Lille Winky Wong på seks år har altid troet, at Kina var hele verden. Men den vildfarelse får hun revideret, da hun flytter med sin mor til en lille by i Holland, hvor hendes far driver en kinesisk restaurant med behersket succes. Faren forærer Winky en cykel, så hun kan bruge sommerferien til at lære at cykle og udforske kvarteret, og her lærer hun naboens teenagedatter Sofie at kende samt Samir, der på knallert kører ærinder for faren. Sofie og Samir benytter enhver lejlighed til kæresterier. Men sommerferien får en ende, og selv om Winky har lært lidt hollandsk af sin far, er det svært for hende at begå sig i skolen, selvom læreren Sigrid er sød og forstående. Winky bliver nemlig drillet lidt af de andre elever.

En dag, hvor Winky er særlig ked af det, ser hun pludselig en pony stå ude på vejen. Den tilhører den rare, ældre dame, som kalder sig tante Cor. Tante Cor fortæller, at ponyen hedder Saartje og er hele otteogtyve år, hvilket er en høj alder for sådan en lille hest. Winky er så glad for Saartje, at hun uden forældrenes vidende cykler ud på landet og besøger den, og her bliver hun venligt modtaget af tante Cor og hendes mand, onkel Siem. Da man i klassen snakker om kæledyr, fortæller Winky, at hun har en hest, men hverken læreren eller eleverne tror på hende.

Winky lærer mere og mere om sit nye land og dets sprog og er glad for, at hele den lille familie er samlet. Men mor må rejse tilbage til Kina og besøge bedstemor, som er meget syg, mens Winky må blive hos far i Holland og passe sin skolegang. Selvom hun stadig ikke har det nemt med klassekammeraterne, bliver hun gode venner med Maaike, der besøger hende og hjælper til i restauranten. Efter at have opfyldt deres pligter cykler de to piger ud for at se til Saartje. Men ponyen står ikke på sin vante plads på marken og græsser. De finder den i stalden, hvor onkel Siem og tante Cor fortæller, at Saartje er syg og gammel og må aflives.

Foto: BosBros

I skolen forbereder man sig på festen for helgenen Sankt Nikolaus. Sankt Nikolaus kommer ifølge traditionen og besøger børn på sin fødselsdag den 5. december, og hvis man har været artig, får man en gave. Winky ønsker sig brændende en hest og laver en tegning, som hun vil give til Sankt Nikolaus, når han ankommer til byen. Men hun får ikke afleveret tegningen, da læreren ikke vil have, at børnene løber væk fra gruppen. Til gengæld foreslår onkel Siem, som i virkeligheden er den person, der optræder som Sankt Nikolaus med hvidt skæg og rød hat, at Winky skal skrive til helgenen. Hun går så meget op i sit forehavende, at hun synger sange for Sankt Nikolaus og sætter sko med gulerødder (som heste jo kan lide) hen foran skorstenen, så helgenen da for pokker må kunne forstå budskabet! Og Winky hjælper meget til i huset, for det er jo de flinke børn, der belønnes.

Samir genkender en berømt madskribent, da denne gæster Winkys fars restaurant. Nu gælder det om at kreere det fineste måltid, men faren mangler gulerødder, der jo står i skoene foran skorstenen. Winky får dog bugseret gulerødderne tilbage til sin far, og madskribenten får en kulinarisk oplevelse, som han skriver om i avisen, hvorefter kunderne endelig begynder at strømme til restauranten.

Winky lokker far med hen i et stormagasin, fordi Maaike har fortalt hende, at Sankt Nikolaus vil være til stede og høre på børns gaveønsker. Da hun har talt med Sankt Nikolaus, der denne gang ikke er onkel Siem, er hun så fuldt og fast overbevist om, at hun får en hest, at hun begynder at indrette en stald i familiens lagerrum.

Den 5. december kommer mor tilbage. Bedstemor er blevet rask, og selv samme dag besøger Sankt Nikolaus, der igen er onkel Siem i forklædning, Winkys skole. Winky bliver rasende og skælder ud på Sankt Nikolaus, da han giver hende en tøjhund. Hun ønsker jo en hest. Men da hun i vrede forlader skolen, står der pludselig en flot, hvid hest ved siden af hendes cykel. Winky tror naturligvis, at hesten er hendes gave fra Sankt Nikolaus og rider hjem og installerer den i sin "stald". Hendes far og mor synes bestemt ikke om hverken stald eller hest, så nu er gode råd dyre. Det viser sig, at hesten tilhører onkel Siem/Sankt Nikolaus, og da denne dukker op, laver han en praktisk og tilfredsstillende aftale med familien: Winky må passe hesten og ride på den, når han ikke selv er hjemme.

Lille Winky Wong kommer til et nyt og for hende fremmed land. Det er svært at falde til, og gang på gang falder hun igennem. For eksempel da hun tror, at hun skal stille sig op på bordet, fordi et fødselsdagsbarn gør det. Hun siger, at hun har ondt i maven og løber bort – og møder en pony, som får betydning for hende og den svære situation, som hun er i. Winky ønsker sig nemlig fra nu af en pony eller en hest. Det er hendes store mål, og det kan opfyldes af helgenen Sankt Nikolaus, som hun aldrig før har hørt om. Sankt Nikolaus opfylder ifølge hollandsk tradition børns ønsker og skænker de artige børn gaver. Winky tror fuldt og fast på Sankt Nikolaus’ eksistens og opdaget slet ikke, at det er den rare Siem, der er forklædt med stav og vatskæg.

• Skriv navnet Winky i centrum af tavlen. Placer omkring hende alle de mennesker, som har betydning for hende: far Wong, mor Wong, Samir, Sofie, tante Cor, onkel Siem, lærer Sigrid og Maaike.
• Snak videre i klassen om de forskellige personer. Hvordan er de? Hvad laver de? Skriv de ord ved deres navne, som fortæller om, hvordan de handler. Hvordan hjælper de Winky? Eller hvordan modarbejder de Winky?
• Snak i klassen om, hvad Winky gør for at få sit ønske om at få en hest opfyldt. Hvad foretager hun sig selv? Og hvilken hjælp får hun fra andre? Hvilke forhindringer er der? Hvilke hjælpere har hun? Og hvilke modstandere?
• Diskutér i klassen, hvorfor Winkys far og mor ikke vil have, at hun får en hest. Hvorfor vil far ikke have en hest? Og hvorfor vil mor ikke? Hvad synes I om Winkys hesteprojekt? Er det realistisk? Hvad skal der til for at passe en hest?
• Lav en tegning, der viser, hvad en hest har brug for. Hæng tegningerne op, og snak om alle de ting, som en hest kræver.

Winky er glad for ponyen Saartje, og det er da også dejligt at have et dyr at passe og lege med.

• Er der nogen i klassen, som har en pony eller en hest? Eller har I andre dyr derhjemme? Hvor mange forskellige dyr har I tilsammen i klassen?
• Lav en tegning af dit kæledyr. Hæng tegningen op på opslagstavlen og fortæl om dit dyr. Hvis I ikke har et kæledyr, så tegn det dyr, som I kunne tænke jer at have.
• Kender I andre film eller bøger, hvor en dreng eller pige knytter sig til et dyr eller måske ligefrem bliver bedste ven med et dyr? Fortæl hinanden om filmene og bøgerne. Måske findes disse film og bøger på jeres skolebibliotek. Eller I har måske nogle af dem derhjemme. Lån filmene og bøgerne til hinanden, og skriv en lille tekst, hvor I fortæller, hvad I synes om filmen eller bogen.

”Engang troede jeg, at alle mennesker var kinesere, og at Kina var hele verden. Men det var, mens jeg stadig boede dér. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg havde det, da jeg kom til Holland. Alting var anderledes end i Kina. Helt anderledes. Jeg vidste ikke noget om Holland, kun at min far havde en restaurant. Men jeg kunne ikke helt huske, hvordan far så ud. Jeg havde ikke set ham i tre år. Min mor bad mig hjælpe med vores kufferter, så vi kunne komme hen til far. ”Hej, Winky – og velkommen til Holland”, sagde far. Men jeg kunne slet ikke forstå, hvad han sagde, for jeg talte ikke hollandsk endnu, kun kinesisk!”

Sådan fortæller Winky, mens et landkort og en primitiv animation af en flyver viser hendes lange rejse fra Kina til Holland og hendes ankomst i lufthavnen, hvor far venter. Winky synes, at Holland er meget anderledes end Kinda, og det er svært for at hende at vænne sig til og fungere i de nye omgivelser og med det nye sprog. Men Winky er en lille stærk pige, der går på med krum hals og er villig til at lære noget nyt.

• Snak i klassen om det at komme til et fremmed land, hvor man hverken forstår sprog eller skikke – og hvor man måske skal bo resten af sit liv. Hvordan ville I reagere? Hvad ville I foretage jer som det første? Og hvordan ville I indrette jer?
• Snak videre om, hvordan Winky tackler situationen. Hvad gør hun rigtigt? Og hvad gør hun forkert?
• Prøv i klassen at fortælle, hvem I er, hvor I bor, og hvad jeres interesser er – uden at bruge ord, for legen går ud på, at I ikke kan tale dansk! I kan variere legen ved at forestille jer, at I kommer fra et andet land. 
• Snak derefter i klassen om, hvor svært det er at kommunikere, når man ikke kan sproget.

Da snakken i klassen handler om kæledyr, fortæller Winky, at hun har en hest. Læreren og de andre børn kan slet ikke forestille sig, at hun virkelig mener en hest, for sådan én har hun vel ikke. Derfor tror læreren, at Winky mener et andet dyr, hvis navn hun ikke kan udtale rigtigt: En hund, en særlig fisk eller noget helt tredje!

• Snak videre om, hvor let man kommer til at misforstå hinanden, når man er lidt usikker på sproget. På dansk har vi for eksempel en række ord, som udtales ens, men betyder forskellige ting:

1. Bor eller bord – det første ord er et redskab, og det sidste er et møbel.
2. Tre eller træ – det første ord et talord, mens det sidste ord er en plante.
3. Bakke' kan enten betyde en forhøjning i landskabet eller en ting, man kan bære porcelæn på.
4. Jul eller hjul – det første er en højtid og det andet noget på et køretøj.

• Find selv på andre dobbelttydige ord og skriv dem op på tavlen. Kig jer eventuelt omkring i klasselokalet og se, om der ikke skulle være en række ting, hvis navne har to betydninger.

Læreren giver Winky det råd, at hun bare skal gøre som de andre. Rådet er velment og klogt nok, men da der er fødselsdag i klassen, "dummer" Winky sig netop på grund af lærerens anvisning. Det er kutyme, at fødselaren stiller sig op på bordet og bliver hyldet, og da Winky ser en dreng stå op på bordet, følger hun automatisk efter og bliver til grin i klassen.

• Snak i klassen om traditioner. Hvordan holder I fødselsdag derhjemme? Og hvordan fejrer I en fødselar i skolen? Kender I nogle traditioner fra andre lande, som I synes er lidt mærkelige? Og er der også danske traditioner, I synes er mærkelige?
• Snak i klassen om jul i Danmark. Nævn alle de ting, som vi foretager os i julemåneden. Skriv tingene op på tavlen og snak om, hvorfor vi gør tingene. Hvad er vigtige ting? Hvad er hyggelige ting? Hvilke har med religion at gøre?
• Lav en tegning, hvor så mange juletraditioner som muligt er repræsenterede. Eller skriv en lille tekst med overskriften ”Julen står for døren”.

Sankt Nikolaus er ingen ringere end den person, som sandsynligvis er blevet til den gode, gamle julemand mange steder i verden. I Holland fungerer han dog stadig som en selvstændig figur, der bebuder julens snarlige komme. På hans fødselsdag (i filmen er det den 5. december, men andre kilder siger den 6. december) deler han og hans hjælper Sorte Peter (hollandsk: Swarte Piet) gaver ud til de artige børn. Ganske som julemanden nogle uger senere.

• Snak i klassen om Sankt Nikolaus, som han skildres i filmen. Hvordan ser han ud? Hvornår ankommer han? Og hvad er hans mission?
• Snak også om Sorte Peter. Hvad er han for en figur? Hvad er hans opgave?
• Snak videre om, hvordan børnene i filmen forbereder sig til mødet med Sankt Nikolaus. Hvad laver de? Hvordan opfører de sig? Hvad håber de på? Hvad håber Winky især på?
• Snak derefter i klassen om vores julemand og juletraditioner. Hvordan forbereder vi os til julen? Hvad laver vi af særlige juleting? Hvad sker der i dagene op til jul?

I filmen laver børnene papirklip. De klipper og klistrer og skaber hoveder af Sankt Nikolaus og Sorte Peter. Hovederne hænges op i en snor over tavlen.

• I kan også lave hoveder af Sankt Nikolaus og Sorte Peter – ganske som børnene gør i filmen. Hæng papirklippene op på en snor over tavlen og snak om, hvordan Sankt Nikolaus ligner vores julemand. Hvilke traditioner forbinder vi med vores julemand? Hvilke historier er der om julemanden? Hvilke hjælpere har vores julemand?
• Lav derefter en tegning af julemanden sammen med rener og nisser. Hæng også disse tegninger op i klassen og snak om ligheder og forskelle mellem Sankt Nikolaus og julemanden.