Animationsfilm om situationen i Østtyskland op til Berlinmurens fald set fra et barns perspektiv. Året er 1989 i Leipzig, og den 12-årige pige Fritzi skal passe sin bedste venindes hund i ferien. Men da ferien er slut, vender veninden ikke tilbage. Det viser sig, at hun er hoppet af til Vesten sammen med sin mor. Fritzi tænker meget på veninden og ønsker, at hun skal få sin hund tilbage. Fritzi lægger en plan, der bestemt ikke er ufarlig, og som kræver mod og vilje at gennemføre. Filmen bygger på den tyske børnebog 'Fritzi war dabei' af Hanna Schott.
Emneord
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab