parafraserende (dvs. passe med stemningen og understøtte og forstærke handlingen) eller skal den være kontrapunktisk (dvs. være modsat det der sker i filmen).
4. Tilmeld jer kanalen på Skoletube, hvor klippet med 'Afgrunden - Gauchodansen' ligger. Åbn WeVideo, lav et nyt projekt og upload klippet. Vælg musik i WeVideo eller upload musik og læg det på klippet.  
5. Vis jeres musikvideo for klassen (husk, at I ikke må dele den offentligt, hvis I har brugt musik der er copyrightbeskyttet).
6. Tal om, hvordan klippet virker med musik på?

Asta Nielsens "Gauchodans" fra 'Afgrunden' (Urban Gad, 1910)

Skriveøvelse 3: Interview

Alene

I denne opgave skal du forestille dig, at du er en journalist, der skal interviewe Asta Nielsen og lave en interviewartikel. I en interviewartikel bruger du fremstillingsformerne informere, beskrive og forklare.

• Lav research om Asta Nielsen. Brug fx artiklen ”Asta Nielsen – #Bosslady” som inspiration.
• Beslut dig for, om det er den unge superstjerne, der bliver interviewet (dvs. 1910-1920) eller den ældre Asta Nielsen, der kigger tilbage på sin karriere.
• Formuler 5-10 spørgsmål.
• Besvar spørgsmålene, som du tror Asta Nielsen ville svare.
• Skriv en interviewartikel, hvor først settingen bliver præsenteret. Husk at lave en perspektiverende afrunding.
• Det er en god ide at lave en faktaboks til artiklen.

Foto: Emilie Sannom

I dag kalder vi dem stuntmænd eller stuntkvinder, men før i tiden hed de blot ”vovehalse”. Det var personer, der vovede deres liv for at lave spektakulære scener på film. 

En af de mest berømte vovehalse fra dansk films guldalder var Emilie Sannom. Hun blev født i et fattigt hjem på Nørrebro i København og blev som ung skuespiller. Nogen stor skuespillerinde var hun ikke, men hun var modig og elskede at udfordre sig selv, så hun endte med at blive Danmarks (og måske verdens) første stuntkvinde.

Hendes mest berømte stunts var luftakrobatiske udspring fra fly. I ”Filmens vovehals” fra 1923 kan I se hende være vildere end Tom Cruise. Hun kravler, mens flyet er i luften, ud af passagersædet i kjole og højhælede sko og kaster sig uden at blinke ud fra flyet med faldskærm.

Klip fra 'Filmens Vovehals' (Ubekendt, 1923)

Andre gange lod hun sig spænde fast på vindmøllehjul eller lagde sig på togskinner, mens toget buldrede over hende. Hun sagde selv ”Jeg er født til sensationer, både i luften og på jorden”.

Men på tragisk vis kostede hendes vovemod hende livet til sidst. Søndag den 30. august 1931 lavede Emillie Sannom et luftshow for flere tusinde mennesker på Djursland. Da hun kastede sig ud fra flyet, ville hendes faldskærm ikke folde sig ud, og hun endte med at styrte til jorden fra 600 meters højde. Hendes død blev dermed lige så dramatisk som resten af hendes alt for korte liv.

Filmøvelse 4: Leg med Green Screen

Grupper på 3-4

Emillie Sannom lavede sine egne tricks med livet som indsats, men det behøver I heldigvis ikke at gøre! Med enkle virkemidler kan man lave en film, hvor man ved hjælp af Green Screen kan være steder, som normalt vil være umuligt i det virkelige liv.

I den næste filmøvelse skal I lege med Green Screen. I skal lave en film med titlen ”Til lands, til vands og i luften”. I bestemmer selv handlingen, men I skal lave en film, hvor det ser ud som om, I er til lands, til vands og i luften.

Brug WeVideo, hvis jeres skole har Skoletube. I skal også bruge et grønt klæde eller grøn væg til jeres optagelser.

1. Se klippet fra 'Filmens vovehals' ovenfor.
2. Se denne instruktionsvideo (hvis I har WeVideo).
3. Find optagelser i WeVideos bibliotek, som I kan bruge i jeres film.
4. Lav et manuskript, der fortæller om jeres oplevelser til lands, til vands og i luften. Det må ikke være for langt.
5. Optag jeres manuskript foran Green screen.
6. Læg jeres optagelser ind i WeVideo.
7. Brug filmene, I har fundet i WeVideos bibliotek som baggrund til jeres Green Screen optagelser.
8. Rediger filmen.
9. Vis filmen for klassen.

Skriveøvelse 4: Reportage

Alene

I denne opgave, skal du forestille dig, at du er journalist. Du er taget ud for at se Emillie Sannom springe ud med faldskærm søndag den 30. august 1931. Ulykkeligvis dør Emilie, og du skal nu beskrive begivenheden, hvor alt gik galt. Fremstillingsformerne i en reportage er beskrive og informere.

Reportagen skal indeholde følgende:

• Beskrivelser af begivenheden, miljøet og personer.
• Mindst to interviews med øjenvidner.
• En faktaboks om Emillie Sannom.

Foto: Emilie Sannom

Komedier eller farcer har altid være populære. Nogle af de største stumfilmsstjerner var fx Charlie Chaplin og Buster Keaton, der fik folk til at grine overalt i verden. I Danmark havde vi også stumfilmsstjerner, som var kendt i udlandet. De største danske stjerner var makkerparret Fyrtøjet (Carl Schenstrøm) og Bivognen (Harald Madsen) eller Fy og Bi, som de blev kaldt. Fy var den kloge og fornuftige, og Bi var den spontane og ikke altid helt så kloge ven. Sammen kom de ud på mange eventyr på film. De spillede ofte vagabonder ligesom deres store idol Charlie Chaplin. Der blev lavet mange film med Fy og Bi fra 1921 og 15 år frem, og udover at være med i filmene rejste de også rundt i Europa og gjorde reklame for dem. 

Se denne temafilm (8 min.) for at få mere viden om Fy og Bi.

Komedien har ændret sig meget fra stumfilmstiden og til i dag. Men ”Klovn” og ”Ternet Ninja” filmene viser, at folk stadigvæk elsker at se sjove film. I stumfilmstiden var der selvfølgelig meget fokus på kroppen, og skuespillet var meget ”fysisk”. Folk faldt i en bananskræl, og publikum lo. I dag er det ofte dialogen, der får os til at grine. 

Læs om komedien som genre i Filmleksikon.

Filmøvelse 5: Stumfilmskomedie

Grupper på 3-4

I skal vælge en overskrift fra en Fy og Bi film og lave en komedie på max 2 minutter. Det skal være en stumfilm, så vær opmærksom på det ”fysiske” skuespil.

Eksempler på titler:

• Tyvepak
• Filmens Helte
• Pas paa Pigerne
• Krudt med Knald
• Takt, Tone og Tosser
• Mellem muntre Musikanter
• Kan Kærlighed kureres?

I kan se flere titler fra Fy og Bi film her.

1. Vælg filmtitel.
2. Lav en pitch om, hvad jeres korte stumfilm skal handle om. Det skal være helt enkelt - det kan fx være to, der går forbi hinanden og opdager de har ens tøj på, en person der går ind i en dør ved et uheld, en der ikke kan få vandhanen til at virke osv.
3. Optag filmen.
4. Læg filmen ind i et filmredigeringsværktøj (fx WeVideo, hvis skolen har Skoletube).
5. Rediger filmen (lav den om til sort/hvid film, fjern lyden, sæt tempoet op, læg underlægningsmusik på osv.).
6. Vis filmen for klassen.

Skriveøvelse 5: Lav en filmanmeldelse af en komedie

Alene

Filmanmeldelser findes i aviser, magasiner, på blogs og i det hele taget overalt på internettet. De er et udtryk for en persons holdning til en film, og hensigten er at informere og overbevise læseren om filmens kvalitet.

Du skal nu skrive en anmeldelse af en komedie. Du vælger selv, hvilken komedie, du vil anmelde, men det er vigtigt, at du lige har set filmen eller ser filmen i forbindelse med opgaven. 

En filmanmeldelse indeholder normalt:

• En rubrik (overskrift) med titlen på filmen.
• En underrubrik med en kort beskrivelse af filmen og din holdning (max 3 linjer).
• Et resume (du må ikke røbe slutningen eller komme med spoilers).
• Din holdning til filmen – kom med argumenter for, hvorfor du synes filmen er god eller dårlig. Det kan fx være skuespillet, handlingen, miljøet osv.
• Konklusion: Opsamling, der lægger op til, hvad du grundlæggende synes om filmen. Du kan også give stjerner her.

Inden du skriver din anmeldelse, kan du starte med at læse et par anmeldelser her.

Foto: Fy og Bi i 'Ole Opfinders Offer' (1924) Carlo Bentsen / Palladium

Epilog betyder afsluttende tale og det var det, der i virkeligheden skete for stumfilmen og alle dens stjerner. Lyd og tale på film blev muligt, og pludselig ville publikum i biografen hellere se ”talefilm” end stumfilm. I filmhistorien er den amerikanske film ”The Jazz Singer” fra 1927 den første lange film, hvor vi hører sang og tale strømme ud fra biografens højttalere. 

Selvom stumfilmstidens æra var ved at være forbi, blev der stadigvæk lavet fantastiske stumfilm nogle få år endnu. Danskeren Carl Th. Dreyer lavede fx mesterværket ”Jeanne d’Arcs lidelse og død” i 1928, der stadigvæk den dag i dag bliver set som en af filmhistoriens allerstørste og vigtigste film. 

Maria Falconetti i 'Jeanne D'arcs Lidelse og Død' (Carl Th. Dreyer, Frankrig, 1928)