Brug filmens virkemidler (1.-9. klasse)
I film fortælles en historie i billeder og lyd. I dette forløb skal eleverne gøre sig erfaringer med at træffe æstetiske valg, der er med til at forme en filmfortælling med en helt særlig stemning.
Forløbet differentieres efter elevernes klassetrin og erfaring med at producere film.
Hjemme på skolen analyserer klassen udvalgte kortfilm og får både øjne og øre op for de særlige virkemidler. Derudover tager de hul på at udvikle en fortælling sammen med deres filmhold.
Til denne del af forberedelsen anvendes vores undervisningsmateriale, som du finder et link til nederst på denne side.
Under selve FILM-X forløbet samarbejder eleverne i deres filmhold om at bringe deres egen fortælling til live. De vil være tid til at eksperimentere med handlingen og undervejs kommer guiderne med indspark, således at fortællingen understøttes af en bevidst og reflekteret brug af filmiske virkemidler. Under optagelserne besluttes fx scenografi, kostumer og billedbeskæring.
I filmklipningen reflekterer eleverne over filmens særlige virkemidler, når de skal indsætte ekstra billedmateriale, bearbejde deres dialog og træffe beslutninger omkring f.eks. effektlyd og musik.
Film-X Lærer
Alle forløb
- Brug filmens virkemidler 1.-9. klasse
- Dramaturgi 1.-5. klasse
- Lav gyserfilm 4.-9. klasse
- Fiktion eller fakta? 6.-9. klasse
- Skab reklamefilm 5.-9.klasse
- Fra litteratur til levende billeder 6.-9. klasse
- Classbuilding - filmproduktion og kreativt samarbejde 3.-7. klasse
- Propaganda og skjult reklame 7.-9. klasse
- FILM-X for specialgrupper 3.-9. klasse
- Clifi - producer fremtidsfilm om klima 4.-9. klasse