
Fritzi og revolutionen
Animationsfilm om situationen i Østtyskland op til Berlinmurens fald set fra et barns perspektiv. Året er 1989 i Leipzig, og den 12-årige pige Fritzi skal passe sin bedste venindes hund i ferien...
DENNE FILM INDGÅR I MED SKOLEN I BIOGRAFEN I SÆSON 2021/2022
Et undervisningsmateriale til animationsfilmen ’Fritzi og revolutionen’ om situationen i Østtyskland op til Murens fald i 1989 set fra pigen Fritzis perspektiv. Veninden Sophie vender ikke tilbage fra ferie i Ungarn, og Fritzi sætter alt ind på at genforene Sophie og hendes hund, som hun måtte efterlade i DDR. Det kræver mod og ihærdighed i det østtyske samfund, hvor Stasis øjne er overalt.
Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre under menuen ligger et elevark til dansk (pdf) og et elevark til tysk (pdf). De indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i 'Fag og temaer' og 'Filmfaglige vinkler'.
Tværfagligt og i den understøttende undervisning i 7. klasse kan filmen belyse historiefagets kanonpunkt "Murens Fald". Man kan også tænke billedkunst ind i et tværfaglig forløb med dansk. Se mere under 'Fag og temaer'.
Fag og temaer
Filmfaglige vinkler
Dette materiale er skrevet af Elsebeth Hansen, maj 2021
Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.
Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmstriben