Den grønne cykel

Den grønne cykel

- et undervisningsmateriale

Klassetrin: 

  • 4. klasse
  • 5. klasse
  • 6. klasse
  • 7. klasse

Grundskolefag: 

  • Kristendomskundskab
  • Dansk

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

Bemærk: dette undervisningsmateriale er til en film, som Det Danske Filminstitut ikke har distributionsrettigheder til. Filmen kan derfor ikke ses på Filmcentralen.

Om undervisningsmaterialet

Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form.

Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre under menuen ligger et elevark (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i ’Fag og temaer’ og ’Filmfaglige vinkler’.

Fagligt fokus

Fag og temaer
- Dansk: retten til at være sig selv & sammenlignende analyse
- Kristendomskundskab / dansk: religion og dagligdag

Filmfaglige vinkler
- Filmens anslag
- Præsentation
- Rekvisitter

Dette materiale er skrevet af Judith & Ulrich Breuning, maj 2014

Om filmen

”Dette er en meget vigtig film, som giver et varmt og følelsesmæssigt sandfærdigt portræt af en piges liv i Saudi-Arabien.” Sådan lød ordene fra den internationale jury, da ”Den grønne cykel” blev fremhævet med en Special Mention på BUSTER Filmfestival i 2013. Det er en gribende og tankevækkende filmisk fortælling.

”Den grønne cykel” er en fantastisk historie - og historien om filmens tilblivelse er lige så fantastisk. Der er ingen biografer i Saudi-Arabien, der generelt betegnes som et lukket diktatur. Biografer er forbudte, og der eksisterer ikke for alvor en filmindustri. Men der findes en filmkultur inden for hjemmets fire vægge, og instruktøren Haifaa Al Mansour har da også under sin opvækst i en liberal familie set mange film. Hun har boet flere år i udlandet og gået på filmskole i Australien. Men det er noget af en bedrift, at en kvinde laver en børnefilm i Saudi-Arabien. På grund af landets mange restriktioner for kvinder – især i samarbejde med mænd – måtte Haifaa Al Mansour under flere optagelser sidde skjult i en bil og instruere via en monitor. Hele projektet aftvinger dyb respekt.

Det er yderligere imponerende, at Haifaa Al Mansour har lavet en så sikker og moden film, der har et så alment menneskeligt og universelt budskab, skønt den foregår i et for os fremmedartet land. Mansour lægger sig op ad en tradition, der tæller store, kunstneriske værker: det filmiske barneportræt. Den initiativrige Wadjda i ”Den grønne cykel” er en charmerende og ligeværdig søster til drengene i klassikerne ”Ung flugt” fra 1959 og ”Kes” fra 1969 (se links til undervisningsmaterialer til de to film under Links og litteratur). Ganske lig disse film er målgruppen i ”Den grønne cykel” bred. Det er en film for alle filmelskere, men med særlig og indforstået appel til hovedkarakterens jævnaldrende.

Filmens visuelle stil er beslægtet med den italienske neorealisme. ”Den grønne cykel” er blevet sammenlignet med det neorealistiske hovedværk ”Cykeltyven” fra 1948 (se links til undervisningmateriale under Links og litteratur), og instruktøren Haifaa Al Mansour har selv fortalt, at denne film har været en stor inspiration. Begge film handler om en desperat kamp for at få fat i en cykel, der er filmens centrale rekvisit og konfliktens omdrejningspunkt.

filmens credits

Titel: Den grønne cykel
Originaltitel: Wadjda
Produktionsland og -år: Saudi-Arabien 2012
Instruktion og manuskript: Haifaa Al Mansour
Musik: Max Richter
Længde: 97 minutter
Distribution: Øst for Paradis
Medierådet for børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Wadjda: Waad Mohammed
Mor: Reem Abdullah
Abdullah: Abdullrahman Al Gohani
Frøken Hussa: Ahd
Far: Sultan Al Assaf


Foto: Øst for Paradis
 

Før filmen

”Den grønne cykel” fokuserer på pigers og kvinders livsvilkår i Saudi-Arabien. Her er det fx ved lov bestemt, at kvinder ikke må køre bil. Det er også ved lov bestemt, at kvinder for at kunne rejse, tage job eller gifte sig skal have lov af en mand i familien. Men situationen er ved at ændre sig i retning af, at kvinder får flere rettigheder. I april 2013 fik kvinder tilladelse til at cykle i offentligheden, og i 2015 vil kvinder få stemmeret.

Det kan være en fordel at fortælle eleverne lidt om forholdene for piger og kvinder i Saudi-Arabien, inden I ser filmen. Det vil hjælpe dem til at forstå en række centrale konflikter i filmen - bl.a. hvorfor de voksne i filmen reagerer så afvisende over for hovedpersonens ønske om at få en cykel.


Foto: Øst for Paradis

Handlingsreferat

Wadjda er 10 år og helt sin egen. Hun bor i Saudi-Arabien, hvor piger og kvinder er underlagt mange restriktioner. Wadjda er enebarn og bor hos sin far og mor. Forældrenes ægteskab er ikke lykkeligt. Faren ønsker en søn, men Wadjdas mor kan ikke få flere børn, så faren overvejer at tage sig en ny kone. Moren forsøger at holde på faren ved fx at varte ham op med lækker mad, og hun overvejer at købe en flot, rød kjole for at se dejlig og forførende ud.

Wadjda er en frisk og initiativrig pige, som let kommer til at støde pigeskolens strenge rektor frøken Hussa med for eksempel en sløset tørklædeføring. Og så leger Wadjda med drenge. Hendes bedste ven er Abdullah, som hun mener at kunne vinde over i cykelløb. Det er dog ikke så let, fordi piger meget nødigt må cykle i Saudi-Arabien, og derfor har Wadjda ikke nogen cykel.

En dag ser Wadjda en grøn, spritny cykel blive transporteret gennem byen og havne i en forretning i nærheden. Hun tager en stor beslutning: hun vil købe cyklen. Men hun har slet ikke penge nok, selv om hun tjener lidt småpenge ved at flette og sælge armbånd og kassettebånd til sine skolekammerater. Hun øjner en chance, da der følger en pengepræmie med en konkurrence i korankundskab. Selv om Wadjda ikke tidligere har vist interesse for at citere koranen, melder hun sig til konkurrencen. Wadjda knokler og bruger moderne hjælpemidler som computerspil for at terpe koranens begreber. Hun vinder konkurrencen, men da rektor hører, at hun vil bruge præmiesummen på en cykel, bliver Wadjda tvunget til at donere pengene til at hjælpe folk i Palæstina.

Abdullah har i hemmelighed lært Wadjda at cykle. Han vil forære hende sin cykel, men hun afslår. Fra taget af Wadjdas hus ser hun og moren fyrværkeri i anledning af, at Wadjdas far gifter sig igen. Wadjda foreslår moren at købe den røde kjole og vinde faren tilbage. Men moren siger, at hun allerede har brugt pengene - til den grønne cykel! Nu kan Wadjda ubesværet spurte fra Abdullah.


Foto: Øst for Paradis

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer og livsbetingelser, forskelsbehandling og ligestilling. Eleverne får mulighed for at øve filmanalyse og udvikle indlevelsesevne og sociale kompetencer. Gennem arbejdet med filmen kan eleverne træne følgende faglige discipliner ifølge Fælles Mål 2009:

Dansk
- Sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
- Træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning
- Sammenligne forskellige barndomsskildringer på film
- Behandle et universelt tema og se det i sammenhæng
- Fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse

Kristendomskundskab
- Få indsigt i andre kulturer og livsvilkår
- Diskutere almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål
- Få indblik i en muslimsk dagligdag

Elevarket indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk og kristendomskundskab. Målgruppen er 4.-7. klasse. Elevarket afsluttes med opgaver, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.


Foto: Øst for Paradis

Fag og temaer

Dansk

Retten til at være sig selv
Pigen Wadjda er filmens hovedperson og fortællingens absolutte centrum. Det centrale tema i ”Den grønne cykel” er Wadjdas ret til at være sig selv, udfolde sig som et selvstændigt individ og udnytte sit potentiale. Det er vanskeligt i et patriarkalsk land, hvor kvinder kun kan udfolde sig (forholdsvis) frit inden for hjemmets fire vægge. I det offentlige rum må de i princippet hverken høres eller ses. Men Wadjda har en klar mission, om end der er mange forhindringer.

Filmen handler således på det konkrete plan om Wadjdas kamp for at få en cykel i et land, hvor piger helst ikke må cykle. På et dybere og mere alment plan handler filmen om piger og kvinders vilkår i et samfund præget af diskrimination og kvindeundertrykkelse.

Det er oplagt at indlede arbejdet med en formel indholdsanalyse og kortlægge filmens dramaturgi. Handlingen er bygget op omkring Wadjdas ønske om at få en cykel. Herefter kan man fokusere på en personkarakteristik af Wadjda (mål og drømme, vilje og evner, modgang og medgang) og tegne et portræt af en pige der træder hårdt i pedalerne på trods af stejle bakker og modvind.

Sammenlignende analyse
Hvis man ønsker at arbejde med sammenlignende analyse af skildringer af børn i fremmede kulturer, er det oplagt at inddrage kortfilm-serien ”Tro, Håb, Afghanistan” (2014). Her skildres børneliv i Afghanistan i fem dokumentarfilm på hver 15 minutter. I filmene møder vi fem børn, der ligesom Wadjda kæmper gævt for at forbedre deres livsvilkår. Filmene ligger på Filmcentralen med tilknyttet undervisningsmateriale (se Links og litteratur)

Man kan også sammenligne pigeportrættet med andre store, filmiske skildringer af unikke børn og unge: François Truffauts ”Ung flugt” fra 1959 og Ken Loachs ”Kes” fra 1969 (se links til undervisningsmaterialer under Links og litteratur).

Kristendomskundskab (evt. i tværfagligt samarbejde med dansk)

Religion og dagligdag
Religionen spiller en stor rolle i filmen og i hovedpersonens hverdag. Derfor er det oplagt at bruge filmen som anledning til at arbejde med Islam og Koranens betydning i kristendomskundskab. Koranen er interessant at beskæftige sig med som historisk dokument, der afspejler politiske, sociale og religiøse forhold. ”Koranen” betyder egentlig at læse eller at læse højt og recitere. Højtlæsningen er vigtig for troende muslimer. Tal om, hvordan personerne i filmen omgås den hellige bog. Fx påpeger moderen, at Koranen skal være lukket - ellers kan Djævelen smutte ind. Og en kvinde, der har menstruation, må ikke røre Koranen.

Et undervisningsforløb kan starte med at klassen finder eksempler på religiøse regler og moralske udsagn i filmen. Diskutér dem og relatér dem til elevernes hverdag. Sammenlign med regler og moralske udsagn i Biblen og find ligheder og forskelle. I afsnittet Links og litteratur kan I finde eksempler på bibelcitater om ægteskab og kvinder, samt et let tilgængeligt materiale om Islam og Koranen, som Nationalmuseet har lavet.


Foto: Øst for Paradis

Filmfaglige vinkler

Der er ved nogle opgaveforslag angivet tidskoder, som kan bruges, hvis klassen har filmen på dvd.

Filmens anslag
Anslaget – dvs. filmens start - er et godt sted at begynde arbejdet med en film og dens virkemidler. For her plantes alle væsentlige informationer, og vi får præsenteret de konflikter, som udvikles og forløses i løbet af filmen. Anslaget slår filmens tone an. ”Den grønne cykel” er en film om 10-årige Wadjda og hendes mål og mission. Hun er fortællingens centrum – filmens hovedperson - med en række bipersoner i med- og modspil.

Allerede i filmens anslag er det tydeligt, at Wadjda skiller sig ud. Filmens første indstilling er et nærbillede af et par pigefødder med sorte sko. Skoenes ejer viser sig at stå sammen med en lille flok piger, der er ensartet klædt og reciterer koranvers med hjælp fra en ghettoblaster. Så ser vi et nærbillede af et par pigefødder i converse-sko. Det er Wadjdas fødder og den første præsentation af hende. Hendes valg af sko stikker ud i forhold til de andre pigers konservative påklædning. Da pigerne skal stå ret, står Wadjda og svajer og smiler og vinker til to ældre piger. Hun er anderledes, noget særligt. Da hun bliver kaldt frem af læreren og skal fremsige en korantekst, siger Wadjda ikke noget og bliver sendt udenfor døren. Igen ser vi converse-skoene og derefter Wadjda i fuld figur stå i solen. Anslaget har vist os, at historien handler om en pige, som er anderledes, og som er i konflikt med normerne i det samfund, hun er del af. (00:36 – 02:36)


Foto: Øst for Paradis

Præsentation
Præsentationen er den del af filmen, som kommer lige efter anslaget (læs mere under berettermodel). Under forteksterne præsenteres Wadjdas hjem. Det sker ved at kameraet følger en antenne lavet af metalbøjler til en transistorradio, der spiller vestlig popmusik. Kamerabevægelsen slutter med et nærbillede af Wadjdas hænder, der pakker kassettebånd og senere armbånd. Wadjda er ligesom i anslaget skildret som en ganske særlig pige. Derefter præsenteres filmens øvrige personer: Wadjdas mor, en emsig chauffør, Wadjdas far, Wadjdas bedste ven Abdullah, et par lidt ældre skolepiger og den strenge skoleleder Frøken Hussa. I slutningen af præsentationen introduceres filmens omdrejningspunkt, den spritnye, grønne cykel. Den er spændt på taget af en bil, der passerer på den anden side af et plankeværk. Det får det til at se ud som om, cyklen svæver forbi. (02:42 – 12:46)

Rekvisitter
Rekvisitter er mindre genstande, der bruges i film. Det kan være alt fra en telefon til en revolver, en fodbold eller et ur. Eller – som i ”Den grønne cykel” - en cykel, en sten, et tørklæde og en cykelhjelm. En rekvisit kan have betydning for handlingen, den kan være med til at skabe et troværdigt miljø eller den kan have symbolsk betydning.

I ”Den grønne cykel” er der flere handlingsbærende rekvisitter. Den mest dominerende og betydningsfulde er cyklen, som har givet filmen sin danske titel. Den grønne cykel er det objekt, hovedpersonen begærer (se også Aktantmodellen). Hvis Wadjda får en cykel, opnår hun en vis lighed med drengene, der alle har cykler. Og hun kan måske endda bevise en overlegenhed ved at kunne køre hurtigst. Slutscenen viser da også en spurtende Wadjda, der standser ved et T-kryds. Hvilken vej skal pigen tage herfra?

Cyklen er desuden en rekvisit, som får flere af de andre karakterer til at vise positive træk. Abdullah vil forære Wadjda sin cykel, da hun tilsyneladende ellers ikke kan få en. Butiksindehaveren er sød og reserverer den grønne cykel til Wadjda, selvom det ikke umiddelbart tyder på, at hun har råd til den. Og moren viser opbakning og loyalitet over for sin datter ved at købe cyklen til hende.

En anden vigtig rekvisit er den sten, som Wadjdas far giver hende i filmens start. Den følger hende og har betydning som lykkeamulet. Wadjdas hovedbeklædning – tørklædet og cykelhjelmen -  er også betydningsladede rekvisitter. Tørklædet er en vigtig beklædningsgenstand for filmens kvinder, det har religiøs betydning og er et debatskabende symbol i ikke-muslimske lande. Da Wadjda ikke har tørklæde på i skole, får hun en reprimande af læreren. Abdullah driller Wadjda ved at hive tørklædet af hende, og senere i filmen forærer han hende en cykelhjelm. Det kan tolkes symbolsk: Måske kommer der en ny generation af mænd, der vil bakke kvinderne op og støtte dem i deres kamp for ligeberettigelse.


Foto: Øst for Paradis

Links og litteratur

Om filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

Andre film

"Cykeltyven"

Filmcentralens undervisningsmateriale til "Cykeltyven"

Andre film med stærke børn i hovedrollen
”Ung flugt” - se Filmcentralens undervisningsmateriale her:

"Kes" - se Filmcentralens undervisningsmateriale her:

”Tro, Håb, Afghanistan” - fem korte dokumentarfilm. Se Filmcentralens undervisningsmateriale med tilknyttede film her:

Fakta om filmen og Saudi-Arabien
Interview med den islamkyndige Rickard Lagerwall om ”Den grønne cykel”. (På svensk)

Tekster om Biblen og Koranen
På dette link findes der bibelcitater om ægteskab og kvinder, som kan sammenlignes med filmens udsagn om samme.

Nationalmuseets materiale om Islam og Koranen


Foto: Øst for Paradis

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Flemming Kaspersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2013

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle