Action
Slagsmål, seje helte, eksplosioner, pistoler, biljagter og skyderi har altid været populært på film. Men det er først i nyere tid, at actionfilmen er blevet en selvstændig genre. Alt det, vi forbinder med actionfilm, kommer egentlig fra andre genrer. For eksempel westernfilm eller eventyrfilm som 'Fangen på Zenda' (1937) og 'Den knaldrøde pirat' (1952). I 1970'erne blev actionfilmen for alvor sin egen genre, og samtidig mistede westerngenren en del af sin popularitet. Siden 70'erne har actionfilmen været blandt de største amerikanske filmgenrer.
Actiongenrens virkemidler findes i mange andre genrer og genrehybrider. Men den "rene" actionfilm har en række klare kendetegn: Actionfilm foregår i nutiden og den moderne verden, især i storbyen. Det grundlæggende fællestræk er, at fredelige borgere bliver truet af voldelige forbrydere – og her kommer actionhelten ind i billedet. Actionhelten er den eneste, der kan forsvare de fredelige borgere mod forbryderne, og forbryderne kan kun bekæmpes med deres eget middel: vold. Det er et af de klareste budskaber i actionfilm, at man ikke kan løse problemer med fredelige midler. Det eneste, der virker, er næver, skydevåben, cirkelspark og bomber.
kriminalitet, kampsport og krigsfanger
I 70'erne oplevede store byer i USA en bølge af kriminalitet. Specielt New York var plaget af vold og bandekriminalitet, og politiet var magtesløse. Periodens actionfilm var en reaktion på denne voldsudvikling landet over. I tidlige actionfilm som 'Dirty Harry' (1971) og 'En mand ser rødt' (1974) er det netop storbyens voldelige kriminalitet, der får actionhelten til at reagere, tage sagen i egen hånd og gøre kål på forbryderne. Moralen er, at man bliver nødt til at slå banditterne ihjel. Myndighederne er ikke til meget hjælp, da fængsler, retssager, advokater og medier kun er til gavn for de kriminelle. De tidlige actionfilm gjorde Clint Eastwood og Charles Bronson til actionstjerner i Hollywood. Begge havde desuden en fortid som skuespillere i westerngenren.
I 1980'erne genvinder genren sin popularitet, blandt andet med hjælp fra de første 'Indiana Jones'-film fra 1981-1989. Men genren udvikler sig også med tidens interesse for bodybuilding og kampsport. Det giver plads til muskelbundterne Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone, der bliver Hollywoods helt store trækplastre, men også kampsportsstjernerne Steven Seagal og Chuck Norris.
I USA slikker man dog stadig sårene efter nederlaget i Vietnamkrigen. Krigens skygge farver i høj grad Rambo-filmene 'First Blood' (1982), der er en kritik af behandlingen af de hjemvendte soldater, og 'Rambo II' (1985), hvor Stallone er tilbage i Vietnam for at befri de amerikanske krigsfanger.
Rambo-serien afspejler tidsånden, så i 'Rambo III' (1988) er helten i krig mod Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Men ironisk nok bliver Rambo allieret med de afghanske Taliban-krigere, der senere bliver USA's nye ærkefjende.
|
|
|
| Fotos: Arnold Schwarzenegger ('The Terminator', 1984), Sylvester Stallone ('Rambo II', 1985) og Chuck Norris ('Delta Force', 1986) | ||
NYE TIDER – NYE HELTE
Terrorangrebet mod World Trade Center d. 11. september 2001 rystede både verden og actiongenren. Katastrofen var overvældende, så det var, som om man ikke længerede troede på, at en almindelig person kunne løse problemerne. Den klassiske actionhelt blev derfor i en periode afløst af superhelten og en strøm af actionfilm med superhelte som Iron Man, Batman, Wonder Woman og Superman. Men den klassiske actionhelt har i dag fået et comeback – og så er kvinderne for alvor kommet ind i (slås)kampen.
