Storvask - Sæbebobler

Fra 3 år, 4 min.
Se forsmag

Animationsfilmen kan inspirere til en sjov snak om sokkernes leg med sæbebobler. I kan også tale om børnenes egne oplevelser med sæbebobler, om at være lille og stor, at hjælpe hinanden og klare sig selv. Tal også om magien i animationsfilm.

HANDLING
2 babysokker leger med sæbebobler og svømmer ind i dem. 3 store sokker vil også prøve, men de er for store, så sæbeboblerne brister. Babysokkerne puster sæbeboblerne større, så der også er plads til de store sokker. Men babysokkerne vil også lege selv, og nu må de store sokker klare sig selv.

Serien ”Storvask” består af 22 små film. De tager udgangspunkt i børns fantasi om, at tøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude.