Filmleksikon

Hjem

Komedie

Foto: 'Dum og dummere' (1994) New Line Cinema

Forvekslinger, konfrontationer, pinlige afsløringer og akavede situationer. Bananskræller på vejen og lagkager i fjæset. Det afgørende fællestræk ved komediegenren er, at den skal få os til at grine. Hvad enten det er tåkrummende personer, rappe replikker eller folk, der taber bukserne, så handler komedien altid om at more publikum. 

Tidligt i filmhistorien var komedien meget populær, og der blev produceret mange komedier både i USA og Danmark. Genrens store stjerner var Gøg og Gokke, Buster Keaton, Harold Lloyd og Charlie Chaplin, og alle gjorde karriere i Hollywood. De danske stjerner var især komikerparret Fy og Bi. Ligesom amerikanerne gik deres karakterer igen i en lang række film. Gøg og Gokke var et klodset og ubegavet vennepar, der kunne få enhver situation til at ende i underholdende ulykker. Charlie Chaplin var den sørgmodige vagabond, der kunne få publikum til at grine (og græde). 

Gøg og Gokke lavede mere end 100 komedier fra 1920'erne til 1950. De var altså aktive både i stumfilm og talefilm. Stumfilmene 'Big Business' (1929) og 'Liberty' (1929) og talefilmen 'The Music Box' (1932) er udødelige mesterværker.

Foto: "D'oh!" ... Katastroferne står i kø, når Gøg og Gokke folder sig ud på lærredet. Gøg og Gokke / Hal Roach / MGM

Mere end sjov og ballade 

Charlie Chaplin blev stumfilmens største stjerne. Han skrev, instruerede og spillede selv hovedrollen i sine film. I mange tilfælde komponerede han også musikken, og siden er hans vagabondfigur nærmest blevet symbolet på filmkunsten. Filmene 'Guldfeber' (1925), 'Moderne tider' (1936) og 'Diktatoren' (1940) forener stor komik med de store følelser i menneskelivet. Chaplins film var ikke kun sjov og ballade. Komikeren udstillede også sociale problemer, kampen for overlevelse, teknologiens påvirkning på mennesket og faren ved totalitære regimer

I 1927 kom der lyd på film, og selvom Gøg og Gokke og Charlie Chaplin klarede overgangen til talefilm, så ændrede lyden komediegenren radikalt. Med lyden kom der mere fokus på sjove replikker end på fysiske komik.
Det udviklede sig i 1930'erne til såkaldte screwball-komedier, hvor det morsomme især lå i de rappe dialoger. Veloplagte ordvekslinger finder man fx i 'Han, hun og leoparden' fra 1938, men traditionen med de velskrevne replikker blev videreudviklet i Hollywood og affødte flere komedieklassikere, blandt andet 'Ingen er fuldkommen' (1959). 

I Danmark blomstrede den såkaldte "folkekomedie" mellem 1930'erne og 1960'erne. Her blev der lavet en række hyggelige komedier, som fx filmene om 'Far til fire' (1953-2018) og 'Min søsters børn' (1966-2015). De danske folkekomedier fik ofte kritik for at være simple og fordummende, men genren banede samtidig vejen for den hyldede 'Olsen-banden'-serie (1968-1998). 

Tåbelig atomkrig 

Fra 1960'erne og frem bevægede komediegenren sig i retning af satiren. Satire handler om at latterliggøre og udstille tåbeligheder, fx for at gøre opmærksom på alvorlige problemer i samfundet. I 'Dr. Strangelove' (1964) gør instruktøren Stanley Kubrick grin med forholdet mellem USA og Sovjetunionen – og den truende atomkrig mellem de to supermagter. Robert Altmans 'M*A*S*H' (1970) er anden type satire, der laver sjov med tropperne i Koreakrigen. 

Foto: Lidt tidsfordriv, før atombomben skal kastes i 'Dr. Strangelove' (1964) Bob Penn / Columbia Pictures

I 1970'erne begynder satiren i højere grad at handle om almindelige menneskers tåbelige adfærd. Instruktøren, manuskriptforfatteren og skuespilleren Woody Allen havde stor succes med den slags komik. Især på grund af sin egen karriere som standupkomiker. I film som 'Mig og Annie' (1977) og 'Manhattan' (1979) udviklede Allen en særlig form for begavet, romantisk komedie. En komedie, hvor moderne storbymennesker har svært ved at finde mening i kærligheden (og livet generelt). Woody Allens vinkel på romantiske komedier er siden blevet populær i både film og tv-serier. 

Klichéer om køn

Komediegenren har skabt en række store stjerner, som skuespillerne Eddie Murphy, Bill Murray, Jim Carrey og Adam Sandler. Men i de senere år har de kvindelige komikere stjålet billedet, blandt andet amerikanerne Amy Schumer og Tina Fey. Ikke mindst de danske Ditte Hansen og Louise Mieritz, der gør grin med vores klichéagtige syn på køn – især på kvinder. Genren ser derfor flere kvindelige hovedroller, fx i 'Bridesmaids' (2011), 'Ghostbusters' (2016) og
'Ditte & Louise' (2018). Derudover får kønsklichéerne en rusketur i den populære ungdomsserie 'Girls' (2012-2017).     

Foto: 'Ditte & Louise' (2018) Manuel Alberto Claro / Nordisk Film Productions A/S