FILM-X for specialgrupper
I vores forløb for specialgrupper arbejder vi både med dramaturgi og filmens virkemidler. I kan vælge at skabe gyserfilm, hvilket vores studier egner sig godt til, men man kan også arbejde med fx fantasy, scifi og realisme.
Forløbet starter med, at vi tager imod klassen i vores biograf, hvor vi har en dialog omkring, hvordan man bygger en fortælling op, og vi ser et filmeksempel. Herefter går eleverne ind i deres studie, for at optage deres egen fortælling.
Efter optagelserne holder vi en kort pause, og så er det tid til at klippe filmene. Her får eleverne mulighed for at indspille egne lyde og vælge musik til filmen, og de arbejder med filmens billedside bl.a. ved at tilføje ekstra klip, effekter / filtre, tekster mm.
Hvis der er mere end 5 elever, producerer de deres film i to grupper, og ellers samarbejder holdet under hele forløbet. I kan med fordel se en video med studierne og vælge på forhånd som en del af jeres forberedelse.
Forløbet slutter med en fælles filmvisning og evaluering i vores biograf, og filmen får I med hjem, så I kan se den igen og vise den til andre.
Forløbet varer tre timer og der er to undervisere med til at guide eleverne undervejs.
Film-X Lærer
Alle forløb
- Brug filmens virkemidler 1.-9. klasse
- Dramaturgi 1.-5. klasse
- Lav gyserfilm 4.-9. klasse
- Fiktion eller fakta? 6.-9. klasse
- Skab reklamefilm 5.-9.klasse
- Fra litteratur til levende billeder 6.-9. klasse
- Classbuilding - filmproduktion og kreativt samarbejde 3.-7. klasse
- Propaganda og skjult reklame 7.-9. klasse
- FILM-X for specialgrupper 3.-9. klasse
- Clifi - producer fremtidsfilm om klima 4.-9. klasse