Welcome Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Simon og Bilal
  • Dramaturgi og dramatik
  • Fort Europa

Om filmen

Den franske film 'Welcome' sætter med sin bittert ironiske titel fokus på behandlingen af de hundredtusinder immigranter og flygtninge, der hvert år forsøger at trænge ind i "Fort Europa".

17-årige Bilal er gået hele vejen fra Kurdistan i Irak for at skabe sig en ny tilværelse og blive genforenet med sin kæreste, der nu bor i London. Men 'Welcome' handler egentlig ikke om Bilal; den handler om os. Om os som bor i "Fort Europa" og skal tage stilling til, hvad vi stiller op med flygtninge som Bilal. Hvad gør vi som samfund, og hvad gør vi som privatpersoner?

'Welcome' stiller således en række påtrængende og meget aktuelle spørgsmål, der handler om, hvad flygtningesituationen gør ved os "almindelige" mennesker. Hvad betyder det for os, at vi skriver numre på hænderne af de fremmede? At vi nægter dem adgang til svømmehallen og supermarkedet? Eller at politiet forfølger dem, som hjælper flygtninge, og at myndighederne i øvrigt arbejder ihærdigt på at gøre tilværelsen så ulidelig for flygtningene, at de rejser videre til en anden by? Hvad betyder det for os, at vi vender ryggen til mennesker i nød?

'Welcome' er en film, der formår at formulere væsentlige, politiske spørgsmål som et drama mellem ganske almindelige mennesker. Filmen har en dramatisk historie, men den fortæller så lavmælt og realistisk som muligt. De store dramatiske højdepunkter i historien klipper filmen således væk fra, og den fortæller først bagefter, hvad der er sket. De dramaturgiske skabeloner, vi kender, holder ikke i 'Welcome', og undervejs glider filmens fokus fra Bilal til svømmelæreren Simon. 'Welcome' er således en film, der kræver særlig opmærksomhed fra sine tilskuere, men de nye veje, filmen går, fører de tålmodige til en overbevisende og gribende historie.

Foto: Nord-Quest Productions

Historien om Bilal og Simon har vakt røre og debat i Frankrig, hvor daværende immigrationsminister Eric Besson afviste filmens skildring af politiets forfølgelse af humanitære organisationer, der hjælper flygtninge. De samme organisationer bakker selvsagt op om filmens fortælling. Den franske debat har muligvis skarpere fronter end den danske, men i et Europa, der bevæger sig mod at ophæve de indre grænser og befæste de ydre, er flygtningeproblematikken lige relevant overalt. Også i Danmark.

Dette undervisningsmateriale er inddelt i temaer, der har en række spørgsmål, som eleverne kan arbejde med individuelt, i grupper eller diskutere i klassen. En række af opgaverne lægger op til research og efterfølgende fremlæggelse, og man vil med fordel kunne opdele klassen i grupper og give de forskellige grupper forskellige researchopgaver for på den måde at komme hele vejen rundt om de mange problemstillinger, som filmen sætter til debat.

Bemærk, at der i materialet – og i referatet af filmen – bliver afsløret detaljer om filmens slutning. Det er derfor en god idé at vente med at lade eleverne bruge materialet, til I har set filmen!

Filmens handling

17-årige Bilal er gået hele vejen fra Kurdistan i Irak til Calais i Nordfrankrig. Hans rejse er dog ikke til ende. Bilal vil nemlig til England, hvor han håber at finde sig et arbejde og blive genforenet med sin kæreste, Mina.

Det sidste stykke af rejsen viser sig imidlertid at være det vanskeligste. Ved grænsen er kontrollen med illegale indvandrere streng, og for at krydse den engelske kanal er det nødvendigt at blive hjulpet af smuglere. Bilal har penge til en smugler, og kort tid efter er han sammen med en gruppe andre flygtninge på vej til England skjult i en lastbil.

Ved grænsekontrollen er det imidlertid nødvendigt, at de illegale passagerer tager en plasticpose over hovedet. Tolderne tjekker nemlig kulilteniveauet i lastvognen for på den måde at kontrollere, om der gemmer sig mennesker i lasten. Bilal er undervejs på sin rejse blevet tortureret ved at få en pose over hovedet, hvilket nu gør det umuligt for ham at beholde posen på. Flygtningene bliver afsløret, og Bilal bliver sendt tilbage til Frankrig. Her ender han i et ingenmandsland. Man kan ikke sende ham tilbage til Irak, fordi landet er i krig, men han kan omvendt heller ikke få opholdstilladelse.

Da Bilal ser de hvide klipper ved Dover på den engelske kyst, går det op for ham, hvor kort afstanden over Den Engelske Kanal egentlig er, og han beslutter sig for at forsøge at svømme til England. Han henvender sig derfor til svømmetræneren Simon, der påtager sig at lære Bilal at svømme.

Foto: Nord-Quest Productions

Simon er i færd med at blive skilt fra Marion, der er engageret i flygtningesagen og bebrejder Simon hans mangel på socialt engagement. Simon længes omvendt stadig efter Marion, men synes at have affundet sig med sin skæbne.

Da det går op for Simon, hvad Bilal har i sinde, advarer han ham og forklarer, at det vil være selvmord at forsøge at krydse kanalen. Samtidig inviterer han dog også Bilal med hjem, lader ham bo hos sig og låner ham endog en våddragt.

Simons engagement i Bilals skæbne påkalder sig opmærksomhed. Naboen vil klage, og politiet bliver underrettet, men også Marion bliver klar over, at der er mere i Simon, end hun havde troet. Simon lader sig dog ikke afskrække, og han bliver gradvist mere og mere optaget af Bilals skæbne og hans drøm om kærlighed.

Mens politiet presser Simon, og han og Marion kredser om stumperne af deres ægteskab, forsøger Bilal at svømme over kanalen. Tæt ved den engelske kyst bliver han opdaget af et patruljefartøj, som han forsøger at flygte fra ved at dykke. Senere underrettes Simon om, at Bilal er omkommet. Simon sørger for Bilals begravelse og rejser til London for at fortælle Mina om Bilals skæbne.

Simon og Bilal

'Welcome' ligner en enkel historie, men er det langt fra. Personernes handlinger og motiver ligger ofte usagte mellem linjerne i filmens fortælling. Det vil derfor være en god ide, at klassen i fællesskab laver et referat af filmen. Med udgangspunkt i referatet vil det være interessant at spørge, hvem der er hovedperson i filmen, hvilket er et spørgsmål med to svarmuligheder.

  • Beskriv Bilal. Hvilke egenskaber har han? Hvad er det, han vil opnå? Hvordan udvikler han sig i løbet af filmen?
  • Beskriv Simon. Hvilke egenskaber har han? Hvad er det, han vil opnå? Hvordan udvikler han sig i løbet af filmen?
  • Hvem af de to personer, kan I bedst identificere jer med?
  • Hvem af de to personer er filmens hovedperson? Begrund jeres svar.
  • Diskutér i klassen hvad der skal til, for at en person er hovedperson i en fortælling.

Simon og Bilal er på mange måder hinandens modsætninger. Simon synes at have givet fortabt i tilværelsen og i kærligheden, mens Bilal kun tænker på at nå sine mål og ikke vil lade sig standse af nogen eller noget. Som udgangspunkt er det Simon, der kan hjælpe Bilal med at nå sine mål ved at lære ham at svømme, men som fortællingen skrider frem, bliver det klart, at det i højere grad er Bilal, der ved sin blotte tilstedeværelse hjælper Simon til igen at finde kræfter til at engagere sig i sit eget liv.

  • Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Simon og Bilal? Hvordan er fx deres forhold til kærlighed?
  • Hvordan hjælper Simon og Bilal hinanden?
  • Hvorfor hjælper Simon Bilal? Hvad er det, Simon vil opnå?
  • Prøv at se Bilal som repræsentant for alle flygtninge. Hvad er det for et billede af flygtninge, vi får gennem Bilal? Passer billedet på jeres opfattelse af flygtninge? Passer billedet på den opfattelse af flygtninge, der findes i nyhedsmedierne?
  • Prøv at se Simon som repræsentant for vores egen holdning til flygtninge. Hvad er det for en holdning, Simon repræsenterer? Passer det billede på jeres opfattelse?

Forholdet mellem Simon og Marion er fint og underspillet fortalt. Her bliver ikke brugt mange ord, men blikke og kropssprog fortæller meget om de to personer og det forhold, de har til hinanden. Dette kommer for eksempel til udtryk i scenen, hvor Simon og Marion tilfældigt mødes i supermarkedet. Her er de umiddelbart glade for at se hinanden. De finder sammen, pakker deres varer, og man tror længe, at de er et par. Men så ser de to indvandrere, der bliver forment adgang til supermarkedet. Marion beklager sig over den måde, indvandrerne bliver behandlet på, mens Simon passivt ser til. Efterfølgende bebrejder Marion Simon, at han bare lader stå til overfor den uret, der sker omkring ham. I denne scene bliver hele Simon og Marions forhistorie præsenteret. Det er et forhold, hvor der stadig er varme og stærke følelser, men hvor de to menneskers engagement – eller manglen på samme – har ført dem fra hinanden.

  • Tænk tilbage på scenen, hvor Marion og Simon første gang mødes i supermarkedet. Prøv at genfortælle scenen. Hvad fortæller scenen os om de to personernes forhold? Hvad, tror I, er gået forud i deres forhold?
  • Marion og Simon griber flygtningespørgsmålet forskelligt an. Diskutér, hvad det kommer til at betyde for os personligt, at vores samfund griber ind overfor flygtninge og indvandrere. Har det konsekvenser for os personligt, at vi afviser mennesker? Hvilke konsekvenser har det haft for Simon?

Dramaturgi og dramatik

'Welcome' er ikke en film, som umiddelbart passer ind i de dramaturgiske skabeloner, vi normalt kan putte vores filmoplevelser ind i. Her er to hovedpersoner med hver deres projekt, der væves ind og ud af hinanden, og filmens dramatisk klimaks bliver først fortalt, da det er overstået. Vi ser således ikke, at Bilal begiver sig ud på sin sidste store rejse, vi ser ikke, at han omkommer, og vi ser efterfølgende end ikke hans lig, hvilket kunne have skabt bund for et følelsesmæssigt klimaks. I stedet forsvinder Bilal bogstaveligt talt fra havets overflade og fra filmen.

I det hele taget kunne 'Welcome' have været en meget dramatisk film, hvis instruktøren havde ønsket at fortælle historien med krydsklipninger, hvor publikum holdes i spænding om, hvorvidt Bilal når kysten, inden kystvagten når ham, om Simon når frem i tide for at redde ham og lignende situationer, som vi kender fra andre film, hvor konfliktstoffet bliver kogt ned og kulminerer i en enkelt spændende scene. I stedet har instruktøren valgt en anden og mere distanceret synsvinkel, hvor vi holder os på afstand af de dramatiske begivenheder, og, som Simon, kun står tilbage med spørgsmålet om, hvad vi skal stille op den viden, vi nu har fået.

  • Diskutér filmens historie i klassen. Er filmen spændende? Hvad skal der til, for at en film er spændende? Prøv at komme med eksempler på spændende scener i film, I har set.
  • Man siger, at en films klimaks er det mest spændende i filmen. Hvad er klimaks i 'Welcome'? Hvordan fortæller filmen om historiens klimaks?
  • Hvilken effekt har det, at filmens dramatiske klimaks er fortalt på den måde, som det er tilfældet i 'Welcome'?
  • Prøv at forestil jer, at 'Welcome' var en dramatisk actionfilm med masser af spænding. Prøv at genfortælle historien, så den bliver mest muligt spændende.
  • Hvilke fordele har jeres spændende genfortælling af 'Welcome'? Hvilke fordele har den version, I har set?
Foto: Nord-Quest Productions

'Welcome' er en uvant historie i kraft af sin særegne dramaturgi, men den adskiller sig også fra mange af de fortællinger, vi er vant til, ved at være en heltehistorie, hvor helten dør. Vi kender og elsker historier, hvor det lille menneske overvinder stor modstand, men her er det omvendt. Det lille menneske går til grunde og forsvinder. Og Bilal passer end ikke ind i de skabeloner, vi har for døde helte. Han ofrer sig ikke for andre og hjælper ikke en større sag gennem sin død. Han forsvinder i ubemærkethed og kommer ikke til at ændre noget ved de vilkår, der blev hans undergang.

  • Prøv at se Bilal som filmens helt. Hvilke egenskaber ved ham som person passer på en helt? Hvilke ting i hans historie, og det han ønsker, ligner noget, vi kender fra andre historier om helte?
  • Hvordan plejer det at gå for helten i de heltehistorier, vi kender? Kender I andre historier, hvor helten dør?
  • Hvorfor går det ikke godt for Bilal?
  • Diskutér, hvad det er for en oplevelse, at filmens helt dør? Hvordan reagerede I, da I fik at vide, at Bilal var død?
  • Hvorfor tror I, at filmens instruktør har valgt, at filmen skal ende med, at Bilal dør? Hvilket budskab får filmen gennem heltens død? Øger det filmens realisme?
  • Diskutér, på hvilke måder filmen og filmens budskab havde været anderledes, hvis det var lykkedes Bilal at komme til London og få sin elskede Mina? Hvad havde det betyder for vores oplevelse af filmens konflikt?

Fort Europa

'Welcome' henter sin historie og sit konfliktstof i flygtningeproblematikken. Imellem landene i EU er grænserne i opløsning, men ud mod verden forsøger vi i EU at befæste os for at holde flygtninge og immigranter ude. Kritikere af den stramme grænsekontrol og de skrappe regler for opholdstilladelse bruger ofte begrebet "Fort Europa", når de beskriver EU’s immigrations- og flygtningepolitik.

Udtrykket "Fort Europa" stammer fra Anden Verdenskrig. Det var nazisternes betegnelse for de europæiske lande, de havde erobret og befæstet mod deres fjender. Når kritikere af EU’s immigrations- og flygtningepolitik benytter begrebet, ligger der således en reference til nazismen.

  • Hvilke tanker og billeder får I umiddelbart, når I tænker på udtrykket "Fort Europa"? Hvad bruger man et fort til?
  • Søg information på nettet, og redegør for betydningen af udtrykket "Fort Europa". Hvem bruger begrebet og hvorfor? Hvilke holdninger til flygtningespørgsmålet ligger der i udtrykket "Fort Europa"?
  • Udtrykket "Fort Europa" blev oprindeligt brugt af nazisterne under Anden Verdenskrig. Er der andre ting i 'Welcome', der drager paralleller mellem den måde, vi behandler flygtninge på og nazismen?
  • Diskutér, om det er rimeligt at sammenligne Europas flygtningepolitik med nazismen.
Foto: Nord-Quest Productions

'Welcome' har vakt røre og debat i Frankrig. Her handlede debatten blandt andet om filmens skildring af forfølgelse af de mennesker, der forsøger at hjælpe de illegale indvandrere. I Danmark havde vi en lignende debat – og lignende sammenstød – da det i 2009 blev besluttet at tvangshjemsende en gruppe irakere, der havde fået afslået deres ansøgning om asyl i Danmark.

  • Diskutér i klassen, hvad der efter jeres mening skal til, for at man kan blive modtaget som flygtning i Danmark?
  • Gå på nettet, og find ud af, hvad lovgivningen siger om flygtninge. Hvad skal der ifølge dansk lovgivning til, for at man kan få asyl i Danmark?
  • Hvad sker der, hvis man bliver afvist som asylansøger i Danmark?
  • Find informationer om sagen om de afviste irakiske asylansøgere, der i 2009 forskansede sig i Brorsons Kirke i København. Fremlæg resultatet af jeres undersøgelse for klassen. Kan man sammenligne sagen om de irakiske asylansøgere med konflikterne i 'Welcome'?
  • Del klassen i to hold. Det ene hold forbereder argumenter for, at det er nødvendigt med en stram flygtningepolitik, mens det andet forbereder argumenter imod. Afhold en debat i klassen.
  • Diskutér filmens titel. Hvorfor hedder filmen ’Welcome’? Er det en god titel? Hvorfor/hvorfor ikke?