Dokumentaristen Morgan Spurlock sætter sig for at eksperimentere med en fastfoodkur, en "McDiæt", hvor han kun spiser mad fra McDonald's til morgen-, middag- og aftensmad i en måned. Undervejs konfronterer han politikere, firmaer og skoler, der serverer eller er fortalere for burgere og sodavand i kantinen. Både for at dokumentere fastfoodindustriens indflydelse på amerikansk og vestlig madkultur, og for at undersøge hvordan fastfood kan påvirke vores kroppe.
Om filmens troværdighed og efterspil:
'Super Size Me' er en personlig dokumentar, hvis indhold og udsagn er udtryk for instruktørens holdning. I årene efter filmens premiere har der rejst sig en omfattende debat om og kritik af filmens udsagn og pointer. Når 'Super Size Me' bruges i undervisningen, anbefaler vi derfor at anlægge en kildekritisk vinkel. Yderligere analyser, kommentarer og alternative synspunkter kan findes hos eksterne kilder og gennem egen research.
Se lærervejledning og elevopgaver under undervisningsmateriale.
Filmens credits
Titel: Super Size Me
Produktionsland og -år: USA, 2004
Instruktion: Morgan Spurlock
Udlejning: Sandrew Metronome
Længde: 98 min.
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her
Dette materiale er skrevet af Karen Grøndahl