Storvask - Vækkeleg

Fra 3 år, 4 min.
Se forsmag

Animationsfilmen kan inspirere til en god snak om tøjets vækkeleg. I kan også tale om børnenes egne oplevelser med at sove og blive vækket, om vaskemaskiner og magien i animationsfilmen.

HANDLING
Al tøjet sover, undtagen handskerne, der kilder og driller tøjet til det vågner. De svømmer hen til trøjen og vækker den. Til sidst finder de pyjamassættet, der sover tungt og godt på dynebetrækket. Det ender med, at al tøjet putter sig ind til pyjamassættet og falder i søvn.

Serien ”Storvask” består af 22 små film. De tager udgangspunkt i børns fantasi om, at tøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude.