Animationsfilmen kan inspirere til en sjov snak om sokkernes gemmeleg. I kan også tale om tøj, vaskemaskiner, venskaber og magien i animationsfilm.
Handling
Sokkerne leger gemmeleg, men de vil alle tælle. Det ender med, at grønne skal gemme sig. Grønne gemmer sig i en hue. Da sokkerne er henne ved huen sniger den sig ud og gemmer sig i en sparkedragt. De andre sokker finder et par kondisko på vejen, og til sidst hopper de alle sammen ind i sparkedragten.
Serien ”Storvask” består af 22 små film. De tager udgangspunkt i børns fantasi om, at tøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude.